Indhold. Oplæg om medicinering i psykiatrien Psykiatrisk Dialogforum, Region Syddanmark,

Relaterede dokumenter
John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.

Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Anne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011

Overdødelighed af livsstilssygdomme blandt mennesker med sindslidelse

Psykiatriens Medicinrådgivning opgaver og økonomi efter 2017

Hvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?

Bipolar affektiv lidelse

Kolding Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

At holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Farmaceuter i Psykiatrien i Region Syddanmark

Epilepsi, angst og depression

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

Lars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af psykotiske tilstande hos børn og unge

Stress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september PsykInfo Midt

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d

Behandlingsvejledning vedrørende medicinsk behandling af børn og unge med psykotiske tilstande

Psykolog John Eltong

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af unipolar depression

Angsttilstande. Angst : normal - sygelig. Angstsymptomer Kan være en normal reaktion. Somatiske sygdomme Hjertesygdom Stofskifte m.

Skal søvnløshed behandles med sovemedicin? Hanne Vibe Hansen Overlæge, speciallæge i psykiatri Demensdagene d. 12. maj 2015

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser

Klinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning

Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer

Danske Regioner Landsdækkende kliniske retningslinjer for angstlidelser

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

overvej seponering/behandlingsvarighed

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Distrikt Roskilde

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

Læs i dette nyhedsbrev om:

MEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016

Psykiatri. Information om BIPOLAR SYGDOM

Personlig medicin og psykisk sygdom. Henrik Rasmussen, Institut for Biologisk Psykiatri, PCSH

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Behandling af angst og depression i almen praksis

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Depression. - en folkesygdom!! Soc.psyk. Center Nord, Ikast. Onsdag d. 10. februar 2016

PSYKIATRIFONDEN. Kognitive forstyrrelser ved depression - og hvordan de kan afhjælpes. Aalborg, den 30. september 2014

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Praktiserende læge Jesper Lykkegaard Leder af APO

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED DEPRESSION I COLLABRI

Karin Sønderbo Førslev Klinisk psykolog, ph.d. Autoriseret, specialist. Psykiatrien Region Sjælland, Roskilde

8. Januar 2019 oplæg v. Charlotte Rosenkrantz Josefsen. På vej mod ny psykiatriplan hvad fortæller data og fakta os..

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

escitalopram, fluvoxamin Tricykliske antidepressiva: imipramin Fra den 5. marts 2012 kan patienten kun få tilskud til disse lægemidler,

Psykiatrisk Dialogforum den 7. maj Livsstilsstrategien og livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse

Bipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov

Temadag om Førtidspensionsreform

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Psykiatriens medicinprojekt - den farmakologiske risikopatient. Overlæge Gesche Jürgens Klinisk Farmakologisk Enhed

Ti veje til bedre psykiatrisk behandling

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Ældre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital

Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Behandlingsvejledning for medicinsk behandling af psykotiske tilstande

Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

bipolar affektiv sindslidelse

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Helbredsangst. Patientinformation

Lars Larsen Forskningsenheden for Aldringens Psykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet

Depression, Januar 2014

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

periodisk depression

Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social

Bidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588

Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning

Hvad er depression og stress og hvordan kan man behandle det?

Samtaleterapi ydelse 6101

Sundhedspolitisk Dialogforum

Transkript:

Oplæg om medicinering i psykiatrien Psykiatrisk Dialogforum, Region Syddanmark, 3.9.2015 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center Indhold Hvad er psykisk sygdom? Hvordan diagnoseceres psykisk sygdom? Hvorfor behandle psykisk sygdom? Hvordan behandles psykisk sygdom? Årsager El overbehandling Hvad gør vi for at opemere behandlingen? 1

Psykiske symptomer De fleste psykiske symptomer optræder hyppigt i normalbefolkningen: tristhed angst nedsat energi søvnforstyrrelser social @lbagetrækning irritabilitet tvangstanker Andre symptomer kan i sjældne Elfælde optræde i normalbefolkningen under særlige omstændigheder: hallucina@oner, forfølgelsesfores@llinger, hukommelsessvækkelse Sårbarheds- stress modellen 2

Sårbarheds- stress modellen Stress: psykosociale forhold (problemer i parforholdet eller på arbejdspladsen, tab af nærtstående, sygdom i familien, flytning, immigraeon etc.) fysiologiske forhold (graviditet, fødsel, overgangsalder etc.) infekeoner, misbrug (alkohol, cannabis o.a.) Sårbarhed: geneeske forhold, alder traumer i opvæksten, foster- og fødselsskader Hvordan afgrænser vi psykisk sygdom? Der findes ikke sikre biologiske metoder El at afgrænse de psykiske sygdomme (scanninger og blodprøver tjener normalt kun El at udelukke somaeske årsager El psykiske symptomer, f.eks. hjernesvulster, blodpropper i hjernen, stofskitesygdom) I meget sjældne Elfælde kan gen- undersøgelse være anvendelig, når sygdom optræder familiært (f.eks. sjældne demenssygdomme) 3

Hvordan afgrænser vi psykisk sygdom? Psykisk sygdom afgrænses nu som syndromer, bestående af grupperinger af symptomer, som man er blevet enige om, er kendetegnende for den pågældende sygdom (konsensus) WHO ICD- 10 kriterier anvendes i DK Amerikanske DSM- IV kriterier anvendes i forskning Eksempler på ICD- 10 kriterier F32.1 Depressiv enkeltepisode af le^ere grad Varighed af depressive symptomer mindst 2 uger Organisk (somaesk) årsag udelukket Mindst 2 af følgende depressive kernesymptomer: nedtrykthed nedsat lyst og interesse nedsat energi eller øget trætbarhed Mindst 2 af følgende depressive ledsagesymptomer: nedsat selvellid eller selvfølelse selvbebrejdelser eller skyldfølelse tanker om død eller selvmord tænke- og koncentraeonsbesvær agitaeon eller hæmning søvnforstyrrelser appeet- og vægtændring 4

Hvorfor behandle psykisk sygdom? Mindske lidelse for den enkelte paeent mildne aktuelle symptomer mindske risiko for Elbagefald Mindske risiko for død (mortalitet) selvmord livsselssygdomme misbrug Mindske kriminalitet Normalisere den syges Elværelse (recovery) Mindske udgiter for samfundet tab af erhvervsevne, plejebehov Hvordan behandles psykiske sygdom? Vi har stadig et begrænset kendskab El de grundlæggende sygdomsmekanismer ved de psykiske sygdomme, og lægemidlerne (psykofarmaka) er oprindelig Elvejebragt ved Elfældigheder. Psykofarmaka virker symptomaesk de kurerer ikke psykisk sygdom. 5

Hvordan behandles psykiske sygdom? Psykisk sygdom kan principielt behandles ved: - - at reducere stress, f.eks. med social interveneon, psykoterapi, moeon at reducere sårbarhed, f.eks. med medicin, ECT, psykoterapi Typer af psykofarmaka An:psyko:ske lægemidler effekt på hallucinaeoner, vrangforesellinger, mani, uro An:depressive lægemidler effekt på tristhed, angst og andre depressive symptomer Stemningsstabiliserende lægemidler effekt på depression og mani samt forebyggelse af disse Angstdæmpende lægemidler effekt på angst, uro, alkoholabsenenssymptomer, søvnbesvær 6

Typer af bivirkninger An:psyko:ske lægemidler effekt på hallucinaeoner, vrangforesellinger, mani, uro vægtøgning, parkinsonsymptomer, sløvhed, hormonforstyrrelse An:depressive lægemidler effekt på tristhed, angst og andre depressive symptomer svimmelhed, mundtørhed, seksuelle bivirkninger Stemningsstabiliserende lægemidler effekt på depression og mani samt forebyggelse af disse vægtøgning, nedsat nyrefunkeon, nedsat stofskite Angstdæmpende lægemidler effekt på angst, uro, alkoholabsenenssymptomer, søvnbesvær sløvhed, balanceproblemer, koncentraeonsbesvær, aeængighed Afvejning af effekt og bivirkninger Eksempel: clozapin (Leponex) ved skizofreni Bivirkninger: markant vægtøgning, sløvhed, alvorlig knoglemarvs- påvirkning (sjælden) Effekter: mest effekeve skizofreni- lægemiddel, reducerer selvmords- risiko og misbrug Selvom clozapin betragtes som det mest bivirkningstunge skizofreni- lægemiddel, har det i en ny undersøgelse vist sig at pa@enter i behandling med netop clozapin har den laveste dødelighed. Den gode effekt på sygdommen opvejer således de alvorlige bivirkninger. Samme undersøgelse viste, at pa@enter med skizofreni, der ikke er i medicinsk behandling, har den højeste dødelighed. 7

Årsager El overmedicinering FejlagEg diagnosek (stress, le^e depressioner, misbrug skal som udgangspunkt ikke behandles med anedepressiva) Manglende Elgængelighed af stress- reducerende behandlinger (psykoterapi, moeon, sociale interveneoner) Manglende erkendelse af medicinens begrænsninger (omkring 20% af paeenter med skizofreni er formentlig behandlingsresistente) Manglende kendskab El medicinens effekt og bivirkninger samt manglende systemaek. Hvad gør vi på medicinområdet? InformaEon Samarbejder med almen praksis Basislisten Behandlingsalgoritmer Ra:onel farmakoterapi = pa:entsikker, effek:v og økonomisk ansvarlig behandling med lægemidler 8

03/09/15 Eksempel på behandlingsalgoritme ALGORITME FOR PSYKOFARMAKOLOGISK BEHANDLING AF ANGST HOS VOKSNE Panikangst, agorafobi (F41.0 + F40.0) Socialfobi (F40.1) GAD (F41.1) OCD (F42.X) PTSD (F43.1) Førstevalg: SSRI (citalopram 20-40 mg, sertralin 50-200 mg). OBS: Patienter med OCD vil ofte have behov for relativt høje doser SSRI Princip: ½ startdosis dosisøgning afhængig af effekt og bivirkning. Vurdering af effekt efter 6-8 uger Efter 6-8 uger: Hvis utilstrækkelig effekt på sufficientdosis, overvej da præparatskift til antidepressivum med anden virkningsmekanisme, andre anxiolytika eller tillægsbehandling. Vurdering af effekt efter 6-8 uger Panikangst, agorafobi Socialfobi Venlafaxin 75-225 mg GAD PTSD OCD Pregabalin 50-600 mg Klomipramin 75-300 mg Buspiron 15-60 mg OBS monitorering: vejledende serumniveau 500-1200 nmol/l, gerne i øvre ende Tillægsbehandling med atypisk antipsykotikum: quetiapin 50-300 mg, risperidon 0,5-6 mg Varighed: 6-12 måneder med regelmæssig kontrol af effekt, bivirkninger og fortsat indikation for behandling (diagnose) Tilrettet efter klinisk vejledning for almen praksis: Angsttilstande. Diagnostik og behandling. Dansk Selskab for Almen Medicin 2010. Lægemiddelkomitéen for Psykiatri i Region Syddanmark April 2011 Hvad gør vi på medicinområdet? InformaEon Samarbejder med almen praksis Basislisten Behandlingsalgoritmer Kliniske farmaceuter (medicingennemgang) Monitorering af forbrug + feedback sekprøver konenuerlig overvågning (under planlægning) 9

Hvad gør vi for at imødegå uhensigtsmæssig anvendelse af psykofarmaka? Sundhedsstyrelsens Vejledning om behandling med an:psyko:ske lægemidler :l personer over 18 år med psyko:ske lidelser (maj 2014) bla. med krav om monitorering af kardiovaskulære risikofaktorer Na:onale kliniske retningslinjer, Sundhedsstyrelsen eks. NRK for mennesker med skizofreni og komplekse forløb Medicin:lskudssystemet stø^er op om raeonel farmakoterapi, baseret på naeonale og internaeonale guidelines, IRF RADS (Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, Danske Regioner) behandlingsvejledninger for psykoeske Elstande, depression, bipolar sindslidelse (under udarbejdelse) monitorering af eterlevelse Regionale lægemiddelkomitéer for psykiatri implementering af behandlingsvejledninger, udarbejdelse af lokale instrukser m.v. Satspulje Tværfaglige medicinteams implementering af klinisk farmaci, rådgivning/supervision El almen praksis, prakeserende speciallæger og psykiatriske afdelinger, medicingennemgange på boinsetueoner og plejecentre etc. RADS 2015 10

THE STEPPED CARE MODEL (NICE) http://www.nice.org.uk/pdf/cg023niceguideline.pdf OrganisaEon Satspuljeprojekt Lægemiddelkomité Klinisk farmaci Specialeansvarlig overlæge Ekstern rådgivning 11

Vejledning om behandling med anepsykoeske lægemidler El personer over 18 år med psykoeske lidelser Sundhedsstyrelsen 2014 Der skal som minimum foretages nedenstående undersøgelser i det regi, hvor den videre behandling og eterkontrol er atalt. Den rese behandling af psykiske symptomer kan bedre fysisk velvære, sygelighed og dødelighed OpEmal behandling Bedre symptomkontrol Bedre koncentraeon Indlæring/forståelse Muliggøre rygeophør LivssElsintervenEon Bedre kognieon Modvirke depression Bedre selvellid Bryde social isolaeon Reducere stress Fysisk træning Den rese behandling af fysiske symptomer kan bedre psykisk velvære 24 12

Ra:onel farmakoterapi = effek:v, pa:entsikker og økonomisk ansvarlig lægemiddelbehandling john.teilmann.larsen@rsyd.dk 13