a Forskning i Psykiatrien Psykiatrisk Forskningsenhed
a INDHOLD Forord 3 Hvad vil du vide? 4 Er du syg, er du farlig 6 Sygdom rammer hele familien 8 Er Brugerstyret Psykiatri mulig? 10 Ind i psykiatrien 12 Psykiatriens forskningsdag 2011 14 Forskningsseminarer 14 Forskningsprojekter 15 Kvalitetsudviklingsprojekter 17 Igangværende ph.d.-projekter 18 Afsluttede ph.d.-projekter 24 Ph.d.-projekter under planlægning 24 Publikationer 25 Impact factor 30 Adresse Psykiatrisk Forskningsenhed Toftebakken 9 4000 Roskilde Tlf. 47 32 77 75 Fax: 46 32 02 41 Mail: psykforsk@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk/psykforsk Den faste medarbejderstab Forskningschef, professor, overlæge, ph.d., dr.h.c. Erik Simonsen Forskningssekretær Dorit Mortensen Seniorforsker, psykolog, ph.d. Rune Andersen Seniorforsker, ekstern lektor, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen Fagbibliotekar Trine Lacoppidan Kæstel Konsulent, økonom Lene Halling Hastrup (deltid) Seniorforsker, psykolog Ole Jakob Storebø (deltid) Universitetsansatte tilknyttet forskningsenheden Forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr Klinisk lektor og ledende stabsoverlæge, Jørgen Nystrup Klinisk lektor, overlæge, Bernadette Buhl-Nielsen Klinisk lektor, overlæge, Peter Fleng Daniel Klinisk lektor, overlæge Dorte Høegfeldt Andersson Redaktion og Interviews og foto af Thomas Larsen og Lene Stærbo Forsidefoto: Colourbox Øvrige fotos: Thomas Larsen Grafisk design og tryk: Tina Bligaard, Glumsø Bogtrykkeri A/S Oplag: 1000 Yderligere eksemplarer kan rekvireres på psykforsk@regionsjaelland.dk Forskningsudvalget 2011 Vicedirektør, overlæge Søren Rask Bredkjær (formand) Forskningschef, professor, overlæge, ph.d. dr.h.c. Erik Simonsen Klinisk prodekan, ledende overlæge, dr.med. Karsten Bech Centerleder, cand.mag., ph.d. Betina Dybbroe Sygeplejerske, cand.mag. ph.d.-studerende Birgitte Hansson Psykolog, lektor, ph.d. Susanne Harder Forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr Ledende oversygeplejerske Karin Højen Johannesen Ledende overlæge, ph.d. Jesper Pedersen Seniorforsker, psykolog, ph.d. Liselotte Pedersen Hjemmeside: www.regionsjaelland.dk/psykforsk Svanemærket tryksag 541-445 2
Forord Psykiatrisk Forskningsenhed For tredje gang udkommer Psykiatriens Forskningsenhed med en årsrapport. Som årene går, bliver årsrapporterne mere og mere omfangsrige. Et vidnesbyrd om, at forskningsaktiviteten har været støt stigende over årene. Rapporten giver indblik i og overblik over de mange aktiviteter, der har præget forskningsarbejdet i 2011. Udover nogle spændende artikler med forskerne i centrum indeholder rapporten også en beskrivelse af 11 igangværende ph.d.-projekter og yderligere 5 ph.d.-projekter, der er under planlægning. Den psykiatriske forskningsindsats har således fået en betydelig volumen i Region Sjælland. Det var derfor også glædeligt, at Forskningsenheden i 2011 fik mulighed for at flytte ind i nye flotte lokaler, beliggende Toftebakken 9 i Roskilde, med den smukkeste fjordudsigt. Med de nye rammer blev ønsket om at få samlet og udvidet forskningsaktiviteterne i et attraktivt miljø indfriet. Forskningen skal ikke kun være omfangsrig, men også af høj kvalitet. I Psykiatrien har vi særligt fokus på forskning, der finder sted tæt på den kliniske virkelighed. Forskningen skal være medvirkende til, at mennesker med sindslidelser til stadighed får den bedst tænkelige diagnosticering og behandling. Forskningsindsatsen skal med andre ord omsættes og anvendes direkte til at forbedre kvaliteten i patientbehandlingen til gavn for den enkelte og samfundet. Forskningen skal understøtte, at de værdier og sigtelinjer som er omtalt i»forskningsstrategien 2011 2014«, indfries. Det er vores håb, at årsrapporten bliver læst med interesse. Søren Bredkjær Vicedirektør, cheflæge Erik Simonsen Forskningschef, professor, ph.d. God læselyst! 3
Hvad vil du vide? Tidlig opsporing med viden og mod Vi ved måske, hvad vi skal gøre, hvis en mand falder om på gaden. Men ved vi, hvad vi gør, hvis en i vores vennekreds viser tegn på svær psykisk sygdom? Læge og ph.d.-studerende Peter Michael Wøldike vil nedbryde tabu-muren med mere konkret og»lige ud af posen«viden om skizofreni. Efter endt lægestudium i 2007 og turnus påbegynder Peter Michael Wøldike hoveduddannelsen i almen medicin: - Undervejs bliver det også til et ophold i almenpraksis i Nordnorge, som åbner mine øjne for det at tage sig tid i patientkontakten og betydningen af god kommunikation mellem læge og patient. Før hoveduddannelsen kender Peter Michael primært psykiatrien fra de såkaldte FADL-vagter og fra et kortere ophold som led i uddannelsen. I almen praksis møder Peter Michael imidlertid ofte psykiatriske problemstillinger, og da han ser opslaget for et forskningsprojekt, som stiller skarpt på tidlig opsporing af skizofreni, er han ikke sen til at søge orlov fra sin hoveduddannelse: - Her er et speciale, som i den grad handler om den menneskelige kontakt, fordybelse, kommunikation og lægefaglighed. Og så så jeg det som en enestående mulighed for at gå i dybden med et område, hvor jeg mener, der mangler konkret og kvalificeret viden i befolkningen. 4
- Det er alt for tidligt at spå om resultaterne, men jeg kunne have en forestilling om, at der er et forbedringspotentiale med hensyn til, hvad omgivelserne ved om skizofreni. For nylig viste en landsdækkende undersøgelse, at store dele af befolkningen ikke ved eller er misinformeret om psykiske lidelser som skizofreni. Det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, hvordan det kan have en negativ effekt på den tidlige opsporing af mennesker med psykotiske symptomer. Stigmatiseringens mange ansigter Peter Michael Wøldike er især optaget af, hvordan stigmatisering af svær psykisk sygdom sker: - Stigmatiseringen foregår på mange niveauer. Mange er bange for, at de bliver sygeliggjort for livstid, selvom faktum er, at cirka tredjedel bliver raske, og en anden tredjedel vil kunne have et fornuftigt, medicineret liv med sygdommen, uden symptomer. Og så er de bange for samfundets dom, og ikke helt uberettiget, når vi ser, hvordan eksempler fra pressen påvirker befolkningens opfattelse af skizofrene som farlige. Tidligere oplysningskampagner og øget åbenhed i samfundet har flyttet grænserne for, hvordan depression opfattes. Men hvorfor har opfattelsen af skizofreni endnu ikke flyttet sig? Peter Michael Wøldike mener, det hænger sammen med, at netop skizofreni som sygdom repræsenterer tabet af det dyrebareste i vores kultur, nemlig fornuft, intellekt, evnen til selvrefleksion. Ny landsindsats og opsporingsteam PsykiatriFonden har imidlertid taget udfordringen op og lanceret en landsdækkende kampagne, Landsindsatsen om Skizofreni, der skal fremme tidlig opsporing blandt unge med henblik på forebyggelse, blandt andet via information til folkeskoler, efterskoler, ungdomsuddannelser, politi og andre. Peter Michael Wøldike vil netop have fokus på betydningen af denne oplysningsindsats. Region Sjælland afsætter i 2012 midler til et opsporingsteam, der netop skal have fokus på tidlig opsporing af debuterende psykose, og en specifik oplysningskampagne rettet mod dette. Peter Michael Wøldike påbegyndte sin ph.d. om skizofreni den 1. september 2011, og hans projekt består af tre dele: De to første dele består i såkaldt registerforskning, hvor Peter Michael skal undersøge, hvilken indflydelse informationsindsatsen Landsindsatsen om Skizofreni vil have på varigheden af ubehandlet psykose, om landsindsatsen og oprettelsen af et opsporingsteam medfører et ændret kontaktmønster i perioden af ubehandlet psykose, og hvilken betydning implementering af opsporingsteamet i Region Sjælland får for varigheden af ubehandlet psykose, sammenlignet med de øvrige regioner i Danmark. Vi ved for lidt eller det forkerte I den tredje del af sin ph.d. skal Peter Michael undersøge, hvilke oplevelser patienterne har på deres vej til behandling, herunder, hvilken betydning familie, lærere, praktiserende læger, politi og andre har haft for dem i denne periode. Det vil han gøre via en række kvalitative, dybdegående interview af cirka 20 patienter: Vi skal turde spørge Peter Michael Wøldike ønsker sig også, at vi i Danmark i højere grad ligestiller somatisk med psykisk sygdom. Og så skal vi udvise mod i vores relationer, hvis vi oplever nogen, der eksempelvis får funktionstab eller mister færdigheder: - Det kan være kammeraten, der normalt elsker at spille guitar, men er stoppet. Måske er han blevet mere usoigneret, måske er der andre forandringer. Dér må vi overskride den sociale grænse og turde stille spørgsmålet»hvad går du og tænker på?«men det kræver jo, vi alle ved, hvad vi skal se efter, og hvad vi kan kalde det. Og hvis mit forskningsprojekt kan være med til at vise, at information og opsporingsteams flytter noget, er jeg tilfreds.»her er et speciale, som i den grad handler om den menneskelige kontakt, fordybelse, kommunikation og lægefagligheddér må vi overskride den sociale grænse og turde stille spørgsmålethvad går du og tænker på?«men det kræver jo, vi alle ved, hvad vi skal se efter, og hvad vi kan kalde detmange er bange for, at de bliver sygeliggjort for livstid, selvom faktum er, at cirka 1/3 bliver raske, og en anden 1/3 vil kunne have et fornuftigt, medicineret liv med sygdommen, uden symptomer«5
Er du syg, er du farlig På vej mod en bedre forståelse af skizofreni»det sgu godt, der er nogen, der gør noget ved det her!«når en svært psykisk syg og behandlingsdømt, muskuløs mand dasker dig på skulderen og siger dét, er det hele arbejdet værd, fortæller psykolog og ph.d.-studerende Sune Bo Hansen. Sune Bo Hansen undersøger i sin ph.d. mentaliseringsevnen hos kriminelle med alvorlig psykopatologi. Han har været i gang siden 2009, tilknyttet Retspsykiatrisk Kompetencecenter i Slagelse, og forventer at aflevere sit projekt til sommer. En lang, sej rejse - Det har været en lang, sej rejse, og det var sværere end forventet at få patienter til at deltage i mine undersøgelser. Men det lykkedes, og jeg har haft nogle helt fantastiske oplevelser med patienter i løbet af forløbet. Som for eksempel dasket på skulderen og kommentaren, jeg fik, da vi efter et interview stod og fik en smøg sammen. Sune Bo Hansen bliver færdiguddannet som psykolog fra Aarhus Universitet i 2004 og arbejder efterfølgende på et socialpsykiatrisk behandlingstilbud i Hobro. Undervejs bliver han ekstern lektor på Aarhus Universitet, hvor han underviser i sin hovedinteresse: personlighed og personlighedsforstyrrelser. Selv mener han, denne interesse stammer fra et tidligt ophold i Guatemala og Colombia. Unge, der slår ihjel - I Guatemala var jeg med i et projekt for gadebørn, hvor vi hentede børn fra byer- 6
»Jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad den enkeltes personlighedsstruktur betyder for risikoen for kriminel, voldelig adfærdder er ingen i denne verden, der er gået ind i Netto som 9-årig, tænkt, hvilken personlighed vil jeg have fra hylden, og så valgt et liv i kriminalitet og psykisk sygdom«ne ud i junglen for at give dem et alternativ til fattigdom og tidlig død. Og i Colombia arbejdede jeg sammen med en belgisk præst, hvor vi også forsøgte at skabe alternativer for unge kriminelle helt ned i 13-14 års alderen. Unge, ja, nærmest børn, der ikke sjældent havde slået ihjel for narkobaroner. Det var her, jeg virkelig fik vakt min interesse for det dyssociale. Da Sune så ph.d.-opslaget i starten af 2009, var han derfor ikke i tvivl om, at han ville søge. Alle skizofrene er farlige - Jeg var nysgerrig efter at finde ud af, hvad den enkeltes personlighedsstruktur betyder for risikoen for kriminel, voldelig adfærd. Herhjemme er der nemlig en tendens til at sætte lighedstegn mellem skizofreni og farlighed, og det har vist sig at være alt for unuanceret. For det første lever mange et ganske ukriminelt liv med skizofreni, for det andet er behandlingsdømte, hvoraf 80-85 % har en skizofreni-diagnose, alt andet end en homogen gruppe. Undersøgelser af personlighedsstrukturen hos denne patientgruppe har hidtil været sparsomme, fordi skizofreni-diagnosen rangerer højere i det diagnostiske hierarki, forklarer Sune Bo Hansen. Der er også en anden uheldig effekt ved koblingen mellem skizofreni og farlighed, som Sune håber at kunne være med til at bløde op med sit ph.d.-projekt: - Der er stor frygt i befolkningen for mennesker med skizofreni, og der mangler ikke historier i medierne om farlige psykisk syge eller om situationer, hvor politiet skyder mod svært psykisk syge. Det bliver ekstremt stigmatiserede for hele gruppen og kan i sidste ende svække den behandlingsdømtes håb om at kunne komme sig og leve med sygdommen.»der er stor frygt i befolkningen for mennesker med skizofreni, og der mangler ikke historier i medierne om farlige psykisk syge«manipulation og mangel på empati Sune Bo Hansen har gennemført interview ad flere omgange med i alt 65 retspsykiatriske patienter med en skizofreni-diagnose og har holdt disse op mod en større gruppe af patienter med en skizofreni-diagnose fra almenpsykiatrien. Det personlighedstræk, Sune særligt har stillet skarpt på, er det, man kalder mentaliseringsevnen, altså evnen til, enten kognitivt eller emotionelt, at kunne sætte sig ind i andre mennesker. Og ud fra dette har han undersøgt, hvilken type vold og aggression man potentielt udviser med de forskellige profiler: - Hvis din mentaliseringsevne er forstyrret emotionelt, kan den naturlige bremse, der hindrer dig i at begå vold og kriminalitet, være defekt, og i kombination med en intakt kognitiv mentaliseringsevne kan det danne grundlaget for at kunne manipulere og være i stand til at planlægge og begå overlagt kriminalitet. Mentaliseringsevnen, hvad enten den er forstyrret eller normalt fungerende, er en almenmenneskelig funktion, og pointen er her, at alle med en skizofreni-diagnose ikke nødvendigvis er forstyrret på deres mentaliseringsevne. Men hvis de er, hvad kan vi så sige om den form for kriminalitet, de udøver, og, ikke mindst, hvad betyder inddragelse af personlighedsstrukturen og de psykologiske funktioner, som for eksempel mentaliseringsevnen, for den behandling, vi skal kunne tilbyde behandlingsdømte? Det er i bund og grund dét, min ph.d. handler om. I Netto som 9-årig Selv tror Sune Bo Hansen på mere målrettede terapeutiske interventioner kombineret med medicin, og så vil han til enhver tid advokere for netop det behandlingstilbud, Retspsykiatrisk Kompetencecenter står for: - Fordi mange behandlingsdømte med skizofreni er forstyrret på deres empatiske mentaliseringsevne, er det guld værd med et behandlingsforløb, hvor der opbygges en relation til den faste kontaktperson, og hvor der også kan tages hånd om de symptomer og vanskeligheder, der ikke nødvendigvis er relateret til skizofrenien. Engelske studier inden for borderline-behandling viser, at evnen til mentalisering kan trænes hvorfor skulle det ikke også kunne lade sig gøre med denne gruppe? Dermed håber Sune også at kunne gøre sit forskningsmæssige bidrag til, at behandlingsdømte med skizofreni kan få den rette hjælp til at se alternativer til et liv i kriminalitet og psykisk lidelse: - For der er ingen i denne verden, der er gået ind i Netto som 9-årig, tænkt, hvilken personlighed vil jeg have fra hylden, og så valgt et liv i kriminalitet og psykisk sygdom 7
Sygdom rammer hele familien Forskning om hjælp til pårørende Når psykisk sygdom rammer, rammer det hele familien. Derfor vil psykolog og ph.d.-studerende Jens Einar Jansen afdække, hvordan behandlingspsykiatrien bedst muligt kan støtte pårørende til et ungt menneske med debuterende psykose. Jens Einar Jansen blev færdiguddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2005, og umiddelbart herefter blev han ansat i et OPUS-projekt i København. OPUS-behandlingen, som siden kom til Region Sjælland, er et tilbud til yngre mellem 18-35 år, der for første gang får symptomer på en psykose. Behandlingen er tværfaglig og består i et tæt samspil mellem forskellige evidensbaserede behandlingsformer blandt andet i samarbejde med de pårørende. Da Jens Einar Jansen blev opfordret til at søge ph.d.-stilling i Region Sjællands Kompetencecenter for debuterende psykose, var han ikke sen til at reagere: - Jeg har altid været glad for at læse meget, og her var en unik 8
»Jeg har altid været glad for at læse meget, og her var en unik mulighed for at grave mig ned i forskningenjeg tror meget på hele OPUS-tilgangen, og kan vi få evidens og mere viden om, hvorfor det, vi gør, virker, kan denne behandlings- og støtteform slå endnu mere igennem«mulighed for at grave mig ned i forskningen omkring en klinisk praksis, som jeg nu havde en håndfuld års erfaring med. Jens Einar påbegyndte sin ph.d. den 1. juli 2011 under overskriften»familieintervention for patienter med debuterende psykose«: - Jeg vil gerne finde ud af, hvad der gør, at pårørende reagerer forskelligt på sygdommen, hvad det betyder for patientens senere risiko for tilbagefald, og ikke mindst, hvordan behandlingspsykiatrien kan støtte familien bedst muligt i at håndtere sygdommen, såkaldt familieintervention. Jens Einar Jansens ph.d.-undersøgelse koncentrerer sig om tre begreber: metakognition,»expressed emotion«og oplevelsen af at være pårørende. Mens metakognition har at gøre med evnen til at reflektere over egen tænkning og sætte sig ind i andres tænkning, er expressed emotion et mål på det følelsesmæssige klima, der er i familien. Expressed emotion kan enten give sig udtryk i en høj grad af kritik over for det syge familiemedlem eller i en over-involvering. Uanset hvad, viser hidtidig forskning, at expressed emotion findes udtalt hos over 50 procent af alle pårørende, og at en høj grad af expressed emotion både hænger sammen med graden af belastning hos de pårørende og øger risikoen for tilbagefald hos den unge. Alene af de grunde er det, ifølge Jens Einar, nødvendigt med familieintervention: - Egentlig siger det sig selv, at psykisk sygdom udgør en stress-situation for hele familien. Vi mangler bare specifik»jeg føler mig ydmyg, men også ansporet til at gøre en indsats«viden om, hvordan denne belastning får udtryk i familier med en ung, der har debuterende psykose. Mit forskningsprojekt vil derfor søge svar på dels, om de pårørendes evne til metakognition og graden af følelsesudtryk i familien er indbyrdes relaterede, dels, hvordan de pårørende oplever belastningen, og endelig, om graden af følelsesudtryk i familien er relateret til symptomniveauet hos patienterne. Familiearbejde er allerede i dag en integreret del af behandlingstilbuddet i Kompetencecenter for debuterende psykose. Det foregår enten i enkeltfamilie- eller i flerfamiliegrupper, hvor målet er at bibringe de pårørende viden om sygdommen og sætte dem bedre i stand til at reagere hensigtsmæssigt og, ikke mindst, passe på sig selv undervejs. Jens Einar Jansen inddrager viden fra centrets familiearbejde, men sin empiri skal han først og fremmest hente fra spørgeskemaundersøgelser og semistrukturerede interview af rundt regnet 120 patienter og deres pårørende: - Jeg er stadig meget tidligt i forløbet, men der er allerede stor interesse for projektet og fra pårørende, hvilket gør mig rigtig glad. For jeg tror meget på hele OPUS-tilgangen, og kan vi få evidens og mere viden om, hvorfor det, vi gør, virker, kan denne behandlings- og støtteform slå endnu mere igennem, såvel nationalt som internationalt. Hvilket jo i sidste ende er en sejr for de ramte unge og deres familier. Personligt er Jens Einar Jansen glad for, at den kliniske erfaring kom før forskningsarbejdet, men han ser gerne, at han engang efter sin ph.d. kan kombinere forskning med klinisk praksis og så at sige holde kontakten med menneskene i psykiatrien; patienterne og de pårørende: - Jeg føler mig meget privilegeret over at møde så mange spændende mennesker, der, i en meget lidelsesfuld periode af deres liv, deler deres ofte meget rørende historie med mig. Jeg føler mig ydmyg, men også ansporet til at gøre en indsats i mit lille hjørne til, at det behandlingstilbud, de møder, er tidligt ude og relevant for familierne og de unge. 9
Er Brugerstyret Psykiatri mulig? Om sprog og psykiatri Sproget påvirker den virkelighed, vi samskaber med hinanden, mener psykolog og ph.d.-studerende Agnes Ringer. Men hvad betyder psykiatriens og patienters eget sprogbrug for muligheden for at komme sig? Med sine 27 år er Agnes Ringer blandt de yngste forskere i Psykiatrien Region Sjælland. Hendes opgave er dog ikke mindre af den grund. Med et ph.d.-projekt, der er vokset ud af projekt»brugerstyret Psykiatri«, har hun sat sig for at undersøge både, hvordan psykiatriens sprogbrug præger mødet med patienterne, og hvordan patienterne selv forvalter og forhandler sprog, identitet og aktiv deltagelse i behandlingsarbejdet. Ingen»bad guys«agnes Ringer håber, at hendes ph.d.- projekt kan udmunde i ny erkendelse og konkret inspiration til mødet med patienter i Psykiatrien Region Sjælland. Der er dog foreløbig over halvandet år til, at hun afslutter sit forskningsprojekt 10
og kan formidle sine resultater til psykiatrien. Resultater, som hun synes, er for tidligt at foregribe. Hun har netop afsluttet den undersøgende del, hvor hun har haft ophold på en ambulant funktion og en sengeafdeling, og skal nu i gang med et større analysearbejde: - Men hvad jeg med sikkerhed allerede kan sige nu, er, at det er et komplekst felt. Der er ingen»good guys«og»bad guys«, og den ensidige kritik af systemet»psykiatri«, som man møder nogle steder, oplever jeg i hvert fald, er skudt langt forbi. Du må ikke være med! Agnes Ringer er ikke den første forsker, der undersøger forholdet mellem psykiatri og sprog. Men hidtidig forskning har primært haft fokus på makroplan, hvor Agnes undersøgelser tager afsæt i den kliniske hverdag og praksis. Tre-fire dage om ugen i 12 uger, fulgte hun hverdagen i en ambulant funktion og en sengeafdeling. Hun deltog i patientsamtaler, aktiviteter og personalemøder. Og på sengeafdelingen brugte hun lang tid på bare at sidde og snakke med patienterne i opholdsrummene. Undervejs blev det særligt tydeligt, hvordan hun også selv blev en del af relationerne, og især, hvordan behandler- og patientrelationen er polariseret; man kan ikke både indtage en patient- og en behandlerrolle: - Mens jeg i mit ambulante ophold primært fulgtes med personalet, prøvede jeg på sengeafdelingen at agere»medpatient«, selvom patienterne godt vidste, hvem jeg var, og hvorfor jeg var der. Det gik nu alligevel så godt, at jeg oplevede, at nogle patienter ikke ville have mig med til behandlingssamtaler for man tager da ikke medpatienter med til samtaler! Patienter lærer psykiatriens sprog Agnes Ringer fik dog lov at deltage i en lang række samtaler, hvor hun hørte, hvordan mange patienter lader det kliniske sprogbrug præge den måde, de udlægger deres eget sygdomsforløb på: - Det er ikke overraskende, at der sker en sproglig tilpasning i patientens møde med psykiatrien, og at dette sker på godt og ondt. For nogle patienter synes det at ske spontant, og for andre synes det at være en bevidst strategi. Uanset hvad, kræver et behandlingssamarbejde en eller anden form for fælles sprogligt rum, men hvordan stiller det så de patienter, der ikke formår eller ønsker at indgå i det rum? Og hvad betyder det for idéen om Brugerstyret Psykiatri? Er Brugerstyret Psykiatri mulig?»det er faktisk det, der gør, at jeg vil anbefale andre at forske i psykiatrien: at der ingen nemme svar er, og at tingene sjældent er entydigejeg håber, at mit ph.d.-projekt an udmunde i ny erkendelse og konkret inspiration«det er nogle af de dilemmaer, som Agnes Ringer nu går i dybden med i en diskussion af, hvordan Brugerstyret Psykiatri lader sig gøre i praksis: - Igen er det for tidligt at konkludere, men det med at møde patienten, hvor hun eller han er, har vist sig at være mere komplekst end som så. I sagens natur er det ikke et neutralt rum, patient og behandler mødes i. Der er magt på spil, nogle gange i helt konkret forstand, når tvang udøves. Og det psykiatrisprog, der anvendes, siger noget om sygdom, som giver et afgrænset spillerum for sprog. Derfor bliver udfordringen i særligt grad at undersøge, hvordan brugerstyring, eller deltagelse, som jeg kalder det, bliver mulig og ligefrem endda en konstruktiv del af behandlingen. Ingen nemme svar»i sagens natur er det ikke et neutralt rum, patient og behandler mødes i. Der er magt på spil, nogle gange i helt konkret forstand, når tvang udøves«agnes Ringer lægger vægt på, at forskning og praksis er tæt forbundne, men hun medgiver, at forskning ikke nødvendigvis gør behandlingsarbejdet mindre komplekst: - Det er faktisk det, der gør, at jeg vil anbefale andre at forske i psykiatrien: at der ingen nemme svar er, og at tingene sjældent er entydige. Læg dertil, at vi dybest set stadig ved meget lidt om, hvad psykisk sygdom er i vores kultur. Og kombinér det med den rivende udvikling, som psykiatrien trods alt har været i siden 70 erne. Så har du et af de mest spændende forskningsområder, du kan forestille dig. Agnes er ikke i tvivl om, at hun vil fortsætte som psykolog inden for psykiatrien efter sin ph.d. Gerne i en stilling, der kombinerer klinisk arbejde med forskning. 11
Stud.med. Anne Cathrine Petersen og Marie Trauelsen. Ind i psykiatrien studentermøde om indtryk og udsyn Psykiatrien har et blandet image blandt lægestuderende, men vinder ved nærmere bekendtskab. Det konkluderer stud.med. Marie Trauelsen og Anne Cathrine Petersen efter et kortere forskningsophold i Psykiatrien Region Sjælland. Og de er nu sikre på, at deres fremtid ligger i psykiatrien også selvom der er plads til forbedringer. Stud.med. Marie Trauelsen og Anne Cathrine Petersen har begge haft et såkaldt prægraduat forskningsår i Psykiatrien Region Sjælland. Marie med fokus på psykotraumer hos patienter med debuterende psykose, Anne Cathrine med fokus på sammenhænge mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge. De har henholdsvis haft base i Region Sjællands Kompetencecenter for debuterende psykose og på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser i Holbæk. Anne Cathrine: - Opholdet var en chance for at se, om min interesse i forskning holder i praksis. Og det må jeg sige, den gør. Jeg har lige fra starten af mit lægestudium vidst, at jeg vil være psykiater, og med en masse erfaringer rigere håber jeg, min forskningsinteresse engang kan kombineres med klinisk praksis. Marie Trauelsen har ikke hele tiden vidst, hun vil være psykiater: 12
- Jeg har været omkring flere specialer undervejs, men det var faktisk først efter et ophold på et somatisk sygehus i Tanzania, at jeg besluttede mig for psykiatrien. Sjovt nok, måske, for her var et fattigt land, som i den grad også mangler ressourcer i somatikken. Men det, der slog mig, var bare, hvor stor betydning den psykiske sundhed, eller mangel på samme, havde for individet og samfundet omkring. Så min interesse i psykologi blev i den grad vakt. Se på det hele menneske Anne Cathrine og Marie ønsker sig, at lægestudiets undervisning i psykiatri bliver mere fokuseret på det hele menneske, og at uddannelsen generelt bliver mindre fokuseret på det biologiske. Marie: - Det er ret begrænset, hvad vi får af psykiatri i lægeuddannelsen, og den smule, vi får på 10. semester, er meget biologisk orienteret. Jeg vidste imidlertid, at de i Psykiatrien Roskilde havde en meget bredere tilgang, og da jeg overværede en forelæsning af Ulrik Haahr (overlæge i Kompetencecenter for debuterende psykose, red.), var jeg ikke i tvivl om, at et forskningsophold netop dér kunne give mig et bredere perspektiv.»det er herrefedt at forske. Og både Anne Cathrine og Marie synes, deres forskningsophold Go for it!«har givet et bredere perspektiv. Anne Cathrine Petersen: - Hvis jeg kun måtte sige én ting, jeg har lært på mit ophold, er det, hvor meget det kræver at se det hele menneske i behandlingsarbejde. Men også, hvor afgørende det er, at systemet formår at arbejde ud fra dette helhedssyn i den kliniske praksis. udviser svære symptomer på angst og depression. Anne Cathrine forsøgte da at undersøge, om nogle af pigernes vanskeligheder kunne bunde i en personlighedsforstyrrelse. Anden forskning tyder nemlig på, at spiseforstyrrede med en personlighedsforstyrrelse»i højere grad lider under flere samtidige andre psykiatriske lidelser og generel psykopatologi«, som det hedder i Anne Cathrines projektbeskrivelse. Anne Cathrine har ingen konklusioner klar endnu, da projektet endnu er i gang, men hun har gjort sig en masse erfaringer med forskningsarbejdet: - Jeg har lært, hvordan forskningsartikler skal læses, hvordan man sætter sig ind i et forskningsområde, og så, ikke mindst, har jeg fået en kritisk holdning til den viden, der kommer. Selvom begrebet om evidens er stærkt inden for vores fag, er der ikke én undersøgelse, der kan afdække alle aspekter af en sag. Forskning i psykiatrien: Go for it! Marie Trauelsen er enig og supplerer: - Jeg er slet ikke i tvivl om, at de erfaringer med forskning, som mit ophold har givet mig, vil gøre mig til en dygtigere læge. Jeg har fået et kritisk blik på litteraturen og et internationalt udsyn på forskningen, og så er jeg blevet overbevist om, at vi bliver nødt til hele tiden at udvikle vores behandlingstilbud, så de imødekommer patienternes behov. Så på spørgsmålet om, hvorvidt de vil anbefale andre at forske i psykiatrien, svarer de begge spontant: - Ja! Det er herrefedt at forske. Go for it!»det giver en større faglig og menneskelig tilfredsstillelse at se, hvad de længere og mere individuelt tilrettelagte behandlingsforløb gør for patienterne og deres bedring«faglig og menneskelig tilfredsstillelse Marie Trauelsen supplerer: - Psykiatrien kan sine steder synes meget opdelt, og jeg må sige, jeg har fået et særdeles godt indtryk af den mere integrerede behandling, der blandt andet foregår i kompetencecentret. Jeg har tidligere været vikar på afdelinger og på en psykiatrisk skadestue, men det giver en større faglig og menneskelig tilfredsstillelse at se, hvad de længere og mere individuelt tilrettelagte behandlingsforløb gør for patienterne og deres bedring. Kritisk holdning til viden og evidens Anne Cathrine Petersen oplevede også på sin måde, hvor vigtigt det er at følge op på behandlingsarbejdet og brede perspektivet på behandling mere ud. I hendes projekt viste det sig, at mange piger, der formelt er færdigbehandlet for en spiseforstyrrelse, Hvis jeg kun måtte sige én ting, jeg har lært på mit ophold, er det, hvor meget det kræver at se det hele menneske i behandlingsarbejde 13
Psykiatriens forskningsdag 2011 Fredag 25. november kl. 11.30-16.00, Aktivitetshuset, Psykiatrien Roskilde Program 11.30-12.00 Let frokost 12.00-12.15 Velkomst Vicedirektør Søren Bredkjær 12.15-12.50 Trygfonden og Trygfondens strategier for tildeling af forskningsmidler Forskningschef Anders Hede, Trygfonden 12.50-13.00 Pause 13.00-13.30 Sundhedsfremme i et socialpsykiatrisk perspektiv Centerleder Betina Dybbroe, Center for Sundhedsfremme forskning, RUC 13.30-13.45 Psykopati og voldsrisiko Seniorforsker Liselotte Pedersen 13.45-14.00 ADHD og evidensbaseret behandling Ole Jakob, ph.d.-studerende 14.00-14.45 Kaffepause og postersession i kantinen 14.45-15.15 Visioner for psykiatrisk forskning i Region Sjælland og nye projekter Professor, forskningschef Erik Simonsen 15.15-15.30 Evidens-baseret behandling af depression Janus Jakobsen, ph.d.-studerende 15.30-15.45 Neurobiologisk forskning i borderline Seniorforsker Rune Andersen 15.45-16.00 Afslutning Professor, forskningschef Erik Simonsen Forskningsseminarer Forskningsenheden har i 2011 afholdt tre forskningsseminarer. Seminarerne er åbne for alle medarbejdere i Psykiatrien Region Sjælland. 1. april var der oplæg ved cand. psych., ph.d. Jan Ivanouw fra Københavns Universitet. Emnet var»kan man i det hele taget sammenligne resultater fra forskellige grupper, eller for samme gruppe på forskellige tidspunkter?«17. juni var emnet»neuropsykologi i psykiatrien«med oplæg fra lektor, ph.d. Birgit Bork Mathiesen, Institut for Psykologi og seniorforsker, ph.d. Rune Andersen fra Psykiatrisk Forskningsenhed. 1. december havde forskningsenheden besøg af professor Aurel Nirestean fra Rumænien. Ved den lejlighed holdt professor Nirestean foredrag om»religious and spiritual dimensions of human personality«. Postersession Kongerslev M, Bo S, Simonsen E. Development and validation of a new screen for personality disorder in incarcerated youth: the SAPAS-A Timmerby N, Andersen R, Simonsen E. Affect regulation and psychopathology in women with borderline personality disorder Trauelsen AM, Haahr U, Jansen JE, Lyse HG, Pedersen MB, Søgaard U, Simonsen E. The relations between previous traumas and the psychopathology of first episode psychosis Steenstrup AC, Kongerslev M, Simonsen E. Komorbiditet mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser - en deskriptiv undersøgelse af trivsel og psykopatologi hos unge, tidligere behandlet for spiseforstyrrelse Ringer A. Language, identity and participation in Danish psychiatry Førslev K, Wilken-Jensen C, Hammer-Jacobsen K. Fødselsangst - kejsersnit på mors ønske Hansson B. The significance of peer support Hansen SB, Kongerslev M, Haahr U. The role of mentalizing abilities in type of aggression in patients with schizophrenia Wøldike PM, Dybbroe B, Simonsen E. Pathway to care Jansen JE, Haahr U, Lyse HG, Pedersen MB. Familieintervention for patienter med debuterende psykose: metakognition, expressed emotion og oplevelse af at være pårørende Hastrup LH, Kronborg C, Bertelsen M, Jeppesen P, Jørgensen P, Petersen L, Thorup A, Simonsen E, Nordentoft M. Cost-effectiveness analysis of early intervention in first episode psychosis (OPUS) Andersen R, Simonsen E. Correlations and Interactions of Biological Vulnerabilities with Early Adverse Experiences in Borderline Personality Disorder Pedersen L, Rasmussen K. Evaluating the applicability of a clinical measure of psychopathy (CAPP) in a sample of mentally disordered offenders Pedersen L, Simonsen E. The role of psychopathy in assessing risk of violence - predictive and incremental validity Fjeldsted R. Traumatiserede livshændelser og selvmordsadfærd 14
Forskningsprojekter Her finder du en oversigt over forskningsprojekter iinden for de fire prioriterede områder samt øvrige områder. Du kan læse mere om projekterne og finde kontakt oplysninger til de projektansvarlige på www.regionsjaelland.dk/psykforsk. Personlighedsforstyrrelser a Prævalens og incidens af personlighedsforstyrrelser. En registerundersøgelse Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Formålet er at belyse eventuelle ændringer i prævalens og incidens af personlighedsforstyrrelser (ICD-10-kriterier) i den danske psykiatriske population i årene 1995, 2000 og 2006. a Neurobiologi ved borderline Projektansvarlig: Rune Andersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Formålet er at relatere dimensionelle træk ved personlighed, affektregulering og kognition til epigenetiske markører for borderline forstyrrelse. a Redskaber til undersøgelse af affektiv dysregulering ved borderline personlighedsforstyrrelse Projektansvarlig: Rune Andersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Formålet er at validere danske oversættelser af ratingskalaer for affektregulering, herunder ALS, BIS, BPAQ og TAS. At undersøge affektiv dysregulering hos kvinder med borderline personlighedsforstyrrelse samt at undersøge sammenhængen mellem generel psykopatologi og affektiv dysregulering hos kvinder med borderline forstyrrelse. a Personlighedsdiagnostik Projektansvarlig: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. Udvikling af nye instrumenter til personlighedsdiagnostik, herunder forskning i instrumenterne MCMI-III, NEO-PI-R, MBMD, MACI, PID5. a De nye klassifikationssystemer - ICD-11 og DSM-5 Projektansvarlig: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. I samarbejde med American Psychiatric Association og World Health Organisation at medvirke til udvikling af diagnosesystemerne ICD-11 og DSM-5. a Sammenhængen mellem spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser hos unge Projektansvarlig: Mickey Kongerslev, psykolog, ph.d.-studerende. Formålet med projektet er at undersøge om personlighedsforstyrrelser har betydning for outcome og prognose ved behandling af unge med spiseforstyrrelser. a Sundhedsøkonomiske omkostninger ved Borderline Personlighedsforstyrrelse BPD Projektansvarlig: Lene Halling Hastrup, cand.oecon. Formålet er at bestemme de samfundsøkonomiske omkostninger for en kohorte af personer diagnosticeret med BPD i hhv. fem år forud og efter tidspunktet for diagnosen. 15
Tidlig opsporing og behandling af unge med psykoser a Tidlig opsporing af psykoser (TIPS-projektet) Projektansvarlig: Erik Simonsen, forskningschef, professor, overlæge, ph.d. I samarbejde med universiteterne i Bergen/Stavanger, Oslo og Yale University at sammenligne forløbet af førstegangspsykoser hos tidligt opsporede i forhold til patienter, som kom i behandling på vanlig vis. a Personlighed og psykose Projektansvarlig: Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. Personlighedsforstyrrelser hos patienter med skizofreni. a Vurdering af recovery hos skizofrene patienter Projektansvarlig: Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. En 10 års efterundersøgelse af 301 patienter med skizofreni inkluderet i TIPS-undersøgelsen i perioden 1997-2000. a Relationen mellem tidligere traumer og debuterende psykosers udvikling og præsentation Projektansvarlig: Ulrik Haahr, overlæge, forskningslektor. Projektet drejer sig om patienter, der har en psykose for første gang og om psykosens relation til tidligere traumer. Traumerne indebærer fysiske, seksuelle og følelsesmæssige overgreb og fysisk og følelsesmæssigt omsorgssvigt. a Genomets betydning for psykisk sygdom Projektansvarlig: Linh Duong, læge, ph.d.-studerende. Projektets formål er at belyse arvemassens betydning for psykotiske sygdomme med særlig fokus på psykopatologien hos unge med nydebuteret psykose. Retspsykiatrisk forskning a Retspsykiatrisk forløbsprojekt Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Projektet har til formål at beskrive og undersøge de retspsykiatriske patientforløb i Region Sjælland. Herunder pathways og mønstre i kontaktflader til systemet (bl.a. psykiatri og kriminalforsorg) forud for og under en foranstaltningsdom. a Retspsykiatrisk Opsøgende Team som specialiseret behandlingstilbud til at mindske recidiv Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Projektet har til formål at undersøge et Retspsykiatrisk Opsøgende Team som specialiseret behandlingstilbud til at mindske bl.a. genindlæggelse og kriminalitetsrecidiv. a Fysisk aktivitet i retspsykiatrien Projektansvarlig: Demi Hansen Projektet undersøger fysisk aktivitets indvirken på fysisk og psykisk sundhed samt indflydelse på netværksskabende aktiviteter og resocialisering. a Psykopati og voldsrisiko i retspsykiatrien Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Projektet har til formål at undersøge psykopati som begreb samt psykopati som risikofaktor for vold. a Implementering af strukturerede risikovurderinger Projektansvarlig: Liselotte Pedersen, seniorforsker, psykolog, ph.d. Projektet har til formål at undersøge den nationale implementering af strukturerede risikovurderinger i dansk retspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatrisk forskning a Medicinsk behandling af børn med ADHD - Systematisk Cochrane review Projektansvarlig: Ole Jakob Storebø, seniorforsker, psykolog, ph.d.-studerende. Formålet er at undersøge og vurdere de positive effekter og bivirkninger ved methylphenidate behandling af børn og unge med ADHD. a ADHD og personlighedsforstyrrelser Projektansvarlig: Ole Jakob Storebø, seniorforsker, psykolog, ph.d.-studerende. Et narrativt review; formålet er at generelt undersøge og vurdere den eventuelle sammenhæng mellem ADHD og borderline samt antisocial personlighedsforstyrrelse. 16
a Variabilitet af reaktionstider hos børn med ADHD sammenlignet med normale kontrolbørn - en validitetsundersøgelse af måleinstrumentet»sensopress«som diagnostisk instrument Projektansvarlig: Pernille Darling Rasmussen, læge. Formålet er at undersøge hvorvidt individuel variation i reaktionstid ved rytmisk taktil stimulering er øget i personer med ADHD, og om dette instrument kan anvendes som diagnostisk kriterium for ADHD. a SOSTRA 2 Projektansvarlig: Ole Jakob Storebø, seniorforsker, psykolog, ph.d.-studerende. Opfølgningsprojekt på det randomiserede kliniske forsøg SOSTRA-ADHD projektet, hvor alle børn bliver testet med Children Attachment Interview (CAI) 6 måneder efter opstart af behandlingen for at undersøge om behandlingen har ændret børnenes emotionelle- og tilknytningskompetencer. a ADHD og tilknytningsforstyrrelse Projektansvarlig: Ole Jakob Storebø, seniorforsker, psykolog, ph.d.-studerende. Et narrativt review; formålet er at generelt undersøge og vurdere den eventuelle sammenhæng mellem ADHD og tilknytningsforstyrrelser. a Registerundersøgelse af omkostninger ved ADHD Projektansvarlig: Lene Halling Hastrup, cand.oecon., ph.d.- studerende. Projektets formål er at undersøge de samfundsøkonomiske omkostninger for en kohorte af personer diagnosticeret med ADHD. Øvrige a Registerforskning af forældre med psykisk lidelse født i perioden 1950-1990, sammenhæng mellem forældreopgave og psykisk lidelse Projektansvarlig: Søren Blinkenberg, forskningsoverlæge. Registerforskning af en historisk kohorte på 4,2 mio. af Danmarks befolkning. a Fødselsangst kejsersnit på mors ønske Projektansvarlig: Karin Sønderbo Førslev, klinisk psykolog, ph.d. Tværfagligt projekt i samarbejde med gynækologisk-obstetrisk afdeling, Roskilde Sygehus, med prospektiv interviewundersøgelse af to grupper gravide i 37. uge, den ene gruppe med planlagt vaginalfødsel, den anden med planlagt kejsersnit på mors ønske. Kvalitets udviklingsprojekter Godt begyndt Projektansvarlig: Birgitte Hansson, sygeplejerske, cand. mag. Udvikling af koncept for personlig behandlingsvejledning, der støtter ny- og genindlagte patienters handlinger, således at de i højere grad følger deres behandlingsplan under og efter indlæggelse i psykiatrisk enhed. Shared Care Projektansvarlig: Kåre Jansbøl, antropolog, ph.d. Et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrien og almen praksis i Region Sjælland. Projektet undersøger, hvordan Shared Care-samarbejdskonstruktionen fungerer. Projektet er afsluttet medio 2011 med rapport:»shared Care. Forskningsrapport om et samarbejdsprojekt mellem Psykiatrien og Almen Praksis i Region Sjælland under Afdeling for Regionsfunktioner.«17
Igangværende ph.d.-projekter Metodiske problemstillinger i sundhedsøkonomisk evaluering i psykiatrien. Belyst ved projekter med opsøgende psykoseteam Lene Halling Hastrup, cand.oecon. lhhs@regionsjaelland.dk Projektbeskrivelse 1. Sundhedsøkonomisk evaluering af danske forsøg med opsøgende behandling og støtte i psykiatrien Formålet med projektet er at undersøge sundhedsøkonomiske konsekvenser af at indføre Assertive Community Treatment, også kaldet Opsøgende psykoseteam i Danmark. Der foretages sundhedsøkonomisk evaluering af nedenstående igangværende forsøg med modellen. A. OPUS projektet (Opsøgende psykoseteam for unge med første gangs psykose), som er et randomiseret forsøg, hvor behandling med opsøgende psykoseteam i en toårig periode tilbydes til unge psykotiske mennesker (n=547), som første gang kommer i psykiatrisk behandling. Projektet er målrettet personer mellem 18-45 år i København og Århus. B. Fire opsøgende psykoseteams for svært psykisk syge (18-65-årige), hvortil der er knyttet forskningsbaseret evalueringer. Det drejer sig om et team i hhv. Sønderjyllands amt (90-100 patienter) og Storstrøms amt (40 patienter) samt to teams i H:S (i alt 200 patienter). Projektet gennemføres i samarbejde med professor Merete Nordentoft, cand. psych., ph.d. Marie Høgh-Thøgersen og dr. med. Jørgen Aagaard. 2. Omkostninger for pårørende til patienter med psykisk sygdom Formålet med projektet er at undersøge den subjektive og objektive belastning blandt pårørende til personer med psykisk sygdom. Projektet tager udgangspunkt i data indsamlet blandt hollandske pårørende (informal caregivers). Projektet gennemføres i samarbejde med Dr. Bernard van den Berg, VU University Amsterdam. 3. Anvendelse af generisk outcome-mål i psykiatrien Formålet med projektet er at undersøge anvendeligheden af det generiske outcome-mål EQ-5D i forbindelse med økonomiske evalueringer i psykiatrien. Da instrumentet generelt anbefales til anvendelse i sundhedsøkonomiske evalueringer, vil det være værdifuldt at undersøge, om der er særlige forhold i psykiatrien, som medfører, at instrumentet ikke indfanger variationerne i psykiatriske patienters livskvalitet. Undersøgelsen gennemføres blandt patienter tilknyttet CA- POPUS. Indskrevet ved Syddansk Universitet: Vejledere: Professor Dorte Gyrd-Hansen; professor, dr.med., ph.d. Merete Nordentoft; lektor Christian Kronborg; professor, forskningschef, ph.d. Erik Simonsen 18
Personlighedsforstyrrelser hos unge Mickey Kongerslev, cand.psych.aut. mkon@regionsjaelland.dk Projektbeskrivelse Undersøgelse af (1) sammenhænge mellem psykopati, mentalisering og typer af vold i et sample af kriminelle unge, samt (2) validering af Millon Adolescent Clinical Inventory MACI i et ungdomspsykiatrisk sample. Undersøgelse 1: Undersøgelser har vist at psykopater hyppigere begår mere grov voldelig kriminalitet, end andre kriminelle. Et særligt træk ved noget af den voldelige kriminalitet som psykopater begår, er at den ofte er instrumentel, dvs. planlagt, frem for kun at være reaktiv, dvs. impulsiv og følelsesladet, således som det primært er tilfældet hos ikke-psykopatiske kriminelle. Formålet med undersøgelsen er at teste hypotesen om, at nedsat følelsesmæssig forståelse af andre personer (mentalisering), medierer og/eller modererer sammenhængen mellem psykopati og instrumentel voldelig kriminalitet, på baggrund af en tværsnitsundersøgelse af kriminelle unge. Undersøgelse 2: Millon Adolescent Clinical Inventory MACI er et spørgeskema, der er egnet til at vurdere personlighedsforstyrrelser hos unge. Formålet er at undersøge den danske udgaves psykometriske egenskaber i et ungdomspsykiatrisk sample samt dens konvergente validitet i forhold til Psychopathy Checklist: Youth Version og Impulsive Premeditated Aggression Scale i samplet fra undersøgelse 1. Indskrevet ved Københavns Universitet, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet: 01.04.2009, aflevering 31.03.2012 Vejledere: Professor, forskningschef,ph.d. Erik Simonsen; overlæge Bernadette Buhl-Nielsen Tilknytningsproblemer hos børn med ADHD Ole Jakob Storebø, cand.psych ojst@regionsjaelland.dk Projektbeskrivelse Mange børn med ADHD har, foruden deres kernesymptomer, der består af hyperaktivitet, impulsivitet og manglende evne til at fastholde deres opmærksomhed, vanskeligheder i det sociale samspil, som belaster relationen til forældre, jævnaldrende og skolelærere og dermed deres skolepræstationer. Mange børn med ADHD har stor hjælp af at modtage medicinsk behandling, som har en god effekt på børnenes problemer med hyperaktivitet, impulsivitet og manglende opmærksomhed. De sociale problemer vil formentlig ikke afhjælpes tilstrækkeligt med medicin alene. Flere undersøgelser har vist, at socialfærdighedstræning hjælper børn med ADHD i forhold til deres sociale problemer. Det er også en interessant problemstilling at undersøge forskelle i behandlingseffekt i forhold til børn med ADHD s tilknytningskompetencer, idet det må formodes, at forskelle i tilknytningskompetencer også afspejler sig i børnenes relationelle og sociale problemer. Formålet med forsøget: Det primære formål er at undersøge effekten af kombinationen social færdighedstræning, forældretræning og standardbehandlingen versus standardbehandling over for ADHD - patienter. Det sekundære formål er at undersøge forskelle i behandlingseffekt set i forhold til ADHD-børnenes forskellige tilknytningskompetencer: tryg tilknytning, utryg undgående tilknytning, utryg ambivalent/modstridende tilknytning samt desorganiseret tilknytning. Det tertiære formål er at undersøge forskelle i behandlingseffekt se i forhold til forældrenes grad af ADHD symptomer. Metode: Børn i alderen 8-12 år med ADHD diagnose bliver randomiseret til enten kombinationen standardbehandling, socialfærdighedstræning og forældretræning eller standardbehandling. Styrkeberegningen viser, at der skal inkluderes 52 patienter i forsøget for at opnå en 4 points forskel på den primære effektmåling. En ph.d.-studerende gennemfører undersøgelserne af børnene ved indgangen af forsøget, efter tre måneder og efter seks måneder. Inklusion til projektet startede 1/8 2009 og forventet afslutning er 1/11 2011. Projektet foregår i Børnepsykiatrisk Ambulatorium, Holbæk, Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling, Psykiatrien Region Sjælland. Indskrevet ved Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: 01.11.2008, afleverer 31.10.2011 Vejledere: Professor, forskningschef, ph.d. Erik Simonsen; overlæge, ph.d. Jesper Pedersen; professor Per Hove Thomsen; Christian Gluudw 19
Mentalisering og psykopati Sune Bo Hansen, cand.psych.aut. subh@regionsjaelland.dk Projektbeskrivelse Projektet består af (1) en undersøgelse af sammenhængen mellem psykopati og arten af voldelig kriminalitet blandt behandlingsdømte, herunder hvorvidt evnen til at forstå andre følelsesmæssigt (mentalisering) medierer denne sammenhæng, samt (2) en sammenligning mellem kriminelle og ikke-kriminelle skizofrene i henhold til mentaliseringsevne, samt personlighedsfaktorer. Ad 1) Undersøgelser antyder, at kriminelle med psykopatiske træk har en forringet følelsesmæssig, omend god kognitiv forståelse for andre, og at de overvejende indgår i instrumentel voldelig kriminalitet (overlagt og planlagt), som har store samfundsmæssige konsekvenser, menneskeligt såvel som økonomisk. Undersøgelsen vil således teste hypotesen, at følelsesmæssig og kognitiv forståelse mediere sammenhængen mellem psykopati og arten af voldelig kriminalitet; dette gøres i en tværsnitundersøgelse. Ad 2) Blandt de behandlingsdømte har en stor gruppe skizofreni (ca. 80 %). Undersøgelser indikerer, at det nærmere er personlighedsfaktorer, herunder mere funktionelle psykologiske aspekter som mentalisering, der kan forklare kriminalitet blandt skizofrene, mere end det er henholdsvis positive og negative symptomer forbundet med skizofrenien. Dette undersøges i et intergroup-difference studie, hvor skizofrene kriminelle, sammenlignes med en kontrolgruppe af skizofrene, der ikke har været involveret i kriminalitet Indskrevet ved Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: 01.09.2009, aflevering 31.08.2012 Vejledere: Forskningslektor, overlæge Ulrik Haahr; overlæge Preben Bertelsen Psykoterapeutisk intervention til depressioner patienter Janus Christian Jakobsen, speciallæge i almen medicin. jcj@regionsjaelland.dk; janusjakobsen@mac.com Projektbeskrivelse Baggrund: Omkring 200.000 mennesker skønnes i Danmark på et givent tidspunkt at lide af depression. Sammenlignet med andre medicinske lidelser medfører depressionssygdommen den betydeligste nedsættelse af den individuelle livskvalitet. Ca. 15 % af depressive patienter vil suicidere i løbet af 10-20 år, og ca. 10.000 patienter indlægges årligt på danske psykiatriske afdelinger med depression som indlæggelsesdiagnose. Ovenstående giver en fornemmelse af den betydelige belastning depression er for den enkelte patient og for samfundets sundhedssystem. En del af de depressive patienter bliver i det danske sundhedsvæsen primært behandlet med medicin. I 2008 kom der nogle undersøgelser, som viste, at man formentligt tidligere har overvurderet effekten af specielt den nyere antidepressive medicin. Effekten af forskellige former for psykoterapi med eller uden antidepressiv medicin er undersøgt i en række forsøg. Resultaterne er dog blandede. Formål: I et videnskabeligt forsøg at sammenligne effekten af den mest udbredte terapiform i Danmark (psykodynamisk terapi) med kognitiv terapi- overfor depressive patienter med eller uden personlighedsforstyrrelser - At gennemgå den litteratur, som allerede findes inden for dette område og sammenfatte den viden i systematiske reviews af litteraturen (systematisk gennemgang af al videnskabelig litteratur). Som en del af forskningsprojektet, er der udarbejdet en omfattende behandlingsmanual for Mindfulness-baseret adfærdsterapi. Projektet bliver udført i et tæt samarbejde mellem forskningsenheden i Roskilde, Copenhagen Trial Unit (CTU), psykiatriledelsen i Roskilde samt dagklinikken for ikke-psykotiske lidelser, Roskilde. Indskrevet ved Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet: 01.09.2009, afleverer 31.08.2012 Vejledere: Professor, forskningschef, ph.d. Erik Simonsen; overlæge, ph.d. Per Sørensen; overlæge Ulf Søgaard; overlæge Christian Gluud 20