Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune. Vandhandleplanen implementerer statens Vandplan for Hovedopland 2.3- Øresund inden for Frederiksberg Kommune Baggrunds materiale Forsidefoto Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside og fra Frederiksberg Kommunes Bygge-, Planog Miljøafdeling. Norskesøen i Søndermarken Endelig vedtagelse Kommunalbestyrelsen har d. d. x.x. 2015 vedtaget vandhandleplan 2014-2016 for Frederiksberg Kommune. De statslige vandplaner implementeres i 1. planperiode via de kommunale vandhandleplaner. Udkast til vandhandleplanen har været i en 8 ugers offentlig høring i perioden 19. marts 2015 til 19. maj 2015. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune 2012-2016

INDHOLD 1. Indledning 1 2. Vandhandleplan for Frederiksberg Kommune 2012 3 2.1 Overfladevand i Frederiksberg Kommune 3 2.1.1 Overfladevandområder i nabokommunerne 3 2.2 Grundvand i Frederiksberg Kommune 5 3. Principper for grundvandsbeskyttelse 7 3.1 Retningslinjer for grundvand i statens vandplaner 7 3.1.1 Generelle retningslinjer 7 3.1.2 Indvinding og prioritering 7 3.1.3 Placering og indretning af anlæg 7 3.1.4 Byudvikling 7 3.2 Mål, strategi og retningslinjer i Frederiksberg Kommune 8 3.2.1 Mål 8 3.2.2 Strategi 9 3.2.3 Retningslinjer 9 Bilag: Baggrund for statens vandplaner, Resume af vandplanen for Hovedopland 2.3 Øresund og Forhold til anden relevant planlægning

1-1 1. INDLEDNING Implementeringen af EU s Vandrammedirektiv sker i Danmark i henhold til Miljømålsloven 1. Miljømålsloven foreskriver, at staten udarbejder vandplaner for hver af de 23 vandoplande, Danmark er inddelt i, og at hver kommune udarbejder en vandhandleplan til implementering af statens vandplaner. Formålet hermed er at opnå såkaldt god økologisk tilstand/godt økologisk potentiale i vandløb, søer, grundvand og kystvande senest i 2027. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode i 3 perioder (2009-2015, 2015-2021 og 2021-2027). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. Denne første vandhandleplan for Frederiksberg Kommune skal være vedtaget endeligt senest rettes og vil være gældende frem til næste planperiode, der efter Miljømålsloven skal indledes senest den 22. december 2015, med vedtagelse af kommunale vandhandleplan tilhørende 2. planperiode senest den 22. december 2016. Vandhandleplanen må ikke stride imod de statslige vandplaner, og andre kommunale planer må ikke stride imod vandhandleplanen. Som det ses af figur 1 indgår de statslige vandplaner og de kommunale vandhandleplaner nu øverst i planhierarkiet i plansystemet i Danmark for henholdsvis stat og kommuner. STAT LANDSPLANLÆGNING Regeringens politik Landsplanredegørelser Oversigt over statslige interesser Landsplandirektivet, Fingerplan 2007 SEKTORPLANER Vandplan Natura 2000-planer Trafikplan REGIONALE UDVIKLINGSPLANER Regionens visioner Sektorplaner: Råstofplan REGION HOVEDSTADEN Regionale vækstfora: Erhvervsudviklingsstrategi KOMMUNAL VANDHANDLEPLAN KOMMUNE KOMMUNEPLANER Kommuneplan Planstrategi Arealregulering for by og land LOKALPLANER SEKTORPLANER Spildevandsplan Klimatilpasningsplan Indsatsplan for grundvandsbeskyttel se Figur 1: Plansystemet efter strukturreformen anno 2007 (kilde Planloven i Praksis). Frederiksberg Kommunes vandhandleplan vil derfor fungere som administrationsgrundlag for den øvrige planlægning i kommunen - særligt de beskrevne principper for grundvandsbeskyttelse, som indeholder mål, strategi og retningslinjer for området. 1 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 "Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder" (Miljømålsloven).

1-2 Faktaboks Kommunernes forslag til vandhandleplaner skal være udarbejdet senest 6 måneder efter, at vandplanerne er offentliggjort og senest 1 år efter, skal de vedtages. Vandhandleplanerne ligger over kommuneplanen i det danske plan- og reguleringshierarki. Vandplanerne har en planperiode på 6 år, mens kommuneplanen har en 4-årig planperiode. Første vandplanperiode udløber 22. december 2015. Frederiksberg Kommunes vandhandleplan er det dokument, der implementer den statslige vandplans indsatsprogram til planlagte handlinger. Vandhandleplanen er en overordnet plan for kommunen, dvs. at den ikke skal pege på specifikke projekter/handlinger på ejendomsniveau. Frederiksberg Kommune er placeret inden for det hovedopland i de statslige vandplaner, som er benævnt Hovedopland 2.3 Øresund, jf. figur 2. Frederiksberg Kommune skal derfor i denne vandhandleplan redegøre for, hvordan vandplanen for vandområde 2.3 - Øresund og dens indsatsprogram vil blive realiseret inden for Frederiksberg Kommunes geografiske område på land og indirekte for den kystnære del af vanddistriktet (Øresund). Vandhandleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner 2, som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Ifølge bekendtgørelsen om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner, skal vandhandleplanen indeholde: 1. Oplysning om kommunens indsats i vandplanperioden, herunder realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats (Bekendtgørelsens 4 og 5) 2. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning (Bekendtgørelsens 3) 3. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter (Bekendtgørelsens 4. stk. 2) I forbindelse med udarbejdelsen af samtlige statslige vandplaner har staten foretaget en strategisk miljøvurdering. Da vandhandleplanen for Frederiksberg Kommune alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger for Hovedopland - 2.3 Øresund, skal vandhandleplanen ikke miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer 3. 2 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011 "Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner". 3 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013, Lov om miljøvurdering af planer og programmer.

1-3 2. VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2012 Inden for Hovedopland 2.3 - Øresund findes følgende vandområder: vandløb, søer, kystvande og grundvandsforekomster. I statens vandplan er angivet miljømål for specifikke vandløb, søer og kystvande i Hovedopland 2.3 Øresund. De søer og vandløb, som findes inden for Frederiksberg Kommune, er ikke specifikt målsat i statens vandplan, jf. figur 2 (se s. 4). I statens vandplan er opstillet miljømål for grundvandsforekomsterne, inden for Frederiksberg Kommune, jf. figur 3 (se s. 6). Opnåelse af miljømål er for grundvandsforekomster er udsat til 2. planperiode (2015-2021). 2.1 Overfladevand i Frederiksberg Kommune Figur 2 viser søer, kanaler og rørlagte vandløb i Frederiksberg Kommune. På figuren ses også de omkringliggende overfladevandforekomster, hvor der er flere, som er målsat, bl.a. Utterslev Mose, Damhussøen, Emdrup Sø, Harrestrup Å, Fæstningskanalen, Søborghus Rende samt kystvandene Øresund og Køge Bugt. 2.1.1 Overfladevandområder i nabokommunerne Set i forhold til den placering Frederiksberg Kommune har i Hovedstadsområdet, samt den grundvandsindvinding Frederiksberg Vand A/S foretager, påvirker Frederiksberg Kommune en række vandområder både inden for kommunen og i nabokommunerne, jf. nedenstående Tabel 1. Frederiksberg Kommune er fælleskloakeret og afleder alt spildevand til nabokommunen København, som er delt med den østlige del af kommunen i Hovedopland 2.3 - Øresund og den vestlige del af kommunen i Hovedopland 2.4 - Køge Bugt. Det betyder, at Frederiksberg Kommune påvirker vandområderne i begge hovedoplande via spildevandsafledninger bl.a. via regnbetingede udledninger til vandløbssystemer i spidsbelastningsperioder. Tabel 1: Vandområder Frederiksberg Kommune påvirker via indvinding af drikkevand og afledning af spildevand i nabokommunerne. Vandløb* Søer* Kystvande** Harrestrup Å Damhussøen Øresund (Svanemøllebugten og Sydhavnen) Fæstningskanalen Utterslev Mose Køge Bugt (Kalvebod Strand) Søborghus Rende Emdrup Sø * Påvirkning via spildevandsudledning og indvinding af drikkevand i Frederiksberg Kommune ** Påvirkning via spildevandsudledning i Frederiksberg Kommune De indsatser, som vandplanerne har fastlagt for disse vandområder, indarbejdes i Københavns Kommunes vandhandleplan. Gennem udbygning af de fælleskommunale spildevandssystemer via BIOFOS A/S bidrager Frederiksberg Forsyning A/S til at gennemføre indsatserne for disse vandområder.

1-4

1-5 2.2 Grundvand i Frederiksberg Kommune I henhold til den statslige vandplan for Hovedopland 2.3. - Øresund findes der i Frederiksberg Kommune 2 målsatte grundvandsforekomster, en terrænnær forekomst og en regional grundvandsforekomst. Som det fremgår af figur 3 dækker begge grundvandsforekomster hele Frederiksberg Kommune og strækker sig ind i nabokommunerne. Frederiksberg Vand A/S indvinder grundvand til drikkevandsformål fra den regionale grundvandsforekomst i kalken. I henhold til vandplanerne skal målene for god kemisk tilstand af grundvand især ses i lyset af, at grundvandet påvirker den økologiske tilstand i vandløb, søer og kystvande. Dette betyder at grundvandskvaliteten ikke ses i forhold til drikkevandsanvendelse i statens vandplaner. Særligt i forhold til vandløb, søer, terrestriske naturtyper m.v. har grundvandet en påvirkning af den økologiske tilstand i forhold til både vandmængde og vandkvalitet. Lokal vandindvinding kan sænke grundvandsspejlet til et niveau, som helt eller delvist f.eks. reducerer vandføringen i vandløb, og desuden kan grundvandskvaliteten påvirke vandkvaliteten i vandløb, søer m.v. Vandplanerne fokuserer på grundvand i forhold til påvirkning af vandføringen i vandløb, vandstanden i søer m.v. Da der særligt i det tæt bebyggede Hovedstadsområde sker en intensiv grundvandsindvinding for at skaffe drikkevand til befolkningen, og da de fleste vandløb i området er stærkt kulturpåvirkede, er der i de statslige vandplaner indført en undtagelse i forhold til vandindvindingens påvirkning af vandområder, herunder for Frederiksberg Kommune. Først og fremmest fordi, at indvinding af grundvand til drikkevandsformål prioriteres højst i statens vandplaner. Men undtagelsen skal også ses i lyset af, at en reduceret vandindvinding visse steder i Hovedstadsområdet vil medføre nogle ret betydende konsekvenser for bysamfundene i forhold til stigende grundvandsstand, og dermed nogle uhensigtsmæssige store økonomiske omkostninger samt det at der skal findes erstatnings indvinding et andet sted, hvilket kan være svært og omkostningstungt. Reduktion af vandindvinding skal derfor ikke gennemføres i 1. planperiode i det tæt bebyggede Hovedstadsområde. Det kan derfor antages, at den nuværende vandindvinding på Frederiksberg kan fortsætte uden, at den fører til yderligere påvirkninger af vandområderne. Der er som nævnt ikke fastlagt indsatser for at nå miljømålet for grundvandsforekomsterne i vandplanperioden 2009-2015 på grund af manglende teknisk viden. Det kan dog forventes, at der i næste planperiode vil være fastlagt indsatser i forhold til opfyldelse af miljømålene for grundvandsforekomsterne, og at disse mål skal være opfyldt i 2021 (2. planperiode). I lyset af den mangeårige indsats, der har været og fortsat skal ske i Frederiksberg Kommune for at bevare og sikre den lokale grundvandindvinding til drikkevand, ønsker Frederiksberg Kommune i denne vandhandleplan at fastholde det langsigtede mål om at sikre en god grundvandskvalitet i kommunen, uanset at der i første planperiode ikke er fastlagt indsatser herfor i de statslige vandplaner i denne 1. planperiode. Vandplanen fastlægger en række retningslinjer for myndighedsbehandling af sager med betydning for grundvand. Retningslinjerne træder i stedet for de retningslinjer, der er fastlagt i regionplanerne og er bindende for kommunerne. Disse retningslinjer skal følges i forbindelse med kommunens planlægning og forvaltning inden for grundvandsområdet. Grundvandskvaliteten i Frederiksberg Kommune er fortsat truet af både miljøfremmede og naturligt forekommende stoffer og har dermed langt fra en god økologisk tilstand. I statens vandplan er tilstanden karakteriseret som ringe. Udviklingen går dog i positiv retning og skal denne udvikling fortsætte, er der fortsat behov for en række indsatser på både kort og langt sigt, før målet om en god tilstand kan nås. I Frederiksberg Kommunes udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse (Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse 2014-2018) er fastlagt indsatser i forhold til beskyttelse og forbedring af grundvandskvaliteten. Udkast til indsatsplanen er udarbejdet i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplan, og vil sikre den fremadrettede beskyttelse og forbedring af grundvandet på Frederiksberg.

1-6 Med vedtagelse af vandplanerne er der lagt en ny statslig ramme for beskyttelse og udnyttelse af grundvandsressourcen, og Frederiksberg Kommunes principper for grundvandsbeskyttelse er udarbejdet i overensstemmelse hermed.

1-7 3. PRINCIPPER FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Frederiksberg Kommune vil arbejde for, at grundvandet på sigt opnår målet om en god tilstand. Frederiksberg Kommunes vandhandleplan beskriver i det følgende de mål, strategier og retningslinjer, som kommunen vil arbejde ud fra på grundvandsområdet. Disse skal være i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner, som er nævnt i afsnit 3.1. I afsnit 3.2 er de specifikke mål, strategier og retningslinjer for grundvandsområdet i Frederiksberg Kommune beskrevet. 3.1 Retningslinjer for grundvand i statens vandplaner Der gælder følgende statslige retningslinjer ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker grundvandets tilstand i Frederiksberg Kommune, jf. den statslige vandplan. 3.1.1 Generelle retningslinjer Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. Det skal sikres, at der ikke gives tilladelser og godkendelser, der forhindrer, at vandområderne opnår de miljømål, der er fastsat i den statslige vandplan. 3.1.2 Indvinding og prioritering Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke forhindre opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper (landområder). I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov, bør der som udgangspunkt prioriteres således: 1. Befolkningens almindelige vandforsyning med vand, som skal have drikkevandskvalitet 2. Opretholdelse af miljømæssig acceptabel vandmængde i overfladevandsystemer mv. 3. Andre formål hvortil der ikke er krav om drikkevandskvalitet fx industri, vanding, varmeudvindings- og køleformål samt virkninger af råstofindvinding (hvor sidstnævnte dog ikke er aktuel på Frederiksberg). 3.1.3 Placering og indretning af anlæg Ved placering og indretning af anlæg inden for allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandsinteresser samt inden for indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse områder. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. 3.1.4 Byudvikling Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse områder skal så vidt muligt friholdes for udlæg af arealer til byudvikling. Der kan dog udlægges arealer til byudvikling, hvis det kan godtgøres, at der ikke er alternative placeringer, og at byudviklingen ikke indebærer en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. Ved byudvikling i områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse områder, skal det af kommune- og lokalplaners retningslinjer fremgå, hvordan grundvandet beskyttes.

1-8 3.2 Mål, strategi og retningslinjer i Frederiksberg Kommune Da Frederiksberg ligger i et område, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov i forhold til udnyttelse af grundvandsressourcen, er der prioriteret i overensstemmelse med retningslinjerne i statens vandplaner, hvor indvinding til drikkevand har 1. prioritet. Overordnet set betyder dette, at Frederiksberg Kommune i deres mål, strategi og retningslinjer har fokus på at sikre drikkevandsressourcen og gennemføre tiltag, som forbedrer denne. Dette hensyn vægter højt, og flere retningslinjer i forhold til bl.a. håndtering af vand ved byggeri og anlægsarbejder samt muligheden for evt. etablering af grundvandskølingsanlæg, er udarbejdet i forhold til den bedst mulige sikring af grundvandsressourcen. 3.2.1 Mål Frederiksberg Kommune har følgende mål for grundvandsbeskyttelse: Af både tekniske, økonomiske og miljømæssige grunde at arbejde for opretholdelsen af den eksisterende vandindvinding til drikkevandsformål i København og på Frederiksberg. Byen er etableret i takt med, at indvindingen af grundvand har medført sænkning af grundvandet. Et ophør af den nuværende vandindvinding kan derfor få uacceptable konsekvenser i form af oversvømmede kældre og risiko for oversvømmelse af tekniske anlæg mv. Da der under alle omstændigheder skal indvindes eller bortledes grundvand, er nyttiggørelse af ressourcen teknisk og økonomisk hensigtsmæssig. Frederiksberg Kommune ønsker derfor at bibeholde grundvandsindvinding til drikkevandsformål på Frederiksberg. Arbejde for, at der på sigt kan indvindes drikkevand på Frederiksberg uden brug af avanceret vandbehandling (kulfiltrering). Arbejde for, at den eksisterende grundvandsindvinding fortsat er bæredygtig, hvilket på Frederiksberg primært er vurderet i forhold til udvikling i grundvandspotentialet i det primære magasin 4 samt den grundvandskemiske udvikling i indvindingsboringerne. Reducere den negative påvirkning af naturen, som vandindvindingen giver anledning til uden for byen ved at bibeholde grundvandsindvindingen til drikkevand på Frederiksberg Vandværk. Dvs. arbejde for at der i næste planperiode for statens vandplaner ikke stilles krav til at reducere grundvandsindvindingen fra Frederiksberg Vands indvindingsboringer. Arbejde for et højt beskyttelsesniveau af jord- og grundvand på Frederiksberg og dermed fortsætte den eksisterende strategi for grundvandsbeskyttelse. Arbejde for, at kortlægningsarbejdet i forhold til forurenede lokaliteter afsluttes i hele indvindingsoplandet til Frederiksberg Vand A/S's indvindingsboringer. Region Hovedstaden har oplyst, at den resterende kortlægning forventes at blive startet op i 2018. Arbejde for, at der udpeges Boringsnære beskyttelsesområder, (BNBO) omkring Frederiksberg Vands indvindingsboringer, herunder indvindingsboringer FF1 og FF5 som er beliggende i Københavns Kommune. Samarbejder mellem kommuner og vandselskaber: Da Frederiksberg Kommune geografisk ligger midt i Københavns Kommune, er der løbende samarbejder mellem Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i forhold til grundvandsbeskyttelse, vilkår i indvindingstilladelser med videre. Herudover er Frederiksberg Kommune med i et tværkommunalt natur- og miljøsamarbejde mellem Ballerup, Frederiksberg, Gladsaxe, Gentofte, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal kommuner. 4 Det mest betydende grundvandsmagasin, hvorfra der foregår vandindvinding. Det primære magasin på Frederiksberg består af kalk. I flere områder ligger der et sand/gruslag direkte ovenpå kalklaget, og her vil dette sand/gruslag også være en del af det primære grundvandsmagasin.

1-9 Frederiksberg Vand A/S har observatørstatus i HOFOR A/S, som er en sammenslutning af vandselskaberne i Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk kommuner. Selskaber i Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Høje Taastrup og Ishøj kommuner er tillige med Frederiksberg Vand A/S knyttet til det nye selskab med observatørposter i bestyrelsen. 3.2.2 Retningslinjer Muligheder for udnyttelse af grundvandsressourcen Grundvandsressourcen på Frederiksberg vurderes ifølge statens vandplan at være fuldt udnyttet, primært til drikkevandsformål og i mindre grad til afværgeoppumpninger i forhold til grundvandsforureninger. Inden for de sidste 20 år er der gjort mange indsatser for at forbedre vandkvaliteten ved bl.a. at ændre på indvindingsstrategien, etablere nye boringer, sløjfe udtjente boringer, overvåge grundvandskvaliteten og vandspejlsændringer samt gennemføre undersøgelser og oprydning på forurenede grunde og etablere afværgeoppumpninger. Retningslinjer for udnyttelse af grundvandsressourcen er som følger: Indvinding til drikkevand fra Frederiksberg Vands indvindingsboringer skal foregå så stabilt som muligt med fastholdelse af vandspejlet over det primære grundvandsmagasin for at reducere risikoen for frigivelse af nikkel. Ved etablering af anlæg, som sænker grundvandsstanden, skal det sikres, at det oppumpede grundvand reinfiltreres, så påvirkningen fra sænkningen minimeres. Grundvandsstanden skal som udgangspunkt ikke sænkes til under grænsen for det primære magasin, jf. note 4, da dette kan påvirke grundvandskvaliteten negativt i forhold til nikkel- og arsenfrigivelse på grund af pyritoxidation. Pyritoxidationen kan forløbe, hvis der sker transport af atmosfærisk luft ned i det primære magasin i området med frit grundvandsspejl 5. Saltvandsgrænsen skal som udgangspunkt ikke trækkes længere ind i landet. Særligt skal vandskellet mellem havnen og Frederiksberg Vands indvinding ikke forrykkes, da det potentielt kan give problemer med saltvandsindtrængning, jf. figur 7. Naturområder må ikke påvirkes. Nedsivning Nedsivning af regnvand via nedsivningsanlæg kan i uheldige tilfælde forurene grundvandet, og nedsivning må derfor kun foretages i egnede områder. For at undgå forurening af grundvandet gælder der følgende retningslinjer for nedsivning af regnvand via nedsivningsanlæg: Der må som udgangspunkt kun nedsives uforurenet vand fra tage, terrasser og gårdmiljøer uden motortrafik. Visse materialer, som fx kobbertage, eternittage (asbest), tagpap eller nyt asfalt, kan afgive uønskede stoffer til regnvandet. Ved nedsivning af regnvand der kan indeholde uønskede stoffer, skal der etableres renseforanstaltninger før nedsivning. Velegnede tagmaterialer er tegl og skiffer. Velegnede materialer til nedsivning fra gårdarealer og stier er græs, grus, fliser og natursten. Der må generelt ikke nedsives regnvand fra områder, hvor der saltes, kan ske oliedryp fra biler eller bruges ukrudtsmidler, da regnvandet kan være forurenet. Der skal tages særlige hensyn inden for beskyttelsesområder for indvindingsboringer Der må ikke ske nedsivning på følgende arealer: 5 Frit vandspejl forefindes, når vandspejlskoten ligger lavere end koten for det primære grundvandsmagasin, så der ikke står grundvand i den øverste del af det primære magasin.

1-10 Kirkegårde eller kunstgræsbaner 0-5 m fra beboelsesejendomme, 0-2 m fra skel I en 25 m zone omkring indvindingsboringer Tættere end 10 m fra jernbane Tættere end 30 m fra metro Kortlagte forurenede lokaliteter, med mindre en konkret risikovurdering viser at projektet ikke udgår en risiko for forureningsspredning til jord eller grundvandsressourcen På Figur 4 ses et kort, som viser flere af de nævnte forhold. På figuren er indikeret områder, hvor det på baggrund af simuleringer med grundvandsmodel vurderes at være ringe eller god mulighed for nedsivning på baggrund af hydrauliske forhold alene. Dvs. der også skal tages hensyn til alle andre begrænsninger ved vurdering af om nedsivning er mulig. I de områder som ikke er indikeret som ringe eller god mulighed for nedsivning vurderes mulighederne at ligge mellem disse 2 yderpunkter. Flere af disse forhold er ikke konstante og tilladelse til nedsivning vil altid først blive givet efter en konkret vurdering. Figur 4: Områder med hhv. særligt gode hydrauliske muligheder og begrænsninger for nedsivning. Grundvandsænkning Grundvandssænkning omfatter mange forskellige typer af anlæg, som har det til fælles, at de har til formål at sænke grundvandsspejlet lokalt, typisk af hensyn til en bygning, en dybtliggende vej, jernbane eller sti. Frederiksberg Kommune vil i planperioden være præget af store bygge- og anlægsarbejder, f.eks. med etableringen af Metroens Cityringens tre stationer på Frederiksberg og anlæggelse af underjordiske p kældre.

1-11 Grundvandssænkning og etablering af dybe anlæg, som skal mere end 10 meter ned under terræn i områder, hvor der er frit grundvandspejl i det primære grundvandsmagasin og kalken er blotlagt, jf. figur 6, eller inden for en afstand på 300 m til indvindingsboringerne, jf. figur 7, kan påvirke grundvandskvaliteten negativt i forhold til nikkel- og arsenfrigivelse via pyritoxidation. Derfor gælder følgende retningslinjer for grundvandssænkning: Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til grundvandssænkning i områder med frit vandspejl og inden for en afstand på 300 meter til indvindingsboringerne, jf. figur 6 og figur 7. Der kan i særlige tilfælde gives en tilladelse til grundvandssænkning i områder med frit vandspejl. Der skal i sådanne tilfælde tages særlige forholdsregler for at tætne bygningerne langs fundamenter og dræn, så der ikke kan ske transport af ilt fra terræn til grundvandsmagasinet. Grundvandssænkninger skal udføres så skånsomt som muligt for miljøet. Det oppumpede grundvand skal i videst muligt omfang reinfiltreres tilbage i grundvandsmagasinet. Frederiksberg Kommune har udarbejdet en vejledning med regler og retningslinjer for håndtering af vand ved byggeri og anlæg, som skal følges. Permanent dræning/grundvandssænkning Frederiksberg Kommune giver som udgangspunkt ikke tilladelse til permanent dræning af betydende mængder grundvand. Der kan dog være helt særlige forhold, der taler for en tilladelse til permanent dræning af grundvand fx af teknisk karakter, eller hvis der er tale om genbrug af det afdrænede vand. Brug af kemikalier - tilladelse efter Miljøbeskyttelseslovens 19 6 I forbindelse med bygge- og anlægsarbejder kan der, f.eks. i forbindelse med grundvandssænkning og efterfølgende reinfiltration være behov for at anvende kemikalier som ved reinfiltration tilføres grundvandet. Der gælder følgende retningslinjer for brug af kemikalier: Beskyttelse af grundvandsressourcen har første prioriteret i forhold til brug af kemikalier ved f.eks. bygge- og anlægsarbejder. Der kan kun gives tilladelse til brug af kemikalier, som tilføres grundvandsmagasinet eller recipient, såfremt det det er udførligt dokumenteret, at brugen ikke udgør en miljømæssig risiko. Anvendelse af sekundavand Sekundavand er vand, hvor der ikke stilles så høje krav til vandkvaliteten. Det kan være regnvand, drænvand, grundvand fra afværgeanlæg eller spildevand. Denne type vand kan f.eks. anvendes til toiletskyl i boligejendomme, til tøjvask, som procesvand eller hos bilvaskerier og erstatte brugen af rent drikkevand. Der kan være meget stor forskel på, hvilke kvalitetskrav, der stilles ved de forskellige anvendelser, men fælles for dem alle er, at vandet udledes til recipient eller kloak efter brug. Følgende retningslinjer er gældende i forhold til anvendelse af sekundavand: Ved omlægning af eksisterende eller ved etablering af nye afværgeanlæg skal mulighederne for anvendelse af vandet fra afværgeanlægget vurderes i samarbejde med Region Hovedstaden. 6 Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse

1-12 Sekundavand fra fremtidige afværgeanlæg skal så vidt muligt ikke ledes til kloak. Etablering af A-boringer A-boringer omfatter, jf. boringsbekendtgørelsen 7 bl.a. boringer til vandindvinding, jf. figur 5, herunder undersøgelsesboringer, prøveboringer og boringer til kortlægning af vandressourcer, boringer til permanent grundvandssænkning, boringer til midlertidig grundvandssænkning, permanente pejleboringer og infiltrationsboringer. Følgende retningslinjer gælder i forhold til etablering A-boringer: Etablering og sløjfning af boringer og brønde skal udføres af uddannede personer og i henhold til gældende lovgivning Ved etablering af en A-boring stilles som udgangspunkt krav om, at boringen udføres med forerør, er gastæt, samt at forerøret sættes så dybt, at det er under det primære grundvandsspejl. Dette gælder også når der pumpes fra boringen. Figur 5: Etablering af erstatningsboring for Frederiksberg Vandværks indvindingsboring FF5 7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af boringer og brønde på land.

1-13

1-14 Lodrette jordvarmeanlæg 8 Ved etablering af det, der i denne sammenhæng kaldes lodrette jordvarmeanlæg, bores der et antal boringer, oftest til en dybde på mere end 50 m. I disse boringer cirkulerer der kølevæske. Disse anlæg udveksler ikke vand med grundvandsmagasinet, og påvirker derfor ikke ressourcens mængde, men der vil ske en termisk påvirkning. Følgende retningslinjer er gældende i forhold til etablering af lodrette jordvarmeanlæg: Der gives ikke tilladelse til lodrette jordvarmeanlæg i en afstand af 300 m fra Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer. Dette er i overensstemmelse med gældende bekendtgørelse 1019 af 25/10 2009 om jordvarmeanlæg. Som udgangspunkt gives heller ikke tilladelse til etablering af lodrette jordvarmeanlæg i områder, hvor der er frit vandspejl i det primære magasin, dvs. hvor vandspejlet ligger under grænsen til det primære grundvandsmagasin, jf. figur 6. Varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg - ATES 9 I forbindelse med et ATES-anlæg etableres der boringer til grundvandsmagasinet, og der indvindes grundvand, som reinfiltreres i det samme magasin efter brug i et varme- eller køleanlæg. ATES-anlæg arbejder med rent vand, og er derfor ikke omfattet af de afstandskrav, der gælder for lodrette jordvarmeanlæg, jf. bekendtgørelse 1206 af 24/11-2006 om varmeindvindingsanlæg og grundvandskøleanlæg. Frederiksberg Kommune har dog valgt at sætte afstandskrav til indvindingsboringerne, da påvirkningen af grundvandsspejlet kan have en negativ betydning for vandkvaliteten i boringerne (nikkel), og der kan være risiko for saltvandsoptrængning fra dybere kalklag (klorid). Op- og nedpumpning af vand vil medføre en ændring af grundvandspotentialet omkring de boringer, hvor der indvindes og reinfiltreres, mens der i større afstand normalt ikke ses nævneværdig påvirkning. ATES-anlæg vil i større eller mindre grad kunne påvirke vandstandsniveauet og strømningsforholdene lokalt. Yderligere vil der lokalt ske en påvirkning af grundvandstemperaturen. Der kan desuden være risiko for iltning af grundvandsmagasinet, hvis vandstanden sænkes til under overfladen af grundvandsmagasinet, hvilket bl.a. vil betyde risiko for frigivelse af nikkel og arsen. Endelig er der risiko for optrængning eller indtrængning af saltvand samt risiko for mobilisering af eventuelle forureninger i nærområdet. Følgende retningslinjer gælder for ATES-anlæg: Som udgangspunkt gives ikke tilladelse til ATES-anlæg i en afstand af 300 m fra Frederiksberg Vandværks indvindingsboringer, jf. figur 7, og i områder, hvor der er frit vandspejl i det primære magasin, jf. figur 6 Tilladelse kan kun opnås, hvis det via anlægstekniske undersøgelser er dokumenteret at anlægget er miljømæssigt forsvarligt. ATES-anlæg skal indrettes og drives således, at påvirkninger af vandspejlet i det grundvandsmagasin, hvorfra drikkevandsindvindingen foregår, minimeres. ATES-anlæg skal indrettes og drives således, at negative påvirkninger af grundvandskvaliteten i det grundvandsmagasin, hvorfra drikkevandsindvindingen foregår, minimeres. Dvs. risici i forhold til frigivelse af nikkel, saltvandsindtrængning og forureningsspredning. 8 Lodret jordvarme, omfatter her anlæg som indrettes med et større antal lodrette boringer, hvor der cirkulerer kølevæske, men hvor der ikke oppumpes eller infiltreres vand. 9 ATES- anlæg omfatter her anlæg, hvor der indvindes grundvand, som bruges i et køle- og/eller varmeanlæg, og som derefter reinfiltreres Tilsvarende anlæg, hvor ikke alt vand reinfiltreres, falder ind under kategorien sekundavand.

1-15 Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Udpegning af boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), er en af indsatserne til at beskytte grundvandet. Kommunerne har mulighed for at udlægge disse beskyttelsesområder rundt om vandforsyningsboringer for at reducere risikoen for forurening. De statslige vandplaners retningslinjer erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet, deriblandt 300 m zonen omkring indvindingsboringerne, som har været gældende kildepladszoner i HUR-området. Disse zoner bortfalder med vedtagelsen af statens vandplan, hvorfor det er vigtigt i stedet at udpege boringsnære beskyttelsesområder for at sikre grundvandsbeskyttelsen i de boringsnære områder. Frederiksberg Vandværks 5 indvindingsboringer er alle placeret i Carlsbergforkastningen, jf. figur 7, som er en af de mest markante forkastninger i Østsjælland og løber SØ-NV igennem Frederiksberg. Dette er en zone med markant højere vandføringsevne i kalken i forhold til områderne udenfor denne forkastning, og en eventuel grundvandsforurening vil i Carlsbergforkastningen transporteres hurtigt hen til boringerne. Boringsnære beskyttelsesområder, der udlægges af kommunerne på baggrund af konkrete vurderinger af bl.a. forureningstrusler mod vandforsyningen, kan have varierende størrelse afhængigt af de geologiske og hydrogeologiske forhold. På Frederiksberg er det på nuværende tidspunkt valgt at se på mulighederne for at fortsætte med 300 m beskyttelseszoner som BNBO, jf. figur 7, eller anvende modelberegnede områder, jf. figur 4, hvor der er vist et modelberegnet forslag. Det planlægges at udpege endelige BNBO i samarbejde mellem Frederiksberg og Københavns Kommuner i 2015. Følgende retningslinjer er gældende inden for de boringsnære beskyttelsesområder indenfor Frederiksberg Kommune: Der må som hovedregel ikke gives tilladelse til nye grundvandstruende aktiviteter eller grundvandstruende anlæg inden for BNBO. Det skal tilstræbes at afvikle særligt grundvandstruende aktiviteter og anlæg i relation til eksisterende virksomheder, institutioner, boligbebyggelser mv. I det omfang afvikling ikke er mulig, skal det tilstræbes at mindske risikoen for grundvandsforurening. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til grundvandssænkning indenfor BNBO. Der kan ikke gives tilladelse til etablering af lodrette jordvarmeanlæg inden for BNBO. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af ATES-anlæg inden for BNBO. Der kan som udgangspunkt ikke gives tilladelse til etablering af nedsivningsanlæg til regnvand inden for kommende BNBO.

1-16