Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn

Leg, bevægelse, sansning og udvikling hos det lille barn Et inspirationsmateriale til dagplejere Udarbejdet af børnefysioterapeuterne Anne Dall Thomalla og Kathrine Jürgensen Aabenraa kommune PPR Børn og Skole, januar 2008

Indholdsfortegnelse Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig?... 3 Nogle milepæle i den motoriske udvikling... 3 Nogle milepæle i den motoriske udvikling... 4 De motoriske sanser... 5 Følesansen (den taktile sans)... 5 Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans)... 5 Lodliniesansen (den vestibulære sans)... 5 Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år)... 6 Liggende på maven... 6 Liggende på ryggen... 6 At trille... 6 Fra rygliggende til siddende... 7 Siddende... 7 Kryb og kravl... 7 Rejse sig op og stå... 8 Grib og forstå... 8 Følesansen... 8 Ideer til visuel stimulering... 9 Ideer til stimulering af den auditive sans... 10 Ideer til stimulering af smags og lugte sans... 10 Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år)... 11 Ideer til forskellige sanselege... 13 Taktil sans... 13 Visuel sans... 14 Auditiv sans... 14 Smags og lugtesans... 14 Forslag til litteratur:... 15 2

Hvorfor er sansning og bevægelse vigtig? Den motoriske udvikling i det første leveår udvikler sig med lynets hast. I ingen anden periode i barnets liv udvikler barnet så mange motoriske færdigheder som i det første år. At kunne bevæge sig, skaber muligheder for barnet til at knytte sociale kontakter, barnet bliver selvstændig og udvikler selvtillid og mulighed for at udforske og lære at forstå verden omkring sig At barnet prøver selv, er en meget vigtig del af dets sansemotoriske udvikling En travl hverdag gør, at det ofte er nemmere at gøre det for barnet end at lade barnet prøve. Derved mister barnet de små byggesten, der til sammen udgør en færdighed eller de bliver ikke tilstrækkeligt øvet af barnet. Resultatet er, at barnet er længere om at blive selvhjulpen Barnet lærer noget om dets omverden ved at sanse, idet det er naturligt nysgerrigt efter at opleve omverden. Det har en iboende motivation til at bevæge sig og for at mærke for at erobre omverdenen, så muligheden for at bevæge sig og udforske ting må ikke begrænses. Jo yngre barnet er, jo mere er barnets leg afhængig af de voksne omkring barnet (pludre, give-tage-lege, kropskontakt, øjenkontakt). Når barnet bliver ældre, vil andre jævnaldrende børn være gode og inspirerende legepartnere. 3

Nogle milepæle i den motoriske udvikling Nedenstående liste er vejledende angivelser og skal bruges til at holde fokus på udviklingspunkterne 7-9 måneder: Kan frit trille far mave til ryg Kan gribe målrettet med begge hænder efter genstande Vende legesager i hænderne Trække sig fra liggende op til siddende ved hjælp af en voksen Sidde lidt uden støtte Krybe, kravler evt. lidt hen over gulvet Stå med støtte 10-12 måneder: Kravle Selv komme op i siddende stilling fra liggende Sidde uden støtte Trække sig op til stående ved hjælp af en voksen eller ved møbler Banke genstade mod hinanden, f.eks. to klodser Lege med at kaste ting væk Tage små ting op i pincetgreb Gå sidelæns langs møbler Gå enkelte skridt med støtte i voksens hånd Række ting målrettet til en voksen (give-tage lege) 13-24 måneder: Stå og gå uden støtte Bære ting, mens man går Trække og skubbe legetøj Gå hen over små forhindringer Gå op og ned ad et enkelt trin Klatre op ad en lille stige Kravle op ad en lille trappe Rutsje på lille rutsjebane, gynge på lille gynge Bygge tårn af 3 til 4 klodser Kaste en bold, dog ikke retningsbestemt Prøver at fange en stor bold der kastes til barnet Sparke til en bold Hoppe et enkelt hop med begge fødder Gå baglæns Lege med puttekasse 25 til 36 måneder: Begynder at kunne løbe med svævefase Gå op ad trapper uden at sætte ben til 4

Hoppe ned fra en lav genstand/trappe Hoppe over et lille tov eller lignende på gulvet Løbe med galophop Gribe en stor bold i favngreb Stå kortvarigt på et ben Cykle på trehjulet cykel Køre på legemotorcykel og skubbe sig frem med benene De motoriske sanser Følesansen (den taktile sans) Følesansen er den første af sanserne, som udvikles allerede som foster. Vi registrerer følesanseindtryk via små nerveceller, som ligger i vores hud. Følesansen registrerer berøring, smerte og temperatur og gør os blandt andet i stand til at mærke form og overflade af de ting, vi f.eks. holder i hånden. Følesansen har derfor også en vigtig betydning for udvikling af finmotorikken, idet vi skal kunne mærke, hvad vi holder i hånden, for at kunne manipulere med genstanden Muskel-ledsansen (den proprioceptive sans) Via små følelegemer, som ligger i vores muskler og led, er vi i stand til at registrere om vores muskler er spændte eller afslappede og om f.eks. vores albue er bøjet eller strakt. Vi kan samtidig mærke, når vi bevæger os idet vi registrerer, hvilke muskler der er i aktivitet. Muskel-ledsansen hjælper os med at gøre bevægelser smidige og med at tilpasse den kraft, vi f.eks. skal bruge for at kunne hælde mælk op uden at spilde eller drible en bold uden at den flyver for langt. Ved at barnet er får erfaringer med bevægelse udvikles muskel-ledsansen og denne erfaring kan bruges, når barnet kommer i en ny situation, der ligner en tidligere. Barnet skal derfor have mulighed for at gøre så mange ting som muligt selv for at udvikle muskel-ledsansen Lodliniesansen (den vestibulære sans) Lodliniesansen er placeret i det indre øre. Her registreres, hvor hovedet er i forhold til kroppen (står man på hovedet, holdes hovedet på skrå) og om man er i bevægelse eller i ro. Alle lege, hvor barnet vugger, gynger, rutsjer, tumler med hovedet nedad eller balancerer, stimulerer lodlinjesansen. Som voksen kan vi opleve at blive svimle af at lave bare en enkelt kolbøtte. Det er fordi vi ikke så ofte udfordrer os selv i aktiviteter, der stimulerer lodlinjesansen. Børnene har behov for at få styr på disse sansestimuli og mærke kroppens reaktioner (at blive svimmel, miste balancen) hvis man f.eks. snurrer rigeligt 5

rundt og søger derfor mange forskellige legemuligheder, der involverer hovedet i mange forskellige stillinger. Ideer til motoriske lege med det lille barn (ca. 9 mdr. til 1,5 år) Liggende på maven Når barnet ligger på maven, får det styrket muskulaturen over ryggen, skulderen og lænden. De bevægelser, som barnet gør her, er forstadier til at kunne løfte sig fra gulvet, at komme op i siddende, komme op i stående for til sidst at kunne gå uden støtte Ideer til lege Ligge på maven på gulvet sammen med barnet, evt. bruge et spejl, så barnet kan se sig selv og den voksne Når hovedkontrol og kontrol over ryggen er der give barnet flyveture i luften Ligge på gulvet og f.eks. lave puslespil, kigge i billedbøger Liggende på ryggen Barnet skal være stærk i sine hals- og mavemuskler, idet de sammen med rygmusklerne sørger for, at kroppen bliver stabil, så barnet kan sidde, stå og gå uden støtte Ideer til lege Trække sig op ved hjælp af den voksnes hænder, f.eks. når barnet skal op fra puslebord Evt. ligge en skråkile under hovedet og øvre del af ryggen for at barnet ikke skal løfte sig for meget over tyngdepunktet og det dermed bliver lettere at løfte sig At trille At kunne trille giver barnet mulighed for at kunne komme rundt til andre steder. Rotation er en del af krydsmønster, samarbejde mellem de to kropshalvdele og vægtforskydning. Desuden er den hovedkontrol, som barnet udvikler ved at trille meget vigtig for også at få hovedkontrol i mange andre stillinger. Ideer til lege Barnet liggende på ryggen, tag fat i benet og hjælp det med at komme rundt Læg barnet på siden, og læg nogle legesager som barnet gerne vil have fat i så det skal række ud efter det 6

Fra rygliggende til siddende Når hovedet er stabilt, så det ikke hænger bagover, når barnet trækker sig op fra rygliggende, kan man øve, at barnet gradvist selv kan komme fra rygliggende til siddende. Ideer til lege Holde i én arm og støtte på modsat knæ, trække skråt over den ene side, lade barnet hjælpe til med den anden hånd, f.eks. når det skal op fra puslebordet Når barnet er siddemodent, dvs. selv kan komme fra liggende til siddende, kan det være en god ide at lægge barnet på maven, når man har løftet det. Derved får barnet en masse øvelse i at komme op, hvilket styrker balancen og støttefunktionen over armene, som jo skal bruges til kravl. Siddende Det er vigtigt, at barnet er muskulær stærk nok i ryggen og at det udviklingsmæssigt er så vidt, at det kan holde balancen, før man sætter barnet for meget op Ideer til lege Trille bold til barnet, lade bolden trille lidt ud til siden, så barnet skal række efter den Barnet sidder på skød af voksen, giv barnet den fornødne støtte, bevæg benet fra side til side, som om I sejler, lade barnet hoppe på skødet Kryb og kravl Barnet kommer fra siddende frem til at støtte på hænder og rokke lidt frem og tilbage for at afprøve, om armene kan bære kropsvægten. 7

Ideer til lege Lade barnet ligge over knæ, støtte på armene, efterhånden trækker den voksne benet væk under barnet Sidde bag ved barnet, støt barnet let ved at holde det under brystkassen, lade det rokke let frem og tilbage Lægge legetøj et stykke væk fra barnet, så det er nødt til at komme frem for at hente det, gerne legetøj, der kan rulle, så barnet selv kan sende det af sted og følge efter det (obs. for at barnet skal kunne gribe fast i legetøjet, f.eks. trærangle fra Brio) Når barnet kan kravle, kan den voksne lave en bro ved at stå på alle fire og lade barnet kravle ind under den. Rejse sig op og stå Barnet prøver nu at komme op fra siddende eller kravlestilling op til stående ved at trække sig op ved bord, stole eller personer. Ideer til lege Læg noget af barnets yndlingslegetøj på sofaen eller på et lavt bord, så barnet er motiveret for at prøve at komme op. Støt kun barnet der hvor det har brug for det Gamle faste sofahynder kan være gode at lægge ovenpå hinanden, så barnet kan kravle op i dem Sæt ting, der er spændende at røre ved op på en plade på væggen og sæt nogle håndtag fra et køkkenskab op, så barnet kan rejse sig ved dem som lille ribbe Leg med skubbevogn Grib og forstå Følesansen Udviklingen begynder for det lille barn med at røre med hænder og mund, omk. 4-6 mdr. rækker babyer ud efter legetøj med en hånd og flytter det til den anden hånd. Senere tager de med begge hænder samtidig, hvor efter legetøjet bliver vendt og drejet. 8

Ideer til lege Fra 6 mdr. Første gribe leg - I tynde bomulds strømper eller små stof poser puttes pasta, ærter, bønner, linser, rosiner, perler, mel, uld, vat, kokos, nødder, kastanjer, osv. This little piggi med fingre og/eller tær Fra 12 mdr. Leg med sand og evt. vand med skeer, yoghurtbægre, kopper, gryder og alm. sandlegetøj kom evt. sand i en stor spand og gem ting her i så barnet kan finde dem Tunneller lavet af lagner, tørklæder eller papir Sæt stykkerne op mellem dørkarmene, to stole, to borde eller andet. De skal lige røre ved gulvet. Børnene kan nu kravle under over brug evt. en bold Kastanje/blade bad fyld en papkasse halvt med kastanjer/blade Ideer til visuel stimulering Fra 6 mdr. Ophæng - uroer af papir, tynde bånd, glimmer, forskellige former, sort og småt Finger leg et par fingerhandsker, hvor der til hver finger på sys tynde bånde her kan også bruges små fingredukker Fra 12 mdr. Hvem er det? leg foran spejl Hvad er det? - i gennemsigtige tomme flasker/bæger m. låg kommes forskelligt materiale fx ærter, perler, papirklips, muslinger osv. 9

Farver flasker med skrue låg fyldes halvt med vand og forskelligt frugt farve. Der kan også kommes glimmer og perler andre farver i Ideer til stimulering af den auditive sans Fra 6 mdr. Bind små klokker på silkebånd Raslelegetøj Vindklokker/- harper Et stykke bagepapir Fra 12 mdr. Små plast/metal bøtter (ikke større end de kan have dem i hånden) med ris, linser, ærter Fingerhandsker med klokker Slå på gryder, plastbøtter, plastik flasker osv., med træ/metal/plast grydeskeer Ideer til stimulering af smags og lugte sans Fra 12 mdr. Duft balloner Smag sødt, surt osv. forskellig frugt, te, saft, mm. 10

Ideer til lege i hverdagen til det lidt større barn (ca. 1,5 til 3 år) Ligge på maven og få læst historier Dette fremmer styrken i musklerne på bagsiden af ryggen, som igen har betydning for, at barnet udvikler en god balance Ligge på maven på et tæppe, blive trukket rundt på tæppet, gerne af et andet barn Barnet får stimuleret lodliniesansen og muskel-ledsansen Ligge på maven, trille bold til hinanden Barnet udvikler muskulaturen på bagsiden af kroppen Hoppe i madrasser Barnet udvikler balancen og muskel-ledsansen Lægge små forhindringer på vejen, hvor barnet går til dagligt, så det oplever at skulle kravle over noget eller går på forskelligt underlag Bygge en tryllevej, hvor barnet skal kravle over forskellige forhindringer såsom nogle store oppustelige svømmedyr, en oppustet luftmadras, nogle gamle sofahynder og ind mellem disse nogle rester af tæppefliser, evt. et lille badebassin uden vand, så barnet skal kravle over kanten og hente ting 11

En skammelbane, hvor man lægger lagner over skamler og stole og hvor barnet skal kravle ind igennem Barnet udvikler en rumlig fornemmelse, hvor meget fylder min krop, hvordan skal jeg bevæge mig uden at støde ind i noget En bølgebane f.eks. rulle nogle yogamåtter eller sommerdyner sammen og læg nogle tæpper over lad barnet kravle hen over bølgerne Bygge en skrå bane f.eks. med skumpuder eller skråkiler, så barnet skal kravle op og ned Springe over åen lægge nogle tove ud som å og som børnene skal springe over, varierer afstanden mellem tovene Lege hotdog leg, lege vaskehal stimulerer følesansen og opmærksomhed på, hvor man bliver berørt Leg med balloner med overtræk (en stofpose, der trækkes over en ballon, så ballonen virker som en bold) Trille ballonen, kaste ballonen til hinanden, prøv at holde den i luften ved at slå til den Frøleg læg nogle små tove ud på gulvet, nogle tæppefliser og en måtte barnet skal nu hoppe som en frø fra sted til sted 12

Balanceleg tegn streger på fliser med kridt lige og runde. Barnet skal gå på stregerne uden at foden kommer ved siden af tegn nogle cirkler, hvor barnet kan stå med samlede fødder og evt. samle nogle ting op (ærteposer mm.), som ligger uden for cirklen og som skal bringes tilbage til udgangspunktet. Flyvende tæppe Tag en fast måtte og læg et par tennisbolde under den. Nu kan børnene sidde på den og blive trukket frem og tilbage på et flyvende tæppe og skal så holde balancen og ikke vælte blomster leg puder lægges ud på gulvet så det danner en blomst, et blad for hvert barn. Den voksne spiller elle synger, imens børnene danser rundt om hele blomsten. Når musikken stopper skal barnet finde sit blad. Hoppe bane puder, madrasser, tæpper, dyner, ringe, tæppefliser osv. Ideer til forskellige sanselege Taktil sans Berøring med forskellige materialer - barnet sidder eller ligger på maven Fx kan du bruge vat, handske, fjer, børste, lommetørklæde, vaskehandske det kan være forskellige dyr som går på ryggen/armen. Gemme leg noget af barnets favorit legetøj gemmes under en papkasse. Der klippes hul i begge sider så barnet kan nå legetøjet med begge hænder gæt hvad det er? 13

Visuel sans I skotøjsæsker gemmes forskellige ting ting som glitrer fx stanniol kugler, en lommelygte, forskelligt farvet papir, gavebånd. Magnet mus ½ valnødder, med hale og øjne limes på magneter, andre magneter limes på et stykke træ - kan laves med børnene det magiske stykke træ holdes hen mod musene og hvad sker der? Stor eller lille? forskellige ting i både stor og lille fx stol, dukke, bil, dyr, kop osv. Hvem ejer skoen? en sko fra alle børn i legen Parre billeder fra memory eller andet Auditiv sans Find uret et minut ur /vækkeur/dyr med musik gemmes og børnene skal finde det Trompet et paprør dekoreres. Der skæres/klippes flere små huller som til dækkes med transparent papir papiret vibrer når børnene snakker/råber i røret. Smags og lugtesans Duftdåser alt muligt, som kan være i en lille plastbeholder med låg eller små stof poser(teposer kan også bruges) Krydder have forskellige friske krydderier 14

Forslag til litteratur: Børn i bevægelse, hos mor, far, i dagplejen og daginstitutioner Romme, Pauline Voss Forlaget Dafolo Giv dit barn lyst til at lære! Sansning, bevægelse, sprog Dessau, Anika, Nielsen, Helle Aagaard og Nørgaard, Erna Komiteen for sundhedsoplysningen Lille Menneske, stor udvikling, 0 3 år Forlaget Skalmeje Bevægelse og udvikling Ahlmann Lise Christian Ejlers Forlag 15

PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) Vi udvikler kompetencer 16