NB. Projektbeskrivelsen er udarbejdet forud for projektstart i september 2013. Efterfølgende har jeg flyttet den tidsmæssige afgræsning, så jeg nu arbejder med perioden ca. 1950-1970. Forklaringen er, at ideerne og behovet for en stor del af de projekter, som bliver gennemført i Holstebro i 1960erne, bliver undfanget langt tidligere. Den nye afgrænsning betyder samtidig, at jeg i højere grad kan følge, hvordan balancen mellem det kommunale styre og købstadens gamle foreninger (Handelsstand og Industri- og Håndværk) ændres. Det gør det samtidig naturligt at slutte i 1970 - året hvor den store kommunalreform gennemføres og købstæderne afskaffes ved lov. Venlig hilsen Sille (juni 2014) Projekttitel: Ph.d. projekt: En anderledes by. En analyse af praksisser for udvikling og velfærd i de danske købstæder ca. 1960-1980 med Holstebro som eksempel 1. Formål Med Holstebro som det primære eksempel vil Ph.d. projektet analysere, hvordan forestillinger om udvikling og velfærd i perioden ca. 1960-1980 indgik i de danske købstæders omskabelse til moderne byer i velfærdssamfundet. Det analytiske fokus rettes mod de kommunale myndigheder, og spørgsmålet om, hvad det var for forestillinger om udvikling og velfærd, som gjorde sig gældende i købstadskommunerne i 1960 erne, og hvordan de blev omsat i praksis? Hvad var det gode liv, som skulle leves i de moderne byer og hvordan adskilte det sig fra de liv, som allerede blev levet? I 1962 fik Holstebro, som en af de første købstæder i landet en centerplan. De kommunale myndigheder i Holstebro var dermed blandt de første, som ansatte professionelle byplanlæggere og gennem en aktiv videreformidling nåede deres erfaringer med byplanlægning ud til en bredere offentlighed. Byplanlægningen stod imidlertid ikke alene, men var en del af en større samfundsplanlægning. Udtrykket var kommunaldirektør Jens Johansens og omfattede: alle de mange af tilværelsens områder, hvor kommunen har berøring med borgerne. Målet var at gøre Holstebro til en anderledes by og med afsæt i befolkningsprognoser og en langsigtet økonomisk planlægning blev der bl.a. investeret i jord til alment boligbyggeri og parcelhuse, oprettet mellemlange uddannelsesinstitutioner og ført en særdeles progressiv kulturpolitik. Med sit fokus på Holstebro retter projektet opmærksomheden mod, hvordan købstadskommunerne bidrog til udviklingen af velfærdssamfundet i 1960 erne. Med kommunalreformen i 1970 blev købstæderne afskaffet, men byerne blev i vid udtrækning det administrative og politiske center i de nye primærkommuner. Hvad angår 1970 ernes ideal om borgernes lige og fælles adgang til service, bygger den i vid udstrækning videre på købstædernes omdannelse til moderne byer i 1960 erne. 1
Projektets vil derfor bidrage med nye perspektiver til forståelse af velfærdssamfundets udvikling fra 1960 og frem. 2. Beskrivelse af de teoretiske og metodiske valg Projektets kulturanalytiske tilgang er inspireret af Michel Foucaults genealogiske analyser af magt og subjektivering samt af teoretiske tilgange hentet inden for feltet materielle kulturstudier. Kombinationen af de to gør det muligt at analysere udvikling og velfærd som fænomener, der gøres i relationer og i en stadig proces, som omfatter alt fra beslutningstagerne på rådhuset til borgernes kroppe og selvforståelse til byens vejnet. Teoretisk tager projektet dermed afsæt i den sproglige vendings interesse for diskurser, men med en forskydning i retning af den materielle vendings understregning af vigtigheden af også at inddrage materialiseringsprocesser i kulturanalysen. Jævnfør projektets fokus på en købstads praksis gør den genealogiske tilgang det muligt at følge velfærdssamfundets udbygning som andet og mere end et statsligt projekt. En vigtig pointe i valget af analytisk tilgang er således, at købstædernes kommunale styre ikke kun er underlagt en statsmagt, der dikterer hvordan velfærdssamfundet skal se ud, men at det er i deres praksis at forestillinger om udvikling og velfærd italesættes og materialiseres. Fx i form af sanering af gamle kvarterer og opførelsen af nye, udvikling af borgerne gennem kunst og kultur og vækstprognoser, der viser, at Holstebro vil vokse sammen med Struer inden for en overskuelig fremtid. Metodisk vil projektet analysere, hvordan forestillinger om det fremtidige Holstebro som en anderledes by kommer til udtryk i skrift, tale og praksis. Vigtige analytiske spørgsmål er i den forbindelse hvad det gode liv i den moderne by skulle indebære, og hvordan det adskilte sig fra de liv, som allerede blev levet, samt hvordan den enkelte borger forventes at forholde sig til sig selv og andre. Projektets teoretiske og metodiske valg afspejler dermed en opmærksomhed omkring, hvordan den kommunale planlægning indgår i kulturelle processer, som bidrager til skabelsen af identitet for såvel byen som den enkelte borger. 3. Projektets perspektiv i forhold til museets ansvarsområde og tidligere forskning Holstebros købstadsprivilegier nævnes første gang i kilder fra 1400-tallet. Købstadens historie og dens forhold til de omkringliggende sogne, spiller derfor en naturlig og vigtig rolle i Holstebro Museums ansvarsområde, hvilket også afspejles i museets samlinger og forskning. Museumsinspektør dr. phil. Esben Graugaard har således beskæftiget sig med Holstebros udvikling fra købstad til industri- og arbejderby i perioden ca. 1870-1960, såvel som de omkringliggende sognes historie. Ph.d. projektet skal i forlængelse heraf skabe ny viden om den udvikling Holstebro gennemgår i årene op til kommunalreformen i 1970 og efter etableringen af primærkommunen Holstebro i 1970. I den officielle historie om Holstebros udvikling fra 1960 erne og frem, fremhæves byen konsekvent som kulturby, hvilket bl.a. er understøttet af kultursociolog Dorte Skot-Hansens brug af byen som en casestory på dansk kulturpolitik og kulturdebat i perioden ca. 1960-1998 i bogen 2
Holstebro i verden verden i Holstebro fra 1998. Det er ikke uden grund, da kulturen har været og er en meget vigtig del af den kommunale samfundsplanlægning. Ud fra et museumsfagligt perspektiv er det imidlertid afgørende for forståelsen af Holstebros udvikling til en moderne by, at fortællingen nuanceres og sættes ind i en større samfundsmæssig sammenhæng. Den udvikling som sker i Holstebro i perioden fra ca. 1960-1980 er således både enestående og generel. Enestående fordi bystyret i Holstebro gennem sine initiativer og på under 10 år formåede at sætte gang i grundlæggende forandringer, der omformer den fysiske by og påvirker byens identitet indadtil og udadtil hvilket bl.a. kommer til udtryk i fagtidsskriftet Byplans kåring af Holstebro til årets by i 1966. Men samtidig er udviklingen i Holstebro generel, idet de initiativer inden for bl.a. byudvikling, uddannelse og kultur, som igangsættes her også optræder i forskellige grader andre steder i landet. 4. Praktisk gennemførelse metode og teknik Projektet vil blive baseret på arkivstudier og kvalitative interviews. Op gennem 1960 erne og 1970 erne skrev bl.a. kommunaldirektør Jens Johansen en række artikler, hvor han gennemgår kommunens mål og fremgangsmåde. Projektet vil derudover inddrage materiale fra Holstebro Kommunes historiske arkiver, som er overgivet til Landsarkivet for Nørrejylland. Lokalhistorisk Arkiv i Holstebro og ligger inde med arkivalier, publikationer og andet materiale, som kan belyse byens udvikling i perioden. En vigtig samling vil i den forbindelse være Lokalhistorisk Arkivs avissamling. Den primære indgang til købstæders udvikling og omskabelse til moderne byer i velfærdssamfundet vil være interesseorganisationen Den danske Købstadsforening. Foreningen eksisterede fra 1873 til 1970, hvor den indgik i Kommunernes Landsforening. Dens arkiv findes i Statens Arkiver. Det Kgl. Bibliotek har desuden enkelte publikationer og tidsskrifter fra perioden. I de kvalitative interviews vil informanterne bl.a. være tidligere ansatte i den kommunale forvaltning, politikere og borgere (lokale såvel som tilflyttere). Interviewene skal bidrage med et mandsminde perspektiv, der kan supplere og perspektivere de fortællinger, som optræder i arkivalierne. I kombination med interviewene vil der blive gennemført omvendte byvandringer, hvor informanterne viser rundt i deres Holstebro. Hensigten er, at koblingen mellem materialitet og erindring vil sætte yderligere gang i informanternes hukommelse om de fysiske forandringer, som byen har gennemgået siden 1960. Endelig vil der blive foretaget analytiske punktnedslag i praksisser, hvor der sker en fortætning af relationer, som stiller den gamle købstad over for den moderne velfærdsby. Et eksempel kan være i arbejdet med byplanlægning, hvor professionelle byplanlæggere fra København får til opgave at omforme byen. Et andet eksempel kan være den unge lokale kvindes begejstring over den abstrakte kunst på byens nyåbnede kunstmuseum. 5. Vigtigste litteraturreferencer 3
Christensen, Søren Bitsch (red.) 2010: Den moderne by. Danske bystudier, 3. Dansk Center for Byhistorie. Aarhus Universitets Forlag. Dalgas, Vibeke (red.) 2010: Fra grænseløs optimisme til Kritisk eftertanke. 27. Byplanhistoriske seminar. Dansk Byplanlaboratorium. Byplanhistorisk Note nr. 66. Damsholt, Tine, Dorthe Gert Simonsen og Camilla Mordhorst (red.) 2009: Materialiseringer. Nye perspektiver på materialitet og kulturanalyse. Aarhus Universitetsforlag Furdal, Kim, Inge Adriansen m.fl. (red.) 2010: Velfærdstider og kulturarv set fra Sønderjylland. Årbog for Museum Sønderjylland 2010 Foucault, Michel 1982: The Subject and Power. I: Hubert Dreyfus, Paul Rabinow (red.): Michel Foucault: Beyond Structuralism and Hermeneutics. Chicago Foucault, Michel 2002 (org. version 1975): Overvågning og straf. Fængslets fødsel. DET lille FORLAG, Frederiksberg Gaardmand, Arne 1993: Dansk Byplanlægning 1938-1992. Arkitektens Forlag Højrup, Thomas & Klaus Bolving (red.) 2007: Velfærdssamfund - velfærdsstaters forsvarsform? Museum Tusculanums Forlag Heede, Dag 1992: Det tomme menneske. Introduktion til Michel Foucault. Museum Tusculanums Forlag Johansen, Jens 1967: Samfundsplanlægning i Holstebro. I: Byplan hæfte 109, 1967. Arkitektens Forlag Johansen, Jens 1974: Holstebro en anderledes by. I: Byplan, årgang 26, hæfte 152, 1974. Arkitektens Forlag Miller, Daniel red. 2005: Materiality. Duke University Press Mol, Annemarie 2002: The Body Multiple: Ontology in medical practice. Duke University Press. Petersen, Klaus 1997: Fra ekspansion til krise. Udforskning af velfærdsstatens udvikling efter 1945. I: Historisk Tidsskrift 97:2. Den danske historiske Forening Ristilammi, Per-Markku 1994: Rosengård och den svarta poesin. En studie af modern annorlundahet. Brutus Östlings Bokförlag Symposion, Stockholm/Stehag Skot-Hansen, Dorte 1998: Holstebro i verden verden i Holstebro. Kulturpolitik- og debat fra tresserne til i dag. Forlaget Klim 6. Detaljeret forskningsplan med begrundet tidsplan og budget, herunder opgørelse af årsværk, som anvendes i projektet Ph.d. uddannelsens forløb med opstart september 2013: 1. Semester: Udarbejdning af forsknings- og uddannelsesplan samt Ph.d. kurser (10 ECTS) 2. Semester: Arkivstudier og feltarbejde samt Ph.d. kurser (10 ECTS) 3. Semester: Videnformidling som museumsinspektør (420 timer) og udenlandsophold. 4. Semester: Arkivstudier og feltarbejde samt Ph.d. kurser (10 ECTS) 5. Semester: Analyse og skrivefase samt videnformidling som museumsinspektør Holstebro Museum (420 timer). 6. Analyse og skrivefase. Antal årsværk: 3 4
Budget: Lønudgift: kr. 1.327.688 Studieafgift Københavns Universitet ved selvfinansiering: kr. 150.000 Udlandsophold (rejse, studieudgift, ophold): kr. 90.000 Udgifter i forbindelse med feltarbejde/arkivundersøgelser: 12.000 Rejseomkostninger: kr. 50.000 Subtotal: kr. 1.629.688 7. Intern arbejdskraft medarbejderens navn og kvalifikationer Museumsinspektør for Nyere Tid dr. phil Esben Graugaard, vil være ansvarshavende for projektet og vil fungere som medvejleder. 8. Ekstern arbejdskraft Medarbejderens navn og kvalifikationer Etnolog, cand. mag. Sille Radoor Larsen ansættes i projektperioden som museumsinspektør ved og Ph.d. studerende ved Københavns Universitet. 9. Samarbejdspartnere Saxo-Instituttet afdeling for etnologi, Københavns Universitet, har gennem viceinstitutleder Tine Damsholt givet tilsagn om at projektet kan tilknyttes etnologi. Ph.d. projektets hovedvejleder vil være lektor Ph.d. Niels Jul Nielsen. 10. Forventet offentliggørelse af resultatet Ved Ph.d. projektets afslutning vil der foreligge en afhandling om hvordan 1960 ernes forestillinger om udvikling og velfærd, var drivkraft for de danske købstæder omskabelse til moderne byer i velfærdssamfundet ca. 1960-1980. Projektets resultater vil desuden løbende blive formidlet i faglige oplæg og publiceret i fagfælle bedømte tidsskrifter. Endelig vil projektets resultater indgå i de planlagte nye permanente udstillinger på. 5