1 Projektarbejde i naturvidenskabelig faggruppe vejledning. Introduktion Projektarbejde er en arbejdsform eller arbejdsmetode. Arbejdet forgår i dette tilfælde i grupper, ud fra en formuleret problemstilling indenfor et projektområde. Undervejs i projektforløbet inddrages fagområder fra fagene, og fagenes metoder anvendes som led i besvarelsen af problemstillingen. Et kvalificeret projektarbejde kræver - faglige forudsætninger: et vist kendskab til fagområderne og deres metoder - projektarbejdsfærdigheder eller -kompetencer. Begge slags forudsætninger prøver vi at formidle og lære jer på forhånd, men en del må læres undervejs i processen. Angående de faglige forudsætninger, så er vi i gang med at introducere og lære nogle af disse. Angående projektarbejdsformens færdigheder eller -kompetencer, så kan disse formuleres således evne til at formulere og forstå en problemstilling evne til at vælge relevante metoder og materialer evne til at bearbejde forskellige typer materiale, der er inddraget i projektet formuleringsevne både mundtlig og skriftlig evne til fordybelse evne til at ræsonnere, generalisere og konkludere. Hertil kommer almindelig gruppe- eller samarbejdsfærdigheder m.v.: at kunne planlægge koordinere lytte dele viden uddelegere mm. Der findes mange bøger og artikler om det: at arbejde i grupper. Men en del af det kan paralleliseres til situationer, som I allerede kender og har erfaringer med. Det er for eksempel ikke så forskelligt fra de færdigheder, som kræves når 3 personer planlægger, forbereder og gennemfører en større familiefest - så brug de erfaringer, som du allerede har om at samarbejde. Det er dog sjælden helt let at få det til at fungere. Men er I gode til at stille krav til hinanden, gode til at udnytte egne styrkesider og til at udvise selvdisciplin, kan det være en meget givende arbejdsform. Om projektarbejde Projektarbejde går ud på at gruppen 1) vælger et tema eller et underemne 2) læser, finder litteratur og finder mulige problemstillinger 3) formulerer en problemstilling, dvs. opstiller en række spørgsmål, som ønskes besvaret.
2 4) sammenfatter og videreformidler svarene i en eller anden form (= produktet): en rapport et resume et mundtligt oplæg en Power-point præsentation en planche mm. Ad 2) Det er således en central del af projektarbejde, at I laver en problemanalyse og problemformulering, og dermed afviger det fra den slags gruppearbejde, hvor læreren har stillet en konkret opgave i form af en række spørgsmål, som skal besvares. Ad 3) Litteraturen kan findes på mange måder og fra mange steder. Den kan også udleveres på forhånd, hvilket naturligvis indskrænker frihedsgraderne. Ad 4) Produktet er det endelige mål for arbejdet. Valg af produkt afhænger bl.a. af målgruppen. Det kan være en rapport eller en Power-pointfremstilling eller noget andet. Projektforløbets trin og faser: ( Ikke altid fuldstændig kronologiske: nogle gange må man hoppe frem eller tilbage..) trin 1 få ideer, vælge tema/emne, danne grupper STARTFASE trin 2 indsamle viden, foretage foreløbig litteratursøgning.. trin 3 afgrænse og formulere problemstilling og evt. formulere uddybende spørgsmål trin 4 lave dispositionsudkast samt udarbejde arbejds- og tidsplan trin 5 læse og udvælge litteratur, udføre eksperimenter, lave målrettet datasøgning, skrive resumerende afsnit, trin 6 konkludere og færdiggøre produktet, fx skrive rapport eller en Power-point fremstilling...sluttende med forslag til temaer, problemfelter og grupper PROBLEMFORMULERINGSFASE /PROJEKTBESKRIVELSESFASE GENNEMFØRELSESFASE /SKRIVEFASE Det daglige arbejde i gruppen Modsat den øvrige undervisning, hvor læreren klarer planlægningen, er det nu gruppen, som planlægger, giver lektie for, fordeler opgaver, sammenfatter, osv. Man skal altså både tage ansvar for sin egen arbejdsindsats og et medansvar for gruppens arbejde. Første gang gruppen mødes, laves en realistisk arbejdsplan for hele forløbet. Hvornår skal de enkelte dele af arbejdet være afsluttet? Desuden opretter I en projektmappe i Fronter. I skal sørge for at alle jeres navne er med i navnet på projektmappen. Projektmappen i Fronter bruges som fælleslagersted for gruppens litteratur, papirer (dispositioner, planer, litteraturlister, oplæg (version 1, version 2, osv.) m.v. og til udveksling af materiale i gruppen og mellem gruppen og os vejledere. Også vejlederne kan lægge artikler og andet materiale til gruppen heri.
3 Problemformulering Det er blevet sagt, at et projektarbejde uden problemformulering, svarer til et fodboldspil, hvor man ikke har aftalt hvis mål der er hvis. Problemstillingen skal fastholde fokus. Den skal indeholde en kort introduktion til det valgte Emne. - Hvorfor er dette område/emne interessant at sætte fokus på? - Desuden skal den indeholde en række problemstillinger, som skal bearbejdes eller undersøges. De kan udformes som forskellige hv -spørgsmål eller som hypoteser, som skal underbygges eller forkastes. Blooms taksonomi Når I arbejder med problemformuleringen, skal I være opmærksom på, at man kan og skal stille forskellige slags spørgsmål. Nogle spørgsmål (dataspørgsmål) lægger op til beskrivelse og redegørelse, andre spørgsmål (forklaringsspørgsmål & vurderingsspørgsmålene) lægger op til analyse og vurdering og diskussion. En faglig kvalificeret opgave skal have alle typer spørgsmål og dermed behandlingsniveauer med. Det handler også om at være opmærksom på, hvornår er man er i gang med at beskrive noget, og hvornår er man i gang med at forklare og vurdere noget. Man taler om at bearbejde stoffet på forskellige erkendelsesmæssige (kognitive) niveauer den såkaldte Bloom ske taxonomi. I skal selvfølgelig nedskrive jeres problemstilling(er). Og I skal aflevere den og diskutere den med os vejledere. Problemformuleringen kan justeres undervejs. I den færdige rapport eller ved den mundtlige fremlæggelse præsenteres indledningsvis jeres problemformulering, begrundelsen for denne og tilhørende underspørgsmål (problemstillinger).
4 Rammerne for første projekt Første projekt: Vandområder i verden Der arbejdes i grupper på 3 medlemmer Fokuspunkter Det valgte vandområdes geografi, geografisk placering, klimaområde mm. Det valgte vandområdes økologi idet økosystemets struktur inddrages. Et eksempel på en levende organismes tilpasning til vand miljøet. Det kan være en plante/alge eller dyr planteæder, kødæder eller medbryder Vandmiljøets kemiske sammensætning og dets betydning for de levende organismer. Vandresurser forskellige steder i verden. Følgende vandområder foreslås: (grupperne skal helst vælge forskellige vandområder) - brakvands hav fx Østersøen - åer fx historien om Skjern Å s udretning og genopretning - ferskvands søer som: Sammenligning af en næringsrig sø fx Fure søen med en næringsfattig sø. Søerne i København et naturgenopretningsprojekt (Mariager fjord eller Furesøen) - saltvands søer fx Det døde hav eller Aralsøen - spildevandrensning Litteratur Tilgængelige fagbøger og materiale man kan google sig til. Husk at være kritisk i litteratursøgningen, det er ikke nødvendigvis rigtigt, fordi det står på nettet. Produkt Vi har valgt at dette første projekt skal være en Power-point præsentation, som skal vises i klassen. Præsentationen skal være uden lyd og skal ikke stå alene. Dvs. I skal i forbindelse med præsentationen fremlægge/forklare de plancher, som I har valgt at tage med i den. Selve fremlæggelsen, må ikke tage mere end 15 minutter pr gruppe. Det betyder der ikke må være mere end ca. 8 plancher.(1-3 plancher pr medlem af gruppen.) Plancherne skal være forsynet med figurer og evt. tekst skrives med meget store bogstaver. Tænk over strukturen i Power Pointen, dvs. der skal være en rød tråd, og pas på med ikke at skrive ovenpå billederne. Den første planche skal indeholde problemformuleringen evt. med underpunkter. Tidsplan
5 trin 1 trin 2 trin 3 trin 4 trin 5 trin 6 vælge tema/emne, få ideer. Opret en mappe på fronter (titel jeres navne samt titel på emne). I denne mappe uploader I løbende jeres notater mv. Før gerne dagbog med fælles aftaler osv. Noter f.eks. jeres mobilnumre, så I kan få fat på hinanden. indsamle viden, foretage foreløbig litteratursøgning mv. afgrænse og formulere problemformulering samt uddybende spørgsmål lave dispositionsudkast samt udarbejde arbejds- og tidsplan Læse og udvælge litteratur. Lave målrettet datasøgning. Lave plancher til PowerPointen, skrive resumerende afsnit, Lave talepapir. konkludere og færdiggøre produktet (PowerPoint, Prezi). Øve fremlæggelse. Tirsdag 16. sep. kl. 8.00-10.40 (Merete) Onsdag 17. sep. kl. 8.00-10.40 (Jens) Onsdag 17.sep. kl.13.25-16.55 (Merete) Torsdag 18. sep. kl.8.00-10.40 (Jens) trin 7 mundtlig fremlæggelse Fredag 19. sep. kl.8.00-10.40 (Merete, Benny og Jens) Vi glæder os til at høre jeres fremlæggelser! Benny, Merete og Jens