Årsplan 2010-2011 Principdelen

Årsplan 2010-2011 Principdelen Børneplaneten Benediktegården

Årsplan 2010-2011 Principdelen Børneplaneten Benediktegården

Indholdsfortegnelse: Præsentation af institutionen 3 - Åbningstid 3 - Adresse 3 - tlf. nr. 3 - hjemmeside 3 - lukkedage 4 - medarbejdere 4 - børn 4 Pædagogisk målsætning 4 - børns trivsel 4 - anerkendelsens elememter 5 - nærvær 5 - tryghed 6 - respekt 6 Læring og dannelse 7 - læring 7 - dannelse 8 Pædagogiske læreplaner 8 - personlig udvikling 9 - sociale kompetencer 9 - sproglig kompetence 10 - krop og bevægelse 10 - natur og natur fænomener 11 - kulturelle udtryksformer og værdier 11 Spisekultur 12 - i børnehaven 12 - i vuggestuen 13 - fælles 13 Kostpolitik 14 - målsætning 14 - i praksis 14 Hygiejnepolitik 16 - forældrenes ansvar 16 - personalets ansvar 16 Beskrivelse af en typisk hverdag 17 Traditioner 17 - fødselsdag 17 - fastelavn 17 - Påske 18 - sommerfest 18 1

- teater 18 - julearrangementer 18 - afslutning for børn der skal i skole 18 - fotografering 18 - arbejdslørdag 18 Trin for Trin 19 - Empati 19 - Impulskontrol og problemløsning 19 - Selvkontrol 19 På tværs 19 - Vuggestuen 19 - Børnehaven 20 Overgange 20 - overgang til vuggestue 20 - overgang til børnehave 21 - overgang til skole/fritidshjem 22 Forebyggende indsats overfor børn med særlige behov 22 - tværfagligt samarbejde 22 - indberetningspligt 22 Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats 23 - inklusion 23 - eksklusion 23 Integration af børn med anden etnisk baggrund 24 - mødet med de to-sprogede familier i institutionen 24 - sprogstimulering 24-3-årstest 24 Ledelsens mål og principper 25 Fish filosofien 26 - de 4 principper 26 - FISH i praksis 26 Personalepolitik 26 - Rygepolitik 26 - Mobilpolitik 26 - Alkoholpolitik 26 - sorg- og krisepolitik 26 - (fraværspolitik) 26 Forældresamarbejde 27 Forældrebestyrelsens arbejde 28 Eksterne samarbejdspartnere 29 2

Præsentation af institutionen Børneplaneten Benediktegården er en selvejende 0-6 års institution under Københavns Kommune. Børneplaneten Benediktegården er en af foreningen Børnegårdenes tre institutioner, og blev bygget og indviet i 1954. Ifølge Børnegårdenes vedtægter har børn af forældre, der er ansat i virksomheder, som er medlem af foreningen fortrinsret til en plads i institutionen der er dog et mindre antal af disse børn i institutionen. De øvrige pladser råder Københavns Kommune over. Børneplaneten Benediktegården blev d. 1. januar 2006 sammenlagt fra at være to selvstændige institutioner en vuggestue og en børnehave til at være en integreret 0-6 års institution. Vi har i dag 43 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn fordelt på 7 stuer. Vi er et tre-etagers hus med 2 børnehavegrupper for de 3-4 årige og 1 vuggestuegruppe i stueetagen, 3 vuggestuegrupper på første etage og en børnehavegruppe for de 5-6 årige på anden etage. Vi er en gammel institution med en varm og hyggelig atmosfære. Vi har et stort udendørs areal, henholdsvis en legeplads til vuggestuen og en legeplads til børnehaven samt en sal til fælles aktivitet. Institutionen har åbent fra kl. 7.00 17.00 mandag til torsdag. Fredag fra kl. 7.00-16.00. Vores adresse og kontaktoplysninger: Børneplaneten Benediktegården Spontinisvej 22 24 2450 København SV Telefon: 36171771 E-mail: bgvugge@os.dk Lokalnumre til stuerne trykkes efter ovenstående telefonnummer: Radiser: 101 Kiwi: 102 Mus: 103 Bandit: 104 Rødder: 105 Basser: 106 ABC: 108 Børneplaneten Benediktegårdens hjemmeside: www.benediktegaarden.dk Institutionens lukkedage: 3

Alle institutioner må holde lukket 9 dage om året. I Vesterbro/Kongens Enghave er det besluttet, at vi skal holde lukket fredagen efter Kristi Himmelfartsdag og d. 24. og 31. december. Derudover er Københavns Kommunes børneinstitutioner blevet pålagt at holde sommerferielukket i uge 29 og 30. Datoerne for alle vores lukkedage i årets løb fremgår af vores udviklingsplan. Medarbejdere: Vi er en personalegruppe på 26 mennesker, der dagligt har deres gang i huset. Vi er 1 leder, 1 afdelingsledere, 9 pædagoger, 1 PGU, 1 merit-studerende, 11 pædagogmedhjælpere, 2 køkkendamer og 1 gårdmand. Vi har desuden ca. 2 pædagogstuderende om året, både 12 ugers og 6 måneders praktikanter. Børnene: Vi har i Børneplaneten en blandet børnegruppe, som kommer fra nærmiljøet og de tilstødende bydele. Vi har børn af familier med mange forskellige baggrunde og ressourcer. Pt. har vi ca. 50 % tosprogede børn. Pædagogisk Målsætning Vores pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i den anerkendende tilgang. Børns trivsel er både afhængig af deres hjemmeliv og deres institutionsliv. Der er nogle ting, som bedst kan tilgodeses derhjemme, mens andre ting bedst understøttes i institutionen, hvor børnene er samlet i en gruppe. Børns trivsel kræver, at personalet i samarbejde med forældrene skaber en kultur med rutiner, traditioner, normer og atmosfære, hvor de voksne møder børnene med respekt, dialog, tillid og ligeværdighed. Børns trivsel fremmes eksempelvis af en kultur: Hvor barnet generelt oplever, at personalet viser omsorg, lytter til barnet og respekterer dets mening. Hvor barnet oplever retten til at være forskellig fra andre og stadig bliver respekteret og anerkendt som person. Hvor personalet støtter barnet i at udtrykke sine behov og følelser, samt anerkender barnets egne oplevelser, erfaringer og ytringer. Hvor barnet bliver anerkendt ud fra de følelser, den virkelighed og de intentioner, det har. Hvor personalet støtter barnet i indflydelse og medbestemmelse i hverdagen alt efter alder og udvikling. Hvor barnet generelt oplever tryghed, støtte og det at få hjælp. Hvor personalet møder barnet med positive forventninger, og støtter det i at få indflydelse på eget liv i institutionen. Hvor barnet får mulighed for at opleve ro og fordybelse i dagligdagen. I den anerkendende tilgang lægges der fokus på, at børnene inddrages frem for opdrages, og at børnene udrustes med ansvarlighed frem for lydighed. 4

Anerkendelsens elementer beror på: gensidig respekt ligeværdighed indlevelse forståelse Dette gælder mødet mellem voksne og børn, men i særdeleshed også mellem forældre og personale og endelig personalet indbyrdes. Der skal være dialog mellem forældre og personale. Vi skal lytte til forældrenes behov og ønsker for deres barns institutionsliv og så vidt det er muligt og rimeligt skal disse behov og ønsker tilgodeses. Forældrene skal aktivt interessere sig for, hvad der sker i institutionen og de skal også af hensyn til deres eget barns trivsel vise interesse og forståelse for den øvrige børnegruppe. Det er også vigtigt, at forældrene støtter børnenes muligheder for at etablere og bevare venskaber børnene imellem. Nærvær Nærvær betyder for os at være til stede fysisk og psykisk og at se, høre og indleve os i det menneske man står over for. I forhold til forældrene: vil vi være smilende og imødekommende i afleverings- og afhentningssituationer. vil vi være lyttende og give plads til samtale både i indkøringsperioden og løbende efter behov. I forhold til børnene: vil vi være omsorgsfulde og give fysisk nærhed efter behov. vil vi være bevidste om at være i børnehøjde sammen med barnet (f.eks. i en trøstesituation). vil vi være lyttende og indleve os i barnet (f.eks. i konfliktsituationer). vil vi være bevidste om at være til stede 100 % sammen med børnene, og mindske voksen-snak henover børnene. I forhold til personalet: vil vi se, høre og anerkende hinanden. Nærvær er for os et vigtigt grundlag, for at skabe tryghed og tillid. Det er vigtigt i forhold til at forstå hinandens måder at reagere på og se muligheder i hinandens forskelligheder. 5

Tryghed Tryghed betyder for os at yde omsorg og at være nærværende. Tryghed skaber tillid. I forhold til forældrene: vil vi stille spørgsmål (i forhold til barnets og forældrenes baggrund, kultur m.v.) vil vi udvise interesse og engagement. vil vi være lyttende og give os tid. Det introducerende møde mellem forældrene og personalet skal gerne skabe rum for tillid og respekt. Her skal forældrene og personalet gerne finde mulighed for god og fortrolig dialog samt tryghed. Det gode samarbejde mellem forældrene og personalet er vigtigt for at møde barnet der, hvor det er. I forhold til børnene: vil vi bestræbe os på, at alle børn har en primær voksen fra første dag i institutionen. vil vi skabe rum for struktur og genkendelighed. vil vi være interesserede medarbejdere. vil vi skabe rum for godt og tæt samarbejde mellem forældrene og personalet. Som udgangspunkt vælger personalet en primær voksen, som støtter barnet i indkøringsperioden. Senere vil barnet måske vælge en anden voksen. Personalet sætter rammerne for, hvordan strukturen i institutionen skal være. Det betyder, at forældre og børn er med til at skabe indholdet i hverdagen. I forhold til personalet: vil vi skabe et godt kollegialt samarbejde. vil vi bestræbe os på en god planlægning og højt informationsniveau. vil vi skabe plads til muligheder for udvikling. Vores holdning er, at et godt psykisk arbejdsmiljø skaber engageret personale. Respekt Respekt betyder for os at anerkende/indleve sig i hinanden og se muligheder i hinandens forskelligheder. I forhold til forældrene: vil vi respektere forskellighed, men udgangspunktet er ikke nødvendigvis enighed. vil vi bestræbe os på, at forældrene føler sig lyttet til og taget alvorligt. Vores målsætning er, at samarbejdet mellem forældrene og personalet skal bygge på gensidig tillid, ligeværdighed og respekt for den enkeltes baggrund. Dialog mellem forældrene og personalet om børnene er nødvendig, for at skabe større helhed i børnenes verden. I forhold til børnene: børn har ret til at blive set, hørt og forstået. vi respekterer børns grænser og har udvikling som målsætning. 6

Udvikling af børns færdigheder er et samspil mellem barnets egne og den voksnes initiativer. Personalet skal stille krav, der passer til børnenes alder, udvikling og færdigheder. Børns trivsel er det bedste fundament for deres udvikling af selvværd. Det kan give barnet mod til at prøve noget nyt og lyst til at tilegne sig færdigheder. I forhold til personalet: vi får uddelegeret ansvar. vi skaber rummelighed i forhold til hinandens faglighed, viden og kompetencer. vi udfører professionelt arbejde og har plads til det menneskelige aspekt. Et godt psykisk arbejdsmiljø er med til at styrke arbejdsmiljøet, så vi lægger stor vægt på ovenstående punkter. Derfor er det vigtigt for alle, at den enkelte medarbejder føler et medansvar og har rummelighed for hinandens arbejde og kompetencer. Læring og dannelse Læring Vi opfatter læring som en proces barnet skal gennemgå hele livet igennem. Mens barnet er i institutionen er det vores opgave at støtte barnet i denne proces i samarbejde med forældrene. Det er vigtigt, at der er betydningsfulde voksne, der skaber rum og muligheder i samspil med børnene, så de kan tilegne sig viden og færdigheder, dvs. skabe et læringsrum. F.eks. når børnene maler, lærer de engagerede voksne børnene at eksperimentere med bl.a. at blande farver. For at læring kan finde sted, skal barnet være aktivt, deltagende eller observerende. Eksempel: Et barn der længe har observeret de andre børn gå op af trapperne til rutsjebanen, lærer af, hvordan de andre børn gør, og afprøver derefter selv sine færdigheder. Eller børn der med støtte og vejledning fra voksne lærer at bruge deres ben og hofter til selv at gynge. En del af læringsprocessen i institutionen er at støtte børnene i at blive selvhjulpne. Dette gøres ved, at børnene deltager aktivt i så mange hverdagsaktiviteter, som passer til deres alderstrin/udvikling. F.eks. ved, at børnene selv smører deres mad, hælder mælk op, rydder op, tager tøj af og på osv. For at barnet kan gennemgå en læringsproces skal både de fysiske og psykiske rammer være optimale. Ved fysiske rammer mener vi: legetøj, rum til at lege i, legeplads, rummets indretning, materialer, værktøj (sakse m.m.). Ved psykiske rammer mener vi: nærværende voksne, der giver omsorg, plads og mulighed for udvikling, og at de er tolerante, positive og fordomsfrie. Læring foregår også i børns indbyrdes samspil, f.eks. gennem kropssprog, iagttagelser, indbyrdes regler, hierarki, relationer, indlevelse, sprog, leg og kultur (legekultur, institutionskultur). Gennem leg tilegner/danner barnet sig en personlig identitet, normer og kultur f.eks. ved at lege med dukker, lave mad osv. F. eks. når en pige har set sin mor amme sine søskende, identificerer hun sig med kvinde/moderrollen ved selv at amme sine dukker. 7

Drenge kigger i blade, bøger, ser tegnefilm om superhelte og leger selv, at de er helte og derved identificerer de sig med helterollen. Kultur og normer indgår også i læringsprocesser. Eksempelvis synger vi børnesange, børnene lytter til hinanden, til hinandens ønsker og de lærer om sangkultur ved morgensamling/børnemøder. Kultur kan også være en tur på biblioteket, i teatret eller i parken, hvor børnene også lærer om, hvilke normer, der er gældende i de forskellige situationer. Dannelse Læringsprocesser gør børnene i stand til at danne deres egne holdninger, lære at sige til og fra, at vise hensyn til hinanden og blive bevidst om det, der foregår omkring dem. Denne læringsproces gør børnene i stand til at danne deres personlighed således, at børnenes erfaringer og oplevelser sættes sammen til en helhed. Gennem barnets tid i institutionen vil det gennemgå en stor udvikling på forskellige områder: Kropsbevidsthed Sprog og kommunikation Motorisk udvikling Sociale og almene færdigheder Intellektuelle færdigheder Musiske og kreative færdigheder Personlige færdigheder Disse udviklingsområder er beskrevet under læreplanernes 6 temaer. Pædagogiske læreplaner Ifølge serviceloven skal institutionen udarbejde en pædagogisk læreplan for børn fra ½ til 2 år og fra 3 til 6 år. Med udgangspunkt i sammensætningen af børnegrupper vil vi beskrive, hvordan vi arbejder med de fastsatte indholdstemaer og mål for læring. Endvidere beskrive, hvordan vi understøtter udsatte børns læring og udvikling. Læringsmålene er fælles overordnede mål for, hvilke kompetencer og evner som læringen i institutionen skal stræbe efter ved barnets 3-års alder og ved overgangen til skolen. Lærerplanen skal godkendes af bestyrelsen og Københavns Kommune. Endvidere skal forældrebestyrelsen evaluere læreplanen en gang årligt. Følgende seks temaer skal indgå i læreplanen: 1. Barnets personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Udvikling betyder fremadskridende forandring, og det spændende ved udviklingen er netop denne forandring og proces. Personalets vigtigste opgave er derfor at bidrage aktivt til børnenes udvikling. 8

Vi skal skabe grobund for at børnene kan udvikle sig inden for faste og trygge rammer. Ydermere skal vi give plads til, samt deltage aktivt i, en videre stimulering af barnets kompetencer. Børnene lærer hver eneste dag, for det der fylder mest, men som dog er mindst synligt, er alt det de lærer i de daglige aktiviteter (både den bevidste og passive indlæring). Derfor er det væsentligt, at vores pædagogiske arbejde bliver yderligere konkretiseret. At få reflekteret over arbejdet og udviklingen, ikke mindst ved at sætte ord på det vi beskæftiger os med i hverdagen. Det er vigtigt, at vi fortsætter med at være kilder til børnenes udvikling, at vi giver dem plads til at udfolde sig og at vi lader dem vokse. Vi ser det som en stor pædagogisk udfordring at skabe plads til, både det enkelte barns individuelle udvikling og til udvikling af det sociale fællesskab på en professionel og omsorgsfuld måde. Hver gang I gør noget for Jeres børn, som de godt selv kunne have gjort, har I holdt dem en lille smule tilbage i deres udvikling. Citat Steen Larsen Dr. Pæd. 96 1. Målet for barnets personlige udvikling: Vi vil tilbyde børnene mange forskellige muligheder for at deltage aktivt i og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer. Vi vil give plads til, at børnene udfolder sig som selvstændige stærke og alsidige personer, der selv kan tage initiativ. Vi vil skabe mulighed for, at børnene oplever sig selv som værdifulde deltagere i og er medskabende til et socialt og kulturelt fællesskab. Vi vil styrke deres selvværd og vise dem, at de gør en forskel. Eksempelvis ved at: Vuggestuegruppen opfordrer forældrene til at medbringe billeder af familien, som skal bruges til barnets hus, der bliver hængt på væggen. Børnehavegruppen benytter Trin for Trin. 1 Både børnehave- og vuggestuegruppen arbejder med På tværsdag en gang om ugen. 2 Vi giver børnene mulighed for at være medskabende i de daglige aktiviteter. 2. Målet for sociale kompetencer Vi vil sikre, at det enkelte barn anerkendes og respekteres, og at det oplever at høre til. Vi vil tilstræbe os på, at børnene oplever tryghed og tillid i deres relation til både voksne og andre børn. Ingen holdes udenfor og vi tager afstand fra mobning og drillerier. Vi arbejder hen imod rummelighed for at undgå usynlig eksklusion. 3 1 Se side 19. 2 Se side 19. 3 Se side 8. 9

Børnene inddrages og opfordres til at være aktive deltagere i fællesskabet. De lærer at samarbejde med andre og deltage i demokratiske processer. Eksempelvis ved at: Vi opmuntrer og støtter børn i deres venskaber. Vi agerer som konfliktmæglere, så børnene bliver støttet i en positiv retning. Ved børnemøder, frugtmåltider og andre samlinger stimulerer vi børnenes sociale kompetencer. Børnehavegruppen benytter Trin for Trin. 4 Børnehave- og vuggestuegruppen arbejder med På tværsdag en gang om ugen. 5 3. Målet for børnenes sprog Vi vil give børnene mulighed for at udvikle deres sprog gennem dagligdagsaktiviteter. Vi vil udfordre børnene til sproglig kreativitet, til at udtrykke sig på mange forskellige måder og ved hjælp af alle de midler vi har til rådighed i institutionen. Vi vil støtte og udvikle børnenes interesse for og nysgerrighed i forhold til tegn, symboler, bogstaver og tal. Eksempelvis ved at: Vi gennem daglig tale lægger vægt på den passive sprogindlæring (at gentage barnets sætning, dels for at sikre forståelse og for at give barnet de rigtige lyde). Ydermere kan man nuancere barnets sprog, for at give det synonymer. Vi synger, bruger rim og remser, sanselege, læser højt, spiller spil og i børnehavegruppen benytter vi Trin for trin. 6 Børnehavegruppen arbejder med På tværsdag en gang om ugen. 7 4. Målet for krop og bevægelse I Børneplaneten Benediktegården vil børnene få lov til at opleve glæden ved accept af og forståelse for deres egen krop og opleve glæden ved at være i bevægelse. Vi vil styrke børnenes fysiske sundhed ved at lægge vægt på ernæring, hygiejne og bevægelse. Vi vil give børnene mulighed for at udvikle deres sanser, så de får en oplevelse af rum, krop og bevægelse. Eksempelvis ved at: Vi lægger vægt på at børnene er aktive deltagere i den daglige hygiejne (håndvask, bleskift og toiletbesøg). Vi benytter legepladserne meget, hvor der er rig mulighed for kropslig udfoldelse. I vuggestuen er der en rytmikgruppe, for at give børnene større mulighed for at bevæge sig. I børnehavegruppen arbejder vi med På tværsdag 8 en gang om ugen. 4 Se side 19. 5 Se side 19. 6 Se side 19. 7 Se side 19. 8 Se side 19. 10

5. Målet for natur og naturfænomener Vi vil lægge vægt på, at børn udvikler respekt og forståelse for og oplever glæden ved at være i naturen. Her vil børnene lære naturen at kende med alle sanser, og oplever den som kilde til og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden. Vi vil derfor arbejde på, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Eksempelvis ved at: Vi arrangerer mange ture i det grønne nærmiljø, hvor vi fordyber os i årstidernes forskelligheder. Børnene gennem leg og dagligdagsaktiviteter får kendskab til forskellige kategorier f.eks. vægt, form og antal (ved at lege med vand, lægge puslespil og lære at tælle) I vuggestuen er der en naturgruppe en gang om ugen. 9 I børnehavegruppen arbejder vi med På tværsdag en gang om ugen 10 6. Målet for kulturelle udtryksformer og værdier I Børneplaneten Benediktegården vil børnene få mulighed for at møde og afprøve sig selv i forhold til et bredt omfang af kulturelle udtryksformer. Børnene vil få adgang til materialer og redskaber som kan give oplevelser og bidrage til børns skabende kulturelle aktiviteter. Børnene vil få lejlighed til at deltage i og få viden om kultur, kulturhistorie, traditioner og kunstneriske tilbud. Eksempelvis ved at: Vi læser bøger, spiller, lytter og danser til musik, går i teatret og maler billeder. I børnehavegruppen arbejder vi med På tværsdag en gang om ugen. 11 9 Se side 19. 10 Se side 19. 11 Se side 19. 11

Spisekultur I dagens Danmark har alle både børn og voksne rigtigt travlt. Der er begyndt at vise sig en tendens til, at vi ofte kun ses til måltiderne. Vi har derfor udarbejdet en spisekultur i institutionen, så alle får en god oplevelse af det at spise sammen. I vuggestuen får alle et mellemmåltid mellem kl. 9.00 10.00. Alle sidder samlet om bordet og får en fornemmelse af hvem der er kommet og hvem der mangler den dag. Tallerkener med brød, frugt eller grøntsager bliver sendt rundt mellem børnene, så de lærer at give til hinanden. I børnehaven bliver der også tilbudt lidt brød, frugt eller grøntsager i slutningen af børnemødet ca. kl. 10.00. Det er en hyggelig måde at afslutte mødet på og børnene undgår at blive utilpasse inden frokosten. Til frokost får vi serveret varm mad 3 dage om ugen og rugbrød 2 gange om ugen. Når frokosten nærmer sig, gør personalet i god tid børnene opmærksomme på, at det snart er spisetid, så de kan forberede sig på, at de snart må rydde op eller afbryde en god leg. Samtidig breder der sig en duft af mad i hele huset, så børnene via sanserne fornemmer, at der snart er mad. Det er mest hygiejnisk at rydde op på stuen, men i enkelte tilfælde, hvor en god leg kan fortsætte efter frokost får legetøjet lov til at blive stående. Alle børn og voksne skal vaske hænder inden vi spiser og tisse af så vi undgår for meget rend frem og tilbage under måltidet. Hvis der har været leg ved bordene bliver bordene vasket af inden vi sætter os til bords. I vuggestuen har børnene deres egne stole med navn på, da triptrapstolene indstilles efter størrelse. I børnehaven vælger de voksne, hvem børnene sidder og spiser med. Hver voksen har sine egne børn de spiser med i små grupper. Både i vuggestuen og børnehaven går nogle børn med hen til køkkenet for at hjælpe til med at dække madvognen. Børnehaven: For at skabe en god stemning og madro veksler stuerne med at sætte stille og roligt musik på eller en historie. Andre gange hyggesnakker man med sidemanden eller den voksne. Børnene får en tallerken, kniv og gaffel. Al maden bliver sat på bordet, så øjet rigtigt kan blive fristet. Alle venter med at spise til der bliver sagt: værsgo fra børnene der har hjulpet med at dække bord. Børnene vælger så vidt muligt selv, hvad de vil spise. Vi støtter børnene i at spise sundt og nærende så de har energi til resten af dagen. Vi mener, at man bør smage på maden, før man kan sige, at man ikke kan lide det, da børns smagsløg forandres hele tiden. Som hovedregel spiser man den mad op, som man er begyndt på, men der kan forekomme fortrydelsesret, og det er okay at levne. Er barnet hurtigt færdig med at spise, venter barnet lidt til der er flere, der er færdige. Når den voksne giver lov sættes tallerken, kop og bestik på rullevognen, inden barnet går ud for at tisse og vaske hænder. 12

Vuggestuen: Så vidt muligt børnene selv kan, får de lov til selv at øse op og smøre deres rugbrød. Er der noget af maden de ikke vil have, får de tilbudt en lille bitte smule på tallerkenen, men spiser de det ikke, er det ok. Børnene får tilbudt bestik. De vælger selv, hvad de vil spise med. Nogle børn vælger fingrene og det er ok til en vis alder. Når det er rugbrødsmadder skal børnene spise en mad op før de får en ny. Vælger barnet at tage pålægget af for kun at spise rugbrødet, er det ok. Ingen børn skal spise op, det er i orden at levne. Hvis barnet er hurtigt færdig prøver barnet at vente lidt til der er lidt flere, der er færdige. Har barnet slet ingen ro på sig kan barnet sidde på madrassen med en bog, for at skabe ro til de børn, der endnu ikke er færdige. En voksen begynder at tage de første børn med ud på badeværelset for at gøre dem klar til en middagslur. De største børn hjælper med at sætte deres service hen på rullebordet. Fælles: Vi snakker ikke med mad i munden. Der bliver serveret vand og/eller mælk som børnene selv hælder op. De voksne styrer mælkedrikkeriet, hvis nogle har tendens til at drikke sig mæt. I vuggestuen er det en del af barnets udvikling, at det leger med maden. I nogle tilfælde oplever vi børnehavebørn igen begynder at lege med maden. Det kan der være mange grunde til bl.a. kan der være opstået noget i barnets liv, der gør, at det har brug for at gå tilbage i sin udvikling (blevet storebror eller storesøster). Dette har personalet stor forståelse for. Vi er en institution med mange forskellige nationaliteter og mange forskellige spisekulturer. Det har vi stor forståelse for og personalet tager hensyn til det undervejs. Derfor har vi valgt at udarbejde en madplan, som alle kan spise. De voksne taler ikke hen over hovedet på børnene. Det skal være en positiv oplevelse at spise et måltid. Der skal være tid, ro, hygge og en god atmosfære. Vi lægger derfor stor vægt på ikke at forstyrre hinanden på de enkelte stuer i spisesituationen. Det er tilladt at snakke med sidemanden. Vi taler med små stemmer. Det er også under måltidet, at vi øver os i at modtage fælles beskeder og at lytte til hinanden. Vi slutter måltidet af med at sige tak for mad til madmor. 13

Kostpolitik Indsatsområder ifølge Københavns Kommunes plan for sundhedspolitik: 1. Måltidskulturen i det enkelte dagtilbud fremmer børnenes lyst til at spise, fællesskabet og den gode stemning. 2. Det enkelte dagtilbud er med til at sikre, at børnenes behov for sund og nærende mad opfyldes. 3. Det enkelte dagtilbud er med til at sikre, at børns indtag af sukker følger de officielle anbefalinger. 4. Maden der serveres i dagtilbuddet, planlægges ud fra børnegruppens sammensætning. Sådan gør vi i Benediktegården. I hele institutionen får børnene fuld forplejning og vi benytter Fødevarestyrelsens anbefalinger, se www.altomkost.dk, til at skabe en sund og varieret kost (se ugeplan ved de enkelte stuer). Vi prioriterer brugen af økologiske fødevarer højt. I hele institutionen tilstræber vi at skabe et hyggeligt fællesskab omkring måltidet og at videregive en positiv holdning til mad og det at spise i fællesskab. Børnene skal have lyst til at spise og blive inspirerede til at prøve noget nyt. Derfor er det vigtigt, at maden er sund og varieret. Målsætning: Gennem sund kost at give børnene mulighed for at trives og udvikle sig optimalt. Børnene skal have en sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem, hvilket giver overskud til at deltage aktivt i hverdagen og sikrer læring. Sund mad er en vigtig forudsætning for, at vi kan sikre vore børn et godt helbred og forebygge sygdomme. Praksis: Kl. 7.00-7.50 tilbydes morgenmad. Havregrød, havregryn, brød, vand og mælk. Ca. kl. 9.30 tilbydes et mellemmåltid. Rugbrød, lidt frugt/grønt og vand. Ca. kl. 11.00 tilbydes vuggestuens børn frokost (se ugeplan ved stuerne) Ca. kl. 11.30 tilbydes børnehavens børn frokost, og der drikkes vand eller mælk. Ca. kl. 14.30 tilbydes frugt/grønt og brød Frokostmenuplan: Mandag: Grøntsagssuppe/grød Tirsdag: Fisk med grønt og kartofler Onsdag: Kødret/vegetarret Torsdag: Rugbrød med 4 forskellige slags pålæg og grønt Fredag: Rugbrød med 4 forskellige slags pålæg og grønt 14

Traditioner: 1. Fødselsdage: Her må medbringes kage, is, flødeboller, frugt/tørret frugt i passende mængder (f.eks. 1 flødebolle eller 1 is eller 1 stk. kage pr. barn). Chips og slik er ikke tilladt. 2. Jul: Godteposerne vil indeholde frugt/tørret frugt og evt. et lille stykke mørk chokolade. 3. Fastelavn: Fastelavnsrisene vil være pyntede, men uden slik og tønden vil indeholde det samme som jule-godteposerne. En gang om måneden har vi madpakkedag som en pædagogisk aktivitet. 15

Hygiejnepolitik Det er en kendt faktor at dårlig hygiejne og meget sygefravær hænger sammen. Derfor har institionen udarbejdet en hygiejnepolitik. Vi opfordrer forældrene til, at de vasker hænder på deres børn inden de træder ind på stuen. Ligeledes opfordrer vi personalet til at vaske hænder inden de møder ind på stuen. Det er en selvfølge at alle, både voksne og børn, vasker hænder efter toiletbesøg. Ved de fleste håndvaske er der placeret et opslag omkring grundig vask af hænder. Det er vigtigt, at både børn og voksne vasker hænder efter leg, inde som ude og før spisning. Når personalet pudser næse på børnene, skal papir i separat skraldespand, samt hænder desinficeres med håndgelé, der er placeret på stuerne samt på legepladsen. Efter leg ved bordene samt efter hvert måltid skal bordene vaskes af og gulvet fejes. Ved hvert bleskift skal personalet vaske hænder. Og ved bleskift med afføring skal der bruges stofhåndklæde under numsen og handsker. Puslebordet afsprittes og evt. tøj, der er beskidt skal lægges i en pose til forældrene uden, at det bliver skyllet op. I middagsstunden bliver vuggestuens puslebord, blespand, håndvaske og haner samt toiletter afsprittet/vasket af med sæbe. Børnehavens toiletter, håndvaske og haner bliver ligeledes afsprittet. Ved begge indgangsdøre står kasser med blå sutter som forældrene skal tage uden på skoene ved aflevering/afhentning. Det er morgenholdets opgave at tjekke og fylde op i kasserne. Når personalet fylder beskidt tøj i vaskemaskinen skal de også bruge engangshandsker. 16

Beskrivelse af en typisk hverdag Kl. 7.00 - institutionen åbner, alle er samlet på en stue Kl. 7.00-7.50 - morgenmad Kl. 8.00 - børnene fordeles på 4-5 stuer Kl. 9.00 - frugt (kun vuggestuen) Kl. 9.30 10.00 børnemøde i børnehaven. Børnene skal afleveres og være på stuen senest kl. 9.30, så vi undgår at blive forstyrret. Til børnemøderne samles vi og taler f.eks. om farver, ugedage, årstider m.m. Kl. 11.00 - frokost (vuggestuen) Kl. 11.30 12.30 frokost i børnehaven. Forældre skal hente før/efter frokost. Giv besked, hvis det ikke kan lade sig gøre. Kl. 14.30 - frugt. Forældre i børnehaven skal hente før/efter frugt. Kl. 17.00 - alle børn er afhentet - institutionen lukker Lukketiden er præcis kl. 17.00 mandag - torsdag og kl. 16.00 om fredagen. Med dette menes, at forældre skal have afhentet deres barn inden, da vi skal kunne låse døren kl. 17.00 og kl. 16.00 om fredagen. Er barnet ikke hentet senest de ovenstående tidspunkter, forsøger vi telefonisk at træffe forældrene eller de andre personer vi må henvende os til ifølge barnets stamkort. Lykkes det ikke, vil vi kontakte den sociale døgnvagt, som vil rådgive os om, hvordan vi skal forholde os. Da medarbejdere ikke må tage børn med hjem vil døgnvagten normalt formidle en anbringelse på en døgninstitution. Traditioner Fødselsdage: Vi fejrer barnets fødselsdag ved at tænde det antal lys, der svarer til alderen. Der bliver sunget fødselsdagssang barnet vælger selv hvilken en. De fleste vælger at medbringe noget spiseligt at dele ud. Se vores kostpolitik. 12 Fastelavn: I måneden op til fastelavn bliver der klippet og klistret til fastelavnsris 13, som børnene får med hjem til fastelavnssøndag. Om mandagen holder Børneplaneten fastelavn for alle børnene. I vuggestuen bliver der slået katten af tønden på alle stuerne. I børnehaven går alle børnene i kælderen og slår katten af tønden. Alle børn er meget velkomne til at være klædt ud. Vi kårer en kattekonge og kattedronning. 12 Se side 14. 13 Se side 17. 17

Påske: I måneden op til påske bliver der klippet og klistret påskepynt og sået karse, som børnene får med hjem til påske. Op til påske spises der påskefrokost på de enkelte stuer. Sommerfest: En dag i juni holder vi sommerfest som et eftermiddagsarrangement. Måneden op til forbereder hver stue sig på at vise et indslag, der bygger over et tema (cirkus, dyr, eventyr osv.). På dagen viser vi en forestilling, der afspejler, hvad der er blevet arbejdet med. Alle forældrene har medtaget boller/kage/frugt til eftermiddagskaffen. Teater: Børnehaven tager mindst 2 gange om året i Ishøj Teater, hvor de ældste vuggestuebørn tager med. Vuggestuen tager med de største børn til Anemone Teatret og Det Lille Teater ca. 2 gange om året. Julefest: Vuggestuen holder julefest, hvor alle forældrene bliver inviteret. Vi starter med at danse om juletræet, hvor vi får besøg af julemanden, der deler godteposer ud. 14 Vi slutter af på stuerne, hvor vi spiser risengrød sammen. I børnehaven holdes der julefest for børnene om formiddag, hvor der danses om juletræet. Julemanden kommer forbi med godteposer og der afsluttes med en dejlig julefrokost. På Luciadagen hygger vi om eftermiddagen med kaffe/te og æbleskiver på stuerne og Stjerne- og Kiwistuen laver en juleopvisning, hvorimod ABC-stuens børn går Luciaoptog for forældrene som afslutning. Afslutning for børn der skal i skole: ABC-stuen holder en fest i foråret for de børn, der skal starte i skole. Forældrene bliver inviteret med. Børnene modtager et diplom for at have bestået børnehaven. Fotografering: 1 gang årligt bliver jeres barn fotograferet stuevis i institutionen, og I har mulighed for at købe gruppebillede. Der er på samme tid mulighed for at lave aftale med fotografen om at blive portræt-fotograferet i fotografens forretning. Arbejdslørdag: Personalet og forældrebestyrelsen arrangerer en gang om året en arbejdslørdag. Forældrene giver en hånd med at ordne legeplads, små reperationer, vask af legetøj osv. 14 Se side 18. 18

Trin for Trin I børnehaven bruger vi undervisningsprogrammet Trin for Trin, der henvender sig til børn i alderen 4 10 år. Trin for Trin programmet har som mål at lære børn: Empati at mærke og forstå egne følelser og at kunne aflæse andres følelser. Impulskontrol og problemløsning at stoppe op, tænke sig om og vælge den bedste løsning efter at have indkredset problemet og vurderet de mulige måder, det kan løses på. Selvkontrol at håndtere aggression og anvende teknikker til at kunne tage en provokerende situation roligt. Hver stue har en Trin for Trin kasse, som bl.a. indeholder fotoplancher, plakater om problemløsning og selvkontrol og to dukker (hurtighund og stop stop snegl). Til hver lektion benytter vi redskaber fra denne kasse. Hver lektion er udførligt beskrevet bag på fotoplancherne. I dagligdagen følger vi op på lektionen ved at hjælpe børnene til at bruge nogle af de redskaber, de har lært i Trin for Trin. Stjernestuen og Kiwistuen laver Trin for Trin med de børn stuen vurderer er modne og parate til at få noget ud af den læring, der ligger i Trin for Trin. På ABC-stuen er alle børn med til Trin for Trin, og der arbejdes mere koncentreret med programmet. På tværs Vi har i Børneplaneten valgt at arbejde på tværs af stuerne for at højne samarbejdet mellem personalet og give vores børn muligheden for at knytte venskaber på tværs af stuerne, og for at opnå en større tryghed hos alle voksne. Vi har valgt at tage udgangspunkt i læreplanerne, og vi bruger disse På tværs -grupper til at gå i dybden med de enkelte temaer. På tværs -grupper i vuggestuen: I vuggestueafdelingen arbejder vi én gang ugentlig ud fra temaerne: 1. Rytmik 2. Kreativitet 3. Natur De største børn i vuggestuen vælges til at deltage i henholdvis rytmikgruppen, kreativitetsgruppen og naturgruppen. 19

På tværs -dag i børnehaven: I børnehaven arbejder vi én gang ugentligt ud fra følgende temaer: 1. Kreativitet 2. Natur 3. Rytmik Alle børn er delt op i grupper, som arbejder med et af temaerne i en måned ad gangen. Herefter rokerer grupperne. De voksne er fast på en af grupperne ud fra kompetencer og interesser. Overgange Forældrebestyrelsen har udarbejdet en pjece om opstart i vuggestuen og børnehaven med praktiske oplysninger om henholdsvis vuggestuens og børnehavens dagligdag. Pjecerne udleveres til alle nye børn og forældre. Overgang til vuggestuen Når et barn begynder i vuggestuen, vælger den stue barnet skal gå på, en primær voksen til barnet. Det vil sige, at den person har ansvaret for at "køre" barnet ind i vuggestuen, formidle kontakten til forældrene og sørge for at overgangen til vuggestuen bliver så "smertefri" som muligt. Barnet har sin primærvoksen, så længe det har behov for det. Nogle gange vælger barnet en anden efter et stykke tid. Det er helt ok. Varigheden af indkøringen, og måden det bliver gjort på er meget forskellig fra barn til barn. Det er samtidig afhængigt af, hvor meget tid forældrene har til rådighed, og hvilke behov familierne har. Vi anbefaler følgende indkøring til forældrene: Den første dag eller to er en af forældrene sammen med barnet på stuen et par timer om formiddagen. På denne måde lærer både barnet og forældrene personalet og dagligdagen på stuen at kende. Tredje dag går forældrene fra barnet et lille stykke tid. Eventuelt på kontoret på 1. sal, hvor de kan få en kop kaffe eller te. Forælderen skal aldrig være for langt væk, for vi skal hurtigt kunne få fat i vedkommende. Det er vigtigt, at forældrene altid siger ordentligt farvel til barnet, så barnet ved, at forældrene går. Vi vil gerne vide om barnet har nogle vaner når det skal sove, f.eks. en speciel sut, en klud der dufter kendt, et krammedyr eller lignende. Alt efter hvordan barnet falder til, forlænges opholdet i vuggestuen, så barnet efter en uge, måske to hvis det har været muligt, er her hele dagen. Nogle børn accepterer hurtigt den store omvæltning, for andre tager det længere tid. Derfor snakker vi meget med forældrene om, at der givetvis vil komme en reaktion både hjemme og i vuggestuen. I starten er det vigtigt, at barnet kommer hver dag i vuggestuen, for at opnå at blive tryg ved både huset og de voksne. Forældrene er altid velkomne til at ringe hertil for at høre, hvordan det går med deres barn. Når først tilliden er opnået, er det selvfølgelig i orden at holde fridage. 20

Desværre kan en indkøring tit blive slået i stykker af sygdom, da barnet også møder vores vira og bakterier her i vuggestuen. Overgang fra vuggestue til børnehave Når et barn fra vuggestuen skal videre i børnehaven begynder vi en måneds tid før at gå på besøg i den børnehavegruppe barnet skal være tilknyttet. Forældrene orienteres, og der holdes et møde med forældrene og det personale, der skal modtage barnet. I den kommende måned optrappes varigheden af, hvor længe barnet opholder sig i børnehavegruppen. Den sidste uge er barnet som regel integreret så meget, at barnet er en naturlig del af børnehavegruppen. Nogle børn kan have sværere ved det og kan få en længere indkøring. Vi anbefaler forældrene, at barnet har nogle kortere dage i den første uge, hvor barnet er startet rigtigt i børnehaven, da det godt kan være en stor omvæltning. Der er stadigvæk mulighed for en middagslur, hvis barnet har behov. Når vi modtager børn fra andre vuggestuer ser vi gerne at barnet kommer på besøg med deres vuggestue og gerne flere gange, hvis det kan lade sig gøre. På denne måde møder barnet det ukendte med trygge voksne og sine gamle legekammerater. Indkøring i børnehaven Den første dag: Der udleveres et grønt kartotekskort, hvis barnet kommer fra en anden vuggestue. Det udfyldes evt. med hjælp fra personalet. Der er på forhånd valgt en primærvoksen fra stuen, som du og dit barn kan have en tæt kontakt med den første uge eller to. Der gives en rundvisning i institutionen. Forældre og barn bliver præsenteret for alle personaler i institutionen. Barnet får et skab, hvor der er sat et skilt med barnets navn på. Der holdes altid børnemøder på barnets første dag. I den forbindelse præsenteres de øvrige børn for jeres barn. Der er mulighed for at få en god samtale med personalet om barnet (enten på stuen, eller i et ledigt mødelokale). Under samtalen er vi interesserede i at høre om: Barnet har gået i vuggestue/dagpleje? Hvordan indkøringen gik i vuggestuen? Hvordan forældrene tænker i forhold til barnets indkøring? Barnets sprog? (både modersmål og dansk) Der er nogen særlige kostvaner? Barnet bruger ble? Barnet har søskende? Hvad tid barnet typisk bliver afleveret, hentet og af hvem? 21

De efterfølgende dage: De første dage har vi naturligvis særlig fokus på det nye barns dag og trivsel. Har barnet fundet legekammerater? Hvordan har det spist/drukket? Har barnet sovet eller ej? Har barnet været udendørs? Husk altid at læse på tavlerne og i dagbogen. I er altid velkomne til at henvende jer til personalet, hvis I har spørgsmål. Barnets overgang til skole/fritidshjem, SFO Vi afholder om efteråret en samtale mellem stuepersonale og forældre, hvor vi snakker om barnets trivsel, udvikling og parathed i forhold til de nye udfordringer, før barnet skal begynde i skole og fritidsinstitution. Forud for denne samtale har vi lavet en 5-års status af barnet. Vi har besluttet at benytte TRAS som metode til udarbejdelsen af 5-års status. I det tidlige forår besøger vi børnehaveklasserne på de 2 skoler, hvor de fleste af vores børn skal starte; Ellebjerg og Bavnehøj. Vi besøger også nogle fritidshjem/sfo er i løbet af foråret. Det vil være de fritidshjem/sfo er der er tilknyttet de 2 skoler. Da det er en meget spændende ting at skulle starte i skole og på fritidshjem/sfo, fylder det meget i børnenes tanker, og vi bruger rigtig meget tid på at snakke om, at man er ved at blive stor, om at få nye venner og de mange andre ting, der følger med. På ABC-stuen, hvor de store børn går, bruger vi meget tid på at forberede børnene på skolestart ved at give dem små opgaver så som at skrive og genkende sit navn, synge alfabet-sangen, og løse andre små opgaver. Om foråret holder vi afskedsfest for alle de børn der skal starte i skole. Alle ABC-børn, forældre, søskende og bedsteforældre bliver inviteret. Forebyggende indsats over for børn med særlige behov Vuggestuen og børnehaven er et alment pædagogisk tilbud, men har også et forebyggende sigte, der skal tilgodese børn, som har behov for en støttende indsats på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller på grund af sociale problemer. Visioner for den forebyggende indsats over for børn: At børn, der ikke trives eller udvikler sig, kan få en individuel støtte, der fremmer deres trivsel udvikling indenfor det almene pædagogiske område, hvor de kan profitere af og spejle adfærden hos børn, der trives og udvikler sig. At børn, der ikke profiterer af et almindeligt dagtilbud, får et dagtilbud, der imødekommer deres behov. Der kan være tale om en plads i en basisgruppe, specialinstitution, støttepædagog til dagtilbuddet eller andre ekstra foranstaltninger. 22

Forældre skal informeres og inddrages som samarbejdspartner ved tvivl om barnets udvikling og trivsel eller, hvis der overvejes særlige pædagogiske tiltag eller foranstaltninger i forhold til barnet. Institutionen vil i første omgang lave en handlingsplan for barnet med forskellige pædagogiske tiltag, der kan fremme barnets trivsel og udvikling. Hvis det ikke er nok, kan det være nødvendigt at delagtiggøre andre fagpersoner i observationer af barnet og eventuelt søge ekstra støtte til barnet. Der kan også være behov for, at barnet undersøges for at klarlægge barnets problemer nærmere. Som en del af den forebyggende indsats over for børn er der på alle lokalcentre et formaliseret tværfagligt samarbejde. Samarbejdet organiseres med udgangspunkt i de strukturer, man lokalt har opbygget og med inddragelse af alle relevante faggrupper f.eks. sundhedsplejersker, personale fra dagtilbuddene, pædagogisk konsulent og medarbejdere i børnefamilieteamet. Det tværfaglige samarbejde i kommunen skal medvirke til at skabe størst mulig helhed og sammenhæng i indsatsen over for børn og familie. Personalet har skærpet indberetningspligt. Det vil sige, at de har pligt til at indberette til de sociale myndigheder, hvis der er bekymring om barnets trivsel og udvikling Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats I vores institution vil vi med jævne mellemrum møde børn, der kræver særlig opmærksomhed. De børn vil der blive søgt støtte til, og der vil blive udarbejdet en særlig handlingsplan for dem. Men der er altid en gruppe, som lever i gråzonen. Disse børn med særlige behov har også brug for læring og støtte i læreprocessen. For at børnene har chancelighed, prøver vi på at gøre vores pædagogik rummelig og inkluderende. (Se model for inklusion/eksklusion). Derfor er målet at inddrage alle børn på deres egne betingelser uden at forsøge at lave om på dem. Vi vil gøre aktiviteterne så rummelige, at alle børn kan være med på deres egne betingelser. Inklusion/eksklusion 23

Integration af børn med anden etnisk baggrund end dansk Integration bygger på gensidighed. Det vil sige, at danske børn og familier samt børn og familier med en anden etnisk baggrund end dansk respekterer hinandens forskelligheder og kan inspirere hinanden kulturelt. Alle børn og familier indgår i samfundslivet på lige vilkår og har samme rettigheder og pligter, herunder ret til at bevare identitetsbærende træk fra deres kulturbaggrund. Integration må bygge på tolerence over for hinandens forskellighed, så disse forskelle kan blive til gensidig inspiration og kulturel udvikling. Mødet med de tosprogede familier i institutionen Der må arbejdes på at opnå den tillid i relationen til den enkelte familie, som er nødvendig i samarbejdet omkring barnet. Det vil sige at tokulturelle og tosprogede børn og forældre i institutionen har behov for støtte til: At udvikle en positiv identitet forankret i et tilhørsforhold til to kulturer. At udvikle sproglige og kommunikative færdigheder på dansk, samtidig med, at barnets ret til sit modersmål respekteres. At erhverve forudsætninger for at få egne begreber forankret i begge sprog og kulturer. At indgå i arbejdet med den stadige udvikling af integration i institutionen. Københavns Kommune har iværksat et program, hvor alle tosprogede børn sprogvurderes når de fylder 3 år. Vurderingen foregår i daginstitutionen og forældre kan bistå med god vejledning. For de børn, der har behov for den særlige indsats, udarbejdes en handlingsplan med en særlig sprogstimuleringsindsats. Denne indsats bliver løbende vurderet. Målet er, at børnene taler dansk inden skolestart. 24

Ledelsens mål og principper: Børneplanetens ledelse er blevet inspireret af den systemiske tænkning ved bl.a. læsning af Flemming Andersens artikel Pædagogisk ledelse i et systemisk perspektiv og Thorkil Molly Søholms artikel Systemisk ledelse i praksis. Det er ikke muligt at være objektiv - der er mange udgaver af virkeligheden. Verden er fundamentalt set kompleks og ingen har patent på at være ekspert, der kan forudsige og definere hvad der er sandt og efterfølgende instruere andre i det. Derfor er ledelsens mål ikke at indtage ekspertrollen, men blive en procesledelse, der igennem forstyrrelser koordinerer og samskaber de bedst mulige forståelser og løsninger i de givne situationer. Ledelsens principper vil bygge på værdier som tryghed, respekt, dialog, åbenhed og fælles ansvarlighed. Da alle er en del af en organisation påvirker og påvirkes vi alle af hinanden og alle kan drages til ansvar for at det lykkes. Alle er forskellige og har hver sin baggrund. Dette indebærer, at ledelsen må håndtere forskellige medarbejdere forskelligt. Ledelsens primære opgave er at prøve at inddrage medarbejderne, så institutionen kan drage fordel af alle de personlige og faglige ressourcer, der er til stede og på denne måde styrke medarbejdernes fælles ansvarlighed. Ved at involvere og skabe nysgerrige medarbejdere, der igennem reflektion kan lære af deres erfaringer, vil ledelsen prøve at skabe en levende og udviklende arbejdsplads, hvor et godt arbejdsmiljø vil give medarbejderne lyst til at komme på arbejde. Følgende metoder vil blive taget i brug for at opnå ovenstående: Supervision Coaching Spørgeteknikker (Aktiv lytning) MUS-samtaler Kompetenceudviklingssamtaler Uddannelse/kurser Skabe rum for refleksion (Personalemøder, Pædagogiske dage) På sigt vil ledelsen organisere sig således: Lederen vil være udenrigsministeren (sørge for rammerne og kontakten ud ad til) Afdelingslederen vil være indenrigsministeren (sørge for indhold og regler) 25

Fish filosofien Fish filosofien er en metode vi har taget til os i huset, som vi bruger i det daglige arbejde med børnene og kollegaerne imellem. Målet med de 4 principper, er at skabe et godt og positivt arbejdsmiljø. Fish filosofien kommer fra Pike Place Fishmarket i Seattle, USA. De besluttede sig en dag for at gøre arbejdsdagen legende og positiv ved hjælp af 4 grundprincipper. Det handler om at tage spændende tanker, principper og redskaber i brug. Fish filosofiens 4 principper: 1. Vælg din holdning: Træf dit eget valg hver dag, skub ikke ansvaret videre. Når du indser, at du har ansvar for dine holdninger og dine valg, opnår du en personlig styrke. 2. Vær nærværende: Vær nærværende i din kontakt med dine kolleger, børn og forældre. På den måde mister du ikke vigtig information. Spørg kun, hvis du er interesseret i svaret. 3. Gør andre glade: Glæde smitter. Gør noget for andre, så får du noget igen. Smil det smitter. 4. Leg: Leg er en del af det at være menneske. Leg er aktiviteter, men også en tilstand, der opstår i en positiv stemning af gensidig tillid. Der er mange måder at lege på. Leg styrker fantasien. Eks. på Fish i vores dagligdag: På personalemøder starter vi altid med en leg (f.eks. en sangleg). Vi har plancher med de 4 principper hængende forskellige steder i huset til at minde os om Fish-filosofien. Vi har en fisk (en tøjbamse), som vandrer rundt i personalegruppen. Når vi giver den videre, giver vi en anerkendelse af den andens arbejde. Personalepolitik Vi har udarbejdet følgende politikker som vil blive samlet i en personalehåndbog: Fraværspolitik Rygepolitik Mobilpolitik Alkoholpolitik Sorg-og kriseplan 26

Forældresamarbejde Vi ønsker at skabe et tæt og åbent samarbejde med forældrene om barnet med fokus på den nære daglige kontakt, hvor vi formidler hverdagens små historier og hændelser. For os er forældresamarbejdet vigtigt. Vi lægger stor vægt på den daglige kontakt mellem personale og forældre. Det er vores erfaring, at denne kontakt skabes gennem åbenhed og imødekommenhed. Forældrene skal føle sig velkomne i Børneplaneten Benediktegården, og det forsøger vi at sikre ved: at en primær person i størst mulig omfang står for indkøring af barnet individuel daglig modtagelse af alle børn og forældre daglig kontakt ved afhentning beskrivelser af dagens aktiviteter i bøger og på tavle nyhedsbreve ca. 6 gange årligt Endelig tilbyder vi forældresamtaler ca. 3 måneder efter barnet er begyndt i institutionen, og derefter ca. 1 gang om året eller efter behov. Vi afholder to forældremøder om året. Om foråret er der planlagt et relevant foredrag, og om efteråret er der valg til forældrebestyrelsen og stueforældremøde, hvor der tales om hverdagen og institutionens pædagogiske praksis. Det er vigtigt for barnets udvikling og trivsel, at der er gensidig respekt, tillid og forståelse mellem personale og forældre. Forældre er derfor altid velkomne til at kontakte os, hvis de ønsker at tale med os/spørge om noget, og kan til hver en tid bede om en samtale, hvis de har brug for det. Vi mener, at forældrene er dem, der kender deres barn bedst, og vi er derfor altid lydhøre over for, hvad forældrene har at sige. Personalet vil altid tale med forældrene, hvis der opstår problemer omkring barnet i institutionen. I nogle situationer kan det være nødvendigt med en mere uddybende samtale, for at kunne forstå og støtte op om barnet. Vi bestræber os således også på at lytte og tage forældrene alvorligt, når de kommer med kritik, kommentarer eller forslag til vores pædagogiske praksis, og vi følger op på det, i det omfang det er muligt. I løbet af året afholder vi forskellige arrangementer i institutionen, hvor forældrene inviteres til at deltage. 27