Den demokratiske samtale

Relaterede dokumenter
Talkshow. Talkshow om medborgerskab. Hvad VED en aktiv medborger? 4a - Deltagerark - Talkshow om medborgerskab - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

1) Introduktion til projektarbejdet (15 minutter) Slide 2

Min kulturelle rygsæk

FællesskabsDiagrammer

StÆrke fællesskaber. Skab stærke fællesskaber. Hvad GØR en aktiv medborger for fællesskab? 1a - Drejebog - Stærke fællesskaber - s1.

Hverdagens helte. Hvad GØR en aktiv medborger? 1a - Drejebog - Hverdagens helte - s1. Indhold. Samfundsfag

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

i fælles Færdigheder i fællesskab Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 3a - Drejebog - Færdigheder i fællesskab - s1 Indhold Fælles Mål Formål

Klassens egen grundlov O M

kommunikation interpersonal Interpersonel kommunikation Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 4a - Drejebog - Interpersonel kommunikation - s1

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/

Læringsmål. Materialer

KulturmØde. Kulturmøde Rollespil. Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber? 6a - Drejebog - Kulturmøde - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål.

Projektarbejde vejledningspapir

identifikation & Fa Ellesskab O M

Indfødsretsprøven. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 5a - Drejebog - Indfødsret - s1. Indhold. Fælles Mål

TAKEAWAY TEACHING. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier TEMA: PROJEKTORIENTERET FORLØB AT ANVENDE SIN FAGLIGHED I PRAKSIS

Demokrati og medborgerskab. Sidste dag i forløbet Vi opsummerer og gør klar til fremlæggelse H C Ørsted Gymnasiet Frederiksberg

Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver

HVAD ER SELV? Til forældre

Den Gode Klasse. Hvad er Den Gode Klasse? Hvorfor? Formål

Ungeråd. Ungeråd. Hvad KAN en aktiv medborger? 3a - Drejebog - Ungeråd - s1. Indhold. Fælles Mål

DEPRESSION Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole!

Læringsmål. Materialer

1. LÆRERVEJLEDNING. Hvad er mobning? Lærervejledning

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet

Sådan skaber du dialog

Hvad gør vi sammen, når vi kommer hjem?

Prøvebestemmelser for elever på Den pædagogiske assistent-uddannelse som er startet efter den 1. januar 2013

Barnets Bedste R D O MK A E T I

Mobning. Mobning. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 10a - Drejebog - Mobning - s1. Indhold. Fælles Mål. Formål

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Eleverne bliver bevidste om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

GRUNDLOVEN 1915 LÆRERMATERIALE

Danseworkshop med MYKA: Polar Bear Facilitatorer: Mette Overgaard & Georgia Kapodistria

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL

TAKEAWAY TEACHING TEMA: GRUPPEDANNELSE. Bliv inspireret til at undervise i studiestrategier. Udviklet af Rose Alba Broberg, CUDiM

DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?

Skibet er ladet med rettigheder O M

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

MAD OG MÅLTIDER. God fornøjelse med at få Styr på Sundheden i jeres klasse og på jeres skole.

Idræt, 1. klasse længere forløb

OM BØRNS RETTIGHEDER TIL KLASSE

Skab engagement som coach

GODE RÅD TIL MØDELEDER

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan tage deres egen puls og får forståelse for intensitets-forskellen mellem moderat- og højintensitet.

Evalueringsresultater og inspiration

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

Medbring bilag 1: Er du enig eller uenig // på en skala fra 1-10?. Læs øvelsen og bilag 1 igennem og overvej, om der skal stilles andre spørgsmål.

DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

DIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?

Forberedelse - Husk inden:

Borgerlyst - Mere handlekraft i hverdagen

Fællesskab. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 0 - Synopsis - Fællesskab - Vide - s1. 1 Fællesskabsdiagrammer

Forberedelse - Husk inden:

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Samfund og Demokrati. Opgaver til historie

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

TEMA: DANNELSE AF STUDIEGRUPPER

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Democracy Lab - en uddannelse for demokratimentorer

Procesfremmende spørgsmål, refleksioner og øvelser

Bordet rundt. Dobbeltcirkler. Sikrer at alle bidrager, og tilskynder eleverne til at tænke hurtigt. Læreren stiller en opgave, som har mange svar.

introduktion tips og tricks

Eleverne kan i tale sætte hvilke livsstilfaktorer, der påvirker deres sundhed.

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b

DIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?

Fælles dannelsesmål og handleplan for Tibberupskolen klasse

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

Forslag til aktiviteter i forforståelsesfasen

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Religion & Samfund (Resam) er en civilsamfundsorganisation, som faciliterer det positive indbyrdes møde mellem religiøse ledere i Danmark.

MATCH-projektet NOVO Nordisk CMUK

Kommunalvalget 2017 er en oplagt mulighed for at påvirke rammerne for det sociale arbejde og dermed rammerne for dit arbejdsliv.

EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS

Vores Danmark. Vores Danmark. Hvad VED en aktiv medborger om fællesskaber? 4a - Drejebog - Vores Danmark - s1. Indhold

Drejebogen - en workshopafviklers bedste ven

Brøker kan repræsentere dele af et hele som et område (fx ½ sandwich, ½ pizza, ½ æble, ½ ton grus).

DIALOG # 13. Hvordan skal man takle klikedannelse blandt elever?

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

Den Gode Klasse - på Tofthøjskolen. - om forældresamarbejde og fællesskaber for alle

GØR DET SELV -GUIDE til kvalitative brugerundersøgelser i museer I GÆSTERNES STED. To metoder To personer To dage

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

DIALOG. Tale TALE. Lærervejledning. Dialog. til BuildToExpress. Dialog. Lytte. Refleksion Tale DIA

2. Håndtering af situationer i undervisningen

DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?

CSR Speed Dating. Partnerskaber mellem foreninger og virksomheder. Opskrift for CSR-Partnerskaber Speed Dating

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Transkript:

4a - Drejebog - - s1 Deba t o g d i a l o g Hvad GØR en aktiv medborger? Den demokratiske samtale Indhold I denne øvelsesrække bliver deltagerne introduceret til og får mulighed for at afprøve en række værktøjer til debat og dialog. Deltagerne skal altså selv eksperimentere med forskellige demokratiske samtaleformer og diskutere deres demokratiske værdi. Men de skal også arrangere en demokratisk samtale som en offentlig aktion, hvor de for eksempel inddrager andre klasser, forældre eller grupper fra lokalområdet. Øvelsesrækken består af fem øvelser: En øvelse i politisk debat En øvelse i dialogforum som fiskebowle En øvelse i Samtalesalon En øvelse i Speed-dating En aktion hvor deltagerne arrangerer en offentlig debat Øvelsesrækken kan med fordel spredes ud, så man over tid bearbejder forskellige eller samme emner med de forskellige øvelser i demokratisk samtale, hvor deltagerne som kulmination arrangerer en demokratisk samtale som offentlig aktion. Det er oplagt at arbejde videre med en tematik, som klassen arbejder med. Fra dette materiale kan man for eksempel arbejde videre med 11 - Årsager til og konsekvenser af udelukkelse (Fællesskab, Vide) eller temaet om 1 - Demokrati og deltagelse (Medborgerskab, Vide). NB. Der er i denne øvelsesrække specifikke tidsangivelser. De er lavet for at sikre, at deltagerne kommer igennem alle procesfaser inden for den tid, som I har til rådighed.

4a - Drejebog - - s2 Fælles Mål Formål Tid Materialer Øvelse 1 Samfundsfag Færdigheds- og vidensmål (efter 9. klassetrin) Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet Eleven har viden om demokratiopfattelser Formålet med øvelsesrækken er trefoldigt. Øvelsen sigter mod: At styrke deltagernes bevidsthed om, hvordan forskellige rammer for en samtale påvirker dialogens indhold og udfald At give deltagerne et rum for internt at diskutere på nye måder At deltagerne skal arrangere en aktion sammen, som har et eksternt publikum. Gennem øvelsesrækken er deltagerne med til: 1. Fire forskellige dialogformer: Efter hver dialogform reflekterer og evaluerer deltagerne 2. At lave en offentlig aktion: Deltagerne planlægger og afvikler en offentlig samtale med en selvvalgt målgruppe 4,5-6 timer. 4b - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold for (et eksemplar per gruppe) 4c - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold imod (et eksemplar per gruppe) Debatklub (1,5-2 timer) I denne øvelse skal deltagerne forberede og afvikle debatter. Der kan være to eller flere hold i hver debatrunde, men denne guide er skrevet med henblik på to hold per debatrunde. Der vil være tre aktive debattører per hold. Det kan være en god idé at afvikle i hvert fald to debatrunder. På den måde får flest muligt debatteret og der er et uafhængigt publikum, som får mulighed for at observere. Denne guide er baseret på to debatrunder. Del klassen op i fire hold. Vi kan her kalde dem hold A, B, C, D. Hold A og B skal deltage i debat 1, og hold C og D deltager i debat 2. Der udstikkes nu to emner formuleret som forslag. Emnerne kan have meget forskellig karakter, men det er en god idé, hvis det er et område, deltagerne har en vis forhåndskendskab til. De følgende to eksempler på tema for debat er valgt med udgangspunkt i øvelsesrækker fra dette materiale. Temaet for den første debat er inspireret af øvelsesrækken 1 - Demokrati og deltagelse (Medborgerskab, Vide). Temaet

4a - Drejebog - - s3 for den anden debat er inspireret af øvelsesrækken 11 - Årsager til og konsekvenser af udelukkelse (Fællesskab, Vide). Begge debatrunder tager udgangspunkt i et udsagn, der foreslår en forandring: Debat 1: Vores klasse skal sørge for, at alle på skolen kender til skoleelevers rettigheder i Danmark Debat 2: Vi skal sørge for, at flertallet tager ansvar, når mindretalsgrupper eller individer føler sig udenfor Roller: Underviseren er ordstyrer i alle debatter. Det er ordstyrerens rolle at kalde alle debattører op, holde tiden og rækkefølgen. Det er vigtigt, at tiden holdes relativt skarpt, så deltagerne får den samme tid til at tale og forberede, og debatterne ikke trækker for langt ud. Ordstyreren annoncerer også debattens vinder, når bedømmelsen er afsluttet. Hvis vi fortsætter med debat 1: Hold A skal argumentere for, at deres klasse skal sørge for, at alle på skolen kender til skoleelevers rettigheder i Danmark. Hold B skal argumentere imod, at deres klasse skal sørge for, at alle på skolen kender til skoleelevers rettigheder i Danmark. Hold C og D er publikum og bedømmelsesudvalg. I debat 2 bytter holdene så roller. Introduktion og forberedelse: Underviseren introducerer formen, holdene og emnerne, som holdene skal arbejde med. Deltagerne får nu 30-60 minutter i holdene. De skal forberede sig på emnet samt vælge og forberede de tre debattører, som skal repræsentere deres hold. Giv de to hold, som skal argumentere for en forandring: 4b - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold for, og de hold der skal argumentere imod forandring: 4c - Deltagerark - Den demokratiske samtale - forberedelse hold imod. Debatlokalet stilles op, så der er to borde, hvor debattørerne fra de to hold kan sidde og et bord til ordstyreren samt en talepult, så den aktuelle debattør kan stå op og præsentere sit indlæg. De tre borde har front mod publikum/bedømmelsesudvalget, som sidder på stolerækker. NB. Husk at understrege, at bedømmelsen skal ske alene på baggrund af de argumenter og tilbagevisninger, som er fremført i debatten. Når bedømmelsesudvalgene har brugt fem minutter på at votere og er kommet til en beslutning, udråber ordstyreren et vinderhold. Herefter afvikles debatrunde 2.

4a - Drejebog - - s4 Debatforløb Taler Tid Talepunkter Ordstyrer 1 minut Introduktion og rammesætning af emnet Hold A (for) Præsenter argument og beviser og introducer plan for forandringen Hold B (imod) Præsenter argumenter og beviser imod forandringen og planen herfor Hold A (for) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Hold B (imod) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Pause Forbered afrunding sammen med holdet Hold A (for) Opsummer; forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Hold B (imod) Opsummer; forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Bedømmelse 5 minutter Bedømmelse Opfølgning Hvordan var det at debattere? Hvordan valgte I, hvem der skulle debattere? Hvordan var det at være publikum og bedømmelsesudvalg? Hvordan påvirkede formen, hvad i talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på?

4a - Drejebog - - s5 Øvelse 2 Dialogforum Fiskebowlen (30-40 min) I denne øvelse skal deltagerne prøve en anden form for dialog. En fiskebowle er bygget op af en rundkreds af stole og et antal stole i midten. Enten deles deltagerne i grupper på 7-8. De skal nu lave en cirkel af stole, og i midten heraf sættes to stole: fiskebowlen. To deltagere sætter sig i midten, og resten sætter sig på stolene rundt om. Alternativt laves to koncentriske cirkler med 4-5 stole i midten (fiskebowlen) og resten af deltagerne i cirklen omkring. Deltagerne bliver nu præsenteret for et udsagn, som deltagerne i midten starter med at diskutere. De deltagere, som sidder rundt om i cirklen, kan afløse dem, der sidder i fiskebowlen, når de gerne vil deltage i samtalen. Det kan for eksempel være, hvis de er enige/uenige, har noget udbyggende i forhold til et argument, eller hvis de synes, at samtalen bør føres på en helt ny måde. Du kan vælge at lade deltagerne afløse, dem der sidder i fiskebowlen på 3 måder: Åben fiskebowle: En stol i fiskebowlen er tom, så kan deltagere sætte sig derind, når de gerne vil til at deltage i samtalen. I den åbne fiskebowle kan enhver deltager på ethvert tidspunkt sætte sig ind på den tomme stol. Når det sker, må en af de andre deltagere i fiskebowlen forlade fiskebowlen. Idéen er, at diskussionen fortsætter, mens deltagere skifter plads i fiskebowlen, alt efter om de ønsker at deltage i diskussionen. Lukket fiskebowle: Alle stole er optaget. Deltagerne skal så bede en debattør flytte sig ved at prikke dem på skulderen for at deltage i samtalen. I en lukket fiskebowle taler deltagerne i midten i for eksempel 10 minutter, hvorefter der skiftes deltagere. Faciliteret fiskebowle: Underviseren sætter sig på en af stolene i midten (så der skal være minimum tre stole) og faciliterer processen mere aktivt med hjælpende spørgsmål og opsummeringer. Præsenter deltagerne for et udsagn, som de 2-4 deltagere, der sidder i midten af cirklen, starter med at tale om. Brug for eksempel udsagn, der ligger i forlængelse af temaer diskuteret under 1 - Historiens helte, 2 - Retten er sat (Medborgerskab, Kunne) eller 1 - Hverdagens Helte (Medborgerskab, Gøre). Et eksempel på udsagn kunne være: Det er okay at bruge vold til at fremme sine holdninger Når nogen føler sig uden for fællesskabet, er det flertallets ansvar Det er kun voksne, som bør udtale sig i den offentlige debat, fordi de har erfaring og viden til at udtale sig NB: En ulempe ved denne teknik kan være, at klassedynamikken forstærkes, således at det er de deltagere, som sædvanligvis deltager i undervisningen, der er aktive i legen.

4a - Drejebog - - s6 Opfølgning Var der stor udskiftning i, hvem der deltog i dialogen? Hvad betød graden af udskiftning for dialogen? Hvordan var det at deltage? Hvorfor deltog I/hvorfor deltog I ikke? Hvordan var det at være publikum? Hvordan påvirkede formen, hvad i talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på? Øvelse 3 Samtalesalon (ca. 2 timer) Samtalesaloner er en dialogform, som har vundet frem i Danmark de senere år. Det er et forsøg på at opdyrke og opfordre til uformel, meningsfuld samtale imellem borgere. Samfundslaboratoriet Borgerlyst har arbejdet meget med samtalesaloner og udviklet en manual til, hvordan man kan gribe det an. Hent hele manualen her: http://samtalesaloner.dk/wp-content/ uploads/2016/01/samtalesaloner_web.pdf I motivationen for, hvorfor de har udviklet manualen, skriver Samfundslaboratoriet Borgerlyst: Dårlig borgersamvittighed Følelsen af gerne at ville deltage mere i samfundet, men ikke rigtigt kunne finde ud af, hvordan man skal komme i gang. Samtalesaloner er tænkt som et nemt første skridt til at få bugt med sin dårlige borgersamvittighed. Semi-offentlige samtaler Samtaler, der på den ene side har den private samtales tryghed og nærvær, og på den anden side rækker langt ud over privatsfæren. Som i et godt kommentarspor på Facebook, hvor folk, der ellers ikke kender hinanden, bidrager til en kommentartråd hos en fælles ven. Samtalesaloner er en fysisk ramme for denne slags semi-offentlige samtaler. Emne Udgangspunktet for en samtalesalon. Bruges som kreativt omdrejningspunkt for værterne under udviklingen, og bruges i markedsføringen af samtalesalonen til at vække gæsternes nysgerrighed. Klassisk samtalesalon Et to-timers arrangement, hvor værtens stramme styring og et mix af samtaleøvelser, får gæsterne til at tale med nogen, de ikke kender og spørgsmål, de ikke ellers ville have taget fat på. Samtalesalonens program, der veksler mellem forskellige øvelser. Det er vigtigt at sikre en vekselvirkning mellem korte og lange samtaler, og mellem intime samtaler mellem to gæster og snakke i større grupper. Borgerlyst Samfundslaboratorium startet af Andreas Lloyd og Nadja Pass i 2010 for at styrke borgernes egen handlekraft i hverdagen og tro på, at det nytter at engagere sig i samfundet. (Samtalesaloner af Andreas Lloyd og Nadja Pass).

4a - Drejebog - - s7 Opfølgning Hvem deltog i dialogen? Hvordan var det at deltage? Hvordan påvirkede formen, hvad I talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på?

4a - Drejebog - - s8 Øvelse 4 Speed-dating (ca. 30 minutter) I denne øvelse skal deltagerne indgå i mange korte samtaler over forskellige spørgsmål. Som udgangspunkt herfor udformes ti synes-spørgsmål omhandlende tematikkerne fra øvelsesrækkerne under Medborgerskab og Fællesskab. Det er vigtigt, at spørgsmålene ikke er fakta-afhængige. Spørgsmålene må godt bygge videre på fakta, men deltagerne skal kunne besvare dem intuitivt. For eksempel kunne et spørgsmål være: Synes du, at det er godt at deltage i aktiviteter i lokalområdet? eller Synes du, at det er vigtigt at have medbestemmelse på sit skoleliv? Det er en god idé at starte øvelsen med et par lette opvarmningsspørgsmål, for eksempel: Hvordan kom du i skole? eller Hvornår var sidste gang, du grinede mega højt? Det kan også være en god idé at veksle mellem lette og svære spørgsmål, sådan at der kommer to svære spørgsmål og to lette i løbet af øvelsen. Når selve øvelsen skal afholdes, står deltagerne i to lange rækker eller i en Cooperative Learning dobbeltcirkel (to cirkler med en indercirkel og en ydercirkel ), så de kan træde et skridt til siden og derved få en ny samtalepartner. Spørgsmålene uddeles på små sedler (gang op i forhold til antal deltagere), så alle deltagerne i den ene række/cirkel har et spørgsmål til at starte med. Det gør ikke noget, at deltagerne får det samme spørgsmål mere end én gang, da det er med en ny samtalepartner. Efter et par minutters samtale roterer både spørgsmål og deltagere. Dette gentages i det omfang, tiden tillader det. Alternativt læser læreren spørgsmålene højt for deltagerne ét af gangen, så alle diskuterer det samme spørgsmål på samme tid. Alternativt kan spørgsmålene uddeles som en to og to walk n talk-øvelse, for at give mulighed for en mere dybdegående samtale om et par af spørgsmålene og skabe et rum for mere refleksion. Opfølgning Hvordan var det at deltage? Hvordan påvirkede formen, hvad I talte om hvordan I formulerede jer? Var det en god måde at forholde sig til emnet på? Øvelse 5 Vi arrangerer en demokratisk samtale (2-5 timer) I denne øvelse skal deltagerne selv arrangere en demokratisk samtale med udgangspunkt i deres refleksioner og diskussioner i øvelse 1 til 4. Når deltagerne vælger samtaleform skal de trække på deres viden om, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige former. Til afvikling af deltagernes brainstorm og valg af arrangement foreslås at bruge øvelsen 2 - Vi laver en aktion (Medborgerskab, Gøre).

4a - Drejebog - - s9 Opfølgning Hvordan var det at deltage som arrangør? Var der noget, der overraskede? Hvad var svært/sjovt? Opnåede I, det I ville? Hvad har I lært af det? Refleksion og opsamling Hvordan var det at være publikum, debattør og/eller dialogdeltager, arrangør? Hvad var svært, sjovt, overraskende, ligetil, lærerigt? Hvilke styrker og svagheder kan I se ved de forskellige former for offentlig samtale? Hvornår synes I, de forskellige former for samtale kan være relevante? Hvilken samtaleform, tror I, er mest effektiv i forhold til at ændre andres holdning? Hvilken samtaleform, tror I, er bedst til at fremme forståelse mellem mennesker? Kan man tale om, at nogle former for debat/dialog er mere demokratisk and andre?

4b - Deltagerark - - s1 Forberedelse: hold for Kære debattører, Debat og I skal nu forberede jer til at debattere. I skal vælge tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Debatten kommer til at forløbe efter følgende skema: Debatforløb dialog Taler Tid Talepunkter Ordstyrer 1 minut Introduktion og rammesætning af emnet Hold A (for) Præsenter argument og beviser, og introducer plan for forandringen Hold B (imod) Præsenter argumenter og beviser imod forandringen og planen herfor Hold A (for) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Hold B (imod) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Pause Forbered afrunding sammen med holdet Hold A (for) Opsummer, forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Hold B (imod) Opsummer, forhold jer til modpartens argument og afrund standpunktet Bedømmelse Bedømmelse 5 minutter

4b - Deltagerark - - s2 Debatten afsluttes med en bedømmelse af debatten og en vinder vil blive udråbt. Bedømmelsen skal være ske alene på baggrund af de argumenter og tilbagevisninger, som er fremført i debatten. Forberedelse I har nu tid til at forberede jer på emnet samt til at vælge og forberede de tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Det kan være I har brug for at researche eller spørge jeres underviser. I skal argumentere for forandringen. Et sådan argument består af: 1. Afklaring af emne. Sørg for at få defineret emnet i forhold til det spørgsmål, I skal debattere. Forklar også kernebegreber, som er vigtige for at forstå emnet 2. Et argumentet for : Her skal I begrunde, hvorfor forandringen er relevant og nødvendig. Det kan I gøre ved at beskrive problemerne ved den nuværende situation, for eksempel ved at præsentere 3 behov for forandring 3. At I beviser jeres påstand: I skal begrunde jeres påstand, med logik og beviser. Her kan det være fint at researche lidt. En god opbygning for et bevis er en tretrinsraket, hvor I: præsenterer beviset, beskriver det med flere detaljer og endelig, forbinder det med jeres hovedargument 4. En plan for, hvordan forandringen skal føres ud i livet Det kan være en god ide at overveje, hvad I tror modparten vil slå på, så I kan imødekomme det. Det er vigtigt, at dem der skal debattere på jeres vegne får fem minutter til at øve sig individuelt og at de når at teste deres tale på jer andre. På den måde kan I sikre, at jeres budskab er klart og at I holder jer indenfor de I har per tale. Hvis I går over tid, vil I blive afbrudt og får ikke mulighed for at færdiggøre jeres argument.

4c - Deltagerark - - s1 Forberedelse: hold imod Debatforløb Kære debattører, I skal nu forberede jer til at debattere. I skal vælge tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Debatten kommer til at forløbe efter følgende skema: Taler Tid Talepunkter Ordstyrer 1 minut Introduktion og rammesætning af emnet Hold A (for) Præsenter argument og beviser, og introducer plan for forandringen Hold B (imod) Præsenter argument og beviser imod forandringen og planen herfor Hold A (for) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Hold B (imod) Adresser modpartens indlæg, forsvar og uddyb egen position og forsøg at imødekomme næste rundes angreb fra modparten Pause Forbered afrunding sammen med holdet Hold A (for) Opsummer og afrund standpunktet Hold B (imod) Opsummer og afrund standpunktet Bedømmelse 5 minutter Bedømmelse

4c - Deltagerark - - s2 Debatten afsluttes med en bedømmelse af debatten og en vinder vil blive udråbt. Bedømmelsen skal ske alene på baggrund af de argumenter og tilbagevisninger, som er fremført i debatten. Forberedelse I har nu tid til at forberede jer på emnet samt til at vælge og forberede de tre debattører, som skal repræsentere jeres hold. Det kan være, I har brug for at researche eller spørge jeres underviser. I skal argumentere imod forandringen. Et sådan argument består af: 1. Afklaring af emne: Hvis det første hold ikke får gjort det, skal I sørge for at få defineret emnet i forhold til det spørgsmål, I skal debattere. Forklar også kernebegreber, som er vigtige for at forstå emnet 2. Et argument imod forandringen: Her skal I begrunde, hvorfor forandringen ikke bør ske. Måske det vil gøre mere skade end gavn. Kan I finde nogen problemer, med beviserne og logikken, som argumentet for forandring støtter sig op af? 3. En kritik af planen: Skaber den andre og måske værre problemer? Det kan være en god idé at overveje, hvad I tror, modparten vil slå på, så I kan imødekomme dette. Det er vigtigt, at dem, der skal debattere på jeres vegne, får fem minutter til at øve sig individuelt, og at de når at teste deres tale på jer andre. På den måde kan I er sikre, at jeres budskab er klart, og at I holder jer inden for de I har per tale. Hvis I går over tid, vil I blive afbrudt og får ikke mulighed for at færdiggøre jeres argument.