Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 211 Kapitel 1. Konjunkturvurdering og finanspolitik Kapitel 2. Indkomstfordeling Nationaløkonomisk Forening 8. november 211 Hans Jørgen Whitta-Jacobsen Oversigt Kapitel 1 Konjunktursituationen, internationalt og nationalt Finanspolitikken på kort og langt sigt Kapitel 2 Indkomstfordeling, ejendomsværdiskat og millionærskat 1
Konjunktursituationen, internationalt og nationalt forventninger, tillid og frygt BNP i Danmark, USA og Euroomårdet 27 = 1 15 Danmark USA Euroområdet 1 95 9 85 8 2 22 24 26 28 2
Beskæftigelsen fortsat aftagende 2 = 1 114 112 11 18 16 14 12 1 98 2 22 24 26 28 BNP Beskæftigelse og arbejdsløsheden i ny stigning? 1. pers. 25 2 15 1 5 2 Nettoledighed Bruttoledighed Langtidsledighed 22 24 26 28 3
Omkostning ved rentestigning på gæld Land med statsgæld på 1 pct. af BNP og underskud Rente på statsobligationer på 5 pct. => rentebetalinger på 5 pct. af BNP. Så meget skat skal hentes hjem i skatter udover andre udgifter for at holde gælden uændret Manglende tillid får renten til at stige med 6 point til 11 pct. => ekstra 6 pct. af BNP skal hentes hjem på skatter eller udgiftsreduktioner for at holde gælden fra at stige Men det kan være umuligt at få politisk/folkelig accept Derfor stiger gælden og rentebetalingerne, og mistilliden viser sig berettiget Regnestykket lidt mere kompliceret omkostning ved rentestigning på gæld Gæld(+1) = Gæld + Offentlige udgifter (uden renter) - Skat + Nominel rente Gæld Krav for at gældskvote (= gæld/bnp) ikke vokser: (Skat Offentlige udgifter)/bnp = (nominel rente vækstrate i nominelt BNP) Gæld/BNP Primær saldo/bnp = (rente vækstrate) gældskvote 4
omkostning ved rentestigning på gæld Krav til primær saldo / BNP for at fastholde gældskvote: Gældskvote Nom. rente BNP-vækst Primær saldo 6% 4,5% 4,5% % 6% 6,5% 3% 2,1% 12% 5% 3% 2,4% 12% 11% 3% 9,6% Hvis gældskvoten allerede er 12 pct., og renten på gælden stiger fra 5 pct. til 11 pct., så koster det godt 7 pct. af BNP at holde gældskvoten uændret! Statsfinanser tillid afgørende Land med stor gæld Tillid til betaling af renter og afdrag på gæld => lav rente => gæld kan serviceres uden (store) underskud => tillid Ikke statsbankerot Mistillid => høj rente => kun servicering af gæld med store underskud => mistillid => endnu højere renter Statsbankerot To stabile situationer (tillid, ikke bankerot) og (mistillid, bankerot) selvopfyldende forventninger kan også være volatile: Kan skifte fra tillid til mistillid, fordi gældskvoten vokser men også for en given (høj) gældskvote - fordi forventninger til andres forventninger er vigtige Ustabilitet mellem de hver for sig stabile situationer => uforudsigelighed 5
Offentlig saldo Pct. af BNP 2-2 -4-6 -8-1 -12 1996 1998 2 22 24 26 28 Frankrig Italien Spanien Portugal Offentlig bruttogæld (ØMU-gæld) Pct. af BNP 14 12 1 8 6 4 2 1996 1998 2 22 24 26 28 Frankrig Italien Spanien Portugal 6
International økonomi forventninger, tillid og frygt Statsfinanser, lande med stor gæld Tillid til servicering af gæld => lav rente => servicering af gæld mulig. Ikke statsbankerot t t Mistillid => høj rente => servicering af gæld umulig. Statsbankerot Bankfinanser Mistillid til solvens => likviditetsproblemer => solvensproblemer. Finanskrise Økonomier Forventninger om ringe aktivitetsudvikling => lav privat efterspørgsel => ringe aktivitetsudvikling Selvbekræftende forventninger med feed back-mekanismer mellem niveauerne ond forventningscirkel Risiko for en ny finanskrise Finanskrise 28-29: Massive udlån fra finansiel sektor baseret på oppustede private værdiansættelser boblen brister med store tab på private udlån finansiel nedsmeltning undgås ved statsgarantier, pengepolitik og kapitalindskud, plus aktiv finanspolitik depression undgås, men stort tilbageslag med rod i kraftige formuetab og omfattende konsolideringsbehov Økonomer forudsiger langsom normalisering, fordi en økonomisk krise med rod i en finanskrise er langvarig men pæn opretning af BNP og aktiekurser 29-7
risiko for en ny finanskrise dog store statsunderskud/bnp i visse lande med allerede høj gæld som følge af tilbageslaget Bratte fald i aktiekurser i 211, særligt fra sommeren og nye rentestigninger i lande med høj statsgæld skyldes forventningsskift med forøget risiko (frygt) for statsbankerotter (politiske faktorer i EU og USA) og dermed forøget risiko for finanskrise, denne gang g som følge af tab på udlån til stater, som fører til kraftig afdæmpning i den private efterspørgsel og til, at risiko for ny finanskrise nye finanspolitiske stramninger er nødvendige for at genskabe tilliden, hvilket fører videre til ringe aktivitetsudvikling, som forstærker gælds- og solvensproblemer: Negativ tillids-forventningscirkel ml. statsfinanser, bankfinanser og tillid hos private aktører Denne situation er farlig! Fare for ny finanskrise som er værre end den i 28, fordi den har rod i statsfinanser t At genskabe tilliden til statsfinanserne i udsatte lande samt til bankfinanser er afgørende: EU-, IMF-, ECB-, initiativer og nye stramninger i udsatte lande 8
Aktiekurser 2. januar 2 = 1 25 Danmark USA Euroområdet 2 15 1 5 2 22 24 26 28 Merrente på 1-årige statsobligationer i forhold til Tyskland, 211 Pct.point 35 3 25 2 15 1 5 Frankrig Spanien Italien Portugal Grækenland Irland Danmark -5 jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec 9
Risikopræmie på pengemarkedet Pct.point 4. 3. Danmark USA Euroområdet 2. 1.. 27 28 29 211 Den økonomiske udvikling i Danmark - med VK-finanslov inkl. udbetaling af efterlønsbidrag Hovedscenarie: Bygger på, at EU-initiativer mv. og opstramninger i udsatte, betydende EU-lande tilsammen forhindrer tillidssammenbrud Vækst på 1¼ pct. i 211, 1 pct. i 212 og 1¼ pct. i 213, og BNP 4 pct. under normalniveau 211-213 Risikoscenarie: Bygger på, at EU-initativer mv. ikke er virksomme, og tillidssammenbrud alene forhindres ved kraftigere opstramninger i udsatte, betydende d EU-lande Vækst på ¼ pct. i 211, -½ pct. i 212 og 1 pct. i 213, output gap voksende til 6 pct. Rædselsscenariet 1
Meget langsom lukning af output gap - selv i hovedscenarie Pct. 8 6 Nærværende prognose Tidligere prognose (forår 211) 4 2-2 -4-6 2 25 215 22 Prognosen bygger på finanspolitiske antagelser baseret på VK-regeringens finanslovsudspil og genopretningsplanen. I figuren er der ikke taget højde for, at arbejdsudbuddet i medfør af tilbagetrækningsaftalen øges fra 214 Beskæftigelse 6-75. under strukturelt niveau, 211-213 - selv i hovedscenarie 1. pers. 295 29 285 28 275 27 265 2 25 Grundfremskrivning Med tilbagetrækningsaftale Strukturel (grund) Strukturel (med tilbagetr.) 215 22 11
Hoved- og risikoscenarie - output gap Pct. af BNP 6 4 2-2 -4-6 Grundforløb Negativt alternativ -8 2 25 Danmark Udlandd 215 22 Pct. af BNP 6 4 2-2 -4-6 Grundforløb Negativt alternativ -8 2 25 215 22 Hoved- og risikoscenarie - beskæftigelse 1. pers. 295 29 285 28 275 27 265 26 2 Grundforløb Negativt alternativ Strukturel 25 215 22 12
Hoved- og risikoscenarie - offentlig saldo Pct. af BNP 6 4 2-2 -4-6 -8 2 Grundforløb Negativt alternativ 25 215 22 Vurdering og anbefalinger om finanspolitikken på kort og langt sigt 13
Det finanspolitiske dilemma Svag vækst og output gap taler alt andet lige for en mere ekspansiv finanspolitik på kort sigt men der er tungtvejende grunde til tilbageholdenhed Investorers nervøsitet betyder øget risiko for pludselige statsgældskriser med stigende renter taler for ikke at afvige for markant fra international tendens til aktive budgetforbedringer Udsigt til et langvarigt forløb med lav vækst og derfor store underskud => begrænset råderum og evt. mere brug for lempelser senere Stigende arbejdsstyrke fra 214 Gældskriserisiko betyder, at EU-henstilling skal overholdes Regeringsgrundlagets lempelse I forhold til genopretningsaftalen mv.: Udbetaling af efterlønsbidrag, anslået 1 mia. kr. i 212 Forhøjede offentlige investeringer, 1 mia. kr. i 212, tilbagerulles 214-218 Stigning i offentligt forbrug og finansiering heraf primært ved højere skatter på 5-7 mia. kr. Lempelse vurderes at være i orden forudsat, at den er og opfattes at være midlertidig og finansieret på sigt, jf. senere planche om principper pp og anbefalinger Friholder ikke Danmark fra tilbageslag Fortsat langsigtede problemer med underskud og troværdighed men ikke så meget med holdbarhed også med tilbagetrækningsaftalen 14
Beskæftigelsen med og uden lempelse 1. pers. 29 2875 285 Grundfremskrivning inkl. tilbagetrækningsaftale Ekskl. efterlønsudbetaling Regeringsgrundlag med lempelse Strukturel 2825 28 2775 275 2725 212 214 216 218 22 Tilbagetræknings- og genopretningsaftale - ikke nok til troværdig finanspolitik Pct. af BNP Pct. af BNP 6 Strukturel saldo uden aftale Med tilbagetrækningsaftale 14 4 Nettogæld uden aftale (h.akse) Med tilbagetrækningsaftale (h.akse) 12 2 1 8-2 6-4 4-6 2-8 22 23 24 25 26 27 15
4 generelle principper for finanspolitikken a) Symmetri: Der skal strammes lige så meget, når aktiviteten er høj, som der lempes, når den er lav b) Planlagt finanspolitik skal være holdbar c) Planlagt, holdbar finanspolitik skal være troværdig, dvs. ikke for store underskud gennem længere perioder og loft over statsgælden d) Al den finansiering, som sikrer, at planlagt finanspolitik er holdbar og troværdighed, skal være konkret Med disse principper er lempelse i orden, men principperne vedrører i høj grad intentioner om fremtidige handlinger: Troværdighedsproblem. Derfor anbefales 5 konkrete og målbare foranstaltninger for finanspolitik og 22-plan 1. Tilbagetrækningsaftalen vedtages endeligt, og dagpengereformen fastholdes i al væsentlighed 2. Det stramme udgangspunkt for det offentlige forbrug frem til 22 fastholdes - forbrug herudover kræver, at konkret finansiering er vedtaget, inden de nye udgifter vedtages 3. Der vedtages en lov om udgiftsstyring med flerårige udgiftslofter, hvor overskridelse i et år medfører modregning i de efterfølgende år og med styrkede, individuelle incitamenter for den enkelte kommune til at overholde loftet 4. Flerårig, tværgående investeringsplan, så det kan kontrolleres, at omflytning af offentlige investeringer modgås i efterfølgende år 5. Skattestoppets nominalprincip afskaffes. Ejendomsværdiskatten skal igen følge boligpriserne (konkret forslag) 16
Indkomstfordeling, ejendomsværdiskat og millionærskat Ulighed historisk, maksimal udjævningsprocent Pct. 5 45 4 35 3 25 2 15 1871931915 192193 19419451955 197198199 226 29 17
Ulighed internationalt, Gini-koefficenter Pct. 55 5 45 4 35 3 25 2 15 1 5 SVK NOR SWE AUT HUN CHE FRA DEU ESP POL CAN JPN AUS GBR ISR TUR CHL SVN DNK CZE FIN BEL LUX ISL NLD IRL EST KOR GRC NZL ITA PRT USA MEX Gini-koefficienten ved disponibel indkomst er beregnet for 27 for nogle lande og 28 for andre lande. Kilde: OECD (211). Høj grad af lighed i Danmark Danmark er blandt de lande i verden, som har den mest lige fordeling af disponible årsindkomster Uligheden har de seneste 3 år ligget stabilt på et lavt niveau - udsving synes konjunkturbetingede med tendens til, at uligheden øges i opgangstider og mindskes i nedgangstider, fordi særligt aktieafkast og lejeværdi af egen bolig er ulige fordelt og svinger meget med konjunkturen Fordelingspolitik bør sigte på målsætning for lighed i en neutral konjunktursituation og ikke fokusere på de kortsigtede udsving 18
Gini-koefficent for indkomsttyper Anm. Perioder med lavere økonomisk vækst end normalvæksten er markeret med gråt Nominalprincippet i boligbeskatningen begunstiger de højeste indkomster Der har været nominelt loft over ejendomsværdiskatten siden 22 Da de nominelle huspriser stiger systematisk over tid, har det også betydet skattelempelse til boligejerne Denne skattelempelse er systematisk størst for de højeste indkomster såvel i kr. som i pct. af indkomsten 19
Sparet ejendomsværdiskat som følge af skattestoppet fordelt på deciler, 29 Kr. Pct. 25 Pct. af disponibel indkomst (h.akse) Absolut, kr. 5 2 4 15 3 1 2 5 1 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D1 Anbefaling: Ejendomsværdiskat på 1 pct. Det foreslås at afskaffe nominalprincippet og indføre ejendomsværdiskat på 1 pct fra 213 med et ejendomsværdiskat på 1 pct. fra 213 med et individuelt, nominelt fastlagt skattenedslag, som holder ejendomsværdiskatten uændret i 213, og fastholdes i en periode og derefter gradvist aftrappes Ændringen vil have en stabiliserende effekt på boligpriserne fra dag 1 reducere uligheden g reducere favoriseringen af formueplaceringer i ejerboliger give en kraftig forbedring af den offentlige økonomi på langt sigt 2
Andel af samlet realindkomstvækst over 2-3 år, der er tilfaldet øverste decil Pct. 1 8 6 4 2 USA PRT NZL GBR FRA ITA AUS IRE SWE NOR ESP DNK Lave og stabile indkomstandele for topindkomster i Danmark I USA er 95 pct. af den samlede realindkomstsvækst siden 198 tilfaldet de 1 pct. højeste indkomster dvs. stort set ingen realindkomstvækst for de resterende 9 pct. Dermed er indkomstandelen for øverste decil vokset fra ⅓ til knap ½ i USA I Danmark har de 1 pct. bedst tjenende haft ca. samme realindkomstsvækst som de øvrige 9 pct. Øverste decils indkomstandel har i Danmark holdt sig stabil omkring ¼ 21
De 1 pct. højeste indkomsters andel af den samlede indkomst Pct. 5 45 4 35 DNK FRA ESP SWE GBR USA 3 25 2 198 1985 199 1995 2 25 Beskatning af topindkomster z* = given, høj beløbsgrænse z = gennemsnitsindkomst for indkomster over z*, z > z* t = konstant, t effektiv skattesats t for indkomst over z* e = elasticitet i z overfor 1 - t Det overvejes at forhøje t (fra niveau omkring 66 pct.) α = z/(z - z*) er indkomstkoncentration over z*, α > 1 Jo større α, jo mindre mekanisk provenugevinst Jo større t og e, jo større adfærdsbetinget provenutab Dvs. jo større α, t og e, jo mindre udsigt til samlet provenugevinst 22
beskatning af topindkomster α ved øverste decilgrænse, 24 3. 2.5 2. 1.5 1..5. USA PRT AUS ESP FRA SWE DNK beskatning af topindkomster α henover lønfordelingen, 29 4. 3.4 2.8 2.2 1.6 1. 5 1 15 2 25 3 35 4 45 5 55 6 65 7 75 8 85 9 95 1 Percentil 23
beskatning af topindkomster I øverste decil er α relativt høj uanset beløbsgrænse (sammenpresset fordeling) og den effektive marginale beskatning er allerede høj, ca. 66 pct. Dette fører til, at højere beskatning af de højest lønnede sandsynligvis ikke giver et større skatteprovenu idet den provenu-maksimerende skattesats med nogen usikkerhed vurderes at være ca. 6 pct. (e =,2) En yderligere forhøjelse af skattesatsen med 6 pct.-point på de 1 pct. højeste indkomster forventes at føre til tab af skatteprovenu på,8 mia. kr. 24