POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

POLITISK OPLÆG NY INTEGRATION DECEMBER 2014 FLERE KRAV HURTIGERE INTEGRATION

INDHOLDSFORTEGNELSE Integrationen er gået i stå 3 Styrket integrationsprogram 5 Ydelsen skal følge integrationen 8

INTEGRATIONEN ER GÅET I STÅ Integrationen af ikke-vestlige indvandrere på det danske arbejdsmarked er reelt gået i stå. Næsten halvdelen af alle indvandrere fra ikkevestlige lande i den erhvervsaktive alder er på offentlig forsørgelse. Ikke-vestlige indvandrere fra en række lande er konsekvent overrepræsenterede blandt modtagerne af kontanthjælp og førtidspension. 1 Næsten 100.000 ud af de i alt næsten 800.000, som forsørges af det offentlige, udgøres af ikkevestlige indvandrere og efterkommere. 2 Dårlig integration koster dermed samfundet dyrt. Flytter vi en kontanthjælpsmodtager fra kontanthjælp til et lavlønsarbejde, sparer det offentlige 175.000 kr. om året. Flytter vi 6.000 har vi frigjort over 1 mia. kr. Den manglende integration af ikke-vestlige indvandrere udgør en enorm økonomisk belastning for samfundet. Beregninger fra Rockwoolfonden har vist, at ikke-vestlig indvandring koster samfundet 17 mia. kr. i 2014 og vil være en økonomisk belastning frem til 2050 ved uændret indvandring og integration. 3 Det er tilfældet selv med den kraftige ændring af indvandringen, som fandt sted under VK-regeringen fra 2001-2011, hvor antallet af familiesammenførte og asylansøgere faldt markant, mens antallet af udlændinge, der kom til Danmark for at studere eller arbejde steg. Der er god grund til at antage, at udfordringerne kun vil stige. Siden regeringsskiftet i 2011 er antallet af familiesammenføringer og asylansøgere steget kraftigt - i 2014 forventes det højeste antal asylansøgere i mere end 15 år. 1 Danmarks Statistik: Indvandrere i Danmark 2014. 2 FT 2014-15, BEU, alm. del, svar på spm. 21. 3 Rockwoolfondens Forskningsenhed: Indvandring vil også være en nettoudgift for det offentlige i år 2050 ved uændret indvandring og integration, januar 2014. Regeringen har i lyset af den enorme tilstrømning bl.a. foreslået en justering af reglerne for opholdstilladelsers varighed til en lille gruppe flygtninge og en midlertidig udskydelse af retten til familiesammenføring. 4 Men justeringerne er hverken omfattende eller effektive nok i forhold til at bringe antallet af asylansøgere ned eller sikre en god integration. Den store stigning i antallet af familiesammenføringer og asylansøgere kommer efter, at regeringen har gennemført 31 lempelser af udlændingepolitikken, der har gjort det mere attraktivt at søge til Danmark. Det gælder især de forbedrede økonomiske vilkår, som afskaffelsen af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen har betydet for de asylansøgere, som får en opholdstilladelse i Danmark. MARKANT MERE ATTRAKTIVT Regeringens lempelser af bl.a. starthjælpen har betydet, at det er blevet markant mere attraktivt at komme til Danmark for asylansøgere. I dag modtager en flygtningefamilie med tre børn 10.000 kr. mere om måneden i offentlig forsørgelse end under VK-regeringen. 5 Venstres forslag til en ny integrationspolitik skal ses i sammenhæng med Venstres forslag til en ny udlændingepolitik, som blev præsenteret i august 2014. 6 Venstre ønsker, at der skabes en ny balance i dansk udlændingepolitik, hvor vi siger ja til dem, der kan og vil, men klart nej til dem, der ikke vil. Det betyder bl.a. lettere ad- 4 FT 2014-15, L72 om midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge. 5 FT 2014-15, UUI, alm. del, svar på spm. 62 og 63. 6 Venstre.dk: Danmark for dem der kan og vil, august 2014. 3

gang til det danske arbejdsmarked for visse nationaliteter og fleksible familiesammenføringsregler, der tager højde for den enkeltes integrationspotentiale. En ny udlændingepolitik vil bidrage til at gøre integrationsopgaven lettere ved at lægge større vægt på den enkeltes forudsætninger for at indgå som en naturlig del af det danske samfund ved vurderingen af, hvorvidt der skal gives en opholdstilladelse. Det vil dog altid være en udfordring at være ny borger i Danmark, hvor man skal lære et nyt sprog, nye mennesker og en ny kultur at kende. Den udfordring har den enkelte udlænding, der får opholdstilladelse i Danmark, en moralsk forpligtelse til at løfte hurtigst mulig, så den pågældende kan deltage i og bidrage til samfundslivet på lige fod med den øvrige befolkning. Og omvendt skal samfundet hjælpe ved at give tilbud om hjælp og stille klare krav, der kan bidrage til at lettere integration, fordi en succesfuld integration gavner både den enkelte udlænding, sammenhængskraften og statskassen. Dette oplæg er Venstres bud på, hvordan vi sikrer en bedre integration ved at styrke integrationsprogrammet og indføre nye incitamenter i den offentlige forsørgelse, som tilskynder indvandrere til hurtigere at lære dansk, få sig et arbejde og i det hele taget tage Danmark til sig. Dette oplæg skal ses som en del af Venstres forslag til en ny integrationspolitik. Initiativerne vil medvirke til en bedre integration, men de er ikke tilstrækkelige alene. Venstre vil derfor på et senere tidspunkt fremlægge øvrige forslag til en styrket integrationsindsats. Klare krav i form af f.eks. aktiv deltagelse i integrationsprogrammer og krav om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet gør det dog ikke alene, hvis vi skal sikre, at de mennesker, som rent faktisk er blevet meddelt ophold i Danmark, bliver en gevinst snarere end en belastning for vores samfund. Derfor vil Venstre sikre, at enhver, som søger mod Danmark, har større tilskyndelse til at forsørge sig og sine med eget arbejde end at være på passiv forsørgelse. Det vil kræve hårdt arbejde. Men det skal være det mål, vi altid arbejder henimod. At oppebære rettigheder i Danmark og til danske velfærdsgoder kræver en indsats. Der mangler efter Venstres opfattelse flere incitamenter i dansk integrationspolitik. Der mangler sanktioner overfor dem, der ikke tager Danmark og integrationen alvorligt, og der mangler belønning for den særlige indsats, som de initiativrige og ambitiøse indvandrere yder. 4

STYRKET INTEGRATIONSPROGRAM I dag har flygtninge og familiesammenførte ifølge integrationsloven pligt til at deltage i et integrationsprogram, der kan have en varighed på højst tre år. 7 Programmets sammensætning kan variere, men for flygtninge og familiesammenførte uden for arbejdsmarkedet består programmet af danskundervisning og beskæftigelsesrettede tilbud (f.eks. uddannelse, opkvalificering, praktik eller løntilskud). Udlændinge har pligt til at deltage i aktiviteterne og risikerer sanktioner i form af f.eks. træk i kontanthjælpen, hvis vedkommende ikke deltager. Meget tyder på, at det nuværende integrationsprogram ikke er tilstrækkeligt effektivt. Efter tre års integrationsprogram er kun godt hver anden flygtning eller indvandrer fra ikkevestlige lande i beskæftigelse. Og 44 pct. af kursisterne i integrationsprogrammet gennemfører ikke den danskundervisning, de er henvist til. 8 Venstre mener ikke, at varigheden af integrationsprogrammet er det væsentligste. Det er tværtimod resultatet lærer deltagerne dansk? Bliver de bekendt med det danske samfunds værdier? Og bliver de parat til at varetage et job eller tage en uddannelse? Kort sagt bliver de integreret? Derfor mener Venstre, at vi skal lave et nyt, styrket integrationsprogram, der fokuserer mere på resultaterne og som ikke mindst forpligter både udlændinge og kommunerne til at gøre en større indsats for at sikre en reel integration. 7 Integrationslovens 16, stk. 3, bestemmer dog, at danskuddannelse i forbindelse med integrationsprogrammet kan have en varighed på op til 5 år. 8 SM.dk: Målrettet integration et fælles ansvar. Anbefalinger fra Task Force om integration, juni 2013. KLARE KRAV TIL INTEGRATIONEN Venstre foreslår et nyt integrationsprogram, der afsluttes, når udlændingen har bestået fire centrale mål. Bestået danskprøve Viden om danske samfundsforhold Deltagelse i samfundslivet Ordinært job eller uddannelse i 6 måneder Kun når disse fire mål er opnået, afsluttes integrationsprogrammet. Tidsbegrænsningen på tre år for deltagelse i integrationsprogrammet ophæves. Det vil betyde, at nogle udlændinge, der har evne og vilje til en hurtig integration, hurtigere forlader integrationsprogrammet. Omvendt vil det betyde, at nogle udlændinge, vil befinde sig væsentligt længere tid i integrationsprogrammet end i dag. BESTÅET DANSKPRØVE En grundlæggende beherskelse af det danske sprog er en af de vigtigste forudsætninger for en vellykket integration, og det er uforståeligt, at en udlænding i dag kan forlade integrationsprogrammet uden at have bestået en danskprøve. I dag udbydes dansk til udlændinge på tre niveauer. Fælles for alle tre typer af danskuddannelse er målet om at gøre den enkelte indvandrer parat til at begå sig på det danske arbejdsmarked og i øvrigt kunne deltage i samfundslivet. Venstre anerkender, at tilegnelsen af dansk i et vist omfang er afhængig af den enkelte udlændings uddannelsesmæssige baggrund. Venstre ønsker derfor fortsat en vurdering af den enkelte udlændings kompetencer inden afgørelsen af hvilken danskuddannelse, der skal bestås, inden integrationsprogrammet afsluttes. 5

I dag foretages de afsluttende statskontrollerede danskprøver to gange om året ved sommer- og vintereksamener. Venstre vil undersøge fordele og ulemper ved at øge antallet af eksamener med henblik på at give særligt motiverede udlændinge større muligheder for hurtigere at bestå danskkurserne. TRE DANSKUDDANNELSER Danskuddannelse 1 retter sig imod de udlændinge, som ikke kan læse og skrive på deres eget modersmål. Målet for undervisningen er, at den enkelte erhverver sig grundlæggende færdigheder i mundtlig dansk samt læse- og skrivefærdigheder. Danskuddannelse 2 er for udlændinge, som har en kort skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet. Målet med under-visningen er, at den enkelte skal kunne forstå, tale og læse dansk. Danskuddannelse 3 henvender sig til de udlændinge, som har en mellemlang eller lang uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og derfor må forventes hurtigt at være i stand til at lære sig dansk. VIDEN OM DANSKE SAMFUNDSFORHOLD Viden om danske samfundsforhold er en vigtig forudsætning for at kunne begå sig i Danmark. Flygtninge og familiesammenførte kommer ofte til Danmark fra lande, som kulturelt ligger meget langt fra vores. Derfor skal det fremover være et krav for at forlade integrationsprogrammet, at udlændinge består en prøve i viden om danske samfundsforhold, der fokuserer på centrale aspekter af dansk samfunds- og arbejdsliv. Prøven skal blandt andet indeholde spørgsmål om dansk historie, opbygningen af vores demokratiske institutioner samt dansk kultur- og foreningsliv. Prøven skal aflægges på dansk eller engelsk, såfremt det sproglige niveau i dansk endnu ikke er tilstrækkeligt. Det faktiske indhold af prøven skal være ens for alle indvandrere, uanset hvilken kommune hun eller han er bosiddende i. Prøverne kan som minimum aflægges to gange årligt. Det kan f.eks. ske i umiddelbar tilknytning til afholdelse af danskprøverne. DELTAGELSE I SAMFUNDSLIVET Danmark er et foreningsland. Omkring to mio. danskere er eksempelvis medlem af en idrætsforening. Når man er medlem af en forening og deltager i dens aktiviteter, er det først og fremmest af lyst. Man samles om en aktivitet, man holder af. Men det danske foreningsliv er mere end det. Det giver den enkelte god mulighed for at lære om demokrati, danske værdier og normer samt skabe netværk, der kan være afgørende i forhold til senere uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Højskoler er et andet dansk særkende med en lang historisk tradition. Deres hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. En reel integration i det danske samfund er afhængig af, om man rent faktisk er en aktiv del af det. Derfor vil Venstre gøre det til et krav, at man har deltaget i samfundslivet og derigennem er begyndt at tilegne sig den viden om f.eks. traditioner og sociale omgangsformer, som man bedst lærer i mødet med danskerne. Det kan f.eks. ske gennem aktiv deltagelse i en humanitær organisation eller i en sportsforening på f.eks. gennemsnitligt 10 timer om måneden i en periode på 6 måneder. I øvrigt skal de nærmere betingelser om foreningens opbygning m.v., der var en del af pointsystemet for tilde- 6

ling af permanent ophold, som udgangspunkt finde anvendelse i forhold til den enkelte kommunes vurdering af, hvorvidt kravet er opfyldt. Udlændingen kan desuden opfylde kravet ved et højskoleophold på ikke mindre end tre måneder. JOB ELLER UDDANNELSE Danskkundskaber, viden om samfundsforhold og deltagelse i samfundslivet er alle forudsætninger for en god integration, men den egentlige integration er først sket, når udlændingen opnår et ordinært job eller indgår i en uddannelse på lige vilkår med andre. Venstre ønsker, at kommunerne sikrer, at udlændinge står til rådighed for arbejdsmarkedet, samt at den enkelte kommer i beskæftigelse, så tidligt som muligt, og helst fra dag 1. Samtidig foreslår Venstre, at integrationsprogrammet først afsluttes endeligt, når en udlænding har været i ordinær beskæftigelse eller i et uddannelsesforløb i en sammenhængende periode på minimum seks måneder, og dermed har vist, at de opnåede færdigheder kan anvendes uden for integrationsprogrammets rammer. INDIVIDUEL TILRETTELÆGGELSE Udlændinge, der deltager i integrationsprogrammet, har forskellige forudsætninger, og det er afgørende, at integrationsprogrammet tilrettelægges, så det passer til den enkelte. Venstre foreslår derfor, at de fire elementer i integrationsprogrammet ikke skal bestås i en fast rækkefølge, men kan opfyldes løbende i takt med, at udlændingen bliver i stand til det. Venstre vil desuden undersøge muligheden for, om prøverne i hhv. dansk og viden om samfundsforhold kan tilrettelægges, så udlændinge i integrationsprogrammet får mulighed for hyppigere prøveaflæggelse. 7

YDELSEN SKAL FØLGE INTEGRATIONEN Starthjælpen fik flygtninge i arbejde. En undersøgelse fra Rockwoolfonden har bl.a. konstateret, at beskæftigelsesniveauet for flygtninge, der modtog starthjælp, var markant højere end for de flygtninge, der kom til Danmark, inden starthjælpen blev indført. 9 Regeringen har desuden med afskaffelsen af starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen afgørende forringet gevinsten ved at arbejde. Det gør sig særligt gældende for ikke-vestlige indvandrere, hvor en stor del er på offentlig forsørgelse. Fire ud af fem af de ægtepar, der er på kontanthjælp, er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. 10 Det er afgørende, at der sikres et større incitament til at arbejde. Venstre vil derfor indføre et moderne kontanthjælpsloft og give skattelettelser i bunden. Det vil betyde, at incitamentet til at integrere sig og finde et arbejde bliver større for de udlændinge, der kommer til Danmark. Det er dog efter Venstres opfattelse ikke tilstrækkeligt. Venstre vil derfor indføre en ny integrationsydelse, der skal knyttes til gennemførelsen af de fire delelementer i integrationsprogrammet. Venstre foreslår, at udlændinge i integrationsprogrammet starter med at modtage en ydelse på SU-lignende niveau 11. I 2014 udgør det knap 5.900 kr. om måneden. Derudover får modta- 9 Rockwoolfondens Forskningsenhed: Starthjælpen virker, april 2007. 10 FT 2013-14, BEU, alm. del, svar på spørgsmål nr. 426, 427, 428 og 429. 11 En ydelse svarende til den laveste ydelse til unge arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere uden børn (Mette Frederiksens uddannelseshjælp). gerne af integrationsydelsen mulighed for gradvist at komme op på almindeligt kontanthjælpsniveau, efterhånden som integrationsprogrammet skrider frem, og de fire mål opfyldes. Bestået danskprøve Viden om danske samfundsforhold Deltagelse i samfundslivet Ordinært job eller uddannelse Hver gang et af de fire elementer i integrationsprogrammet bestås, udløser det en stigning i integrationsydelsen svarende til en fjerdedel af forskellen på integrationsydelsens startniveau og kontanthjælp. Når den enkelte har bestået alle dele af integrationsprøven, opnår hun eller han ret til en ydelse på kontanthjælpsniveau. Dermed skabes en økonomisk tilskyndelse til hurtigere integration i Danmark, og det sikres, at ingen kan vente sig til kontanthjælp. Integrationsydelsen kan maksimalt svare til kontanthjælpsniveau, når alle elementer i integrationsprogrammet er bestået. 12 Derudover vil personerne også være omfattet af det moderne kontanthjælpsloft, således at de samlede offentlige ydelser, som personerne modtager, ikke kan overstige kontanthjælpsloftet. Indførelsen af en integrationsydelse har et tredobbelt formål. For det første er det ikke rimeligt, at udlændinge, der kommer til Danmark og derfor aldrig har været en del af eller bidraget til det danske samfund, fra starten skal nyde 12 Modtagere af integrationsydelsen, som er under 30 år, vil modtage en ydelse svarende til uddannelseshjælpen. 8

godt af velfærdsgoder i samme omfang som danskere. For det andet vil en lavere ydelse gøre Danmark mindre attraktivt at søge til for udlændinge, som ikke på forhånd har et job på hånden. Og for det tredje vil det sikre, at udlændinge tilskyndes til at gøre en større indsats for at integrere sig. BETINGELSER FOR INTEGRATIONSYDELSE Venstre foreslår, at alle udlændinge, der ikke har haft ophold i Danmark i mindst 7 af de sidste 8 år ved ansøgning om offentlig forsørgelse, omfattes af den nye integrationsydelse. Som minimum skal den nye integrationsydelse fremadrettet tildeles de udlændinge, som kommer til Danmark og skal leve på passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Venstre vil imidlertid undersøge mulighederne for og konsekvenserne af også at lade mennesker, som tidligere er kommet til Danmark og i dag lever på kontanthjælp, omfatte af ydelsen. Reglerne om integrationsydelse vil også gælde danske statsborgere. Danske statsborgere vil dog som udgangspunkt have mulighed for at opfylde integrationsprogrammet delelementer ved at fremlægge dokumentation for, at målene tidligere er nået. En dansk statsborger, der f.eks. har taget en uddannelse i Danmark, har således både dokumenteret danskkundskaber og været i ordinært job eller beskæftigelse. KRIMINALITET Det er uacceptabelt, at nogle udlændinge misbruger deres ophold i Danmark til at begå kriminalitet. Venstre ønsker derfor at stramme udvisningsreglerne, så udvisning kun kan undlades i de tilfælde, hvor det med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser. I de tilfælde, hvor udlændinge i et integrationsprogram begår kriminalitet, men ikke kan udvises, foreslår Venstre, at de pågældende uanset opfyldelse af integrationsprogrammet mål alene får ret til integrationsydelsens startniveau i en periode svarende til karenstiderne for kriminalitet i forbindelse med opnåelse af permanent opholdstilladelse. DANMARKS INTERNATIONALE FORPLIGTELSER Danmark er underlagt en række internationale forpligtelser, som har betydning for mulighederne for at regulere i adgangen til at modtage offentlige ydelser for udlændinge. Det forudsættes, at den nærmere indretning og administration i alle tilfælde sker i overensstemmelse med disse forpligtelser. JOBREFORM 2015 Et eventuelt statsligt provenu indhentet ved indførelsen af ny integrationsydelse indgår i Venstres JobReform 2015 og vil krone for krone gå til at lempe skatten på de laveste arbejdsindkomster. Fatma Øktem & Martin Geertsen, December 2014 FORSØRGERTILLÆG Som forsørger og modtager af integrationsydelse har man ret til at modtage et forsørgertillæg dog kun et forsørgertillæg pr. barn og maksimalt to forsørgertillæg pr. husstand. 9

Venstres Landsorganisation Søllerødvej 30, 2840 Holte Tlf: 45802233 venstre@venstre.dk venstre.dk