VM i partikelmålinger. Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger. Undersøgelsens målesteder

Relaterede dokumenter
Målinger af ultrafine-partikler på udvalgte lokaliteter i Indre By og på Christianshavn

En målerlarves optegnelser

Københavns Miljøregnskab

Måling af partikelforureningen i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Der skal laves løbende kontrol af effekt af filtre og forurening fra køretøjer.

Luft- og støjforureningen på Gasværksvejens skole

Måling af ultrafine partikler fra trafikken og bilfrie dage 2018

Luftforurening med partikler fra vejtrafik på Østerbro

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018

Luft- og støjforureningen på Østerbro. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd

Emissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi. >Project Proposal for Dennis Busses > NON-Road Maskiner. Per Lavmand.

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Indsats mod ultrafine partikler i lufthavnen

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Delrapport III: Ultrafine partikler i indeklimaet

Dieselpartikler Foldere fra BAU transport og engros

CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER

Tilbagemelding - personbårne partikel- og GPS målinger Foretaget i Københavns Lufthavn i oktober 2012

Trafikdage på Ålborg Universitet August Linie Køretøjsteknologi

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Byens Grønne Regnskab 2012

Midttrafiks miljøkortlægning

Sammenlignende måling af partikler i udstødningsgas samt omgivelsesluft

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

Miljøstyrelsen Sagsnr Att.: Christian Lange Fogh Dokumentnr

Handlingsplan til forbedring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn

Interventionsstudier:

Ren luft til danskerne

Velkomst: Allan Marouf, formand for Østerbro lokaludvalg. 1) Generelt om luftforurening + spørgsmål. 2) Luftforurening fra krydstogtskibe + spørgsmål

Er det muligt og samfundsøkonomisk rentabelt at reducere partikelemissionen fra diesel varebiler og taxier? Tim Gustav Weibel, TetraPlan

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Frederiksberg Energi A/S vindmøller ved Næstved

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Forurening fra brændefyring hvad viser vores lokale målinger?

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Partikelforurening i lufthavne - Sundhedsrisici og forebyggelse

Luftforurening fra brændefyring. Civilingeniør, Ph.D., HD(A) Finansieret af: Det Økologiske Råd. Kåre Press-Kristensen

Fra 2001 til 2007 voksede trafikarbejdet med 15 pct., men har fra 2008 frem til 2010 været svagt faldende.

Assens Havn Att. Havnechef Ole Knudsen. Støvmåling på Assens Havn 1. JUNI 2015

Referat: Luftforureningen i Brønshøj Husum

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Bilag 4 til indstilling om hastighedsdæmpende foranstaltninger i byrummet terrorsikring

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Der påvises en acceptabel kalibrering af kameraet, da det værdier kun er lidt lavere end luminansmeterets.

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Copenhagen Malmö Port AB, Langelinie Måling af luftkvalitet Udendørs luft

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Indikative partikelma linger i Charlottenlund

Notat om indikative partikelma linger

Trafikplan Ringsted Syd -Trafiktællinger - dokumentation Ringsted Syd Ringsted Kommune

partikelfiltre til lastbiler Erfaringer med

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Opsamling på høringen af Frederiksberg Kommunes Luftforureningsstrategi

Forslag til folketingsbeslutning om bedre miljøzoner

SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE

UDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK

Evaluering af ladcykelordningen 2017

ISO En guide til den nye standard for luftfiltrering.

Kort informativ sammenfatning af projektets resultater og konklusioner

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Nedenstående datamateriale er fra pilotprojektets første del (Arbejdspakke 1), der vedrører CO 2- og partikelforurening.

Emission og teknologi 27. maj 2015

Cityringen binder byen sammen

Teknik- og Miljøforvaltningen

Etablering af miljøzoner i Danmark

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

at orienteringen om driftsplanlægningen under VM i Cykling tages til efterretning.

Miljøproblemer ved brændefyring

Luftkvaliteten på banegårdspladsen i Lyngby

Begrænsning af luftforurening fra trafik: Hvor langt kommer vi med kommunale virkemidler?

Case study 1 Partikler fra flymotorer i Københavns Lufthavn

Sundhedsmæssige effekter af partikler

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

Sundhedseffekter af Partikelforurening

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Udbygning af den kollektive trafik i København

Billedkatalog - erfaringer fra letbaner i udlandet

Statslige og kommunale miljø- og klimaplaner

Luftforurening fra krydstogtskibe i havn

Orientering om høringssvar til lovforslag om ændring af miljøbeskyttelsesloven om skærpelse af miljøkrav til tunge køretøjer og varebiler

Luftkvalitetsvurdering af SCRT på bybusser i København

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017

Afgrænsning af definitionen "større entreprenørmaskiner"

Pendlingsafstanden med kollektiv trafik og bil er stigende, og presset på motorvejene og dermed trængslen er steget.

Transkript:

M I LJ Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Indledning Baggrund Undersøgelsens målinger Undersøgelsens målesteder Forudsætninger 30% lavere niveau H.C. Andersens Boulevard Kystbane-perronen Bremerholm En renere luft Bilag Undersøgelsens målesteder VM i partikelmålinger Miljøpunkt Indre By-Christianshavn Rådhuspladsen 77 st tv 1550 København V Tel.: 33 93 21 21 www.a21.dk December 2011 en undersøgelse af den ultra fine forurening i det centrale København før, under og efter de trafikale afspærringer i forbindelse med VM i landevejscykling, september 2011

Indledning I forbindelse med afholdelsen af VM i landevejscykling 19.-25. september 2011 var det centrale København afspærret for biltrafik. Dette gav mulighed for at undersøge, hvordan ændringer i trafikken påvirker luftens indhold af ultrafine partikler. I perioden 14.-28. september målte vi derfor koncentrationen af ultrafine partikler på en række lokaliteter med forskellige karakteristika. Undersøgelsen viser en klar sammenhæng mellem mindsket biltrafik og bedret luftkvalitet. Yderligere blev der også målt meget høje koncentrationer fra Kystbane-perronens diesellokomotiver. Undersøgelsen er udført af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn med faglig støtte fra Det Økologiske Råd. Baggrund I de senere år er det blevet stadig mere klart, at luftforureningen har sundhedsskadelige konsekvenser. Ifølge Institut for Folkesundhed er det særligt partikelforureningen, som på årsbasis forårsager flere tusinde tilfælde af for tidligere dødsfald i Danmark samt titusinder af luftvejslidelser og hundredetusinder af dage med begrænset aktivitet. Ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet har man i 2010 påvist, at der forekommer 21 procent flere slagtilfælde forårsaget af blodpropper i hjernen, når koncentrationen af ultrafine partikler i luften øges. De ultrafine partikler anses som værende meget skadelige, da de via lungerne kan trænge helt ud i blodet. Der findes mange forskellige kilder til ultrafine partikler: mados, stearinlys, opløsningsmidler, brændeovne mv. Men i de centrale bydele kommer luftens indhold af ultrafine partikler overvejende fra forbrænding i dieselmotorer. Undersøgelsens målinger På hver af undersøgelsens 14 målelokaliteter blev der foretaget følgende observationer: 1) måling over 5 minutter i blokke à 1 minut, 2) måling af vindhastighed og vurdering af vindretning, samt 3) relevante observationer. Målingen af de ultrafine partikler blev udført med en håndholdt P-Track model 8525 Ultrafine Particle Counter. Apparatet laver én måling pr. sekund. For at få håndterbare data blev det indstillet til at angive det gennemsnitlige antal ultrafine partikler pr. minut. En måleperiode på 5 minutter er således resultatet af 300 enkeltmålinger. Ultrafine partikler (PM 0,1 ) er luftbårne partikler med en diameter på under 0,1 mikrometer (100 nanometer). De måles i antal partikler pr. cm 3. En Skywatch Explorer 4 vindmåler blev benyttet til at måle vindstyrken. Forud for undersøgelsen, blev der foretaget en serie sammenhængende målinger over 60 minutter på Torvegade. Forskellen mellem de laveste og højeste sammenhængende 5 minutter er omtrentligt en faktor 3, hvilket viser, at der kan forekomme en hvis variation, når der måles i korte tidsrum, men at denne sandsynligvis har begrænset indflydelse på undersøgelsens konklusioner. Samtlige rådata og beregninger kan downloades via Miljøpunkts hjemmeside, www.a21.dk/vm-partikler.html. Undersøgelsens målesteder Som det fremgår af bilag 1, er der ud over H.C. Andersens Boulevard valgt en serie målesteder, som tilsammen danner et snit gennem det centrale København fra Christianshavn til Søerne. Målestederne er udvalgt dels ud fra ønsket om at skabe et umiddelbart aflæseligt billede af, hvordan luftens niveau af ultrafine partikler forandrer sig igennem byen, dels for bedst muligt at kunne påvise indflydelsen fra afspærringerne og trafikændringerne under VM. Blandt de valgte målesteder er der dels en række gaderum, hvor trafikken

som følge af VM-afspærringerne måtte formodes at være anderledes, dels en række steder, hvor indflydelsen fra trafikken omvendt måtte formodes at være lille. Og så valgte vi også at måle tre steder på Nørreport Station for med snittet at kunne give et samlet billede. Forudsætninger Partikelmålinger påvirkes af vind og vejr. Regn filtrerer mange partikler fra luften, og jo mere det blæser, jo hurtigere spredes partiklerne. Ideelt set skulle målingerne have været foretaget under så sammenlignelige vejrforhold som muligt, på dage uden regn og vind. Med dette var ikke muligt for VM-dagene. For to af før-efter-dagene var der mindre ideelle målevilkår, hvorfor de efterfølgende er trukket ud af beregningerne. Det gælder for den 14. september, hvor det regnede, og den 28. september, hvor K.B. Hallen brændte og lagde et tydeligt lugt- og partikelspor ind over byen. Særlige kilder kan influere markant på målingerne. Hvis for eksempel en ryger opholder sig nær måleren, kan koncentrationen stige betragteligt. På et givet sted, hvor niveauet i snit var 12.056 PM 0,1 pr. cm 3, steg niveauet nær en tændt cigaret til 195.000 PM 0,1 pr. cm 3. Den håndholdte måling giver god sikkerhed for at sådanne fejlkilder undgås. Det er velkendt fra de løbende målinger i København, at partikelkoncentrationen langs de store veje er markant lavere i weekender end på hverdage. Da VM-dagene stort set var hverdage, og weekenden inden kunne betragtes som en overgangsperiode, er der kun målt på hverdage. Det samlede resultat af målingerne i snittet fra Christianshavn til Søerne er gengivet på søjlediagrammet i bilag 1. På graferne viser de mørke søjler gennemsnitlige måleresultater før/efter og de lyse søjler viser måleresultater under VM i landevejscykling. Målingerne før og efter er regnet under ét, da der i princippet er tale om samme situation. 30% lavere niveau ved de trafikerede gader Hvis man ser på den del af målestederne, som er trafikerede gader, så faldt koncentrationen af ultrafine partikler samlet set med 22% i VM-dagene (se figur 1). Der er således tale om et betragteligt fald. Samtidig lå baggrundskoncentrationen (se figur 2) under VM 18% højere end før/efter VM. Hvis man korrigerer for dette og antager, at baggrundsniveauet havde været det samme under VM som før/efter VM-dagene, så lå den ultrafine partikelforurening 30% lavere under VM (se figur 3). H.C. Andersens Boulevard H.C. Andersens Boulevard er en af Danmarks mest trafikerede veje, og på en normal hverdag vil der være en betragtelig partikelforurening. Før-eftermålingerne giver da også et niveau på 14.477 PM 0,1 pr. cm 3. Efter at trafikafspærringerne var etableret, men inden VM-løbene var igangsat, målte vi blot 5.907 PM 0,1 pr. cm 3, hvilket stort set svarer til baggrundsniveauet fra de steder, hvor der ikke er nogen trafik. Men på selve VM løbsdagene målte vi i snit 32.129 PM 0,1 pr. cm 3, hvil ket er mere end det dobbelte af det normale niveau. Det forhøje de partikelniveau må hovedsageligt tilskrives de mange dieselgeneratorer. Tilsvarende kunne Danmarks Miljøundersøgelser på deres stationære målestation på H.C. Andersens Boulevard ikke se noget fald i partikelniveauet under VM. Kystbane-perronen På Nørreport Stations kystbane-perron, hvor man er meget tæt på de store diesellokomotiver, kunne vi måle meget høje koncentrationer af ultrafine

Ultrafine partikler pr. cm3 Ultrafine partikler pr. cm3 Figur 1 viser målinger af trafikerede gader før-efter og under VM. For H.C. Andersens Boulevard er der vist to søjler under VM. Den højeste (x) viser målingerne på dage med cykelløb, hvor de forhøjede niveauer må tilskrives de mange køretøjer som følger rytterne samt dieselgeneratorer i målfeltet. Den laveste derimod (y) viser koncentrationen efter afspærringerne var etableret, men før VM-løbene blev igangsat. Ultrafine partikler pr. cm3 Figur 2 viser målinger af steder med baggrundsniveau (lille trafikal påvirkning) før-efter og under VM. Figur 3 illustrerer korrektionen for forskellen i baggrundsniveauet før-efter VM og under VM. Hvis baggrundsniveauet havde været det samme under VM som før/efter VM, ville reduktionen have været 30% og ikke blot 22%. Ser man udelukkende på differensen mellem trafikerede gader og baggrundsniveau (søjlerne længst til højre), var den halveret under VM-dagene. Men trafikken bidrager også til baggrundsniveauet.

partikler (se søjlediagrammet i bilag 1). Flere gange under målingerne nåede koncentrationen måleapparatets maksimale måleniveau på 500.000 PM 0,1 pr. cm 3. På kystbane-perronen blev der gennemgående målt koncentrationer, der var 50-100 gange højere end i Botanisk Have, blot 100 meter derfra. Så udsugningen er langt fra tilstrækkelig. Kystbane-perronens dieseltåger medførte ligeledes forhøjede koncentrationer på S-togs-perronen og i den underjordiske passage til Metrostationen. Bremerholm Under VM-dagene var der via særlige indgangsporte mulighed for begrænset kørsel i det afspærrede område for busser, taxaer og biler på gule plader, som typisk er dieselkøretøjer. Samtidig med partikelmålingerne blev der på Bremerholm optalt antal dieselkøretøjer, og selvom den samlede trafik var markant lavere i VM-dagene, var der rent faktisk flere dieselbiler under VM. Dette passer med, at koncentrationerne af ultrafine partikler på Bremerholm var næsten identiske under VM og før/efter VM (se Bilag 1). Når det gælder forurening med ultrafine partikler er det derfor af væsentlig betydning, hvilke typer køretøjer, der er tale om. En renere luft For at mindske den ultrafine partikelforurening i København må der sættes målrettet ind mod alle former for dieselkøretøjer. En betalingsring vil kunne nedsætte den generelle trafikmængde, og ved at differentiere betalingen i forhold til hvor meget de pågældende køretøjer forurener, ville man kunne tilskynde til, at trafikken sker med mindst mulig luftforurening. Når man er på gaden med en partikelmåler, er det tydeligt, at enkelte køretøjer bidrager uforholdsmæssigt meget til forureningsniveauet. Den mest effektive måde at forbedre luftkvaliteten på vil derfor være at skærpe kravene til miljøzonen, således at samtlige dieselkøretøjer bliver udstyret med lukkede partikelfiltre i optimal vedligeholdelsestilstand, og så sikre sig, at reglerne bliver overholdt. Samtidig bør man markere, at brugen af diesel- og benzinbiler i miljø zonen og på sigt i hele byen vil blive udfaset, således at transportarbejdet i Hovedstadsområdet - personbiler, busser, varelevering mv. - kommer til at foregå primært med el-drevne køretøjer. Dette kunne igen ske i etaper, således at for eksempel vareudbringning i Middelalderbyen, hvor køretøjerne låner fodgængernes areal, inden for få år kun kan ske med elektriske køretøjer i en form for intelligent varedistribution. I den udstrækning at man sikrer sig, at denne elektricitet stammer fra vedvarende energikilder, vil dette samtidig styrke Københavns målsætning om at opnå CO 2 -neutralitet i 2025. Nørreports Station har dagligt mere end 100.000 rejsende, og målt i antal passagerer, er det Danmarks største station. Mere end 250.000 mennesker passerer stedet hver dag. Med de ekstremt høje koncentrationer af ultrafine partikler i stationens underjordiske dele er der al mulig grund til at fremskynde elektrificering af DSBs togdrift. Igen er det her vigtigt at sikre sig, at togdriften bliver baseret på en vedvarende energiforsyning. Det er glædeligt at se flere cyklister i bybilledet. Særligt er antallet af ladcykler, herunder småbørnsfamilier, der kører rundt med børn i en ladcykel, steget de sidste år. Og som del af Københavns Kommunes målsætning om CO 2 -neutralitet er det planen, at mange flere mennesker hver dag skal op på cyklen. Men man skylder de mange cyklister, fodgængere og brugere af den kollektive trafik, som bidrager til mindre trængsel og klimapåvirkning, at de færdes i en ren og sund luft.

300.000 300.000 Partikelforureningen før, under og efter Cykel-VM 2011 250.000 under VM før og efter VM Bilag 1 250.000 200.000 Undersøgelsen VM i partikelmålinger kan downloades fra Miljøpunkt Indre By-Christianshavns hjemmeside, www.a21.dk. 200.000 C D G I 150.000 150.000 B E F H J K L M N 30.000 32.129 x 30.000 25.000 25.000 Ax) VM-dage med cykelløb 20.000 Ay) VM-dage uden cykelløb 20.000 15.000 15.000 10.000 10.000 5.000 y 5.000 0 A 5.907 H.C. Andersens Boulevard B C 14.477 8.336 11.673 7.823 Søtorvet langs husene Vendersgade ved Nansensgade D 8.671 6.950 Botanisk Have ved søen E 5.881 33.431 Nørreport Metro-perronen F 18.869 304.571 264.749 16.608 Nørreport Kystbane-perronen G H I J K L M N Nørreport busholdepladsen 14.958 9.359 Rundetaarn på toppen 6.738 11.604 Skindergade bag Skindhuset 8.212 10.172 Amagertorv ved springvandet 9.398 14.897 Bremerholm ved Magasin 14.435 5.525 Slotsholmen Bibliotekshaven 5.848 10.518 Knippelsbro overfor brohuset 20.333 9.860 17.831 Torvegade ved Lagkagehuset 0 Tog og busser giver store mængder af ultrafin partikelforurening Dieselkøretøjer uden partikelfilter det store problem i gaderne 30% lavere partikelforurening i gaderne under Cykel-VM 2011 Langt flere dør af trafikkens partikelforurening end af trafikkens ulykker M I L J Ø P U N K T INDRE BY-CHRISTIANSHAVN I dagene før, under og efter VM i cykling i september 2011 målte vi hver dag partikelforureningen langs et snit fra Christianshavn til Søerne. Som man kan se af søjlerne herover, var koncentration af ultrafine partikler størst omkring busser og tog på Nørreport Station. Særligt på Kystbane-perronen, hvor udsugningen i dag er helt utilstrækkelig, er koncentrationerne meget høje. Man kunne her finde værdier 50-100 gange højere end i Botanisk Have, blot 100 m derfra. Men selv S-togsperronen havde høje tal fra Kystbanens dieseltog, og afhængig af vindretning og menneskestrømme bredte dieseltogenes blå tåger sig ud over hele det underjordiske stationsanlæg. Med passage af over 250.000 mennesker dagligt, er Nørreport Station et af Danmarks travleste steder. Det er således oplagt at få fremskyndet elektrificeringen af DSBs togdrift. Når man står i gaderne med partikelmåleren, kan man næsten se, hvilke af de store køretøjer, som har gode partikelfiltre, og hvilke som ikke har. Hvis alle dieselkøretøjer fik påsat optimale partikelfiltre, ville luftkvaliteten i gaderummene med ét blive langt bedre. Partikelforureningen svinger ikke bare med de kilder, som producerer den, men også med vejrliget. Regn filtrerer størstedelen af partiklerne fra, og jo mere det blæser, jo hurtigere bliver partiklerne fordelt. I VM-dagene faldt niveauet i de trafikerede gader (ABCGKMN) samlet 22 %. Samtidig lå baggrundsniveauet (DHIL - de bilfri målesteder) markant højere under VM end før/efter. Samlet lå den ultrafine partikelforurening i VM-dagene således 30% lavere. På H.C. Andersens Boulevard lå niveauet under VM meget lavt på ikke-løbsdage, men dobbelt så højt som normalt på løbsdage. Dette forhøjede partikelniveau må skyldes de mange diesel-generatorer i målområdet. For at få en renere luft i Københavns byrum skal der så ledes sættes målrettet ind overfor de vigtigste kilder: dieselkøretøjer i alle størrelser. VM-undersøgelsen er lavet med en mobil partikelmåler, som måler den ultrafine partikelforurening i størrelsesordenen 0,02-1 μm (mikrometer). De seneste års forskning har vist, at det særligt er de ultrafine partikler, som er skadelige for helbredet. De kan via lungerne nå ind i blodbanerne, hvor de blandt andet øger risikoen for blodpropper og DNA-skader i de hvide blodlegemer. Det er således anslået, at partikelforureningen årligt medfører op imod 500 for tidlige dødsfald i København. Til sammenligning omkommer der årligt omkring 10 personer i trafikulykker i København. End da har man ikke etableret nogen grænseværdier for de ultrafine partikler, men kun for de større partikler.

M I L J Ø P U N K T INDRE BY CHRISTIANSHAVN Bilag 2 Målelokaliteter 1. Torvegade (syd) Ud for det røde hus, der huser en butik med litografier - lige før nr. 32A, set fra Knippelsbro-siden. 2. Torvegade (nord) Ud for nr. 29. 3. Knippelsbro På operasiden af broen, på det højeste punkt af broen, hvor broen kan åbne sig. 4. Bibliotekshaven På Slotsholmen. 3 m fra springvandet mod sydøst, midt for bassinet. 5. Bremerholm (øst) På samme side som Magasin. Midt imellem Lille Kongensgade og Vingårdstræde. 6. Bremerholm (vest) På modsatte side af Magasin. Midt imellem Lille Kongensgade og Vingårdstræde. 7. Amagertorv Mellem Storkespringvandet og Cafe Norden, uden for feltet med vandsprøjt fra springvandet. 8. Rundetaarn På toppen af tårnet. 9. Skindhuset Skindergade 6, midt i gårdrummet. 10. Nørreport, gadeniveau Ved busholdepladsen for bus 150S. 11. Nørreport, perron for regionaltog Spor 1-2, ved perronafsnit B midt for skinnerne. 12. Nørreport, metro-perronen Under trappe midt i rummet. 13. Botanisk Have På broen ved søen. 14. Vendersgade Ud for nr. 19. 15. Øster Søgade Ud for nr. 1. 16. H.C. Andersens Boulevard På Rådhuspladsen, ved Industriens Hus.