KORT SIGT OG FLUKTUATIONER MAKRO 1 2. årsprøve Forelæsning 8 Pensum: Mankiw kapitel 9 Den grundlæggende antagelse i den klassiske model for det lange sigt: Priser og lønninger er på langt sigt fuldt fleksible Produktionsfaktorerne udnyttes op til naturlig udnyttelsesgrad, fx i én bestemt periode: K = K,L= L Y = F ³ K, L =(fx)b K α L 1 α. Hans Jørgen Whitta-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-1-e07/makro Produktionen er i hver periode udbudsbestemt. Afhænger derfor ikke af stabiliseringspolitik (finans- og pengepolitik), men af strukturpolitik. Faktormængderne K og L udvikler sig jævnt over tid. Hvis det også gælder faktorproduktiviteten B, følger det af antagelsen om naturlig kapacitetsudnyttelse, at BNP skal udvikle sig jævnt. Men det gør BNP ikke:
Log BNP og trend i samme, Danmark, 1971-1998: Den cykliske komponent, Danmark, 1974-1998. Cyklisk komponenet i periode t = log(bnp) i periode t - trendværdiforsammeiperiodet. log(gdp) 7.2 7.1 7.0 Cyclical component 0.04 6.9 6.8 6.7 0.03 0.02 0.01 0 6.6-0.01 6.5 6.4 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 Year -0.02-0.03-0.04-0.05-0.06 1974 1976 1978 1980 1982 1984 1986 1988 1990 1992 1994 1996 1998 Year Figure 15.4: Danish business cycles, 1974-1998 Source: MONA database, Danmarks Nationalbank.
Der er konjunktursvingninger (= business cycles) omkring den jævne, voksende langsigtstrend. Kan en ujævn udvikling i B (pga. ujævn udvikling i teknik, vejrlig osv.) forklare de observerede fluktuationer via B K α L 1 α? De fleste økonomer mener i dag: Nej! Konsekvens: Produktionen kan ikke være udbudsbestemt ihverperiode! I langsigtsteorien analyserer vi bare som om det var tilfældet, fordi det vi vil forklare, netop er trenden. KORTSIGTET NOMINEL LØN- OG PRISSTIVHED 1) Vi observerer fluktuationer i BNP, det vi kalder konjunktursvingninger. Hvorfor interessere sig for dem? 2) Konjunktursvingninger bestemmer høj- og lavkonjunktur og påvirker arbejdsløsheden (Okun s lov). Percentage change in GDP 7 5 USA 3 Én konsekvens af vores langsigtsantagelser: Klassisk dikotomi og pengeneutralitet. Hvis fluktuationerne ikke kan forklares indenfor vores langsigtsteori, og vi ønsker at forklare dem, hvordan så? 1-1 -3-3 -2-1 0 1 2 3 Absolute change in the unemployment rate
Percentage change in GDP 7 Denmark KORT SIGT 5 3 1-1 NOMINELLE PRIS- OG LØNSTIVHEDER BNP IKKE RENT UDBUDSBESTEMT -3-3 -2-1 0 1 2 3 Absolute change in the unemployment rate EFTERSPØRGSLEN AF BETYDNING I BESTEM- MELSEN AF BNP 3) Konjunktursvingninger forklares ikke godt indenfor langsigtsteorien, da de ikke er forenlige med fleksible priser og den hertil hørende udbudsbestemmelse af BNP. (Dette er stadig kontroversielt, da nogle økonomer mener, at ujævn udvikling i B faktisk kan forklare konjunktursvingningerne indenfor rammen Y = B K α L 1 α osv. Kaldes Real Business Cycle-teori). 4) Så kan priserne ikke i alle perioder være fuldt tilpassede. 5) På kort sigt må der være trægheder/stivheder i pris- og løntilpasningen. FLUKTUATIONER Centrale spørgsmål: Får vi da stadig, at reale variable bestemmes uafhængigt af nominelle? Hvis ECB sænker den nominelle rente, vil det så stimulere aktivitetsniveauet i den nærmeste fremtid? Har traditionel finanspolitik heller ingen indflydelse påbnppå det kortere sigt?
DEN AFGØRENDE KORTSIGTSANTAGELSE: Nogle nominelle lønninger og/eller priser ligger fast på kort sigt, dvs. de reagerer ikke på ændringer i andre økonomiske variable indenfor en vis periode. Hvorfor ikke? Indgåelse af pris- og lønkontrakter vedrørende den nærmeste fremtid. Omkostninger ved at ændre priser (menu costs). Der er godt empirisk belæg for nominel pris- og løn-stivhed på det kortere sigt. CASE STUDY: Magazine prices. Vi vil se mere på konsekvenserne af, end på årsagerne til, nominel stivhed. Hvor langt er det korte sigt? Langt nok til at være af interesse! Nominel pris- og lønstivhed ændrer fuldstændigt vores modeller! KAPITEL 9: EN FØRSTE SHORT-CUT, SHORT RUN MODEL Model for en lukket økonomi. Består af aggregate demand (AD) -kurve og aggregate supply (AS) - kurve, begge i stærkt forenklet version. (Forbedres over kap. 10-13). AD-KURVEN...... total efterspørgsel efter produktion Y som funktion af prisniveauet P. Kvantitetsteorien som short-cut (igen): Simpel udbud = efterspørgsels-relation for penge: M = kpy, hvor M er pengemængden, en eksogen politikvariabel, og k er en eksogen, fast parameter. Short-cut et: Pengeefterspørgslen ikke rentefølsom. Kan skrives:
MV = PY eller M P =(M P )d = ky. Vi har beskrevet hele økonomiens efterspørgselsside ved en kvantitetsligning med fast velocitet. Teoretiske omkostninger herved: Giver negativ sammenhæng mellem P og Y for givet M, fordi V (eller k) er antaget konstant: Kroneværdien af alle transaktioner i økonomien er konstant: P hver transaktion kræver flere kroner mængden af transaktioner Y må falde. (Tilpasningsmekanismen skjult i en black box ). Vi tror ikke rigtigt på den bagvedliggende penge-efterspørgselsfunktion. Tilpasningsmekanismerne er ikke let forståelige. Eneste synlige politikparameter er M. Hvadmedfinanspoli- tik? Gevinst : Forenkling. Og: Når vi har fået stillet tingene rigtigt op i kap. 10 og 11 med rentefølsom pengefterspørgsel osv., så ender vi alligevel med en AD-kurve, der ligner PY = MV (dog med finanspolitiske politikvariable indgående). Derfor er det en ofte set forenkling at bruge kvantitetsligningen ligesom her. Hvordan påvirker stigning/fald i pengemængden ADkurven? Hvad med stigning/fald i velociteten? Efterspørgsels-stød (-shocks): Pludselige ændringer i V eller M. Skifter AD-kurven.
AS-KURVEN...... totalt udbud af produktion Y som funktion af prisniveauet P. Kurven afhænger af tidshorisont. PÅ LANGT SIGT (LRAS): Prisniveauet P bestemmes af clearing mellem udbud og efterspørgsel. Y = F ³ K, L = Ȳ Udbud uafhængigt af nominelt prisniveau Lodret AS-kurve: Konsekvens af en stigning i pengemængden? med et stød til velociteten? Klassisk dikotomi og pengeneutralitet. Ȳ er det potentielle/naturlige output-niveau. Hvad
PÅ KORTSIGT(SRAS): Nominelt prisniveau er fast/prædetermineret Producenterne tilpasser sig perfekt til efterspørgslen Vandret SRAS-kurve er også lidt af et short-cut: Nominelt lønniveau fast, W, men nominelt prisniveau P fleksibelt. Y = AF (L), MPL= AF 0 (L) > 0og aftagende. Profitmax.: AF 0 (L) = W/P. Der er nemlig uudnyttede ressourcer (arbejdsløshed). Vandret AS-kurve: Jævnt voksende SRAS (givet W ). Udbudsstød: Pludselige ændringer i W eller A. Skifter SRAS-kurven. Positivt stød ( W eller A ) ctr. negativt stød ( W eller A ). Konsekvens af en stigning i pengemængden? Et stød til velociteten V? Midlertidigt ctr. permanent stød: Kun SRAS eller både SRAS og LRAS skifter.
Vandret SRAS svarer til nogenlunde konsdtant grænseprodukt. Tilbage til den: FRAKORTSIGTTILLANGTSIGTOG FLUKTUATIONER SRAS skifter op- Midlertidigt negativt udbudsstød: dad, LRAS skifter ikke. Fx: Efterspørgselsstød har forskellige effekter på kort og langt sigt. Pludseligt ryk opdad i eksogent lønniveau eller olieprisshock. Tidsforløbet. Initial situation: Kortsigts-ligevægten er identisk med langtsigts-ligevægten: Permanent negativt udbudsstød: SRAS skifter opad og LRAS skifter indad. Fx: Vedvarende negativt teknologishock. Konsekvens af et pludseligt fald i M eller V? Effekt på kort sigt? Gradvis tilpasning? Ny langsigtsligevægt? CASE: US i 1870 erne.
Hvad med et midlertidigt udbudsstød, fx et lønryk opad? Hvordan ser fluktuationerne ud med den voksende SRAS, hvor kun nominel løn er fast på kortsigt? Umiddelbar effekt? Gradvis tilpasning? Ny langt sigts ligevægt? FLUKTUATIONER (KONJUNKTURSVINGNINGER) SER VI PÅ SOM ØKONOMIENS REAKTIONER PÅ STØD = SHOCKS! Efterspørgselsstød: P og Y går først samme vej, fx begge op. Herefter tilpasninger i SRAS, hvor P og Y går modsatte veje, fx P videre op og Y ned igen. (Midlertidige) udbudsstød: P og Y går først modsatte veje, fx P op og Y ned. Herefter tilpasninger i SRAS, hvor P og Y går modsatte veje, fx P nedigenogy op igen. Hvis støddene helt overvejende var udbudsstød skulle man forvente...?
STABILISERINGSPOLITIK Tilbage til vandret SRAS. Udbudsstød: Fx et løn- eller olieprisshockshock. Betragt støddet som midlertidigt (ændrer ikke LRAS): Stød til økonomien AD-kurven eller AS-kurven rykker. Efterspørgselsstød: Fx dankort V AD rykker til højre for givet M: Stagflation: P og Y Centralbanken kan vælge: (i) Gøre ingenting...? Hvad kan central-banken gøre for at modvirke støddet? (ii) Ekspansiv pengepolitik (akkomoderende politik)...? CASE: OPEC i 70 erne og 80 erne.