HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. september 2017

Relaterede dokumenter
HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. februar 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 7. december 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 31. august 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. maj 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 29. august 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 1. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 16. februar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 10. juni 2015

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 30. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. august 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 5. september 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. september 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. juni 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 30. august 2018

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 19. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 19. september 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. august 2019

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 29. november 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 28. august 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 1. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 21. marts 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. januar 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 5. september 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. januar 2014

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 20. maj 2010

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 22. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 17. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. maj 2012

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 23. juni 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 18. oktober 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 27. maj 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 30. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. marts 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 7. september 2016

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 25. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 22. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 22. maj 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 16. juni 2010

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 19. januar 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 12. december 2017

HØJESTERETS DOM. afsagt tirsdag den 30. april 2019

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 3. december 2015

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 24. april 2019

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 9. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 22. februar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 15. maj 2012

HØJESTERETS DOM. afsagt fredag den 3. maj I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 16. afdeling den 29. maj 2018.

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 19. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 16. november 2017

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 10. september 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 26. juni 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 1. juli 2019

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 27. marts 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 23. august 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 19. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 20. juni 2018

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 11. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. december 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 14. december 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 21. december 2009

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 17. december 2010

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 15. oktober 2010

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 24. november 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 18. november 2009

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 6. december 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 4. december 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 5. september 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 9. marts 2018

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 15. maj 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 31. maj 2011

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 28. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. oktober 2012

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 24. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 12. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 15. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 7. februar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 28. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 14. oktober 2013

Transkript:

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. september 2017 Sag 199/2016 (2. afdeling) MAN Diesel & Turbo, filial af MAN Diesel & Turbo SE, Tyskland (advokat Henriette Gernaa) mod J. Lauritzen A/S og J. Lauritzen Singapore Pte. Ltd. (advokat Mathias Steinø for begge) Biintervenienter til støtte for: Appellanten: Danske Maritime (advokat Henrik Thal Jantzen) De indstævnte: Danske Rederier (selv) I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 15. august 2016. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jon Stokholm, Vibeke Rønne, Jens Peter Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Kristian Korfits Nielsen. Påstande Appellanten, MAN Diesel & Turbo, filial af MAN Diesel & Turbo SE, Tyskland (MAN), har påstået frifindelse. De indstævnte, J. Lauritzen A/S og J. Lauritzen Singapore Pte. Ltd. (Lauritzen), har principalt nedlagt påstand om stadfæstelse, dog således at de tilkendte sagsomkostninger forhøjes med

- 2-125.900,75 kr. eksklusive moms og 71.613,57 kr. inklusive moms. Subsidiært har Lauritzen påstået stadfæstelse. Anbringender MAN har supplerende anført bl.a., at der ikke foreligger produktansvar, allerede fordi der alene kan være tale om skade på produktet selv (selvbeskadigelse), jf. princippet i produktansvarsloven 2, stk. 2. Produktet defineres efter praksis og princippet i produktansvarsloven 2, stk. 2, som det samlede produkt, som den, kravet rettes mod, har solgt til sin umiddelbare kontraktpart. Det gælder også, hvor sælger selv er producent af den påståede defekte komponent, der indgår i det solgte produkt. Om der foreligger produktansvar vil afhænge af aftalerne i de forskellige omsætningsled. I denne sag skal vurderingen af, om der foreligger en produktskade, foretages i forhold til aftalen vedrørende skibsmotorerne, som MAN solgte til værftet. Alpha Lube-systemet er ikke et fra skibsmotoren særskilt produkt. MAN s aftale med værftet angik et samlet fremdrivningssystem, hvor smøresystemet er en komponent i motorleverancen og dermed en del af dette produkt. En to-takt skibsmotor kan ikke fungere uden et smøresystem, og Alpha Lubesystemet må også af denne grund anses som en integreret del af motorleverancen. Valget af Alpha Lube-systemet var ikke genstand for særskilt forhandling mellem MAN og Lauritzen. Det kan ikke lægges til grund, at systemet var noget helt nyt i 2004/2005. Alpha Lubesystemet blev omkring år 2000 standard for MAN på small bore-motorer. Da MAN afgav tilbud i 2004 og indgik aftale med værftet i 2005, havde Alpha Lube-systemet i flere år været solgt som en integreret del af virksomhedens motorer, herunder også small bore-motorer. Selv hvis de forhold, som Lauritzen har anført, måtte blive lagt til grund, kan det ikke føre til, at Alpha Lube-systemet skal anses for et selvstændigt produkt i forhold til de leverede skibsmotorer. Det afgørende er, at smøresystemet indgik som en del af det produkt, MAN leverede til værftet. Vedrørende spørgsmålet, om Lauritzen kan gøre ansvar gældende på andet grundlag end produktansvar, har MAN anført bl.a., at selv hvis Højesteret måtte finde, at de Alpha Lubesystemer, der er leveret, er defekte eller mangelfulde, må det lægges til grund, at der ikke er tale om en generel fejl ved designet af systemet. Der er ikke påvist nogen mangler eller fejl ved udviklingsforløbet. Der er endvidere ikke fejl eller mangler ved MAN s markedsføring.

- 3 - Lauritzen har supplerende anført bl.a., at Alpha Lube-systemet må anses for et selvstændigt produkt i forhold til skibets motor. Med introduktionen af systemet har MAN skabt et nyt produkt på et allerede eksisterende marked, som virksomheden ikke hidtil solgte produkter på. Der er således ikke tale om opgradering eller videreudvikling af et allerede eksisterende produkt, og netop udvikling af et nyt produkt bør kunne gøres til genstand for et produktansvar. Alpha Lube-systemet er selvstændigt markedsført over for værfter og rederier, og MAN har opfordret Lauritzen til at vælge systemet. MAN må blive erstatningsretligt bundet af den måde, hvorpå produktet er blevet præsenteret for Lauritzen. For at anse Alpha Lube-systemet for et selvstændigt produkt taler også, at systemet er en selvstændig teknisk og økonomisk adskillelig del fra motoren. Den omstændighed, at Alpha Lube-systemet blev markedsført både til installering i allerede ibrugtagne motorer (retrofit) og til indbygning i nye motorer taler endvidere herfor. Alpha Lube-systemet må anses for et selvstændigt produkt, uanset at MAN har solgt systemet i en samlet aftale mellem virksomheden og værftet. Salgsmomentet kan ikke stå alene. Det kræver således en konkret vurdering af en række faktorer, når det skal afgøres om noget udgør et selvstændigt produkt. Vurderingen bør tage afsæt i produktets objektive egenskaber og den måde, hvorpå det er solgt. Vedrørende spørgsmålet om ansvar på andet grundlag end produktansvar har Lauritzen anført bl.a., at MAN under alle omstændigheder er ansvarlig for Lauritzens tab efter principperne om direkte krav. MAN har markedsført og bragt Alpha Lube-systemet i omsætning med angivelse af, at systemet ville medføre lavere smøreolieforbrug og mindre slid på cylinderdelene. Dette har systemet ikke kunnet levere, men har tværtimod forvoldt skader på cylinderdelene. Da der er en direkte forbindelse mellem på den ene side MAN s markedsføring af Alpha Lube-systemet og dets egenskaber og på den anden side Lauritzens beslutning om at anskaffe systemet, er MAN erstatningsretligt forpligtet af markedsføringen og de oplysninger, der er givet om produktet. MAN havde ikke færdigudviklet Alpha Lube-systemet til small bore-motorer, da systemet blev leveret til Lauritzens skibe, og MAN markedsførte alligevel systemet som testet på sådanne motorer. MAN har således brugt Lauritzens skibe som forsøgsskibe i MAN s udviklingsarbejde. Biintervenienterne, Danske Maritime og Danske Rederier, har afgivet skriftlige indlæg under sagen.

- 4 - Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaring af Ole Skeltved, Ole Sørensen, Knud Trab Hansen, Henrik Rolsted, Stig Baunsgaard Jacobsen, Michael Dellgren og Peer Bak. Højesterets begrundelse og resultat Sagen angår, om J. Lauritzen A/S og J. Lauritzen Singapore Pte. Ltd. kan kræve erstatning hos MAN Diesel & Turbo, filial af MAN Diesel & Turbo SE, Tyskland, for tab som følge af slidskader på skibsmotorer, som MAN har leveret i forbindelse med Lauritzens aftale med et værft om nybygning af syv skibe. Der er ikke noget kontraktforhold mellem Lauritzen og MAN, og rederiernes krav støttes på de i retspraksis udviklede regler om produktansvar eller principper om direkte krav. Det er bl.a. en betingelse for, at Lauritzen kan gøre ansvar gældende efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar, at der foreligger en produktskade. Spørgsmålet er for Højesteret i første række, om den skade, som Alpha Lube-systemet påstås at have forårsaget på skibsmotorerne, må anses som en produktskade eller som en skade på selve det defekte produkt (selvbeskadigelse), jf. princippet i produktansvarslovens 2, stk. 2, sidste pkt. Det fremgår af forarbejderne til denne bestemmelse, jf. pkt. 7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 1988-89, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 54, sp. 1616), bl.a., at der ved vurderingen af, om skader er omfattet af købeloven eller reglerne om produktansvar, bør tages udgangspunkt i, om det defekte produkt er en del af et produkt, der er blevet solgt som en enhed. Højesteret har ved dom af 8. februar 2010 i sag 216/2008 (UfR 2010.1360) taget stilling til, om en producent af en defekt delkomponent, som har indføjet denne som en del af det produkt, som et senere omsætningsled har solgt til en køber, er erstatningsansvarlig over for køberen efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar. Højesteret udtalte, at producenten i et sådant tilfælde ikke ifalder et produktansvar over for køberen for det tab, som er forbundet med, at produktet som følge af den defekte delkomponent havarerer, idet der er tale om skade på selve produktet (selvbeskadigelse). Højesteret lagde vægt på, at delkompo-

- 5 - nenten indgik i det produkt, som køberen havde erhvervet fra sin medkontrahent. Efter dommen er det således afgørende for, om der foreligger produktskade, hvad der må anses som solgt som en enhed til skadelidte af dennes medkontrahent. I den foreliggende sag har MAN gjort gældende, at vurderingen af, om der foreligger produktskade, skal foretages i forhold til skibsmotorerne, som MAN solgte til værftet. Højesteret finder, at skibsmotorerne med det tilhørende cylindersmøreoliesystem Alpha Lube må anses for og solgt som en enhed. Det kan ikke føre til en anden vurdering, om Lauritzen selv måtte have valgt, at cylindersmøreoliesystemet skulle være af mærket Alpha Lube. De konstaterede skader på skibsmotorerne er således i det omfang de måtte skyldes en defekt i Alpha Lubesystemet en skade på selve det produkt, MAN solgte til værftet. Skaderne må dermed i givet fald anses som et udslag af en køberetlig mangel ved skibsmotorerne og ikke som en produktskade på disse, jf. princippet i produktansvarslovens 2, stk. 2, sidste pkt. De tabsposter, som rederierne har krævet erstattet, kan alle henføres til skaderne på skibsmotorerne og kan som følge heraf ikke kræves erstattet af MAN efter de i retspraksis udviklede regler om produktansvar. Højesteret finder, at det ikke er godtgjort, at MAN har udvist forhold, der giver grundlag for i medfør af principperne om direkte krav at pålægge MAN at dække de tab, som skaderne på skibsmotorerne medførte for Lauritzen. Højesteret frifinder herefter MAN. Sagsomkostningerne er fastsat til dækning af advokatudgifter for Sø- og Handelsretten og Højesteret med 1.800.000 kr. og retsafgift for Højesteret med 225.000 kr., i alt 2.025.000 kr. Thi kendes for ret: MAN Diesel & Turbo, filial af MAN Diesel & Turbo SE, Tyskland, frifindes. I sagsomkostninger for Sø- og Handelsretten og Højesteret skal J. Lauritzen A/S og J. Lauritzen Singapore Pte. Ltd. solidarisk betale i alt 2.025.000 kr. til MAN Diesel & Turbo, filial af MAN Diesel & Turbo SE, Tyskland.

- 6 - Det idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens 8 a.