Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer. Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet



Relaterede dokumenter
DNKK 29. AUGUST 2013 POUL ERIK HANSEN

Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 endeligt svar på spørgsmål 36 Offentligt

Informationssikkerhed - Krav om informeret samtykke - Chefkonsulent Elisabeth Hersby Sundhedsstyrelsen

Det Etiske Råd takker for det fremsendte lovforslag i høring.

Vision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)

Den danske infrastruktur for sundhedsdata - merværdi og fremtidige planer

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

FRA KAMPEN OM SUNDHEDSDATA TIL DIALOGEN OM SUNDHEDSDATA. Helle Ulrichsen. Formand for STARS* - Strategisk Alliance for Register- og Sundhedsdata

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade København K Danmark. Att.: med kopi til

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 116 Offentligt

DES i STARS. Reimar W. Thomsen Bestyrelsen, Dansk Epidemiologisk Selskab

Perspektiver og ønsker for de private firmaers anvendelse af datasamlingen. v/jakob Bjerg Larsen, chefkonsulent, Lif LVS årsmøde 23.

Bekendtgørelse om landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser

Modernisering af nationale indberetninger, en status før go-live. Afdelingschef Karen Marie Lyng, Sundhedsdatastyrelsen

Adgang til data og ambitionerne for STARS POUL ERIK HANSEN

københavns universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet DELTAGERINFORMATION OM FORSKNINGSPROJEKTET SKOT III MØDRE

Databeskyttelse og personfølsomme sundhedsdata

Sundheds- og Ældreudvalget L 184 Bilag 13 Offentligt

5. møde i etisk udvalg for Personlig Medicin

Etisk udvalg. Status og planer. Kirsten Kyvik, formand for udvalget

Vejledning om videregivelse. af personoplysninger til brug for forskning og statistik

Thomas Ploug, biobanker

Intro og oplæg til case 1: Fag og myndighedsperson. Kilde: Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 Kap: 3 & 4

FORSKERSERVICE PÅ STATENS SERUM INSTITUT. Marianne Gjerstorff

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Vejledning. Tværinstitutionelt samarbejde mellem regioner og universiteter vedrørende sundhedsdata. September 2018

Det Etiske Råd takker for modtagelse af ovennævnte i høring.

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Biologiske signaler i graviditeten - Genetisk information

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

0. Administrative oplysninger om registeret

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

STARS* og arbejdet med national strategi for sundhedsdata. - Perspektiver og potentialer ved sundhedsdata

REGISTRE OG SUNDHEDSDATA I DANMARK DATA TILBAGE TIL SUNDHEDSVÆSNET OG DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN POUL ERIK HANSEN

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

REGIONERNES FÆLLES TJEKLISTE

Biologiske Signaler i Graviditeten

Afskæring af mulighed for klageadgang til Styrelsen for Patientsikkerhed (lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet)

SUNDHED I FREMTIDEN ANSVARLIG BRUG AF DATA TIL GAVN FOR PATIENTEN

København den 15/ Til Sundheds- og Ældreudvalget

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskemaet for Sundhedsvidenskabelig

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.:

Sundheds- og Ældreudvalget L 146 Bilag 2 Offentligt

at lovforslaget giver et forkert billede af datastrømmen og indebærer en unødvendig dataophobning i strid med princippet om dataminimering.

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Spørgsmål og svar om Personlig Medicin og Nationalt Genom Center

Vejledning til udfyldelse af anmeldelsesskema til Datatilsynet

Genetisk rådgivning. Huntingtons Sygdom Fremadskridende dødelig demenssygdom

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Udtalelse

Kompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025

Rigsrevisionens notat om beretning om grundlaget for at dokumentere effekt af sociale indsatser

KVALITETSSIKRINGSSYSTEMER. Uffe Schifter-Holm Tværfaglig konsulent

Anmeldelse af behandlinger der foretages for den offentlige forvaltning.

Dine rettigheder som patient

Vedtægter for styregruppen for den nationale fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn.

National anvendelse af PRO i Danmark

Værdifuld viden i biobanker

Sundheds- og Ældreudvalget SUU Alm.del Bilag 691 Offentligt

Esben N. Flindt, platformskoordinator Danske Regioner Personlig Medicin 10. december Danske Regioner - Personlig Medicin 10/

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 3. november 2014 Lone Gundelach

Registerforskning

Vejledning vedrørende behandling af sager ved mistanke om videnskabelig uredelighed og tvivlsom forskningspraksis på DTU

Oversigt over nationale kvalitetsindikatorer Regionernes Bio- og GenomBank

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Kvalitet vs forskning: forskelle og ligheder og juraen bag

NOTAT Lov om Nationalt Genom Center

Metronidazol til behandling af dientamoebiasis hos børn i Danmark - Et randomiseret, placebo-kontrolleret, dobbeltblindet klinisk studie

Regionen - Tværregionale dokumenter - 1. Ledelse Dokumentation og datastyring

Privatlivspolitik for Falck Healthcare A/S

Mere borgernær velfærd med sundhedsdata. Danmarks største innovationspotentiale. Konference på Christiansborg den 29.

RKKP IT- og Datastrategi - Vision og målsætninger. Version 5. juni 2013

Kommissorium for Referencegruppen for Bedre sundhed i generationer

Tillid og sikkerhed om data

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 440 Offentligt

Privatlivspolitik for patienter hos Tingsgaard Høreapparater ApS

Anvendelse af materialer i Dansk CancerBiobank

I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at jeg noterer og behandler oplysninger om dig.

DEN DANSKE BIOBANKREGULERING

Ret, privatliv og teknologi

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

LÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet

Høringssvar. Høring af bekendtgørelser vedr. kliniske databaser. Data skal deles fortrolighed bevares

Privatlivspolitik for patienter i Øre-næse-halsklinikken Tingsgaard

Forskning. For innovation og iværksætteri

Det Etiske Råd takker for modtagelsen af ovennævnte i høring.

I forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Eye 5 øjenlågsklinikkerne en række personoplysninger.

9. Dokumentation for den forsøgsansvarliges uddannelse (f.eks. autorisationsid).

KOM INDENFOR I DANMARKS NATIONALE BIOBANK

Privatlivspolitik for patienter

Forskning i sundhedsdata og biologisk materiale i Danmark. Baggrundspapir juridiske aspekter

I forbindelse med undersøgelse, diagnostik og behandling af patienter indsamler og behandler Clinic Aesthetica en række personoplysninger.

Speciallæge Jette Bønneland

Danske Regioners arbejdsgiverpolitik

Bilag 3: Aktivitet, indlæggelser og ambulante besøg på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital

Formalia - tilladelser, hvor og hvordan. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Patienten som Partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt Vidensdelingsprojekt

Anmeldelse af Videnskabelig og statistisk undersøgelse/projekt hos UCL med personhenførbare data

Transkript:

Sundhedsdataforskning Etiske udfordringer Søren Holm University of Manchester & Universitetet i Oslo & Aalborg Universitet

Strategi Hvilke interesser skal beskyttes? Hvilke typer datakilder er i spil? Nødvendighedsargumentet Hvordan kan vi beskytte de beskyttelsværdige interesser?

Interesser Individuelle: Selvbestemmelse Privatliv + Tavshedspligt Borger, ikke datakilde Diskriminering / retfærdighed Indsamling Brug Rapportering Samfundsmæssige: Ny (vigtig) viden Vigtigt for danske forskere / forskningsinstitutioner/ industri Nødvendigt med afvejning af interesser

Interesser Individuelle: Selvbestemmelse Privatliv + Tavshedspligt Borger, ikke datakilde Diskriminering / retfærdighed Indsamling Brug Rapportering Samfundsmæssige: Ny (vigtig) viden Vigtigt for danske forskere / forskningsinstitutioner/ industri Nødvendigt med afvejning af interesser Det er obligatorisk for de behandlingsinstitutioner, som landets kommuner visiterer klienter til, at indberette til Statens Serum Institut. Dette gælder offentlige såvel som private alkoholbehandlingsinstitutioner. Der modtages også oplysninger om privat finansieret alkoholbehandling denne indberetning foregår dog på frivillig basis.

Datakilder Indsamlingsbetingelser Eksplicit samtykke til oprindeligt formål Automatisk opsamling Direkte tvang Oprindeligt formål Sundhed behandling Behandlingsbiobanker Patientjournaler Fælles medicinkort Sundhed kvalitetskontrol Kliniske kvalitetsdatabaser Sundhed administration Landspatientregisteret Sundhed - forskning Registre fra kliniske forsøg Forskningsbiobanker Andet Utallige registre ved Danmarks Statistik Sessionsregisteret Utallige registre hvor data leveres af arbejdsgivere

Forskel på væv og data? Væv kan ikke opsamles automatisk! Væv illustrerer hvor meningsløst bredt samtykke bliver over tid, men dette problem deles også med data

Nødvendighedsargumentet At finde genvariationer, der udløser feberkramper efter en MFR-vaccination, har været noget af et detektivarbejde. Og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi Danmark som et af meget få lande har omfattende sundhedsregistre, hvor forskere kan hente helbredsoplysninger om borgerne i anonymiseret form. Forskerne fra Statens Serum Institut foretog først en søgning i Landspatientregistret og Vaccinationsregistret og fandt på den måde 1.000 børn, der havde fået feberkramper i forbindelse med MFR-vaccinationen. Derefter identificerede de to andre grupper børn: I den første gruppe havde børnene haft feberkramper, uden at det havde noget at gøre med deres MFR-vaccination. Og i den anden havde de MFR-vaccinerede børn aldrig haft feberkramper. Ved dernæst at gå i Danmarks Nationale Biobank, hvor der på små stykker filterpapir opbevares en blodprøve fra alle nyfødte, havde forskerne nu materiale til at indlede gen-jagten. Og den blev meget omfattende: Hvert eneste barn fra de tre grupper skulle nemlig først have kortlagt sit genom på basis af blodprøven og det var ved at nærstudere alle disse genomer, forskerne fandt de genvariationer, der er på spil, når et barn får feberkramper efter en MFR-vaccination.»Samtidig fandt vi fire andre genvariationer, som spiller ind ved feberkramper mere generelt altså uafhængigt af MFR-vaccinationen«, fortæller Bjarke Feenstra. (Politiken 26.10.14)

Nødvendighedsargumentet 2 Hvilken form for nødvendighed? Absolut Relativ Sammenlignet med anden forskning Sammenlignet med forskning under andre registerbetingelser

Beskyttelse 1 Design af et beskyttelsessystem kræver en afvejning mellem de forskellige interesser Vi kan, i princippet beskytte de individuelle interesser på en række forskellige måder og på en række tidspunkter i processen Vi kan regulere: Dataindsamling Databrug på registerniveau Databrug på projektniveau (samkøring) Forskere Reguleringen kan være: Individbaseret (mange muligheder inkl. Meta-samtykke) Kollektiv Omkostningerne for individbaseret regulering efter dataindsamling er faldende pga. teknologiske fremskridt Den Danske situation er speciel fordi vi har lang tradition for automatisk registrering af mange typer af data med en fælles person-identifikation, lang tradition for samkøring af registre, og begrænset etisk regulering af databrug på projektniveau

STARS* skal understøtte udviklingen i sundhedsvæsnet ved at bidrage til at sikre optimal adgang til bedre udnyttelse af og bedre kvalitet af de danske register- og sundhedsdata til brug for bl.a. forskning, analyse, dokumentation og drift. STARS* skal derfor understøtte et fælles ansvar for at tilvejebringe et dækkende, validt og aktuelt grundlag til belysning af sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer. Dette vil især, men ikke udelukkende, vedrøre emner som: Indsamling af oplysninger om den samlede aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet og tilgrænsende sektorer Kvalitetssikring af data Data- og patientsikkerhed Adgang til og formidling af register- og sundhedsdata til relevante aktører Kobling mellem registerdata og biologiske materialer i det danske sundhedsvæsen

Beskyttelse 2 De individuelle interesser er reelle og kan ikke bare ignoreres Så længe systemet virker gnidningsløst kan vi forledes til at tro at borgerne ikke ønsker at håndhæve deres interesser personligt og at det er nok at de har tillid til systemet, men det kræver ikke mange skandaler før den tillid kan bliver undergravet Vigtigt at erindre at statens interesser fælleskabets interesser individets interesser

Beskyttelse 2 De individuelle interesser er reelle og kan ikke bare ignoreres Så længe systemet virker gnidningsløst kan vi forledes til at tro at borgerne ikke ønsker at håndhæve deres interesser personligt og at det er nok at de har tillid til systemet, men det kræver ikke mange skandaler før den tillid kan bliver undergravet Vigtigt at erindre at statens interesser fælleskabets interesser individets interesser

Beskyttelse 2 De individuelle interesser er reelle og kan ikke bare ignoreres Så længe systemet virker gnidningsløst kan vi forledes til at tro at borgerne ikke ønsker at håndhæve deres interesser personligt og at det er nok at de har tillid til systemet, men det kræver ikke mange skandaler før den tillid kan bliver undergravet Vigtigt at erindre at statens interesser fælleskabets interesser individets interesser