Læringsmål Medicinsk mikrobiologi (5.1) 5. semester bachelor medicin/medis Aalborg Universitet 2017 Studieordning: Bachelorstudieordning 1.- 6. semester Medicin af 3. december 2014 Bachelorstudieordning 1.- 6. semester medis af 3. december 2014 Bakteriologi Bakteriestruktur og klassifikation. Gram positive og negative bakterier Redegør for inddeling af bakterier på basis af bakteriens form, størrelse og lejring Redegør for opbygningen af henholdsvis Gram- positive og Gram- negative bakteriers cellevæg samt peptidoglycanlagets syntese og for princippet i gramfarvning Beskriv bakterie organeller: flageller, pili/fimbriae, kapsel og deres funktion Redegør for begreberne syrefaste, aerobe, anaerobe bakterier og fakultativt anaerobe bakterier Definer hvad begreberne normalflora og patogene bakterier betyder Definer betydningen af infektions begreberne: subklinisk, latent, oppotunistisk, nosokomiel, pyrogen, fulminant og blandingsinfektion Skitser de tre væsentligste måder, hvorpå bakterier kan udskifte genetisk materiale: konjugation, transduktion og transformation Redegør for de væsentligste humanpatogene bakterier: Sygdomme (S), Patogenese/patogenesefaktorer (P), Diagnostik (D), Toksiner (T), Antibiotika følsomhed/resistens samt behandling (A), Vaccine (V) o Gram positive bakterier o Staphylococcus aureus (S, P, D, T, A) o Staphylococcus epidermidis (S, P, D, T, A) o Streptococcus pneumoniae (S, P, D, T, A, V) o Streptococcus pyogenes (S, P, D, T, A) o Streptococcus viridans (S, P) o Mycoplasma pneumoniae (S, P, D, A) o Listeria monocytogenes (S, P, D, A) o Legionella pneumophila (S, P, D, A) o Clostridium tetani (S, P, T, V), C. perfringens (S, P) o C. difficile (S, T), C. botulini (S, P, T)(5.3) o Gram negative o Neisseria meningitidis (S, P, D, T, A, V) o Neisseria gonorrhoeae (S, P, D, T, A) o Escherichia coli (S, D, T, A) o Klebsiella pneumoniae (S, P, D, A) o Pseudomonas, hvad angår antibiotika resistens problemer (5.1) o Escherichia coli (EPEC, EHEC [hemolytiskt uremiskt syndrom])(5.3), o Salmonella enteritidis (5.3) (S, P, D, A) o Salmonella typhi (5.3) (S, P, D, A, V) o Campylobacter jejuni (5.3) (S, P, D, A)
o Chlamydia trachomatis (S, P, D, A) o Chlamydia pneumoniae (S, P, D, A) o Chlamydia psittaci (S, P, D, A) o Treponema palidum (S, P, D, A) o Haemophilus influenzae type B (S, P, D, A, V) o Haemophilus influenzae akapsulære (S, A) Bakteriel patogenese Forklar hvad begreberne infektivitet og virulens dækker, og definer hvad begrebet infektionsdosis betyder Nævn de mulige kilder og infektionsveje, som bakterier kan bruge for at give infektioner Giv eksempler på patogene bakterier, der overføres ad forskellige veje og skitser hvordan de kan forårsage sygdom Giv eksempler på bakterier, hvis patogenicitet skyldes at de producerer et toksin, og giv eksempler på andre patogenese faktorer Definer hvad begreberne normalflora og patogene bakterier betyder Væsentlige patogenesefaktorer og toksiner Haemolysiner (F.eks. panton valentine leukocidin) Superantigener (F. Eks. Toxic shock syndrome toxin) LPS Pili Kapsle Katalase Koagulase Proteaser DNase Tatanus toksin Bordetella pertussis toksin Corynebacterium diphtheria toksin Enderotoxiner (5.3) Botolinum toksin Termoregulering og feber Skitser de væsentligste processer for kroppens varmeproduktion Skitser mekanismen for hvilken rolle hud og sved har for kroppens varmetab Gør rede for de kontrolmekanismer, der regulerer kroppens temperatur og hvilken rolle hypothalamus har i at opretholde en stabil legemstemperatur Forklar betydningen af stabil legemstemperatur og hvordan den varierer under normal aktivitet og under feber/hypotermi Beskriv de mekanismer, der ligger til grund for udvikling af feber under infektion, og forklar hvor i denne proces, antipyretiske lægemidler (acetylsalisylsyre) virker Nævn de typiske tegn på akut inflammation Beskriv hvordan et akut inflammatorisk respons opstår, og hvordan det påvirker de berørte væv og resten af kroppen
Beskriv hvordan de mikroskopiske forandringer ved en akut inflammation er forskellig fra en kronisk inflammation Redegør for sepsis: definition, sygdomsudvikling, immunresponsets betydning, behandling Antibiotika Resistenstrykket fra antibiotika Epidemiologien for antibiotikaforbrug og resistensudvikling Darwiniansk selektion for resistens på hospitaler og i befolkningen Alfabet bakterierne: MRSA, ESBL, CRE, VRE, C. difficile Antimicrobial stewardship Interventioner der kan dæmpe resistensudviklingen: Hospitalshygiejne Hensigtsmæssig brug af antibiotika antimicrobial stewardship Overvågning af resitensudviklingen Antibiogrammet (ABG) for et bakterielt isolat og det institutionelle ABG Resistensfaktorer for det personlige ABG: Hospitalsinfektioner Tidligere udsættelse for antibiotika Krydsresistens mellem familier af antibiotika Være bekendt med hyppighed og konsekvenser af ikke- dækkende antibiotikabehandling Forstå det kliniske forløb, der fører til antibiotikabehandling og vide hvilke typer af data, der skal indhentes før beslutning om antibiotikabehandling kan træffes Forstå behandling efter guidelines for antibiotikabehandling Forstå den række af ræsonnementer, der fører fra de indsamlede patientdata data til diagnose, patogenfordelinger og behandlingsforslag Forstå valg af antibiotika som en cost- benefit afvejning mellem cost (pris, bivirkninger og resistens) og benefit (overlevelse og kortere hospitalsophold) Molekylære mekanismer for antibiotika resistens, Farmakologi af antibiotika Resistensbestemmelse Ved dyrkning og hæmningszoner PCR til påvisning af resistens gen Antibiotika: Stort kendskab til farmakologi, bivirkninger og resistens mekanismer ved: Penicilliner og beta- lactamase hæmmere Kende eksempler på typer af penicilliner o Smalspektret (G/V penicillin) o Udvidet spektrum (Ampicillin) o Beta- lactamase resistente penicilliner (methicilli) o Beta- lactamase inhibitorer (Clavulansyre) o Væsentligt udvidet spektrum (amoxicillin) Andre antibiotika o Ciprofloxacin
o Azithromycin o Gentamicin o Metronidazol o Sulfametizol o Vacomycin Virus struktur, genetik og klassifikation Redegør for den strukturelle opbygning af virus Beskriv de basale mekanismer for hvorledes virus kommer ind i cellen og hvorledes de frigives Definer begrebet zoonotisk infektion Definer de forskellige Baltimore klasser af virus Skitser de molekylære principper for virus transkription og replikation af de forskellige Baltimore klasser Beskriv virus genomisk opbygning (type af nukleotid, genstruktur, genom- struktur) Have kendskab til de væsentligste humanpatogene virus som giver luftvejsinfektioner Have kendskab til de væsentligste humanpatogene virus som giver børnesygdomme Have kendskab til de væsentligste humanpatogene virus som giver CNS infektioner Herpesvirus Have kendskab til klassifikationen af humane herpesvirus Beskriv den strukturelle opbygning af en herpesvirus partikel Beskriv den generelle livscyklus for herpesvirus Beskriv hvorledes der dannes latens og reaktivering Have kenskab til de mekanismer herpesvirus bruger til at undgå immunrespons Definer forskellen på cytopatogen og immunmedieret skade Have kendskab til anti- herpesvirus lægmidler og deres virkningsmekanisme Beskriv symptomerne på primær infektion med HSV, VZV, CMV og EBV Beskriv symptomer forbundet med reaktivering af HSV, VZV, CMV og EBV Influenza virus Influenzae virus A og B Beskriv den strukturelle opbygning af en influenzae partikel samt genom struktur Beskriv livscyklus for Influenzae virus Beskriv patogenese og sygdom forårsaget af influenza virus Beskriv epidemiologien af Influenzae virus, smat antigen shift/drift m.m. Beskrive vaccination regime for Influenzae virus A Parvo B19 virus Beskriv den strukturelle opbygning af Parvo B19 partikel samt genom struktur Beskriv diagnostik af Parvo B19 virus, samt diagnostik af intrauterin infektion Beskriv livscyklus, patogenese og sygdom forårsaget Parvo B19 virus, og betydningen af intrauterine infektion for fosteret.
Mæslinger, fåresyge og røde hunde Kende virus klassifikation for Morbilli virus, Mumps virus, og Rubella virus Kende sygdomme og symptomer forårsaget af disse virus Vaccine se Vaccination afsnit. Human immunodeficient virus (HIV) Epidemiologi nationalt og internationalt, smitteveje risikofaktorer Livscyklus for virus Beskriv patogenese og sygdom forårsaget af HIV Diagnostik (serologi, RT- qpcr, flow- analyse, CD4+ T- celle tal m.m.) Kriterier for Acquired Immunodeficiency Syndrome (AIDS) diagnosen, udvikling af sygdomme over tid, skift af virus tropisme Antiviral behandling, stofgrupper og angrebspunkter i HIV livscyclus, Beskrive principperne bag highly active antiretroviral therapycombinations (HAART) behandling og de molekylære årsgager til at dette er nødvendigt for at bruge denne behandling Sygdomme i organsystemer Lungeinfektioner Beskriv den kliniske klassifikation af lungeinfektioner, og gør rede for hvilke patientgrupper der er særligt modtagelige for sådanne infektioner Beskriv de diagnostiske metoder, der bruges for at diagnosticere lungeinfektioner Nævn mulige kilder og infektionsveje Beskriv den rolle det medfødte (innate) immunsystem har ved lungeinfektioner Beskriv hvorledes det adaptive immunsystem reagerer på lungeinfektioner forårsaget af bakterier, for hvilke, der findes en vaccine Beskriv strategien for behandling af lungeinfektioner Meningitis Nævn de kliniske tegn på meningitis og nævn de hyppigste årsager til bakteriel meningitis Nævn risikofaktorer, der har betydning for at en person udvikler meningitis Beskriv de diagnostiske metoder, der bruges for at diagnosticere meningitis Nævn mulige smittekilder og smitteveje for infektion af meninges Beskriv den alders- afhængige immunitet til meningitis Kende andre forholdsregler ved meningitis og indrapportering Beskriv behandlingsprincipper Redegør for hvilke vacciner, der beskytter mod meningitis Seksuelt overførte sygdomme Kende til risikofaktorer/risikoadfærd for seksuelt overførte sygdomme samt epidemiologi Kunne beskrive sygdoms patogenesen, diagnose og behandling af Chlamydia trachomatis (Klamydia) Neisseria gonórrea (Gonoré) Herpes genitalis (se under herpes) Papillomavirus, transmission, carsiongenes og vaccination (4. Semester)
Kende sygdoms patogenesen, diagnose og behandling af Treponema pallidum (Syfilis) Protozoa og indvoldsorm Introduktion til indvoldsorm (helminths) Beskriv livscyklus af børneorm (pinworm), de kliniske manifestationer og behandling af børneorm Beskriv livscyklus af bændelormen Taenia saginata (beef tapeworm), de kliniske manifestationer og behandling af bændelorm Beskriv livscyklus for spolorm (giant roundworm of humans), i Danmark er spolorm hyppigere end bændelorm Beskriv livscyklus af bændelormen Taenia saginata (beef tapeworm), de kliniske manifestationer og behandling af bændelorm Introduktion til protozoa Beskriv malarieparasitens livscyklus Beskriv symptomerne og de kliniske tegn på malaria Forklar, hvordan man stiller diagnoser malaria Gør rede for malaria profylakse og malariabehandling Beskriv de kliniske tegn på toxoplasmose Redegør for reservoir og smitteveje for toxoplasmose Gør rede for de problemer en toxoplasma infektion giver under en graviditet og hvordan man forebygger at sådanne infektioner opstår Kunne bruge Statens Serum Institut s (SSI) hjemme side for: Rejser og smitsomme sygdomme Svampe Kende forskelle mellem svampe og bakterier Kunne redgøre for de væsentligste humanpatogene svampe og deres infektions steder. Candida albicans Cryptococcus neoformans Kunne redegøre for superficielle og systemiske svampe infektioner med relation til patientens immunstatus Kende til betydningen af mycotoksiner i fødevare Vaccination Kunne redegøre for antigen processering og præsentation ved de forskellige vaccine typer o Levende svækket (MFR) o Inaktiverede vacciner (Poliovirus) o Toksoid vaccine (Tetanus, Pertussis, Difteri), o Kapsel kulhydrat vacciner (23 valente pneumokokvaccine) o Konjungat vacciner (Haemophilus influenza type B [HiB], 13- valente konjugerede pneumokokvaccine
Redegør for hvilke overordnede typer af immunitet man ønsker at inducere ved vaccination mod henholdsvis en extracellulært voksende bakterie, en intracellulær bakterie og en virus. Forklar begreberne "levende svækkede vacciner" og "dræbte vacciner" og giv eksempler på de to typer Gør rede for fordele og ulemper ved henholdsvis levende og ikke- levende vacciner Beskriv hvad en konjugat- vaccine er, forklar hvad det er, man søger at opnå ved brug af denne vaccinetype, og gør rede for den immunologiske baggrund for fænomenet. Forklar hvad adjuvanser er, og hvorledes de fungerer Beskriv begrebet flokbeskyttelse ("herd immunity") og dets betydning for effekten af vaccinationsprogrammer Beskriv det danske børnevaccinationsprogram og rationalet bag de valgte vaccinations tidspunkter og kombinationer Diskutér mulige årsager til vaccinesvigt, herunder betydningen af starttidspunktet for vaccination af små børn. Diskutér almindelige og sjældnere bivirkninger ved vaccination Diskutér brug af vaccination til sygdomsudryddelse eller til beskyttelse af udsatte grupper, og skitsér, hvorledes der kan være forskelle mellem samfundets og det enkelte individs interesser i vaccinationsproblematikken Beskriv, hvorledes positive tilskyndelser og negative sager /kritiske kampagner i samfundet vedrørende vaccinationer kan påvirke en infektions epidemiologi