Moral om de psykologiske begreber og værdier Selvværd er det forklaringen på alt? Prostitution nød eller nødvendighed? Stress hvad er det egentlig? 67 2007
psykologisk set Årgang 24, nummer 67, december 2007 ISSN: 0906-2483 ISBN: 978-87-7887-594-5 Redaktionen, forfatterne og Frydenlund Illustrationer: Merete Høeg Lauersen Grafisk tilrettelæggelse: Vibe Skytte Grafisk produktion: Pozkal, Polen Redaktion Allan Westerling (ansvarshavende redaktør), cand. mag. og adjunkt ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetcenter. Nina Armand, afspændingspædagog og cand. psych. Konsulent og ansat som organisationspsykolog hos JobLiv Danmark A/S. Agnete Skov Husted-Andersen, cand.psych. Ansat ved det internationale HR konsulentfirma Cubiks. Rina Mai Mikkelsen, cand.psych. Ansat i en kommunal børne-ungerådgivning og arbejder med børn og familier. Lars Paludan-Müller, stud.psych. Forfatter, konsulent og freelance-underviser bl.a. ved Roskilde Pædagogseminarium og Suhrs. Michala Gylling, cand.comm. og ansat som virksomhedskonsulent i Jobcenter Gladsaxe. Peter Busch-Jensen, cand.komm og ph.d.-stipendiat indenfor arbejds- og organisationspsykologi ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. Hjemmeside: www.psykologisk-set.dk Udgivelse Tidsskriftet udkommer 4 gange årligt. Abonnementspriser 2007: Normalabonnement: kr. 310,- (udland: kr. 410,-) Studenterabonnement: kr. 238,- (udland: kr. 338,-) Institutioner: kr. 440,- (udland: kr. 540,-) Alle abonnementspriser er inkl. moms. Porto udgør kr. 50,- af den samlede abonnementspris. Løssalg: kr. 95,- pr. nummer ekskl. porto. Abonnement og ekspedition Bogforlaget Frydenlund Hyskenstræde 10 1207 København K Tlf. +45 3393 2212 Fax +45 3393 2412 post@frydenlund.dk Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra dette blad eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug ved anmeldelser.
Leder: Prostitution, moral, selvværd og stress Af Allan Westerling 2 Prostitution, jura og psykiske omkostninger Af Kenno Simonsen 5 Hvorfor psykologi (også) handler om værdier Af Svend Brinkmann 15 Selvværd hvad er det værd? Af Eva Kirketerp 21 Er stress et moderne fænomen? om historien bag stress Af Pernille Solveig Strøbæk 30 Bogomtale: Makeovermani Af Allan Westerling 37 67 2007
Prostitution, moral, selvværd og stress 2 Disse fire ord udgør ikke en selvstændig overskrift på en leder, som handler om de moralske problemer, forbundet med prostitution; eller om baggrunden for, at nogle vælger at sælge deres krop; eller om de skadevirkninger som salg af sex har på den, der sælger. De fire ord er hver især nøgleord i fire forskellige artikler, som ikke har andet med hinanden at gøre, end at de alle formidler et psykologisk perspektiv på problemstillinger, som optræder i menneskers hverdag. At formidle et psykologisk perspektiv på problemstillinger, som optræder i menneskers hverdag, er præcis det, som Psykologisk Set i snart 25 år har forsøgt at gøre. Vel at mærke på en måde, som er til at forstå også for læsere, der ikke har en akademisk uddannelse i psykologi. Psykologisk Set har altid kastet sig over temaer, som optræder som konkrete og håndgribelige problemstillinger og spørgsmål i de fleste menneskers liv. Og tidsskriftets forfattere har forsøgt at give et bud på, hvordan psykologien kan bidrage til at forstå disse problemstillinger og spørgsmål. Det har været en klar mission, at artiklerne skulle skrives i et let tilgængeligt sprog, som formilder både den problemstilling, der tages op, og det fag psykologi som problemstillingen belyses med. Det har også altid været vigtigt at forfatterne fik lov til selv at udtrykke deres holdning og de- res forståelse af, hvad et psykologisk perspektiv er. Redaktionen har aldrig påtaget sig opgaven at censurere eller prioritere forskellige typer af psykologisk faglighed; tværtimod. Den primære redaktionelle opgave har bestået i at lade tidsskriftet rumme en så bred og forskelligartet vifte af psykologiske teorier og forståelser som muligt. Gerne med et bid. Gerne polemisk, konfronterende, diskuterende og, ja, endda nævenyttigt eller måske humoristisk. Men altid lødigt. På den måde har Psykologisk Sets retningslinje været klar: Det skal være let at læse, men det skal være ordentligt. Og her er vi ofte i opposition til andre former for populærpsykologi på markedet. Psykologisk Set har udgjort en modvægt til den mere underholdningsprægede og salgbare populærpsykologi, som ikke sjældent vælger det populære frem for det psykologiske. Psykologisk Set fylder imidlertid meget, meget lidt i det populærpsykologiske landskab. Men det gør ikke tidsskriftet mindre nødvendigt. Tværtimod. I takt med at psykologiske perspektiver på hverdagsproblemstillinger presses af den populære og letfordøjelige glitterpsykologi på den ene side, er psykologien også under pres fra anden side. Professionspsykologien presses i disse tider af en evalueringskultur som i stigende grad kræver evidensbaseret resultatmåling; et pres som tendentielt truer med at erodere det, som psykologien (også) kan: at åbne op for flertydige og komplekse perspektiver på konkrete problemer og at se flere og modstridende sider af samme sag som en del af en helhed. Psykologisk Set deltager i kraft af sine idealer og sin mission i en kamp, som står mellem kræf-
ter, der vil forsimple det komplekse og kræfter, der hele tiden vil se tingene fra flere sider. Vi kæmper på den sidste side, men vores ressourcer er begrænsede. Tidsskriftet drives af ulønnede redaktører, som nok er idealister men som også skal passe deres arbejde og som også vil være sammen med deres familier. Tidsskriftet er afhængigt af forfattere, som har stor indsigt i faget og gode evner til at formidle. Og som også har tid og overskud til at skrive. Det sidste ser ud til at blive sværere og sværere. Måske fordi en stor del af Psykologisk Sets forfattere traditionelt kommer fra universiteterne, hvor der i disse år sker en kraftig opstramning i forhold til hvilke tidsskrifter, det kan betale sig at skrive til. Og for de, som vil videre i det akademiske hierarki på universiteterne (eller som blot vil beholde deres arbejde), ser Psykologisk Set ikke ud til at være den store skriveinvestering værd. Her kan vi ikke hamle op med internationale, højvidenskabelige tidsskrifter. Desværre. Dette kan helt tydeligt aflæses i dette års udgivelser. For første gang i mands minde udkommer årgangens 4. nummer først efter nytår. Det er en skam. Og redaktionen skammer sig. Og beklager. Men vi er samtidig glade for og stolte over at holde liv i et nødvendigt tidsskrift. Og vi håber, at vores læsere også vil være med til at fejre Psykologisk Sets 25 leveår næste år. Vi har i alle tilfælde ikke tænkt os at trække os ud af kampen, heller ikke selvom modstanden er overvældende. Vi bliver her. Ikke mindst fordi kampen er vigtig. Og fordi sejre også er mulige. Som dette nummer. Tidsskriftets første artikel handler om prostitution. Kenno Simonsen, der er privatpraktiserende psykolog, placerer sig selv i forhold til den debat, som i flere år har været ført i Danmark om legalisering af og forbud mod salg af sex. Ud fra både biologiske og socialpsykologiske perspektiver argumenterer forfatteren imod prostitutionsforbud. På den måde tager Simonsen også moralsk stilling ud fra psykologiske perspektiver. Artiklen om moral og psykologi af Svend Brinkmann, som er adjunkt ved Aarhus Universitet, er imidlertid ikke en kommentar til Kenno Simonsens artikel. Svend Brinkmanns artikel handler om, at psykologiske begreber altid har at gøre med værdier og dermed også om moral. Og for at forstå det, som psykologi beskæftiger sig med, må man også forstå den moralske orden, som psykologiske kundskaber er en del af. Den tredje artikel er på mange måder (også) en illustration af den forbindelse, der er mellem psykologiske perspektiver og moralske spørgsmål. Eva Kirketerp, der er psykolog og har skrevet speciale om selvværd, viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem, hvad selvværd er for en størrelse, og så det store fokus på fænomenet som er tydelig i dag, hvor»selvværd«synes at kunne forklare og bortforklare alle mulige forhold ved mennesket. Forfatteren er kritisk over for sådanne tendenser til forsimplinger og viser i sin artikel, hvad man får øje på, når man er lidt mere præcis i brugen af begrebet. Pernille Strøby, som også er psykolog, stiller skarpt på et andet psykologisk fænomen, som også får meget opmærksomhed i dag: stress. Per- 3 Prostitution, moral, selvværd og stress
4 nille Strøby, der forbereder et ph.d.-projekt om stress, redegør for begrebets historiske udvikling og ser på stress som et resultat af tiden, vi lever i. Til sidst i tidsskriftet bringer vi en bogomtale af Thomas Johanssons bog Makeovermani, der netop er en diskussion af populær- og underholdningspsykologien i dag. Med disse artikler har Psykologisk Set forsøgt at give et bud på, hvad god og lødig populærpsykologi kan være. Det er frem for alt et bud, som forsøger at etablere en sammenhæng mellem den videnskabelige og akademiske psykologi og psykologien som profession og hverdagens praksis. Sammenhængen mellem disse størrelser findes selv sagt uden Psykologisk Sets medvirken, men de er langt fra altid tydelige. Og i hvert tilfælde aldrig entydige. Men efter læsningen af denne udgave af Psykologisk Set har du, læseren forhåbentlig et lidt bedre overblik end før. Og du har måske endda også fået stof til kritisk eftertanke. God læselyst På redaktionens vegne Allan Westerling
Prostitution, jura og psykiske omkostninger af Kenno Simonsen Prostitutionsdebatten her i Danmark har de seneste år kredset om, hvordan man fra samfundets side skal håndtere feltet juridisk. Skal man kriminalisere prostitution, som man har valgt at gøre i Sverige, eller skal man måske hellere legalisere erhvervet fuldt ud, som man har valgt at gøre det i Holland og Tyskland? Som det er nu, befinder prostitution sig her i landet i en mærkelig gråzone. Det er ikke kriminelt, men det anerkendes heller ikke fuldt ud som erhverv. Prostituerede har samme forpligtelser, som gælder andre erhvervsgrupper med hensyn til skat og moms, men de nyder ikke de samme rettigheder i form af ret til sygedagpenge, indmeldelse i a-kasse etc. Emnet er meget følelsesladet, hvilket afgjort afspejles i debatten. Ofte inddrages videnskabelige argumenter og undersøgelser, men tit er de stærkt influerede af forskernes holdninger, hvilket jeg skal vende tilbage til senere. På bundlinjen når vi således frem til, at vi her har at gøre med et emne, hvor de moralske indfaldsvinkler ofte overskygger de videnskabelige. Inden jeg præsenterer mine videnskabelige indfaldsvinkler er det derfor passende at give et kort historisk overblik over prostitutionsdebatten i Danmark samt skitsere min egen baggrund for at engagere mig i den. Historie De stærkeste fortalere for kriminalisering af prostitution udgøres i dag af hhv. religiøst og feministisk inspirerede grupper. At en del kristne har haft problemer med fri seksualitet i al almindelighed og prostitution i særdeleshed, er der ikke noget nyt i. For mig har det imidlertid været overraskende, at den fraktion af feminister (herefter benævnt sex-negative feminister), der er dominerende i Skandinavien, gik hånd i hånd med religiøse moralister i deres krav om forbud mod prostitution. Det burde jeg måske ikke have været. For forsøstringen mellem feminister og moralister har lang tradition i Danmark. Allerede under 1880 ernes sædelighedsfejde var kønsmoral og forbud mod prostitution nogle af Dansk Kvindesamfunds opprioriterede sager. For skandinaviske feminister har landet således allerede fra forrige århundrede været gødet for puritanisme. Det er derfor heller ikke overraskende, at de lod sig inspirere af den fraktion inden for amerikansk feminisme, der hvilede på et kristent grundlag, og som indgik i et samarbejde med den kristen-fundamentalistiske bevægelse Moral Majority. Denne alliance etableredes i 1970 erne i forbindelse med et moralsk korstog mod pornografi. I Moral Majority havde man en lang tradition for at omgås sandheden lemfældigt en færdighed de sex-negative feminister hurtigt fik lært. De amerikanske feminister overtog ikke bare de kristnes synspunkter og metoder men brugte også de samme tal for at beskrive problemets omfang. Og de støttede sig til samme slags pseudo-videnskabelige 5
6 argumentation, som Moral Majority brugte, når pornografiens skadelighed skulle bevises. Denne tendens til overdrivelse af problemets omfang ser ud til at gå igen, når kravet om kriminalisering af prostitution rejses i den nuværende debat i Danmark. Ligeledes er det svært at finde en sammenhæng mellem indsamlede data og konklusioner i en stor del af det videnskabelige materiale, der bruges fra sex-negativ side til at rejse kravet om forbud. I sit speciale fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet peger Nancy Bornemann på en skjult dagsorden i prostitutionsforskningen, som hænger sammen med, at forskerne anser prostitution for at være et unødvendigt onde. Denne dagsorden kan være med til at forklare forskellen på de data, som er indsamlet, og de konklusioner, som forskerne fremsætter. Indfaldsvinkel Da jeg for 20 år siden for første gang kom til Thailand, havde jeg et fordomsfuldt syn på prostitution. Dette bundede ikke i, at jeg generelt var en fordomsfuld person, men i det billede jeg havde fået af prostitution særligt i tredjeverdenslande gennem medierne. Thailand var således i mine øjne et land, som var oversvømmet af sexturister, der udnyttede lokalbefolkningen. Langsomt men sikkert blev mine fordomme, der jo udelukkende byggede på anden- eller tredjehånds oplysninger, sat kraftigt på prøve gennem direkte dialog med thailandske prostituerede, der havde et ganske andet syn på, hvad der foregik. Da jeg et par år senere fik en thailandsk kæreste, der tidligere havde ernæret sig i to år ved prostitution, blev de sidste rester af fordom brudt ned. Dels gennem åbenhjertige samtaler med hende, men også fordi en del herboende thailandske sexarbejdere nu blev en del af mit personlige netværk. I 2004 udgav Kenneth Reinicke så bogen Mænd i Lyst og Nød, hvori han kraftigt plæderer for, at vi i Danmark bør kriminalisere prostitution efter svensk model med strafansvaret lagt ensidigt på kunden. I bogen efterlyser han også det, han kalder en vidensbaseret debat om emnet. Det viste sig, at Reinicke selv i sin bog præsenterede meget få videnskabelige argumenter for læseren. Hans argumentation bestod mest af postulater, der lå meget langt fra den virkelighed, jeg selv havde oplevet på de thailandske massageklinikker, jeg nu havde førstehåndskendskab til. Jeg skrev derfor et debatindlæg i Politiken, hvor jeg kritiserede Reinickes synspunkter. En kritik, jeg senere fulgte op på i bogen Hulemand m/k om køn, seksualitet og prostitution. I kølvandet på bogen blev jeg fra flere sider kontaktet af prostituerede. Særligt indgik jeg i et samarbejde med netværket VipLounge, der kæmper for prostitueredes rettigheder og arbejdsforhold. Jeg fik ligeledes kontakt til nogen af de personer, der senere skulle blive medstiftere af Seksualpolitisk Forum. I løbet af efteråret 2006 blev dette samarbejde intensiveret, og i foråret 2007 blev forummet stiftet. Formålet med etableringen af dette forum var at kæmpe for seksuelt frisind samt tilbyde pressen kompetente faglige vurderinger i de seksualpolitiske spørgsmål, som, vi
fandt, alt for ofte blev præsenteret i medierne på baggrund af i værste fald rene myter, og i bedste fald af forskning, der desværre ofte var af meget vekslende kvalitet. Jeg skal dog nævne, at vi i forummet repræsenterer forskellige videnskabelige retninger. Vores fælles platform er politisk-ideologisk, og det, vi kæmper for, er seksuelt frisind. Det følgende skal således ikke ses som Seksualpolitisk Forums fælles agenda, men som den videnskabelige indfaldsvinkel, jeg som socio-biologisk funderet psykolog har antaget. Basis-/overbygningsmodellen Den model, jeg arbejder ud fra, er en basis-/overbygningsmodel, hvor basis er den biologi, vi fødes med, og overbygningen er de sociale konstruktioner, der opbygges livet igennem. Ud fra denne model er mennesker ikke født ens. Vi er fra naturens hånd udstyret med biologiske styrker og svagheder, og hver især forskelligt begavede med evner inden for forskellige områder. En stor og meget iøjnefaldende forskel på individer er, at vi er født med forskellige køn. Kønskromosomerne er med til at bestemme ikke blot, hvordan vi ser ud, men også hvorledes hjernen er konstrueret, og hvorledes vores hormonbalancer ser ud. Dermed kan man heller ikke komme uden om, at der er biologiske tilskyndelser til særlige adfærdsmønstre hos hhv. mænd og kvinder. Lad mig lige her understrege, at dette ikke skal tolkes således, at jeg mener, at vi er født som kønsstereotyper. At drage en sådan konklusion mener jeg er misbrug af modellen. Vi ser da også adskillige individuelle afvigelser fra de biologiske tilskyndelser. Men betragter vi større grupper af mænd og kvinder, vil vi se, at der på tværs af kulturer er visse adfærdstræk, der særligt hyppigt går igen hos mænd, og visse der hyppigst ses hos kvinder. Et af de områder, hvor dette ses tydeligst, er vores seksualadfærd. Det primært at blive seksuelt tiltrukket af kvinder er f.eks. noget, der gør sig gældende for de fleste men ikke alle mænd i alle kulturer. Omvendt har de fleste kvinder verden over mænd som deres primære seksualobjekt. Meget tyder på, at der hos mennesket på linje med andre dyr er en biologisk tilskyndelse til heteroseksuel adfærd. At det forholder sig sådan ligger da også helt i overensstemmelse med evolutionsteorien, der jo forudsætter den bedst egnedes overlevelse. Og for os som art ville det være ret uhensigtsmæssigt, hvis vi primært havde en seksualadfærd, der ikke indebar muligheden for formering. Den endelige udformning af vore seksuelle adfærdsmønstre sker dog gennem sociale konstruktioner indlært under opvæksten. Men de mønstre, vi umiddelbart er modtagelige for, skal være i overensstemmelse med vores biologiske tilskyndelser. I det øjeblik vi forsøger at præge et individ imod dets biologisk betingede adfærdstilskyndelser, løber vi ind i problemer. Teorien om kønsneutralitet Jeg ved, at den biologiske indfaldsvinkel sikkert vil falde mange kønsforskere, der mener køn pri- 7 Prostiitution, jura og psykiske omkostninger
8 mært er en social konstruktion, for brystet. Dette skyldes i mine øjne en politisk korrekt berøringsangst over for teorier, der siger, at der fra naturens hånd er forskel på folk. Men lad mig komme med et eksempel på en case, der voldte store problemer for en af de socialkonstruktionistiske teoretikere: Dr. John Money fra John Hopkins University. Han blev opsøgt af forældrene til den biologiske dreng David. Grundet en forfejlet omskæring som spæd besluttede man sig efterfølgende for at amputere resterne af Davids mandlige genitalier. Derefter blev David opdraget som pigen Brenda. Der var imidlertid store adfærdsmæssige problemer med Brenda, der, trods stærke påvirkninger om det modsatte, under opvæksten udviklede meget maskuline interesseområder. Ikke desto mindre kom David/Brenda til at danne fundament for John Moneys teori om kønsneutralitet, der netop hævder, at det biologiske køn er uden betydning for kønsidentiteten, som alene opbygges ud fra sociale konstruktioner. Men Brenda var alt andet end lykkelig i sin pige-/kvinderolle. Som voksen besluttede hun sig for på ny at skifte køn og forsøgte via operation igen at få mandlige genitalier, ligesom de tidligere indopererede brystimplantater blev fjernet. David/Brenda kæmpede i de efterfølgende år en brav kamp for at gøre verden opmærksom på, at den teori om kønsneutralitet, der primært er opbygget omkring David/Brendas egen case, er alt andet end gyldig. Dette til trods fastholdes teoriens gyldighed krampagtigt af John Money. De psykiske skader ved at have haft en opvækst, der gik på tværs af de biologiske tilskyndelser, var dog for omfattende for David/Brenda, der som 38-årig begik selvmord. Sagen er blot et ud af mange eksempler på, hvordan det har enorme omkostninger for individet, hvis man af omgivelserne presses til at udspille en kønsrolle og seksualadfærd, der kolliderer med ens biologisk tilskyndede adfærdsmønstre. Problemer med adfærdsregulering Det, jeg vil frem til her, er, at man kan ændre de dele af folks adfærdsmønstre, der beror på sociale konstruktioner uden de store omkostninger. Der er dog en klar tendens til, at jo senere i livet en given social konstruktion er opbygget, desto mindre omkostninger har det for individet at ændre den tillærte adfærd. Men går vi på tværs af det biologiske fundament for adfærd, så er det endog særdeles omkostningsfuldt for individet at ændre adfærdsmønstret. Når jeg nævner de biologiske komponenters betydning for udviklingen af seksualadfærd, er det fordi, min tese er, at der også er biologisk funderede tilskyndelser bag udviklingen af prostitution. Prostitutionslignende adfærd kan observeres i praktisk taget alle samfund, og selv blandt andre primater er lignende adfærd observeret for nyligt. Et forskerhold observerede, at i Guinea foretager hanchimpanser en ikke ufarlig indsamling af papayafrugter på bøndernes agre, som de forærer til hunnerne, der derefter bliver mere villige til parring. En enkelt særligt attraktiv eller villig hun i flokken modtog mere end halvdelen af de indsamlede frugter. I forhold til lovgivning mener jeg, at der vil være en fordel i at sondre mellem de adfærdskomponenter, der er biologisk tilskyndede