To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa

To års demonstrationsdyrkning af økologisk quinoa December 2010 Steffen Bertelsen Blume og Sven-Erik Jacobsen

Forord Denne rapport er slutresultatet af projektet Succesfuld dyrkning af økologisk quinoa til foder og konsum. Projektet har kørt som et samarbejde mellem Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet og Økologisk Rådgivning, Landboforeningen Gefion. Formålet med projektet var at styrke konsulentens og landmandens viden indenfor økologisk dyrkning af quinoa. Foruden forsøgsværterne har 4-5 økologikonsulenter medvirket i projektet, som alle har lært meget om dyrkning af afgrøden. Forsøgsværterne har med stor gejst og interesse medvirket i projektet, og kom selv med forslag til hvordan de enkelte problemstillinger kunne løses. Selvom demonstrationsprojektet ikke medførte en økonomisk belønning for værterne, gav de udtryk for at have lært noget om dyrkning af en specialafgrøde som quinoa. Der skal lyde en stor tak til forsøgsværterne for at have medvirket i projektet ved at stille jord, maskiner og arbejdskraft til rådighed. December 2010 Projektleder Steffen Bertelsen Blume, Økologisk Rådgivning Projektleder Sven-Erik Jacobsen, KU-Life 2

Indholdsfortegnelse Forord... 2 1 Fakta om quinoa... 4 2 Demonstrationsdyrkning af quinoa... 5 2.1 Flemming Olsen... 5 2.2 Jørgen Holst... 7 2.3 Bornholm... 9 2.4 Grantoftegaard... 9 3 Kvaliteten af danskdyrket quinoa... 10 4 Afsætningsmuligheder... 11 4.1 Til konsum... 11 4.2 Til foder... 11 5 Konklusion... 12 Bilag 1: Dyrkningsvejledning for økologisk quinoa... 13 Bilag 2: Kalkule for økologisk quinoa... 14 3

1 Baggrunden om quinoa Quinoa er en plante, der stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. Især i Peru og Bolivia er quinoa en meget vigtig fødevareafgrøde, og har været dyrket i mere end 6.000 år. Afgrøden trives mest optimalt i højden og bliver således dyrket i højlandsområder op til 4.000 meter over havet. Quinoa tilhører Salturt-familien og er i Gåsefodsslægten. Dvs. den er i samme slægt som Hvidmelet Gåsefod, som er meget udbredt i Danmark og for landmænd en velkendt ukrudtsplante. Dertil kommer, at de to planter har mange af de samme kendetegn især i de tidlige stadier og derfor let kan forveksles med hinanden. Quinoas kendetegn Som fødevare kan både plantens blade og frø anvendes. Bladene anvendes i et friskt stadie som grønsag i fx salat. Det er dog primært quinoafrøene, der gør afgrøden speciel, idet frøene har et stort indhold af de essentielle aminosyrer (se tabel 1). Derudover har de et højt indhold af protein (mellem 7,5 og 22%), et fedtindhold omkring 5%, hvoraf hovedparten består af sunde fedtsyrer (herunder omega-3-fedtsyren alfalinolensyre. Tabel 1. Quinoas indhold af essentielle aminosyrer (g/100 g) Phenylalanin Isoleucin Lysin Leucin Methionin Arginin Threonin Valin Tryptophan Histidin* 0,48 0,88 0,91 0,98 0,33 1,02 0,63 0,55 0,15 0,37 *Essentiel for børn Netop pga. denne sammensætning bliver quinoa nu efterspurgt blandt danske forbrugere. Quinoa er egnet til vegetarer (proteinkvalitet), kvinder (højt jernindhold), glutenintolerante (glutenfri), men vil også være egnet for den almindelige sundhedsbevidste forbruger, idet quinoa har høj næringsværdi, anvendelighed samt giver god mæthedsfornemmelse. Frøene kan formales til mel, der kan erstatte op til halvdelen af hvedemelet i hvedebrød. Quinoafrøene har for sig selv ikke gode bageegenskaber, men er foruden de næringsmæssige kvaliteter med til at give brødet en god nøddeagtig smag. Den mest anvendte tilberedning er dog kogning, hvor quinoa kan serveres som tilbehør svarende til ris eller serveres koldt som salatblanding. Quinoaskallerne indeholder saponiner, som er et bitterstof. Derfor anbefales afskalning i form af polering med efterfølgende vask før de anvendes til konsum. Udover en god sammensætning i forhold til fødevarekvalitet, betragtes quinoa også som et højværdifuldt foder. Især svin og høns drager nytte af de essentielle aminosyrer, der betragtes som en væsentlig del af foderplanen. Til konventionelle husdyr vil quinoa være et dyrt fodermiddel, men i forhold til økologiske husdyr kan quinoa bidrage med aminosyrer, som er vanskeligt at fremskaffe økologisk. 4

2 Demonstrationsdyrkning af quinoa Quinoa egner sig til økologisk dyrkning, fordi afgrøden ikke har problemer med sygdomme og skadedyr. Ukrudt kan bekæmpes mekanisk, hvor især radrensning viser god effekt. Hvis det hertil er muligt at tilføre husdyrgødning, kan der opnås høje udbytter i forhold til andre afgrødearter. Quinoa er tilmed en perfekt sædskifteafgrøde, der ikke er i familie med andre almindeligt dyrkede afgrøder som korn, raps, bælgplanter, majs og græs. Selvom quinoa er en gammel afgrøde og har været kendt for dens gode egenskaber i mange år, er den endnu ikke kommercielt dyrket i Europa. I Danmark har landmænd forsøgt at dyrke afgrøden, dog med lave udbytter til følge. Nye quinoa-sorter har i markforsøg vist bedre resultater bl.a. under ugunstige vejrforhold. Disse sorter gav således en forhåbning om, at det nu er muligt at dyrke quinoa rent kommercielt i Danmark. Derfor blev dette projekt til, hvor quinoaen skulle afprøves på markniveau hos tre forskellige landmænd. Der blev stillet følgende krav ved udvælgelse af forsøgsværter: Landmanden skulle være villig til at afse mindst 1ha omdriftsareal til quinoa Landmanden skulle have mulighed for at gøde med husdyrgødning, så quinoaen kunne forsynes med mindst 80 kg N/ha Landmanden skulle have mulighed for at ukrudtsharve (strigle) og evt. radrense Landmanden skulle have mulighed for at afsætte til husdyrproducent såfremt quinoaen ikke kan afsættes som fødevare Derudover blev forsøgsværter udvalgt efter beliggenhed og jordtype for at få dyrket afgrøden under forskellige betingelser. Dvs. der blev udvalgt to landmænd nær Roskilde med hhv. sand- og lerjord samt en landmand på Bornholm med lerjord. Disse forskellige lokaliteter blev valgt for at undgå at én kondition ville være udslagsgivende i forhold til udbyttet, men også for at se hvilken lokalitet i Østdanmark quinoa trives bedst under. For at undgå årsvariationer skulle afgrøden afprøves hos samme vært to år i træk. Følgende værter blev valgt: 2.1 Flemming Olsen Landmand Flemming Olsen er økologisk planteavler, som dyrker de mest almindelige afgrøder samt enkelte specialafgrøder. Hans gård er beliggende nær Roskilde tæt på fjorden. Jordtypen er meget varierende fra stiv lerjord til flyvesand. Det første år (2009) blev quinoa placeret på sandjord og det følgende år blev afgrøden placeret på en sandblandet lerjord. Begge år bliver beskrevet hver for sig. Billede 2.1 Første radrensning hos Flemming Olsen. Billede 2.2 God fremspiring på sandjorden. 5

2.1.1 Dyrkningsår 2009 Quinoaen blev sået i begyndelsen af april, hvor jordtemperaturen var forholdsvis høj. Forinden såning var der kørt kvæggylle ud svarende til 80 kg NH4-N/ha. Der blev sået med en rækkeafstand på 36 cm, hvormed det var muligt at radrense afgrøden (billede 2.1). Kort efter etablering kom der tilstrækkeligt med nedbør, som blev efterfulgt af en periode med megen sol. Kimplanterne blev synlige ca. to uger efter etablering og quinoaen fik hos Flemming Olsen en rigtig god start. Quinoaen så længe ud til at give et fint resultat (billede 2.2), men den lange tørkeperiode i juni var hård ved afgrøden, som slet ikke kunne forsyne sig med næring. Visse steder i marken gulfarvedes bladene og begyndte at nedvisne. Store dele af marken var tvangsmodnet (billede 2.4), hvorfor der måtte høstes en måned før forventet høsttidspunkt. Det høstede udbytte blev kun halvdelen af det forventede (ca. 1 ton/ha), hvilket udover tørke skyldes uens gylletildeling. Dette bevirkede, at afmodningen skete meget uens. Spildet var derfor forholdsvist stort, idet mange planter dryssede. Tabel 2.1 Dyrkningsbetingelser hos Flemming Olsen i 2009 Egn Jordtype Etablering Gødning Ukrudtsbek. Høstdato 5. april m. 30 ton Strigling + ½ Roskilde Sandjord 20/8 radsåmaskine kvæggylle radrensning Billede 2.3 Uens gødskning viser sig i lyse pletter. Billede 2.4 Tørke forårsagede tvangsmodning. 2.1.2 Dyrkningsår 2010 I forhold til 2009 blev demonstrationsforsøget placeret på en sandblandet lerjord. Dette blev gjort for at se om quinoa ville honorere den bedre jord og give et højere udbytte. Det var planlagt, at såning af quinoa skulle finde sted i begyndelsen af april. Imidlertid tillod vejrforholdene ikke en tidlig etablering, men blev i stedet sået i slutningen af måneden. Der blev tildelt svinegylle svarende til 80 kg NH4-N/ha inden såning. Det var nødvendigt med et varmt forår for at kompensere for den senere etablering. Men varmen lod vente på sig, hvormed væksten foregik meget langsom og træg (billede 2.5). Efter junis kulde blev det klart, at udbyttepotentialet i marken ikke var stort, selvom plantetallet var tilfredsstillende i det meste af marken (billede 2.6). Der var dog stor forskel på, hvor i marken man kiggede. I den midterste tredjedel var planterne væsentlig højere end i de to ender. Dette kan hænge sammen med, at den østlige ende er meget humusrig og væsentlig koldere, hvorimod den vestlige ende er meget fattig på humus og deraf meget hård. I hele marken blev der høstet et udbytte på kun 74 hkg/ha, men dette tal dækker over en stor variation i marken. 6

Tabel 2. Dyrkningsbetingelser hos Flemming Olsen i 2010 Egn Jordtype Etablering Gødning Ukrudtsbek. Høstdato Sandbl. 23. april m. 20 ton Strigling + Roskilde 7/9 lerjord radsåmaskine svinegylle radrensning Billede 2.5 Første radrensning i 2010 hos Flemming Olsen. Billede 2.6 Quinoa led under manglende varme. 2.2 Jørgen Holst Landmand Jørgen Holst har en mindre økologisk gård, der ligger meget tæt på Flemming Olsens gård. Der er således samme klimatiske betingelser hos begge. Imidlertid er jorden hos Jørgen Holst mere lerholdig. På gården laves der slagtegrise og der dyrkes korn, hvoraf det meste bruges som foder. Netop fordi Jørgen Holst har grise, er det interessant for ham at dyrke quinoa. Billede 2.7 Første radrensning hos Jørgen Holst. Billede 2.8 Lavt plantetal men god vækst hos Jørgen Holst. 2.2.1 Dyrkningsår 2009 Hos Jørgen blev quinoa sået en uge senere end på sandjorden hos Flemming. Dette viste sig at være uheldigt, idet der efter etablering var en lang periode uden regn. Derudover var såbedet meget knoldet som følge af forårspløjning, hvilket quinoa med en udsædsmængde på 5 kg/ha er meget følsom overfor. Som gødning blev der pløjet svinedybstrøelse ned svarende til 120 kg NH4-N/ha. Der gik 3-4 uger før quinoaen var at se (billede 2.7) og efterfølgende så den meget tynd ud. Det blev vurderet, at den ville rette sig, selvom ukrudtsforekomsten visse steder i marken var ret stor. Selvom 7

antallet af quinoaplanter per arealenhed ikke var højt, vurderedes viltaliteten god nok til at fortsætte (billede 2.8). Tabel 3. Dyrkningsbetingelser hos Jørgen Holst i 2009 Egn Jordtype Etablering Gødning Ukrudtsbek. Høstdato 12. april m. 40 ton Strigling + delvis Roskilde Lerjord 10/9 radsåmaskine svinedybstrøelse radrensning Billede 2.9 Høstmoden quinoa, september 2009. Billede 2.10 Udbytte på 1,8 ton/ha hos Jørgen Holst. På denne mark kom afgrøden hverken til at lide af tørke eller næringsstofmangel. Frøstanden blev rigtig god og tegnede til en rimelig høst (billede 2.9). Imidlertid var frøstanden så stor, at mange planter knækkede. Det vurderes, at dette har reduceret høstudbyttet med ca. 20 %. Udbyttet endte med at være på 1,8 ton/ha (billede 2.10), men kunne således have været over 2 ton, hvis spildet var minimeret. 2.2.2 Dyrkningsår 2010 Forventningerne var skruet op, idet jorden hos Jørgen Holst havde vist sig at være egnet til quinoa. Jørgen var den af forsøgsværterne, der først fik sået afgrøden, fordi hans jord er højtbeliggende og derfor var farbar noget tidligere. Quinoaen blev sået nogenlunde samme tidspunkt som i 2010 og blev igen tildelt svinedybstrøelse. Men i modsætning til 2009 blev quinoaen sået på almindelig rækkeafstand og udsædsmængden sat op på det dobbelte (>10 kg/ha). Billede 2.11 Tilfredsstillende plantetal i 2010. Billede 2.12 Uens og meget forsinket vækst, juni 2010. 8

Quinoaen var meget længe om at spire frem, hvilket skyldtes en tilslemning af det øverste jordlag i kombination med det kolde forår. Jorden, som er meget lerholdig, fik efter etablering en meget hård skorpe. Dette medførte en meget uens fremspiring (billede 2.12). I slutningen af juni blev det vurderet, at udbyttepotentialet var for lavt til at kunne betale høstomkostninger, hvorfor der blev sået en anden afgrøde. 2.3 Bornholm På Bornholm meldte Grennesminde sig til at dyrke afgrøden i 2009. Imidlertid valgte de at bortforpagte al jorden efter denne sæson, hvorfor det var nødvendigt at finde en ny forsøgsvært. Det blev Ole Colberg Jensen, som ville afprøve afgrøden i 2010. Bornholm har i forhold til Sjælland helt andre klimatiske betingelser. Foråret er længere om at komme i gang til gengæld kan sommeren vare længere på Bornholm. Derfor er dyrkningssæsonen på Bornholm typisk forskudt med to uger i forhold til Sjælland. 2.3.1 Dyrkningsår 2009 Grennesminde havde i 2009 det største areal med quinoa i Danmark omkring 5 ha. Quinoaen blev imidlertid etableret meget sent (medio maj), da foråret på Bornholm besværliggjorde en tidligere etablering. Afgrøden blev sået med enkornssåmaskine, hvilket i teorien skulle være den mest sikre måde at etablere afgrøden på. Forud for såning var der tildelt 25 ton kvæggylle/ha svarende til 70 kg NH4-N/ha. Billede 2.13 Quinoa stresset i tidligt stadie. Billede 2.14 Ukrudt der udkonkurrerer quinoa-afgrøden. Der gik 3-4 uger før quinoa spirede frem, hvor det blev klart, at fremspiringsprocenten var meget ringe (billede 2.13). Dermed fik ukrudtet god plads og begyndte at dominere (billede 2.14). Selvom der blev radrenset var quinoaen for tynd til at kunne udkonkurrere ukrudt. Det blev besluttet at droppe demoforsøget for i stedet at iværksætte en effektiv ukrudtsbekæmpelse. 2.3.2 Dyrkningsår 2010 Selvom Ole Colberg Jensen først kom til som forsøgsvært i 2010 havde han fulgt med i 2009, da han var meget opsat på at dyrke afgrøden. Imidlertid blev foråret forsinket mere end normalt i 2010 og Ole ville derfor tidligst kunne etablere quinoaen i begyndelsen af maj. Dette valgte han ikke at gøre, fordi sen etablering af quinoa i 2009 viste sig at være spild af ressourcer. Quinoasåsæden blev dermed ikke brugt, men Ole beholdte den, så dyrkning af afgrøden igen kan afprøves i 2011 på Bornholm. 2.4 Grantoftegaard Selvom det kun var planlagt med 3 forsøgsværter i projektet, kunne vi ikke afvise, at inddrage Grantoftegaard, der var meget interesseret i dyrkning af afgrøden. De kom derfor til i 2010, men var i 9

2009 med i gruppen, der fulgte demomarkerne nær Roskilde. Grantoftegaard ligger tæt på Ballerup og har dermed ikke helt de samme klimatiske betingelser, som de to værter nær Roskilde (idet deres jord ligger meget tæt på fjorden). 2.4.1 Dyrkningsår 2010 På Grantoftegaard blev quinoa etableret i begyndelsen af april på et optimalt såbed. Som gødning var der anvendt 10 ton hønsemøg/ha. Quinoaen var meget længe om at spire frem, hvilket skyldtes den manglende varme. Ukrudtet led ikke under forårskulden og marken blev hurtig domineret af ukrudt. Afgrøden var sået på almindelig rækkeafstand, hvormed der ikke var mulighed for at radrense. Selvom der blev striglet to gange, var det ikke nok til at bekæmpe ukrudtet. Udbyttepotentialet var for lille til at høste afgrøden. Det meste af marken blev afpudset for at undgå en opformering af ukrudtet. Grantoftegaard lod en lille parcel med quinoa stå tilbage til demonstration ved deres åbent hus-arrangement. 3 Kvaliteten af danskdyrket quinoa Det var ventet, at quinoa dyrket i Danmark vil have nogenlunde samme kvalitet herunder næringsstofindhold som den importerede vare. Den høstede quinoa blev derfor sendt til analyse, hvor indholdet af bl.a. protein, fedt samt mikronæringsstoffer blev målt (se tabel 3.1). Proteinindholdet var lavere end forventet, men der var forskel på de enkelte analyser. Dvs. proteinindholdet varierede fra 11,7 til 13,2 %. Det højeste proteinindhold blev målt i frøene fra den mark, der gav det højeste udbytte (Jørgen Holst, dyrkningsår 2009). Dermed har gødskning af quinoa sandsynligvis samme effekt på proteinindholdet som hos korn. Tabel 3.1 Gennemsnitligt indhold af udvalgte næringsstoffer i danskdyrket quinoa sammenholdt med importeret quinoa. Protein Fedt Cu Zn Mn Fe %* %* mg/kg mg/kg mg/kg mg/kg DK 12,5 6,4 9,5 57 39 74 Import 12,5 5,2 32,2 41,8-146,2 * i prøven Det er bemærkelsesværdigt, at jernindholdet i den importerede quinoa er næsten dobbelt så høj som den danske. Kobberindholdet er over tre gange så højt i den importerede vare. Der blev ikke analyseret for alle aminosyrer. For de som blev målt, var der tæt på samme indhold som den importerede vare (se tabel 3.2). Tabel 3.2 Gennemsnitligt indhold af udvalgte aminosyrer i den danskdyrkede quinoa sammenholdt med importeret quinoa (g/100g). Lysin Methionin Threonin Cystein + Cystin DK 0,65 0,24 0,41 0,20 Import 0,57 0,32 0,40 0,17 Kvaliteten af den danskdyrkede quinoa ligger derfor tæt på den importerede. Da der kun er tale om få analyser af den danske quinoa, kan afvigelserne skyldes lokale forhold hos den enkelte landmand. 10

4 Afsætningsmuligheder Quinoa kan som tidligere bekrevet anvendes både til konsum og til foder. I Danmark vurderes der, at være et betydningsfuldt marked for begge anvendelsesmuligheder. Indenfor de sidste 3 år er quinoa som fødevare blevet gradvist mere kendt hos den enkelte forbruger. Quinoa indgår i stigende grad i diverse retter og er som regel nævnt i nyere kogebøger. Også i restaurantbranchen forekommer quinoa i større grad fx har IKEA haft quinoasalat som en af deres retter på menukortet. 4.1 Til konsum I Danmark er det primært Urtekram og Aurion, der står for salg af quinoa (både frø og mel) til forbrugeren. I begge tilfælde importeres den færdige quinoa fra Sydamerika. Umiddelbart var Aurion ikke interesseret i at substituere importeret quinoa med den danskdyrkede, idet de har et samarbejde med en bondeorganisation i Bolivia til glæde for fattige bønder i det sydlige Bolivia. Urtekram er således eneste fødevarevirksomhed, der i skrivende stund er interesseret i at aftage den danske quinoa. For at Urtekram vil aftage den danske quinoa, er der en række krav, der skal være opfyldt. De mest væsentlige krav er: Volumen. Der skal være et stort parti (>100 ton) før det er interessant for Urtekram. Afskalning. Den importerede quinoa leveres afskallet. Dette skal den danske også være, idet Urtekram ikke kan/vil håndtere dette. Glutenfrit. Quinoa hos Urtekram markedsføres som glutenfrit, hvilket gør fødevaren attraktiv for især glutenallergiker. Derfor må den danske quinoa ligeledes ikke indeholde gluten eller spor heraf. Dette krav kan imidlertid være svært at opfylde, fordi de fleste økologiske planteavlere også har korn i sædskiftet. Smag. Urtekrams smagspanel skal afgøre, om den danske quinoa smager ligeså godt som den importerede. Som det fremgår af ovenstående krav, er der nogle problemstillinger, der skal håndteres, før det er muligt at afsætte quinoa til Urtekram. Alternativt kan quinoaen afsættes under eget label og man bør i så fald gøre forbrugeren opmærksom på, at varen kan indeholde spor af gluten. Der er således endnu stor usikkerhed på afsætningssiden hvad angår quinoa til konsum. Til gengæld er der potentiale for at opnå en god pris, idet de danske fødevarevirksomheder betaler mere end 20 kr/kg for den importerede quinoa (afskallet og leveret). 4.2 Til foder Hvis ikke den danske quinoa kan overholde kvalitetskravene til konsum, vil det være muligt at afsætte den som foder. Grovvarevirksomhederne vil endnu ikke aftage danskdyrket quinoa primært fordi mængderne er for små. Men fra 2012 skal alt foder til økologiske husdyr være 100 % økologisk, hvilket vil tvinge foderstofproducenterne til at se sig om efter nye råvarer. Foderblandinger til svin og fjerkræ kan således ikke længere afbalanceres med konventionelt majsgluten og kartoffelprotein. Ved at bruge de gængse fodermidler som byg, hvede, soja og ærter vil indholdet af essentielle aminosyrer blive for lavt i forhold til dyrenes behov. Efter sigende skal quinoa afskalles før det fodres til enmavede husdyr. Dels kan bitterstofferne (saponiner) i skallen gøre, at svin ikke vil spise det. Dels vil saponinerne øge foderoptaget hos slagtesvin, så kødets fedtprocent kan blive forøget. 11

Da det i projektperioden ikke lykkedes, at finde en egnet afskalningsfacilitet på Sjælland, blev det forsøgt at fodre quinoa med skal. Fodringsdemoforsøget fandt sted hos Jørgen Holst, der som tidligere beskrevet selv har dyrket quinoa (afsnit 2.2). Jørgen Holst har en foderplan, hvor ca halvdelen udgøres af hvede og byg, og den resterende halvdel udgøres af indkøbt kraftfoder. I en længere periode blev ca. 10 % af kraftfoderet erstattet med den uafskallede quinoa. Ifølge Jørgen var der ikke en synlig effekt hverken på grisenes ædelyst eller deres tilvækst herunder fedtprocent. Quinoa er ikke en proteinafgrøde og kan dermed ikke udgøre eneste supplement til korn. Men for svine- og fjerkræproducenter, der selv vil blande deres foder, kan quinoa være et ideelt tilskud til korn og bælgsæd (soja eller ært). Der bør laves en foderplan, som er tilpasset den enkelte bedrift, og som tager udgangspunkt i de tilgængelige råvarer. 5 Konklusion Formålet med projektet var at demonstrere dyrkning af quinoa på markniveau under almindelige dyrkningsbetingelser. Quinoadyrkning blev demonstreret hos fire forskellige værter. Det lykkedes dog kun hos en af værterne, at opnå et tilfredsstillende udbytte. Dette skyldes flere årsager, men den primære årsag er, at quinoa kræver varme i foråret, og da majmåned i 2010 var forholdsvis koldt fik ukrudtet stor forspring. Derudover har etablering vist sig at være akilleshælen ved quinoadyrkning, da et uens, knoldet såbed samt for dyb såning hæmmer fremspiringen voldsomt. I forhold til jordtype kan både sand- og lerjord anvendes. Ved sandjord er der den fordel, at det er nemmere at lave et godt såbed samtidig med at jordtemperaturen som regel er højere i forhold til lerjorden. Demonstrationsforsøget viste imidlertid, quinoa (sorten Titicaca) er meget tørkefølsom og at mulighed for at vande vil have stor betydning for udbytte i tørre år. På lerjord er quinoaen mindre tørkefølsom, men til gengæld er etableringen mere usikker, hvis ikke såbedet er godt nok. Quinoaen blev på alle lokaliteter tilført gødning og det var tydeligt at gødningen havde stor effekt, idet nogle områder i marken ikke havde fået gødning. Ud af de fire demomarker havde kun en fået tildelt mere end 80 kg plantetilgængeligt kvælstof/ha. Marken, der fik tildelt 120 kg plantetilgængeligt kvælstof/ha, gav det absolut højeste udbytte. Den anbefalede gødningstildeling må derfor være ligge i intervallet 100 150 kg NH4-N/ha. Quinoa må betegnes at være en højrisikoafgrøde, idet dyrkningssikkerheden ikke er nær så høj som hos korn. Dyrkningssikkerheden kan med tiden øges først og fremmest fordi landmænd skal lære afgrøden at kende. Men forædling af nye sorter, der kræver mindre varme, kan også være relevant. Den største barriere for dyrkning af quinoa er imidlertid afsætningssiden. Der er endnu ikke et marked og i skrivende stunde er der ingen, der efterspørger danskdyrket quinoa. Dertil kommer, at den danske quinoa skal konkurrere med den importerede både på pris og kvalitet. Men et marked kan hurtig opstå ikke mindst på fodersiden, hvor forbud mod anvendelse af konventionelt foder sker med virkning fra 2012. 12

Bilag 1: Dyrkningsvejledning for økologisk quinoa Etablering Kongedisciplinen ved quinoadyrkning er etablering af afgrøden. Quinoa stiller meget store krav til såbed, som skal være jævnt, homogent, fintstruktureret og uden knolde. Derudover må jordtemperaturen ikke være for lav dvs. den skal være minimum 4 C. Dog er tidlig etablering (1. - 15. april) at foretrække, både for at sikre et forspring i forhold til ukrudt, men også fordi quinoa kræver lang vækstsæson. Quinoaudsæden skal være af høj kvalitet, dvs. med høj spireevne og vitalitet. Der er p.t. to sorter, som er godkendt til brug i Danmark: Puno og Titicaca. Disse kan evt. bestilles hos Quinoa Quality. Udsædsmængde bør ligge i intervallet 5-10 kg/ha og quinoa bør ikke sås dybere end 2 cm. For dyb såning vil reducere udbyttepotentialet. Gødskning Det optimale gødskningsniveau for quinoa ligger i intervallet 100 150 kg N/ha afhængig af jordtype og forfrugt. På sandjorde, hvor der er mulighed for vanding, kan der fuldgødskes dvs. op til 150 kg N/ha. Ukrudt Quinoa bør ikke etableres på marker med ukrudtsproblemer. Marken skal være fri for ukrudt før såning. Det anbefales at så quinoa på bred rækkeafstand (25 50 cm), så radrensning er muligt, idet quinoa konkurrerer svagt mod ukrudt. Alternativt kan quinoaen sås på almindelig rækkeafstand (12 cm) i rene marker. Uanset rækkeafstand kan strigling foretages når quinoaen har nået et stadie, hvor den beskadiges mindst mulig. Men strigling bør kun udføres hvis nødvendigt, da den som regel medfører afgrødeskade. Skadedyr og Sygdomme Som regel er der ikke de store problemer med hverken skadedyr eller sygdomme. Fugle kan dog reducere udbyttet betydeligt, idet de sætter sig på toppen af den modne quinoaplante og spiser frøene. Det er begrænset, hvor mange frø fuglene spiser; dog drysser en del frø på jorden hver gang en fugl sætter sig i toppen. Af sygdomme er skimmel (Peronospora farinosa) meget almindelig forekommende i quinoa, idet den trives under fugtige forhold ved temperaturer mellem 15 og 20 C. Den er dog ikke særlig tabsvoldende og anses for uden betydning. Høst Med de nuværende sorter er det svært at bestemme det optimale høsttidspunkt, idet afgrøden modner meget uens. Det gælder derfor om at høste når flest mulige planter/frø er modne og før der drysses betydelige mængder. Som regel vil dette tidspunkt være i den første halvdel af september. Dog kan sen såning eller forårskulde forsinke dette tidspunkt. Imidlertid bør det undgås at høste i fugtigt efterårsvejr, fordi det besværliggør høsten og forringer frøkvaliteten. Høst kan ske med mejetærsker, hvor broen slås mere sammen end til korn og luften reduceres. Som regel er det nødvendigt at tørre quinoaen umiddelbart efter høst, fordi vandindholdet oftest er over 30 %. Skal quinoaen anvendes til konsum, er det nødvendigt at rense frøene før tørring. Quinoa til konsum må som regel ikke indeholde gluten eller spor heraf. Dette stiller store krav til høst og den efterfølgende behandling, idet quinoaen ikke må komme i kontakt med maskinel, der også anvendes til korn. 13

Bilag 2: Kalkule for økologisk quinoa Udbytte 2000 kg 5 kr/kg* 10.000,- Stykomkostninger Udsæd 10 kg 50 kr/kg 500,- Gødning inkl. slangeudlægning 20 ton 60 kr/ton 1.200,- DB 1 8.300,- Maskin- og arbejdsomkostninger** Pløjning 1 500 500,- Tromling 1 150 150,- Komb.harvning + såning 1 400 400,- Ukrudtsharvning 1 100 100,- Radrensning 2 300 600,- Mejetærskning 1 1000 1.000,- I alt 2.750,- DB 2 5.550,- *Mindstepris for quinoa til foder **Vejledende maskinstationstakster 2010 Hvis quinoaen dyrkes til konsum, skal omkostninger til rensning, tørring og afskalning indkalkuleres. Det har gennem projektet ikke været muligt at sætte tal på disse omkostninger. Dog vil DB 2 med stor sandsynlighed være større end ovenstående, fordi prisen for quinoa derved flerdobles (op til 20 kr/kg). 14