Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence.



Relaterede dokumenter
Den Kriminalitetsforebyggende Indsats

Den Kriminalitetsforebyggende Indsats

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Oversigt over mulige kriminalitetsforebyggende tiltag og handlinger (foreløbigt udkast)

Læseplan for SSP Sorø

Tillæg til Børne- og Ungepolitik Plan for indsatsen imod ungdomskriminalitet

Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet

- vi søger langsigtede resultater

Lynghøjskolens antimobbe-handleplan

.til kriminalitetsforebyggelse fra SSP i Nørre Djurs

Vejle Midtbyskoles Antimobbestrategi

SSP HELSINGØR KOMMUNE SKOLE SOCIAL & SUNDHED POLITI

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Læseplan for SSP Ung Sorø

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Børn og Unge i Furesø Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Forslag til Kriminalitetsforebyggende undervisning i klasser på Ydre Nørrebro

SSP samarbejde og handleplan

Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

Selvværd. Emner. Undervisning. Mellemtrin klasse. 3. Klasse

SSP-HÅNDBOG Inspiration til den kriminalpræventive undervisning i klasse

Antimobbestrategi for

SSP/Opsøgende Team. Side 1

Vesterbro KRIMINALPRÆVENTIV LÆSEPLAN SSP. Distrikt Vesterbro Børne- og Ungdomsforvaltningen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Forebyggelsen i grundskolen. - håndsrækning til arbejdet med de timeløse fag

Svendborg Kommunes plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet, jf. servicelovens 19, stk juli 2011

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

FOREBYGGENDE TRIVSELSARBEJDE BØGBALLE FRISKOLE

Antimobbestrategi. Skolens formål med antimobbestrategien er at tydeliggøre skolens holdning til mobning.

SSP Furesø. Alle de andre gør det. Digital adfærd og trivsel samt alkohol. Temadag om sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser.

Antimobbestrategi for Thyregod Skole

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret

Handleplan for den sammenhængende børnepolitik

Antimobbestrategi, trivsel i og uden for skolen

Antimobbestrategi for Aulum-Hodsager Skole

SSP-strategi for Vallensbæk Kommune. SSP - strategi for Vallensbæk Kommune

Gældende fra den FORMÅL. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Den samlede koordinering sker gennem seks lokalgrupper hvor den gennemgående og samlende kraft er SSP-konsulenten.

Planen for indsatsen imod ungdomskriminalitet et tillæg til den sammenhængende børnepolitik

Undervisning og gæstelærere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Alle for én mod mobning i skolen

Alle for én mod mobning i skolen

Greve Kommunes skolepolitik

Forebyggelsesarbejde i Furesø kommunes skoler kl. Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Styrkelse af den forebyggende indsats, herunder særligt den kriminalpræventive indsats

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"

Forslag til. Kommissorium for SSP organisationen i Faxe Kommune. Gældende fra 1. januar 2016

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

Bjerregrav Friskole MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

Tilbudskatalog. Undervisningstilbud fra Sundhedstjenesten, SSP, Forebyggelse og Sundhedsfremme s. 1

Gratis FOreBYGGelsestilBUD. - til skoler og KLUBBer. sparrin. events. Oplæg. Under visning

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

Handleplan til forebyggelse og bekæmpelse af ungdomskriminalitet i Assens Kommune

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Skoletilbud. Vi handler, taler og tier, som vi tror, andre forventer det af os

Frederiksberg Skole HVAD ER MOBNING?

Samlet evaluering af Digital dannelse i 4. klasse & Trivselsseminar for 8. årgang. Børn og Unge April Side 1 af 5

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler

Christiansfeld Skole

Trivselspolitik i Skoledistrikt Syd Indhold

GLOSTRUP KOMMUNE. SSP Skole Socialforvaltning - Politi. Indsatsen mod ungdomskriminalitet

Antimobbestrategi. Derfor har vi følgende målsætninger:

Handlingsplan

L Æ S E P L A N. U d a r b e j d e t f o r å r e t SSP Læseplan. SSP Rosenholmvej 1, 8543 Hornslet

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Sådan afdækker du problemer i en gruppe

SSP i Næstved ønsker med dette diasshow at give inspiration til dannelse af forældrenetværk.

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

TÅRNBY KOMMUNE. Sammenhængende Børne- og ungepolitik

Udfordringer i forebyggelsen af ekstremisme og radikalisering

Hurup Skoles. Trivselsplan

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Mosedeskolen

Anti mobbe strategi Trivselsplan for Klostermarksskolen (Se også skolens trivselspolitik)

Transkript:

1 Greve Kommune Center for Børn & Familier Februar 2013 Greve Kommune, Den Kriminalitetsforebyggende Indsats 2013-2015. Bilag Projekt 1: KFI og tidlig forebyggelse Kriminalitetsforbyggende Undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Identitet og handlekompetence. Greve Kommune har længe arbejdet målrettet med tidligt forebyggende indsatser indenfor børneog ungeområdet. Undervisningsforløbene vil understøtte Børne- og Ungepolitikken indenfor områderne tryghed og sundhed og vil understøtte skolepolitikken om trivsel. Den kriminalitetsforebyggende undervisning i Greve Kommune skal gennemføres i alle klasser fra 4. klassetrin og opefter. I forlængelse af undervisningsforløbene er det vores håb at emnerne, som berøres i nærværende læseplan, også løbende inddrages i den almene undervisning. Formål med indsatsen: Gennem forebyggende undervisning i Folkeskolen skal målrettede forløb i mellemtrinet og udskolingen sikrer, at flere børn og unge styrker deres normsæt. Dette vil ske gennem korte temaforløb, der vil tage udgangspunkt i elevernes oplevelser og erfaringer og udfordre denne med faktuel viden. Den kriminalitetsforebyggende undervisning skal bidrage til, at ændre elevers holdning og handling i en positiv retning, hvor de hver for sig og i fællesskabet kan tage kritisk stilling og fremme ansvarlighed. Det overordnede formål: Det Kriminalpræventive Råd beskriver formålet med det forebyggende arbejde i folkeskolen som følgende: 1

2 "Stk.1. At eleven tilegner sig indsigt i og forståelse af forskellige livsvilkår og værdier. Dette skal give indblik i hvilke faktorer, der kan medvirke til, at nogle børn og unge bliver i stand til selvstændigt og ansvarligt at vælge et godt liv. Stk.2. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, erfaringer og begreber til støtte og udvikling af engagement, selvværd og livsglæde. Undervisningen skal søge at motivere den enkelte elev i udviklingen af egen identitet og handlekompetence i samspil med andre. Stk.3. Undervisningen skal i enhver henseende bidrage til, at eleverne styrker et normsæt og udvikler forudsætninger for, at de hver for sig og i fællesskab kan tage kritisk stilling og fremme ansvarlighed over for den enkeltes og de fælles problemstillinger." KFI i Greve Kommune har til formål at forebygge og nedbringe forekomsten af kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge i kommunen. Projektet vil tage afsæt i følgende af KFI s principper: Vi løser så vidt muligt problemer lokalt og i normalsystemet. Vi løser opgaven i fællesskab. Vi inddrager altid forældrene, når deres børn har behov for hjælp, støtte eller kontrol. Vi har altid fokus på familiernes og børnenes ressourcer. I forlængelse af ovenstående mål vil Greve Kommune i samarbejde med kommunens KFIlærere, pædagoger, Omega og Sundhedstjenesten udarbejde nærværende udkast til læseplan, der skal gennemføres i alle kommunens klasser fra 4. klassetrin. Denne skal anskues som en læsevejledning, hvori der er præsenteret temaer og undervisningsmateriale, som har særlig fokus på forskellige kriminalitetsforebyggende indsatser. Endvidere vil timeantal og inddragelse af gæstelærere blive præsenteret i det endelige materiale. Organisering: KFI vil udarbejde undervisningsforløb for 4.-10. klasse. Skolelederne på den enkelte skole vil afsætte den planlagte tid for den enkelte årgang og sikre, at forløbene gennemføres i alle klasser. KFI lærerne på den enkelte skole vil koordinere den forebyggende undervisning internt på skolen og deltage i videreudviklingen gennem KFI netværkene Undervisningsforløbene vil blive varetaget af lærerne såvel som interne og eksterne formidlere i Greve kommune. Forældreinddragelse: I Greve Kommunes Børne- og Ungepolitik er det et mål, at Børn og forældre hører sammen og børn, unge og deres forældre tilbydes en tidlig indsats for at mindske behovet for en mere indgribende indsats senere i opvæksten. For at lykkes med de forebyggende indsatser lægger KFI stor vægt på, at forældre i nogle temaforløb inddrages ved forældremøder sammen med deres børn. 2

3 Dokumentation: Udbyttet af undervisningsforløbende vil blive evalueret gennem on-line spørgeskemaer i klassetrivsel.dk, som skolerne allerede benytter. Derudover vil forløbene blive evalueret og tilpasset gennem KFI netværkene. Undervisningsforløb: Der vil blive udarbejdet en samlet oversigt over undervisningsforløb og indhold på de forskellige klassetrin. Her skal nævnes nogle eksempler, der skal tages forbehold for ændringer: "Identitet og handlekompetence" Identitet - livet efter Folkeskolen Mobning og konflikthåndtering Rusmidler og flertalsmisforståelser Sociale medier, etik og moral Kriminalitet og konsekvens Rygning, alkohol og flertalsmisforståelser Mobning og konflikthåndtering Undervisning: Eleverne skal lærer om egen rolle i konflikter og mobning gennem forskelligt undervisningsmateriale, der vil give forståelse for, hvordan man kan medvirke til at nedtrappe konflikter og mobning. Betydning: Det skal give den enkelte elev bedre viden om, hvordan de kan agere mere hensigtsmæssigt i samvær med andre og træffe beslutninger i samvær med andre, som gavner trivslen for den enkelte og for fællesskabet. Forløbet kan give klasselærer bedre indsigt i om der er negative mønstre i klassen, der kan nedbrydes. Sociale medier, etik og moral Undervisning: Eleverne inddrages i drøftelser om omgangstone, sprogbrug og etik og moral ved brug af elektroniske medier. Betydning: At eleverne bliver bevidste om hvilke følelser, der kommer i spil ved det skrevne ord og de udfordringer, som de kan udsættes for i deres sociale liv med mobil og chat. 3

4 Rygning, alkohol og flertalsmisforståelser Undervisning: Elever har en forestilling om, at andre er mere grænseoverskridende og eksperimenterende end dem selv. Et færdigudviklet materiale vil tage udgangspunkt i elevernes viden og holdning til hvordan jævnaldrene gør brug af tobak og alkohol og vise eleverne, at disse forestillinger ofte er overdrevne. Dette vil danne udgangspunkt for forskellige drøftelser med eleverne. Betydning: Eleverne opnår en faktuel viden om rusmidler og bliver udfordret på deres sociale bevidsthed om, hvor udbredt rusmidler i virkeligheden er. Eleverne får sammen med fagpersoner mulighed for at udveksle erfaringer og holdninger til brug af tobak og alkohol. Kriminalitet og konsekvens Undervisning: Eleverne vil blive introduceret for forskellige cases og andet undervisningsmateriale, som de i mindre grupper skal forholde sig til. Gennem eksemplificering vil eleverne lære om, hvad forskellige former for ulovlig berigelse er. Politiet vil deltage for at tale med eleverne om de faktiske konsekvenser ved forskellige former for berigelseskriminalitet. Betydning: Eleverne bliver bevidste om, hvad der er rigtigt og forkert. Eleverne opnår bedre viden til at kunne handle i konkrete situationer. De får kendskab til konsekvenserne ved at deltage i noget, der er forkert. De opnår bedre kendskab til, hvem de kan kontakte, når de ser og hører noget. Rusmidler (fokuspunkt hash) og flertalsmisforståelser Undervisning: Elever har en forestilling om, at andre er mere grænseoverskridende og eksperimenterende end dem selv. Et færdigudviklet materiale vil tage udgangspunkt i elevernes viden og holdning til hvordan jævnaldrene gør brug af rusmidler og vise eleverne, at disse forestillinger ofte er overdrevne. Dette vil danne udgangspunkt for forskellige drøftelser med eleverne. Eleverne inddrages i dialog om gruppepres, loyalitet og ansvar. Betydning: Eleverne får mulighed for at tage stilling og udveksle erfaringer og holdninger til rusmidler. Eleverne bliver opmærksomme på flertalsmisforståelser og de gruppepresmekanismer der er på spil, når det handler om rusmidler. Identitet Livet efter Folkeskolen Undervisning: Hvad sker der efter Folkeskolen? Mødet med nye ungdomsmiljøer. Ny identitet. Overgangen til noget nyt. Hvad er ens egne værdier og hvordan bliver de udfordret? Dialog omkring betydning af gamle og nye venner. Dialog om ansvarlighed og selvstændighed. Betydning: Eleverne forberedes på nogle af de udfordringer de vil møde efter ni trygge år i Folkeskolen. Flere elever vil være bevidste om nogle af de udfordringer de vil møde og være bedre forberedte på at træffe de rigtige valg i mødet med det nye. 4

5 Projekt 2: KFI med handling Formål Når børn og unge begår bekymrende handlinger set ud fra en kriminalitetspræventiv synsvinkel, skal der skabes større tydelighed i, hvem og på hvilken måde, der handles mellem KRIM- team og KFI netværk, Dialogudvalg og Familierådgivningen. Der skal ud fra et nærhedsprincip skabes en yderligere præcisering af opgavefordeling og handleveje i tilfælde, hvor der er tegn på bekymrende adfærd, radikalisering / ekstremisme og banderekruttering. Med denne indsats ønsker Greve Kommune, at forbedre KFI arbejdet med følgende tiltag: KFI vil udarbejde et supplement til den eksisterende handleguide til professionelle. Den skal sikre bedre koordinering og bedre indsigt i, hvordan den enkelte bør handle overfor børn, unge og familier så tidligt og så nært på barnet og barnets daglige liv, som muligt. Det systematiske arbejde med, at reagere på bekymrende adfærd og førstegangskriminalitet skal styrkes. KRIM-team vil få en visitationsrolle til skolerne og Familierådgivningen ud fra det kendskab de får til børn og unges adfærd. Med et KFI tillæg i handleguiden skal der sikres en endnu hurtigere og tidligere opfølgning, når der er behov for hjælp. Det skal være en hjælp til de professionelle i deres opgaver med kriminalitetsforbyggende arbejde, og en støtte til KRIM-teamet i deres visitationsrolle. Resultatet af indsatsen skal være, at børn, unge og forældre har en oplevelse af, at der bliver fulgt hurtigt og konstruktivt op på bekymrende handlinger. Indsatsen vil primært foregå i et samarbejde mellem KFI, skoler, Familierådgivningen og Politi. Handleguide.dk I Handleguiden skal KFI s arbejde tydeliggøres, ligesom roller og ansvarsfordeling hos samarbejdspartnere skal skitseres. Materialet vil beskrive et fælles grundlag for den kriminalitetsforebyggende indsats. Materialet vil også indeholde konkrete eksempler og en nærmere beskrivelse af, hvordan samarbejdet skal foregå i forskellige situationer. Her skal der gives nogle eksempler: Samarbejdsskema KRIM- team skal hurtigst muligt give den pågældende skole/uddannelsessted besked. Skolen er herefter ansvarlig for at reagere på hændelsen inden for tre hverdage. Opfølgning sker efter nærmere aftale med den pågældende unge. Indhold i skema til skolen kan se således ud: 5

6 - Skolens navn: - Dato for KRIM-team: - Barnets/den unges navn: - Klasse: - Alder: - Niveau: - Hvad er der sket? Tovholder: - Samtale med barnet, dato: - Kontakt til hjemmet, dato: - Kort beskrivelse af samtalerne med barn og forældre: - Opfølgning senest, dato: - Beslutning: - Supplerende kommentarer: Bekymringssamtaler Bekymringssamtaler er politiets værktøj og har et socialt og kriminalitetsforebyggende sigte, idet der sættes fokus på den unges adfærd og ikke begået kriminalitet. Politiet vurderer, hvornår de retter henvendelse til en familie og barn/ ung om en bekymringssamtale. Henvendelse sker, når børn og unge begynder at optræde i sammenhænge, hvor der foregår uhensigtsmæssige handlinger, som erfaringsmæssigt kan udvikle sig til kriminel adfærd. Det kan også dreje sig om at den unge optræder sammen med andre unge og/ eller på steder, hvor bekymring for rekruttering til bander, er til stede. Politiet kan handle selv, eller ske på baggrund af drøftelse på KRIM-team. Her koordineres i hvert enkelt tilfælde, om det vil være relevant med deltagelse af en familierådgiver eller om der er andre relevante personer (eksempelvis en lærer), der skal inviteres til at deltage. 6

7 Projekt 3: KFI i Greve Nord Formål Formålet med projektet er at afdække KFI arbejdet generelt i Greve Nord og Gadeteamets opgaver, kompetencer og indsatser specifikt. Projektet skal tydeliggøre, hvordan KFI kan medvirke aktivt til styrkelse af samarbejdet og den koordinerende indsats mellem de forskellige aktører i det kriminalitetsforebyggende arbejde omkring børn, unge og familier i området. KFI vil gennem projektet skabe øget fokus på lokale, kriminalpræventive indsatser. Projektet skal afdække, hvilke samarbejdsrelationer Gadeteamet indgår i, og klarlægge de opgaver Gademedarbejderne udfører, den kontaktflade de har og de succeser de har opnået - og hvordan det fastholdes. Rammerne for Gadeteamets arbejde vil gennem projektet blive tydeliggjort. Det skal synliggøres for de forskellige parter, hvad egen og andres rolle er i arbejdet med forbyggende kriminalitet i Greve Nord på individ og gruppeniveau. Projektet vil se på Gadeteamets arbejde i Nord og skabe bedre sammenhæge til Greve Nord projektet og andre kommunale og private institutioners arbejde med børn og unge i området. Det skal præciseres, hvor det er godt at samarbejde omkring de unge, men også klarlægge afgrænsninger i samarbejdet til gavn for den unge. Greve Gadeteam Greve Nord projektet Andre Kommunale og private institutioner Projektet vil tage afsæt i Helhedsplanens indsatsområde 1(boks 1) og Gadeteamets arbejde ud fra KFI s formål (boks 2). Opgaver og samarbejdsrelationer omkring børn og unge i området skal forbedres ved at fremme det gode samarbejde og tydeliggøre Gadeteamets arbejde i Greve Nord. 7

8 Boks 1 Formålet med indsatsen er at supplere den kommunale indsats overfor socialt udsatte familier og unge lokalt i boligområderne. En boligsocial indsats kan understøtte kommunens forebyggende indsatser, fordi den er tæt på beboerne. Indsatsen skal ske i et tæt samarbejde med relevante kommunale tilbud, eksempelvis dagsinstitutioner, skoler og fritidstilbud. (Helhedsplan for Greve Nord Projektet 2012-2016, Indsatsområde 1: Børn, unge og familier, side 9) Boks 2 KFI s Formål er at forebygge og nedbringe forekomsten af kriminalitet og uhensigtsmæssig adfærd blandt børn og unge i kommunen. Der arbejdes ud fra følgende principper: Den, der ser et barn i vanskeligheder, har ansvar for, at der igangsættes handlinger for at støtte barnet. Vi løser så vidt muligt problemer lokalt og i normalsystemet. Vi løser opgaven i fællesskab. Vi inddrager altid forældrene, når deres børn har behov for hjælp, støtte eller kontrol. Vi har altid fokus på familiernes og børnenes ressourcer. Indsatsen vil resultere i, at fagfolk og andre, der er i berøring med kriminalitetstruede børn og unge opnår øget kendskab til det kriminalitetsforebyggende arbejde og bedre viden om, hvornår og hvordan de kan inddrage samarbejdspartnere i arbejdet med børn og unge, som de er i kontakt med i forskelligartede situationer. at KFI og herunder Gadeteamet får en mere aktivt koordinerende rolle i det kriminalitetsforebyggende arbejde med børn og unge i Greve Nord. 8