Danmark som udviklingsland

(NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010! Velkommen til ministre. Til folketingsmedlemmer. Til medlemmer af Europaparlamentet. Velkommen til ambassadører og gæster fra ind- og udland. Velkommen til fremmødte medlemmer. Ikke mindst de nye DI-medlemmer, som har sluttet sig til DI i det forgangne år. Vi har i år inviteret til erhvervspolitisk topmøde under overskriften "Danmark som Udviklingsland". I har måske studset over denne overskrift. Og givet det en ekstra tanke. Da jeg sidste år stod her ved Topmødet i Tap 1, befandt dansk erhvervsliv sig midt i en økonomisk storm. Vi er langt fra igennem krisen, men vi begynder at have et begreb om dens omfang og konsekvenserne. Virksomhederne har været økonomisk presset. Jeg vil gerne kvittere for de hjælpepakker, der har støttet dansk erhvervsliv. Et eksempel er kautionsordningen via Eksport Kredit Fonden. Herved har mindre og mellemstore virksomheder adgang til eksportkaution. Det er næsten 100 danske virksomheder, som banken ellers ikke ville yde lån til. 1

Det er dyrt for virksomhederne at benytte ordningen. Men det er deres eneste mulighed. Derfor er det også glædeligt, at ordningen nu forlænges. Der er behov for ordningen indtil lånemarkedet er stabiliseret. For et år siden opfordrede vi også politikerne til, at tænke mere på fremtiden og få vækst tilbage på dagsordenen. Vækst er helt afgørende for Danmark. Uden vækst ingen velfærd. Og der er sket meget siden Topmødet i 2009. Langt ind i de politiske rækker er der nu en erkendelse af behovet for vækst. Netop i disse dage er det 1 år siden, det første møde blev afholdt i regeringens Vækstforum. Jeg vil gerne kvittere for, at regeringen tog initiativ til at genetablere vækst i Danmark. På seneste møde i Vækstforum blev der taget et afgørende skridt. Nu er der konsensus om diagnosen. Der er enighed om landets 10 hovedudfordringer for vækst og fremgang. Og endnu vigtigere er det, at enigheden er opnået på tværs af et bredt sammensat Vækstforum. Det tegner lovende. Vækstforums ti punkter bliver regeringens afsæt for at lave reformer og finde løsninger. Men som fundament for det hele skal Danmark have orden i økonomien. Det er helt afgørende, at Danmark har sunde offentlige finanser! For hvis ikke, kan vi ikke løse udfordringerne. 2

Nu har vi jo i dag besøg af de politiske ledere fra de største partier på Christiansborg. Dermed er der en helt naturlig anledning til at få politikernes egne bud på visioner for et Danmark i vækst. Og til konsolidering af de offentlige finanser. De bud vi har set indtil nu, er desværre ikke tilstrækkelige. De økonomiske tiltag, som politikerne tilsyneladende forventer, kan bringe Danmark på det rette spor igen, er langt fra gode nok. Vi må have balance mellem indtægter og udgifter. Situationen lige nu er, at den offentlige økonomi er løbet af sporet. Der er hul i de offentlige kasser. I Danmark har vi ganske enkelt levet over evne. Alene i årene 2009, 2010 og i 2011 har vi et samlet offentligt underskud på over 200 mia. kr. Det svarer til, at hver dansk husstand har lånt næsten 80.000 kr.. Op til Topmødet har DI præsenteret et inspirationskatalog, der giver en række bud på, hvad der skal til, for at genskabe vækst i Danmark. Et af forslagene er, at der bliver etableret en udgiftskommission. Og der skal præsteres hurtigt. For udgifterne i det offentlige overstiger lige nu langt det niveau, danskerne kan betale. Udgiftskommissionen skal finde de udgifter og opgaver, som det offentlige løser i dag, men hvor der ikke længere er et reelt nødvendigt behov. Eller som måske kan løses mod indførelse af en vis egenbetaling. I den private sektor har vi gennem de seneste år trimmet vores virksomheder til det yderste. Det har været afgørende nødvendigt for mange af os. 3

Det er nu ikke nyt, at vi som virksomheder er opmærksomme på, at få det meste ud af de penge, vi har. Den bestræbelse bliver vi målt på. Det er DI s indtryk, at samme mentalitet og bestræbelser desværre ikke er helt tilstede i hele den offentlige sektor. Det er vores forslag, at der skal findes besparelser for mindst 1 pct. af BNP. Det giver 17 mia. kr. For at sikre en sund økonomi peger DI også på, at der bliver indført mekanismer, der effektivt sikrer overholdelse af aftaler. Jeg tænker på kommunalbudgetterne. Det kan ske ved fuldstændig modregning i bloktilskud eller ved indførelse af udgiftskvoter. For kommunerne har i en årrække brudt budgetaftalerne. Det betyder, at der år efter år er brugt flere penge, end der var råd til. Og truffet aftale om. De kommunale budgetter er systematisk overskredet. Og det skal stoppe. Derved kan vi forhindre en merudgift på op til 10 mia. kr. Men lad mig vende tilbage til Vækstforums diagnose. Og knytte nogle ord til den første udfordring: Produktiviteten står i stampe. For netop den lavere vækst i produktivitet i Danmark er så central. Og meget dyr. I årene 2000 og frem til krisen i 2008 voksede produktiviteten i gennemsnit kun med 0,7 pct. om året. Hvis væksten bare havde været det samme som gennemsnittet blandt Eurolandene, kunne Danmarks BNP i 2008 have været knap 60 mia. kr. større. Og det kunne have været endnu større. 4

I Sverige eksempelvis voksede produktiviteten med i gennemsnit 1,9 pct. om året fra 2000 til 2008. Hvis vi havde præsteret det samme i Danmark, ville det danske BNP være løftet med 165 mia. kr. Det svarer til, at en almindelig dansk husstand kunne have haft 33.000 kr. mere til privat forbrug. Også mulighederne i den offentlige sektor kunne have været langt gunstigere. I 2000 til 2008 kunne det have givet Danmark over 40 mia. kr. mere til skoler, ældrepleje, sundhed og andre velfærdsydelser. Regeringen har en målsætning om, at Danmark i 2020 skal være blandt verdens 10 rigeste nationer. Det er en ambitiøs målsætning. Og jeg støtter den målsætning. Men alt peger desværre i stik modsat retning. For 40 år siden var Danmark det 7. rigeste land i verden. Her er vi tilbage omkring 1970. I husker måske fra 1970, at Kildeskatten blev indført, Kommunalreformen reducerede antal kommuner til 275 og i sidste del af året blev Lillebæltsbroen indviet, så hovedvej 1 blev til Europavej 20(E20). I dag er der bestemt ikke meget motorvej over den danske velstand. Vi er nu nr. 14 på ranglisten. Og om 10 år kan vi være dumpet helt ned som det 17. rigeste land i verden. Danmark bliver overhalet af lande som Korea og Taiwan. OECD vurderede i slutningen af maj landenes vækstmuligheder frem til 2025. Og resultatet er stærkt bekymrende: Den årlige økonomiske vækst i Danmark bliver formentlig kun på 1,0 pct. Kun udsigterne for Japan ser mere pessimistiske ud. 5

En vækst på kun 1 pct. er måske ikke katastrofal, hvis det drejer sig om et enkelt år. Men det er udsigten for Danmark de næste 10-15 år. Og det er helt afgørende at undgå dette. For at undgå, at Danmark rykker længere ned ad velstandslisten, skal vi derfor ændre noget. Der er behov for, at vi interesserer os for, hvordan vi tjener penge. Vi skal gøre Danmark til et udviklingsland. Men hvad ligger der egentlig i Danmark som udviklingsland? Danmark som udviklingsland viser to sider. Vi skal selvfølgelig vælge den positive. For som det også fremgår, er der rigtig mange ting, vi gerne vil have forbedet. Det kræver handling. Nu. Som nævnt præsenterede DI i sidste uge et Inspirationskatalog. Det indeholder i alt 100 bud på handling. Nogle bud er mere centrale end andre. Og nogle af bud på løsning er ikke nye. Det hænger naturligt sammen med, at problemerne heller ikke er nye. Det gælder for skatten. For sammenlignet med andre lande ligger Danmark fortsat langt på den forkerte, i forhold til omkostninger og skat. Med Forårspakke 2.0. fik vi lavere marginalskat. Det er glædeligt. Men jeg vil ikke undlade at benytte anledningen til også at sende en klar opfordring til regeringen - og til det øvrige Folketing: Der er nu et afgørende behov for nu at sænke selskabsskatten. Dels for at kunne tiltrække virksomheder til Danmark. Og helt grundlæggende også for, at Danmark fastholder virksomheder. Socialdemokraterne og SF har foreslået, at selskabsskatten hæves med 3 mia. kr. - om året! Det svarer til en stigning fra 25 til 28 pct. 6

Det er ikke en vej til at skabe vækst i Danmark. Vi har allerede i dag en ret så høj selskabsskat på 25 procent, hvilket er over EUgennemsnittet. Samtidig ved vi, at andre lande netop i disse år reducerer deres selskabsskat. Hvis selskabsskatten i Danmark hæves til 28 pct. mindskes incitamentet til at investere i danske virksomheder og dermed i arbejdspladser. Vi har tværtimod brug for at få sænket selskabsskatten. Det vil styrke Danmark i den internationale kamp om at fastholde og tiltrække hovedsæder, udviklingsafdelinger og produktionsenheder. På samme måde som reformer på skatteområdet kan bidrage til vækst i Danmark, er der tilsvarende behov for reformer på arbejdsmarkedet. Der skal igangsættes reformer, der trækker folk ind på det danske arbejdsmarked. Og vi skal fjerne de mekanismer, der lige nu lokker arbejdskraft væk fra arbejdsmarkedet eller holder dem væk fra landet. Danmark har slet ikke overskud eller råd til at lukke kompetencer ude. Vi skal arbejde mere, og vi skal arbejde mere effektivt. Det er ikke nyt, at DI peger på arbejdskraft, som et helt afgørende punkt. Selvom vi har oplevet et fald i beskæftigelsen, så har netop manglen op tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft bidraget til en markant forringelse af muligheder for vækst i Danmark. Det gælder både op til krisen. Og det vil også gælde fremover. Vi kan ikke løfte produktivitet og innovation uden tilstrækkeligt med kompetencer. Udenlandske medarbejdere, virksomheder og investeringer er afgørende for vækst og velstand i Danmark. 7

Som samfund skal vi blive langt stærkere til at være nytænkende og innovative. Innovation, uddannelse og det at styrke de særlige evner, vi har i Danmark, bliver vigtigt for os. Derfor skal der prioriteres, så Danmark kan igangsætte de initiativer, der bidrager til vækst. Vi skal blandt andet være bevidste om de områder, hvor dansk erhvervsliv har en særlig kompetence. Og dermed en særlig mulighed. Det er blandt andet inden for grøn udvikling. Sammenlignet med andre lande har dansk erhvervsliv vist sig dygtige til at energieffektivisere. Og til at udvikle energirigtige produkter eller løsninger. Sådanne områder skal vi fortsætte med at udvikle. Så kan vi skabe vækst. Forbedring af infrastrukturen vil tilsvarende være et markant bidrag til øget vækst i Danmark. Da det tilbage i januar 2009 blev besluttet at etablere en Infrastrukturfond, blev der øremærket 94 mia. kr. til investeringer på transportområdet frem til 2020. Det er et stykke ad den rigtige vej fristes man til at sige. Hovedparten af midlerne er dog målrettet den kollektive trafik. Og der er fortsat massive behov for at udbygge og forbedre infrastrukturen. Særligt på en række trafikale flaskehals. Og der er direkte en produktivitetseffekt at hente her. Forestil jer et Danmark, hvor den tid vi bruger i trafikken i dag, i stedet blev brugt på at arbejde. Så viser DI-beregninger, at vi kan hæve produktiviteten med knapt ½ pct. Det vil ske, hvis vi veksler spildtimer i trafikken til effektive arbejdstimer. De rigtige investeringer i infrastruktur bidrager direkte til vækst. 8

Vi må ikke gøre det sværere for os selv. Derfor er der god grund til at få gjort op med de høje danske energiafgifter, den høje selskabsskat og iværksætterskatten. Og når det gælder de offentlige udgifter, må vi være skarpe på, hvad der er udgifter til drift, og hvad der går til vækst og investeringer. Allerede i 2011 må driften trimmes for at skabe rum for vækst. Vejen tilbage i den gode cirkel kræver nogle markante tilpasninger lige nu. Det kræver, at der bliver balance mellem det at tjene penge og det at bruge penge. For at komme tilbage i den gode cirkel, skal der skabes det nødvendige økonomiske råderum. Det rum, der skal til for at forbedre erhvervslivets vilkår. Vi må trimme nutiden for at få råd til fremtiden. Det afgørende er derfor, at hvert eneste nye, udgiftskrævende forslag bliver mødt med to spørgsmål: Hvordan skal det finansieres og hvordan kan det bidrage til at skabe mere vækst? Men det bliver et langt sejt træk. Vores offentlige finanser er under et så stort pres, at vi skal have gang i omstillingen allerede nu. Det private erhvervsliv må gøres større og stærkere i forhold til den offentlige sektor. Derved kan vi få penge til de investeringer i infrastruktur, forskning, energi og et konkurrencedygtigt skattesystem. De investeringer, der fremmer vækst. Dagen i dag drejer sig om Danmarks største udfordring: Vores vækst er for lav. Da min generation overtog nationen fra vores forældre, var Danmark i bedre stand, end da de modtog den fra mine bedsteforældre. 9

Men hvad er det for et Danmark, vi efterlader til den næste generation? Det er straks et meget mere uhyggeligt billede. I går gennemførte vi her i TAP 1 et arrangement, som vi har kaldt 12 timer for vækst. Her satte vi de politiske ungdomsorganisationer sammen. I ved, at det kan gå heftigt for sig. Bølgerne går højt, når meninger fra DSU, VU, RU og KU brydes. Men én ting slår mig, når jeg ser og hører disse unge mennesker. De unge mennesker, som vores generation er i gang med at gældsætte: De viser vilje til at finde en løsning. De bevæger sig åbenlyst i et i mineland. Og de kan blive sårbare. Men de tager ansvaret på sig. De insisterer på fremtiden. Og de gør det på tværs af deres overbevisninger om et ideelt samfund. Jeg er meget enig med de unge! Vi skal interessere os for fremtiden. Og vi skal interessere os for vækst. Vi skal være optaget af, hvordan vi tjener penge. For når vi tjener penge i Danmark, så har vi god mulighed for velfærd. Danmark skal tilbage i den gode cirkel. Den gode cirkel, hvor det private erhvervsliv skaber arbejdspladser. Så bliver der privat velstand. Og velstand finansierer den offentlige sektor. Derfor skal vi nu vise vilje til vækst. Og være klar til at prioritere. Vi skal insistere på, at Danmark udvikler sig. Rigtig hjertelig velkommen til DI s Erhvervspolitiske Topmøde Danmark som Udviklingsland! 10