Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen



Relaterede dokumenter
Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

Det indre kaos og den ydre disciplin.

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Et godt, langt arbejdsliv

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Odder Kommunes sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

Citation for pulished version (APA): Hjarnø, L. (2011). Sundhedsfremme til søs. Abstract from MSSM 2011, Nyborg, Danmark.

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

8.3 Overvægt og fedme

Forklaringer på test i rapport

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Sundhedsfremme på arbejdspladsen mellem individuelt og kollektivt ansvar. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Livsstilssygdomme skyldes ikke kun adfærd

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Udvalgte resultater i Region Syddanmarks sundhedsprofil. Hvordan har du det? 2017

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

5.6 Overvægt og undervægt

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Svend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Vi er skabt til bevægelse

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Det handler om din sundhed

Den Nationale Sundhedsprofil

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUOC Team Udvikling og Sundhed

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Region Hovedstaden Tal for Region Hovedstaden

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Høje-Taastrup Kommune. Høje-Taastrup Kommune Tal for 2017

Halsnæs Kommune. Halsnæs Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Furesø Kommune. Furesø Kommune Tal for 2017

Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune Tal for 2017

Glostrup Kommune. Glostrup Kommune Tal for 2017

Dragør Kommune. Dragør Kommune Tal for 2017

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SEAHEALTH SEMINAR PÅ SIMAC D 11 OKTOBER 2012

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Hvordan har du det? 2017

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Skævhed i alkoholkonsekvenserne

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Bio-psyko-sociale Sygdomsmodel

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Folkesundhed. en introduktion til sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. Britta Hørdam Dorthe Overgaard Ulla Ischiel Træden Ane Friis Bendix

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Statistik i løb Supplerende opgaver

NOTAT. Allerød Kommune

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Transkript:

SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Udfordringerne Sikkerhed til søs

Udfordringerne Arbejdsmiljø og arbejdsulykker

Dødsulykker til søs siden 1986 Antal pr.100.000 person-år til søs

Udfordringerne Det, der tæller: KRAM-faktorer: Kost Røg Alkohol Motion

Folkesundhed i Danmark i 2012 KRAM-faktorer: Kost Røg Alkohol Motion

Udfordringerne Forskellen mellem søfartserhvervene og land? Ingen væsentlige - der er bare lidt mere af det hele KRAM-faktorer: Kost Røg Alkohol Motion Andre risiko-faktorer: Stress Fatigue Skifteholdsarbejde

Udfordringerne Hvad er fakta?

Overvægt Body Mass Index (BMI) BMI = Vægt / højde 2 Eksempel: BMI = 66 kg/ (1,68 X 1,68) = 23,4 BMI < 18.5: Undervægt BMI = 18.5 25: Normal vægt BMI = 25-30: Overvægt BMI = 30-35: Fedme klasse I BMI = 35-40: Fedme klasse II BMI > 40: Fedme klasse III

Overvægt, officerer i handelsflåden (kun mænd) 100% 80% 23,2 30,1 60% Fede (BMI 30 +) 40% Overvægtig (BMI 25-29) 20% 34,7 23,8 Normalvægtig 0% Under 25 25-44 år 45 og over BMI på 35 og over: 8,3%

Overvægt, menige i handelsflåden (kun mænd, excl. catering) 100% 80% 15 23 32,9 60% Fede (BMI 30 +) 40% 20% 65 35,3 26,5 Overvægtig (BMI 25-29) Normalvægtig 0% Under 25 25-44 år 45 og over BMI på 35 og over: 9,0 %

Overvægt, cateringbesætning i handelsflåden (kun mænd) 100% 5,2 80% 37,3 36 60% Fede (BMI 30 +) 40% 20% 65,5 45,8 26,7 Overvægtig (BMI 25-29) Normalvægtig 0% Under 25 25-44 år 45 og over BMI på 35 og over: 14,3 %

Andelen af svært overvægtige officerer, 45-64 år sammenlignet med 45-64 årige i land (BMI > 30) kun mænd. % 35 30 25 20 15 10 5 0 30,1 17,2 Søfolk I land Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

Andelen af svært overvægtige studerende under 25 sammenlignet med 16-25 år gamle i land (BMI > 30) kun mænd. % 16 14 15 12 10 10,9 8 6 5,6 5,6 Søfolk I land 4 2 0 Ikke sejlet Med sejltid Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

1. Er overvægt og andre helbredsproblemer årsag til søulykker? 2. Forringer overvægt og andre helbredsproblemer muligheden for at overleve en søulykke? - det er der ikke meget der tyder på

Overvægt og fysisk træning Relativ risiko for hjertesygdom Resultater fra en undersøgelse, hvor trænede og utrænede med forskelligt BMI sammenlignes i relation til relativ risiko for hjertesygdom. I hver BMI-gruppering er der en positiv effekt af at være godt trænet. Godt trænet betyder i denne sammenhæng, at man er bedre end de dårligste 20 %, hvilket svarer til et konditionstal på >36 ml*kg- 1*min-1 for mænd og > 30 ml*kg-1*min-1 for kvinder 447. Lee CD, Jackson AS, Blair SN. US weight guidelines: is it also important to consider cardiorespiratory fitness? Int J Obesity 1998; 22 (suppl. 2):2-7.

Betydning af fysisk aktivitet Buschauffører og konduktører på dobbeltdækkerbusser i London i 1950 erne Morris JN, Heady JA, Raffle PAB, et al. Coronary heart-disease and physical activity of work. Lancet 1953; 1053-1057.

Fysisk inaktivitet Verdenssundhedsorganisationen WHO: Physical inactivity is the fourth leading cause of death worldwide. - på niveau med rygning

- et kig agterud

Velfærd bringer ny livsstil

Kost: Mængde og sammensætning

Kostens kvalitet

Længere nede i skibet

Konsekvenser af overvægt Overvægt og sukkersyge - søfolk på 45 64 år 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Andel med sukkersyge (%) BMI 35 + BMI 30-35 Overvægtig Normal

Diabetes sukkersyge 45-64 årige 7 6 5 6,8 6,1 4 3 Søfolk I land 2 1 0 Alle søfolk på 45-64 (n = 2.991) Sundhedsstyrelsen. Den nationale sundhedsprofil 2010

Årsagssammenhænge Social ulighed i sundhed Betydelig social skævhed - Lav uddannelse = ringere helbred

Social ulighed i sundhed

Hvor er vi i dag? - status KRAM-faktorer til søs Tobak er blevet reguleret Alkohol er blevet meget reguleret (derude) Fysisk aktivitet formentlig blevet forringet Kost og ernæring?

Og hvad så who cares? Den enkelte dig selv "Hellere rig og rask end syg og fattig"

Det evige liv

Samfundet

Fremtiden for danske søfolk i en globaliseret verden Forhold af betydning for mulighederne: Faglige kvalifikationer Lønomkostninger Ferievilkår mv. Sundhedstilstand

Sundhed, sygdom og økonomi Grundvilkår for søfolk i danske skibe: Bekendtgørelse om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl. (BEK nr 1331 af 05/12/2006)

Udgifter til sygdom og dagpenge Hjemrejse Regionen Kommunerne

De internationale vilkår

Hvor skal vi hen?

Hvordan ændres kursen? Kilde: Dahlgren og Whitehead 1991

Opsamling - der er plads til forbedringer! - det er svært at finde argumenter imod