Bedriftens grønne rammer

Bedriftens grønne rammer - placering og formgivning af de grønne elementer på bedriften vfl.dk

Titel: Forfattere: Bedriftens Grønne Rammer - placering og formgivning af de grønne elementer på bedriften Kræn Ole Birkkjær, Cammi Aalund Karlslund, Katrine Kracht og Anna Dorte Nørgaard; Videncentret for Landbrug Udgave: 1. udgave, december 2013 Oplag: Layout: Tryk: 1000 stk. Anna Dorte Nørgaard, Videncentret for Landbrug GP-Tryk A/S Den grønne ramme om bedriften afgrænser produktionsanlægget og skaber læ og rum for gårdspladser, have og privatliv. Siloerne viser på en meget enkel og harmonisk måde, at der er en landbrugsproduktion bag beplantningen. 2 Bedriftens grønne rammer

Baggrund for pjecen Pjecen henvender sig til landmænd og rådgivere. Den gør opmærksom på mulighederne i bedriftens grønne rammer, og den skal ses som inspiration til placering og formgivning af bedriftens grønne elementer. Bedriftens grønne rammer består af de grønne elementer i bedriftens omgivelser, både tæt på bygningsanlæggene og ude på markarealerne. Det er fx boligens have eller beplantningen omkring veje, pladser og bygninger, ligesom det også kan være læhegn, vildtstriber og overdrev. Dyrkningsfladen er også et grønt element, men denne beskrives ikke i pjecen. Bedriftens grønne rammer er en væsentlig del af bedriftens visitkort udadtil. Den signalerer langt hen ad vejen bedriftens professionalisme,ligesom den signalerer bedriftens værdier vedrørende fx åbenhed og biodiversitet. Formålet med de grønne rammer og elementer er typisk at skabe læ for vinden og afskærme for indkig eller udkig. Derudover kan formålet også være at skabe levesteder for dyr og planter og rekreative og harmoniske omgivelser og landskaber med herlighedsværdi. Vi kender alle eksempler på bedrifter, hvor visitkortet udadtil ikke er helt optimalt. Det kan fx skyldes rod af gamle maskiner og byggematerialer, eller det kan være ufærdige udearealer med tilgroede jordbunker eller læhegn, der ikke plejes. Pjecen beskriver, hvordan de grønne rammer omkring bedriftens udendørs funktioner også kan være med til at skabe orden, struktur og overblik omkring bedriften, så den fungerer godt og rationelt indadtil, og så den syner af professionalisme udadtil. Bedriftens grønne rammer 3

Læhegn Tiltag for biodiversitet og sammenhængendde natur fx markstriber Infrastruktur - veje og pladser Zone 1 - privat Tekniske anlæg - fx plansilo, gyllebeholder og regnvandsbassin Ledelinjer Zone 2 - produktionsanlæg Eksisterende natur som fx skov og vandløb 4 Bedriftens grønne rammer Zone 3 - markarealerne Illustrationen viser de 3 zoner på bedriften, og den viser nogle af de grønne elementer, som kan findes på en bedrift, og som beskrives i denne pjece.

Bedriftens tre zoner I denne pjece inddeles bedriftens grønne rammer i tre zoner. De tre zoner rummer forskellige grønne elementer, som tilsammen karakteriserer og udgør bedriftens grønne ramme. Pjecen gennemgår de grønne elementers funktioner og beskriver, hvad man kan være opmærksom på ved udformningen af dem. De grønne elementer i de tre zoner: Zone 1 - Det private rum - side 6-7 Haven Gårdspladsen Zone 2 - Produktionsanlægget - side 8-13 Driftsbygningerne Infrastrukturen - veje og pladser Mellemrummene mellem bygningerne Tekniske anlæg Zone 3 - Markarealerne - side 14-19 Læhegn Ledelinjer Midlertidig oplagring Infrastrukturen - veje og stier Eksisterende natur Tiltag for biodiversitet Her ses de 3 zoner på en konkret bedrift: Zone 1 - Det private rum Zone 2 - Produktionsanlægget Zone 3 - Markarealerne Økologisk malkekvægbedrift ved Thisted med klar anlægsorden. TM Luftfoto, Jan Kay. Bedriftens grønne rammer 5

Zone 1 - Det private rum Haven Den grønne ramme omkring bedriftens private rum er ofte et af de grønne elementer i landskabet, der tiltrækker sig meget opmærksomhed. Derfor er det interessant at se på, hvordan denne ramme tager sig ud udefra. Rammerne ligger ofte som beplantningsøer i landskabet, der rummer høje og gamle træer. Det er typisk her, man finder den oprindelige ejendom, der er udgangspunktet for bedriften. Her er der gjort meget ud af at skabe læ, praktiske rammer og herlighedsværdi for livet i og omkring boligen. Bevar det oprindelige Hvis den private zone skal være et karakteristisk træk for bedriften, der gør den synlig, så kan det være en fordel at gøre noget ud af at bevare de gamle træer og andre grønne elementer omkring den oprindelige ejendom og sikre at nye træer er på vej op, før de gamle går til. Detaljering Beplantningen omkring det private rum kan godt være mere detaljeret og forfinet end produktionsanlæggets beplantning. Det er godt, hvis der kan være et samspil mellem beplantningerne i zone 1, 2 og 3, men det gør ikke noget, hvis den private zone skiller sig ud med flere detaljer og et større udvalg af planter og elementer. Her ses et nyt stort produktionsanlæg i sammenhæng med en gammel beplantning, som dannede rammen om den oprindelige ejendom på stedet. Beplantningen er sammen med en nyere læhegnsbeplantning med til at skabe den grønne ramme for det nye anlæg. De grønne rammer om de oprindelige ejendomme i landskabet er meget karakteristiske i oplevelsen af landskabet. Haven er et intimt rum, hvor der indefra skal være herlighedsværdi og rekreationsmuligheder. Her er der plads til detaljer som fx forskellige blomster, små nicher og en variation i beplantningen. Udsigtslinjer Den grønne ramme omkring den private zone kan med fordel udformes med åbninger eller tiltag rettet mod spændende udsigter til zone 2 og zone 3, fx til afgræsningsfolde, fortidsminder eller en ådal. Beplantningen omkring det private rum kan være mere detaljeret og forfinet end produktionsanlæggets beplantning. De grønne rammer om de oprindelige ejendomme i landskabet er meget karakteristiske i oplevelsen af landskabet. Her ses, hvordan hækken optræder som et mere detaljeret og forfinet element omkring haven. 6 Bedriftens grønne rammer

Gårdspladsen Gårdspladsen er ankomsten til gården. Den byder velkommen og giver sammen med den ydre afgrænsning af gården et førstehåndsindtryk. Størrelse og indretning Sørg for god plads til de nødvendige funktioner som parkering og vendeplads. Det er vigtigt at tænke bilen og evt. andre køretøjer som målestok, så pladsen ikke bliver for snæver, og så anvendelsen bliver logisk. Sørg for en balance mellem gårdspladsens og stuehusets størrelse, så vil anlægget opleves mere harmonisk. Gør gerne indretningen helt enkel, så den afspejler den enkle funktion. Afgrænsning Skab en tydelig overgang i fx materialeskift mellem gårdsplads og omgivelser. Det medvirker til at signalere struktur og orden, ligesom det kan strukturere og markere bevægelsesmønstret. Zone 1 - Det private rum Her ses en flot ankomstvej til den private gårdsplads, som er skabt af enkle materialer som grus og bøgepur flankeret af store enkeltstående træer og græsarealer. Materialer Vælg få og robuste materialer, der kan holde til den aktuelle trafik på gårdspladsen. Man kan kombinere materialer fra det private rum med materialer fra produktionsanlægget for at skabe en sammenhæng. Der kan fx vælges den samme grusbelægning, den samme farve på vinduer eller en gennemgående beplantningstype. Vold og lav buskbeplantning som grønt element mellem zone 1 og 2 Zone 2 - Produktionsanlægget Zone 1 - Det private rum Her ses en veldefineret overgang mellem græs og herregårdsgrus adskilt af ubehandlet fladjern. Gårdspladsen er meget enkelt indrettet med en grønning med træer som eneste opdeling og med en sammenhængende lav beplantning som afgrænsning. En vold er foreslået som adskillelse mellem den private gårdsplads og produktionsanlæggets gårdsplads. Bedriftens grønne rammer 7

Zone 2 - Produktionsanlægget Driftsbygningerne Den grønne ramme omkring driftsbygningerne, kan skabe orden og struktur, og den kan skabe læ og afskærme for indkig. Den kan også skabe sammenhæng mellem driftsbygninger og landskab, ligesom den kan være et levested eller en spredningskorridor for vilde dyr og planter. Detaljeringsgrad Der vil ofte være en stor forskel på omfanget og detaljeringsgraden i den grønne ramme omkring det private rum i zone 1 og produktionsanlægget i zone 2. Selvom det skal hænge sammen, så er det også en fordel at synliggøre en forskel mellem de to funktioner i en eventuel beplantning, så den ene signalerer bolig, og den anden signalerer produktion. Her ligger et stort husdyranlæg i et meget åbent landskab med begrænset beplantning. Anlægget er i sig selv udformet under hensyn til landskabet, og en ekstra ramme af beplantning er derfor ikke nødvendig. Struktur Inde på selve produktionsanlægget må de grønne elementer gerne have en stram og enkel struktur, der understøtter produktionsanlæggets logistik og produktion, så man opnår en naturlig overgang mellem produktionsareal og landskab. Beplantningsmønster Nutidens store produktionsanlæg fylder meget i landskabet, så grønne rammer omkring anlægget påvirker også landskabet rigtigt meget. Det er vigtigt at vurdere, om landskabet er bedst tjent med punktbeplantning eller med en sammenhængende beplantning (se illustration samme side). Punktbeplantning Den grønne ramme omkring driftsbygningerne er ofte et grønt hegn eller en række af enkeltstående træer, der følger anlægget. Det kan dog også være en klynge af træer og buske, der placeres på afstand af driftsbygningerne. Denne form for beplantning kan fx overvejes, hvis der er tale om et stort produktionsanlæg i et meget åbent landskab. Læs mere om landskab og driftsbygninger i: Guide til helheds- og udviklingsplaner for landbrugets bygningsanlæg på www.landbrugsinfo.dk. Her er etableret et levende hegn hele vejen rundt om produktionsanlægget. Denne form for afskærmende beplantning er ofte et vilkår i anlæggets miljøgodkendelse, men det er måske ikke altid nødvendigt, hvis bygningsanlægget er velstruktureret og tilpasset til landskabet som i dette tilfælde. Illustrationene viser forskellige måder at placere og formgive de grønne elementer omkring de samme driftsbygninger. Den ene illustrerer en sammenhængende, omkransende beplantning, som udadtil er stram og ensartet, mens den anden illustrerer en punktbeplantning med bløde former, som er placeret på udvalgte steder omkring driftsbygningerne. 8 Bedriftens grønne rammer

Produktionsanlægget set på afstand Det er en god ide at se på bedriften fra distancen og vurdere, hvordan der skabes de bedste grønne rammer set fra forskellige synsvinkler. Løsningerne kan variere fra side til side. Inspiration fra omgivelserne Særligt til den ydre, grønne ramme, der møder landskabet, kan der hentes inspiration til udformningen og indholdet fra de grønne rammer i omgivelserne i zone 3. Man kan se efter de grønne rammers omfang, form, placeringsmønster, beplantningstype mv. Fremtidssikring Den grønne ramme om driftsbygningerne kan fremtidssikres i forhold til eventuelle udvidelser af produktionsanlægget. I driftsbygningernes udvidelsesretning kan man fx vælge midlertidige, grønne elementer som græsovergange, vildtstriber og insektvolde. Zone 2 - Produktionsanlægget Her består den grønne ramme på den ene side af driftsbygningerne af klynger af træer og buske på strategiske steder (se foto ovenfor). På den anden side består den til gengæld af et levende hegn, som udgør en rygrad for anlægget (se foto nedenfor). Vedligeholdelse Det er en god ide at vedligeholde den grønne ramme, så den fremstår klar og præcis, uanset om det er et græsareal, et befæstet areal eller et beplantet areal. Det signalerer professionalisme og ordentlighed. Her ses et eksempel på en punktbeplantning, der forankrer driftsbygningerne i landskabet. Her ses i forgrunden en transparent afskærmning af en driftsbygning, mens der i baggrunden ses en tæt beplantning som ryg for bygningen. Bedriftens grønne rammer 9

Zone 2 - Produktionsanlægget Infrastrukturen - interne veje og pladser Den grønne ramme om veje og pladser kan være med til at skabe struktur, overblik og orden for trafik og parkeringsforhold. Samtidig kan den skabe læ og afskærme pladser, der anvendes til maskiner eller anden opmagasinering. Planlægning Ved nybyggeri bør bygningsanlæg, infrastruktur og beplantning planlægges på samme tid, så udearealerne og dermed de grønne rammer ikke ender som uigennemtænkte løsninger med uafklarede jordbunker og pladser. Jordbunkerne kan ved en gennemtænkt bearbejdning anvendes som et flot grønt element, der giver struktur. Overskudsjord ender ind i mellem som uigennemtænkte og tilfældigt placerede bunker, der kommer til at ligge der i lang tid. Det sender ikke de bedste signaler til omgivelserne. Markering Hovedfærdselsåren og andre betydningsfulde veje på anlægget kan fx fremhæves vha. slået græs i rabatten, markeringstræer, et blomstertæppe eller en insektvold. Vær opmærksom på, at alléer tiltrækker fokus og ofte signalerer herlighedsværdi. Så hvis anlægget ønskes nedtonet i omgivelserne, så undlad alléen. Skab orden Det signalerer orden og struktur, når der er en tydelig afgrænsning af overgangen mellem befæstede arealer og omgivelser. Forsøg derfor at være grundig med udformningen og vedligeholdelsen af kanter. Her ses et produktionsanlæg, hvor man bevidst har fravalgt at etablere en allé af hensyn til det omgivende landskab. Til gengæld slås en græskant langs hovedankomstvejen, som leder og markerer ankomsten. Her ses et forslag til en insektvold og vildtstribe langs ankomstvejen til en landbrugsejendom som supplement til allétræerne. 10 Bedriftens grønne rammer

Rum til opmagasinering Skab struktur og orden ved at benytte grønne rammer til at skabe udendørs rum til fx opmagasinering. Der kan fx plantes en grøn ramme omkring en plads, så den bliver et grønt maskinhus. Sørg for at skabe god plads. Arbejdsarealer Forsøg så vidt muligt at adskille funktioner i planlægningen af infrastrukturen, så fx mælkebil, grovfoder og dyr ikke krydser hinanden. Sørg for rigelig plads til hver enkelt funktion, så arbejdsgangene bliver optimeret. Enkelhed i indretningen Driftsbygningernes store linjer og enkelhed bør fastholdes i indretningen af udearealerne. Begræns derfor antallet af nye elementer. Zone 2 - Produktionsanlægget Der er altid behov for oplagringsplads til fx affald, byggematerialer og maskiner. Hvis pladsen ikke skabes bevidst, kommer det som på billedet let til at se rodet og ustrukturet ud, og det påvirker omgivelserne negativt. Tilpasning Tilpas de grønne rammer til lokalområdets karakter. I det meget åbne landskab bør man overveje, om åbenheden skal fastholdes (se også afsnit om driftsbygninger). Her ses et forslag til beplantning omkring et produktionsanlæg. Der foreslås parantes-formede hegn, som sammen med driftsbygningerne skaber nogle afskærmede pladser til fx vendepladser og gyllebeholdere. Fra Realdanias idekonkurrence Fremtidens Landbrugsbyggeri. Her ses et produktionsanlæg, der med et materialevalg af græs og asfalt har skabt en enkel og klar indretning af produktionsanlæggets infrastruktur. Det signalerer en tydelig struktur, og det udstråler samtidig orden. Her er der i planlægningen af anlægget sørget for god plads. Her ses et velafgrænset, grønt element med buske og træer, som er med til at skabe struktur og orden på produktionsanlæggets befæstede arealer. Det grønne element kan udformes på forskellige måder. Det kunne også være et bøgepur eller en græsgrønning afgrænset af betonkantsten. Bedriftens grønne rammer 11

Zone 2 - Produktionsanlægget Mellemrum mellem bygninger Mellem produktionsanlæggets bygninger opstår der forskellige mellemrum. Nogen har en egentlig funktion, som fx vendepladser, opmagasineringspladser og arbejdspladser, som beskrevet i forbindelse med infrastrukturen. Andre mellemrum er bare mellemrum uden funktion. Mellemrum giver lys og luft til produktionsanlægget, men de kan også have en tilbøjelighed til at blive forsømte restarealer, hvis der ikke er en struktur og disciplin for anvendelsen og vedligeholdelsen. Planlægning Ved nybyggeri er det vigtigt at udtænke mellemrummenes funktion og bearbejdning allerede ved planlægningen af bygningsanlægget. Den præcise planlægning af arealer til transport, arbejdsplads, vendeplads, oplagring, parkering mv vil tydeliggøre, hvor mellemrummene vil opstå. Udfra det kan man afgøre, om man fx ønsker noget grønt i mellemrummene. Overflader og materialer Vælg overflader eller materialer, som er forholdsvis nemme at vedligeholde. Som hårde overflader kan der fx vælges beton, asfalt eller stabilgrus. Som grønne overflader kan der fx vælges armerede fliser, hvor der kan vokse græs imellem, eller der kan vælges et græsareal eller et areal med en helt anden beplantning. De store linjer og orden Mellem store, ensartede driftsbygninger er det godt at fastholde de store linjer ved at vælge en ensartet overflade. Det kan både være bunddække, buske eller træer. Vælg de løsninger, som man kan overse at vedligeholde. Udearealerne er en vigtig del af førstehåndsindtrykket og visitkortet på en bedrift. Regnvand Afhængigt af bygningernes anvendelse kan man evt. overveje at skabe en profil i mellemrummet, som gør den anvendelig til opsamling af overfladevand ved store regnskyl. Mellemrummet giver lys og luft til staldene og er passage for køerne. Her er valgt at anlægge et græsareal på det overskydende areal. Det giver et behageligt miljø, hvor de dominerende byggematerialer og befæstede arealer nedtones. Illustrationerne viser forskellige måder at formgive grønne elementer på. Den ene illustrerer en stram formgivning af fx regnvandsbassin og beplantning, mens den anden illustrerer en mere tilfældig formgivning. Indenfor et produktionsanlæg, hvor bygninger og infrastruktur er helt retvinklet, vil det være naturligt at vælge den stramme formgivning. Den anden formgivning vil være en mulighed, hvis der er tale om et regnvandsbassin eller en beplantning lidt afsides beliggende. Her vil man også kunne benytte dem som rekreative elementer. Illustrationen viser et forslag til, hvordan der i mellemrummet mellem bygninger kan etableres et profil, der kan optage store mængder af overfladevand ved store regnskyl. 12 Bedriftens grønne rammer

Tekniske anlæg På produktionsanlægget findes typisk forskellige tekniske anlæg som fx gyllebeholder, plansilo, kornsilo, pileanlæg og bassiner til regnvandsopsamling. Grønne rammer om de tekniske anlæg kan bidrage til at afskærme de ofte dominerende anlæg både visuelt og fysisk og dermed bidrage til en landskabelig tilpasning og fysisk barriere. De grønne rammer kan tilsvarende være med til at skabe læ og levested for dyr og planter. Gyllebeholder Det er vigtigt, at gyllebeholdere placeres med omtanke for ikke at virke for dominerende i landskabet. Overskudsjorden fra udgravningen bør indtænkes i placeringen og betragtes som et aktiv for beholderens indpasning i landskabet og ikke være en jordbunke, der er tilovers eller til besvær. Zone 2 - Produktionsanlægget Her ligger gyllebeholderen meget åbent, så en vold vil virke voldsom på denne lokalitet. Her kan en lav beplantning af buske evt. være en ide. Placer så vidt muligt gyllebeholdere i tilknytning til en eksisterende beplantning eller et andet landskabselement som fx en bakke, så gyllebeholderen får en tilknytning til landskabet. Afskærm gyllebeholdere med volde eller beplantning. Formgiv vold eller beplantning med udgangspunkt i landskabets øvrige struktur og beplantning. Hvis farven på selve gyllebeholderen og på en eventuel overdækning holdes i nuancer, der ikke er iøjnefaldende, kan det også være med til at nedtone anlægget. Gyllebeholderen kan graves ind i terrænnet, eller den overskydende jord fra udgravningen kan anvendes som en afskærmende vold. Regnvandsbassin Formgiv regnvandsbassiner med udgangspunkt i de tekniske anbefalinger. Hvis det er teknisk muligt, kan der arbejdes med en form, der følger landskabets højdekurver og beplantning. Det er evt. også muligt at skabe et rekreativt område i tilknytning til den private zone (se illustration på modsatte side). Læs mere om gødningsbeholdere i landskabet på landbrugsinfo.dk. Her ses et regnvandsbassin for et stort produktionsanlæg. Bassinet er et teknisk anlæg, men det kan også have en værdi for fx biodiversitet. Bedriftens grønne rammer 13

Zone 3 - Markarealerne Læhegn Hegn langs marker og bygninger plantes ofte for at skabe læ på markarealerne. Hegnet kan dog også have funktion som levested for dyr og planter og betydning for landskabets karakter og dermed landskabsoplevelsen. Læhegnet kan desuden have en rekreativ funktion som stiforbindelse ud i landskabet. Overgangszoner Overvej at give plads til minimum 1 meter udyrkede overgangszoner mellem hegn og mark. Denne zone, som også kaldes fodposer, er vigtig for mange fugle, smådyr og insekter. Hegnstype og hegnspleje Formgiv og vedligehold hegnet, så det passer til det lokale landskab. Skal det være et bølgehegn, buskhegn, herregårdshegn, naturhegn eller blomster-bær-nøddehegn? Hent inspiration i faktaarket om hegnspleje på www.landbrugsinfo.dk. Her har hegnet en landskabelig funktion som et element, der skaber en gennemsigtig overgang mellem forskellige rum i landskabet. Hegnet er med til at skabe landskabets karakter. Undlad evt at klippe hegnene helt tæt, så de får lov at buske sig naturligt. Det skaber mere bløde former i landskabet og giver en modvægt til produktionslandskabets skarpe kanter. Adgang langs læhegn Skab adgang til det åbne land langs hegnene som en rekreativ mulighed for lokalområdet. Der kan evt. plantes træer og buske med frugt og bær. Åbenheden er et godt visitkort for bedriften. Her har hegnet en kombination af træer og buske samt en fodpose, der skaber gode forhold for dyr og planter samt evt. stiforbindelse. Herregårdshegnet varierer mht. arter og struktur. Blomster-bær-nøddehegn er især flot om foråret, hvor det blomstrer. 14 Bedriftens grønne rammer

Ledelinjer Ledelinjer etableres for at fungere som drivveje for fx køer og får, der skal ledes fra stald til afgræsningsarealer. Ledelinjernes primære formål er at lede husdyrene sikkert frem og tilbage, men de kan med nogle ekstra elementer også skabe levesteder for dyr og planter og dermed bidrage til at skabe sammenhæng mellem naturområder, ligesom de kan bidrage til landskabsoplevelsen. Flere funktioner Overvej at skabe flere funktioner i ledelinjen ved at udlægge en zone med fx hegn, træer, insektvold eller vildtstriber langs selve drivvejen. Zone 2 - Markarealerne Her ses køer på vej fra malkning til græs. Her kunne man fx etablere en beplantning, som køerne kan bruge som ledelinje, samtidigt med at de får læ. Man kan udforme det som små spredte klynger af træer eller som lave buske, så det stadig er muligt at kikke gennem beplantningen. Derved bevares oplevelsen af det store, åbne landskab, og man bibeholder muligheden for opsyn med køerne. Inspiration fra omgivelserne Ledelinjens placering og udformning kan med fordel tage udgangspunkt i eksisterende elementer i landskabet, såsom læhegn, beplantning eller højdekurver. Høje eller lave elementer Afhængigt af landskabets lokale karakter kan man vælge, om det supplerende tiltag skal være højt eller lavt, dvs om det skal være synligt på afstand. I landskaber der ønskes åbne, kan man fx vælge lave tiltag som insektvolde eller vildtstriber, mens man kan vælge læhegn, hvis man fx ønsker at skabe læ. Tilskudsordninger Husk, at hvis man søger tilskud til levende hegn, så kan man opnå et højere tilskud, hvis der samtidig laves vildtstriber langs hegnet. Men hvis et hegn er lavet med tilskud, så er man også forpligtet til at bevare det i en vis årrække. Læs om tilskudsordningen på www.naturerhverv.dk. Her ledes køerne af et skel i marken. Skellet kunne udgøres af en vildtstribe eller et læhegn afhængigt af, om landskabet understreges bedst af et lavt eller højt element. Her ses et forslag til en insektvold langs en eksisterende vej. Insektvolden vil markere vejen og skabe struktur på markfladen. Bedriftens grønne rammer 15

Zone 3 - Markarealerne Midlertidig oplagring Den midlertidige oplagring af fx ensilagestakke, halm og wrapballer er ofte meget synlig og markant i landskabet, både når den ligger ved produktionsanlægget og ude på markarealerne. Undgå, at det skæmmer Nogen folk synes, at oplagringen ødelægger landskabsoplevelsen, mens andre synes, det understreger landskabet og hører med til fortællingen om landbrugsproduktion. Tilstræb, at opbevaringen skæmmer så lidt som muligt. Det gøres i høj grad ved at holde orden og ved at placere opbevaringen godt, så det fx ikke påvirker udsigter negativt. Stakken af halmballer har et stort omfang og tiltrækker øjets opmærksomhed som et særligt element i landskabet. Tilpasning Vær bevidst om at placere de midlertidige anlæg med omtanke for det omgivende landskab og dets markante karaktertræk. Det er oplagt at benytte bygninger eller landskabselementer som fx beplantning, jorddiger eller terrænskifte som rygrad for oplagringen. Halmballerne er placeret langs en beplantning, som skaber rygrad for elementet. Åbningen i rækken skaber en interessant komposition, som tiltrækker opmærksomhed. Alternativ landskabsoplevelse Oplagringen af fx wrap- og halmballer kan med en præcis placering og struktur være med til at understrege landskabet og give en spændende landskabsoplevelse. Ensilagestakke med plastic og dæk er et fremmed element i det åbne land. Den mørke farve og placeringen langs beplantning er med til at nedtone dem. Det er vigtigt at holde orden ved at rydde op i fjernet plastic og dæk. Her er en plastic-inddækket oplagring mellem produktionsanlægget og offenlig vej. Oplagringen er præcis og velholdt, ligesom græsarealet holdes. Wrapballer er med deres lyse farve og plastic svære at gemme. Det er derfor interessant at placere dem i kompositioner, der markerer landskabet. 16 Bedriftens grønne rammer

Infrastrukturen - veje og stier Infrastrukturen i det åbne land består af både veje, markveje og stier. Infrastrukturen er ofte omkranset af grønne elementer som levende hegn, vejtræer og grøfter. Disse elementer er ofte en meget karakteristisk del af landskabets grønne ramme, og de har stor betydning for oplevelsen af landskabet og dets rekreative værdi. De spiller desuden en væsentlig rolle som levested for dyr og planter. Tiltag langs veje og stier Langs veje kan der etableres vildtsstriber eller blomstrende arealer, hvor dyr, planter eller forbipasserende kan få glæde af tiltagene. Der kan også plantes bærbuske og frugttræer, ligesom der kan stilles bistader eller insekthoteller op. Det kan være på ukurante markarealer, som udgør mindre rentable dyrkningsflader. Allé-træer Allé-træer giver en flot landskabsoplevelse, ligesom de markerer en retning. De bidrager dog ikke i sig selv til biodiversiten, så det kan være en god ide at supplere alléen med flere grønne elementer, som nævnt ovenfor. Ved nyplantning er det vigtigt at fremtidssikre afstanden til den fremtidige trafik. Zone 2 - Markarealerne Giv offenlig adgang til områder, der ellers ikke er tilgængelige. Det kan være et godt visitkort udadtil. Spor i Landskabet er en frivillig etablering af vandrestier på privat jord, både i skove og i det åbne land. Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem friluftslivets udøvere og lodsejerne bl.a. ved at skabe forståelse og interesse for produktionen i landbruget. Det er muligt at søge tilskud til op til 50% af materialerne til etablering. Læs mere på http://www.spor.dk/. Et alternativ til de traditionelle allé-træer kunne være en række med frugtbuske eller mindre frugttræer. De kan kombineres med bistader eller insekthoteller, som kan lokke de bestøvende insekter til. Adgang til det åbne land Overvej om der er mulighed for at etablere mindre stier som fx Spor i Landskabet i skov eller langs hegn og markskel. Det kan give lokalområdets indbyggere eller andre besøgende mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelige for offentligheden. Det kan være et godt visitkort for landbruget udadtil. Skab evt. en bræmme med blomster på ukurante markarealer til glæde for indbyggere i lokalområdet. Bedriftens grønne rammer 17

Zone 3 - Markarealerne Eksisterende natur Den eksisterende natur som fx naturbeskyttede 3 arealer og Natura 2000 arealer udgør en væsentlig del af de synlige grønne elementer, man ser i det åbne land. Dvs. de grønne elementer ved fx søer, vandløb, overdrev og heder. Denne natur er kernen for den eksisterende biodiversitet af dyr og planter, og det er denne natur, der kan være udgangspunktet for at øge biodiversiteten. Jo større arealer, jo mere variation, og jo mere sammenhæng, desto flere dyr og planter kan der være. Rygrad for de grønne elementer Lad den eksisterende natur være kernen for bedriftens grønne ramme, ligesom den er kernen for den eksisterende biodiversitet. Brug den eksisterende natur og de grønne elementer heri som rygradden for nye grønne rammer. Lad de grønne elementers proportioner, omfang og beplantningstype være inspirationen for nye grønne elementer i området. Åbent landskab Hvis den eksisterende, grønne ramme er præget af store, åbne landskaber med store beplantningsøer med bløde former, så forsøg at gentage det mønster, og forsøg fx at undgå helt monotone, tætklippede læhegn. Her ses et naturbeskyttet overdrevsareal som udgør et markant grønt element på den ensartede dyrkningflade. Denne type natur udgør kernen for både eksisterende og ny natur, og der kan med fordel skabes sammenhæng fra dette element til andre grønne elementer vha fx vildtstriber, levende hegn eller insektvolde. Brandmandens lov omsat til prioritering af naturen Bevar - beskyt genopret/plej - nyetabler 1. Bevare og redde den endnu uskadte natur, dvs. sikre den eksisterende, værdifulde natur. Dernæst satses på at: 2. Reducere den skadelige påvirkning og beskytte naturen med bufferzoner, udyrkede arealer m.m. Først efter den bevarende og reducerende indsats skal landmanden til at: 3. Genopbygge delvist ødelagt natur. Det er vha. naturgenopretning og pleje, og slutteligt skal det vurderes, om der er behov for at: 4. Nyetablere nye naturområder i sammenhæng med de eksisterende. 18 Bedriftens grønne rammer En udyrket zone langs læhegn forbedrer vilkårerne for vildtet, beskytter biotoperne og kan forbinde eksisterende naturområder.

Tiltag for biodiversitet Tiltag som fx vildtstriber og insektvolde kan etableres på og langs dyrkningsflader for at skabe levesteder for dyr og planter. De kan samtidig skabe sammenhæng mellem eksisterende levesteder, og de kan skabe variation i oplevelsen af et ellers ensartet landskab. Tiltagene kan også forbedre jagtmuligheder og skabe adgang til det åbne land og dermed have en rekreativ funktion. Sammenhæng mellem naturelementer Placér vildtstriber og insektvolde, så de binder den eksisterende natur sammen. Det anbefales at kombinere insektvolden med andre vildtstriber, da det giver en større effekt, end hvis tiltagene laves enkeltvist. Vildtstriber og insektvolde kan etableres enkeltvist eller i en kombination, men vær opmærksom på reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Lavt alternativ til det høje levende hegn Overvej at vælge lave elementer som fx vildtstriber, insektvolde og remiser som tiltag for biodiversiteten i meget åbne landskaber, hvor et højt grønt hegn ville blokere de åbne udsigter. Remiser Remiserne er små, tilplantede arealer, som kan etableres på dyrkningsflader, der er besværlige at dyrke. Det kan fx være i markhjørner eller fugtige lavninger i marken. Remisens formål er at være et skjulested, hvor vildtet kan opholde sig i fred. Zone 2 - Markarealerne Her ses en vildstribe, en kortslået græsstribe og en barjordsstribe langs et levende hegn. Tilsammen tjener hegn og striber som levested og spredningskorridor for dyr og planter. En insektvold er en lav, græsklædt jordvold, hvor insekter trives. Den tiltrækker jordrugende fugle som agerhøns og sanglærker, ligesom den fremmer en naturlig balance mellem nytte- og skadedyr. Læs mere om vildtstriber og insektvolde i faktaarket Gør markerne til gode levesteder for markvildtet på www. landbrugsinfo.dk. Her ses en insektvold som et lavt element i et stort og åbent herregårdslandskab, hvor den skaber en spredningskorridor for dyr og planter, samtidig med at den skaber variation i den ellers ensartede landskabsoplevelse. Bedriftens grønne rammer 19

Yderligere oplysninger - Fotos og illustrationer Forsideillustration samt illustration midt på side 11: Konkurrenceforslag fra Realdanias konkurrence Fremtidens Landbrugsbyggeri. Foto nederst side 5 er taget af TM luftfoto, Jan Kay. Foto og illustrationer i øvrigt: Videncentret for Landbrug. - Links Guide til helheds- og udviklingsplaner for landbrugets bygningsanlæg, www.landbrugsinfo.dk Vejledning til Natur, Miljø og Landskabsplan, www.landbrugsinfo.dk Natur, miljø og landskab - katalog over fokusområder og virkemidler, www.landbrugsinfo.dk Gødningsbeholdere i landskabet, www.landbrugsinfo.dk Forskellige miljøtiltag, www.landbrugsinfo.dk Gør markerne til gode levesteder for markvildtet, www.landbrugsinfo.dk Tilskud til beplantning, www.naturerhverv.fvm.dk Faktaark om hegnspleje, www.landbrugsinfo.dk Spor i landskabet, www.spor.dk