0-3-åriges sproglige udvikling

0-3-åriges sproglige udvikling Dorthe Bleses Næstved 6.0-7. oktober 2008 Center for Børnesprog Syddansk Universitet

Center for Børnesprog Præsentation kan downloades fra www.sdu.dk/cfb dk/ bleses@sdu.dkdk

Børns sprogtilegnelse Hvorfor er det vigtigt? og så sagde vi jo, at du var faren.. øv... nu igen Børn med sproglige problemer trives ikke Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen Risikobørn ik opdages for sent (STA-diagnosen) Dobbelt sårbare børn (fx Bente Hagtved)

Børn bruger, hvad de har til at lære mere med den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd OSCAR NIELS Nye ord pr r. måned Ordforrådets størrelse

Karla Mysterium hvordan børn som Karla på så kort tid kan tilegne sig sproget uden nogen form for undervisning? i

Overblik over præsentationen Hvad går opgaven ud på? Hvilken hjælp får børnene til at løse opgaven? Hvilke sproglige milepæle gennemløber danske børn? undersøgelse af 6.112 danske børn i alderen 8-36 måneder Hvad kendetegner den typiske tilegnelse? Hvad betyder det sproglige input (især hjemme hos jer) for børnenes sprogtilegnelse? Hvad kan I gøre?

Tag-med-hjem hjem -budskab Sprogtilegnelse foregår i et samspil mellem barnets medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer med sproget barnestatistikeren Alle børn gennemløber bestemte sproglige milepæle, men stor individuel variation Børn har brug for en rig og understøttende sprogmodel for at lære sprogets regler Kvantitet og kvalitet Understøttende sprog

Hvad skal børn lære? Vi skal køre i bus Sprogets lydside (fonologi) b + u + s Sprogets betydning (ordforråd) bus står for Sprogets endelser og kombinatorik (grammatik) busser, når der er mere end én vi skal køre i bus Kommunikation (fortællinger) Karla }FORSTÅELSE }PRODUKTION

Hvordan finder børnene frem til ordenes indhold? Gavagai! -poten? - snuden? - hele dyret?

Hvordan finder børnene frem til ordenes indhold? Traktor - hele traktoren? - andre traktorer?

Hvordan finder børnene frem til ordenes form????????

barne-statistikeren Det lille barn skal lave en masse analyser af både verden og sproget for at finde ud af hvad ord og andre sproglige størrelser står for

Hvordan lærer børn sprog? Samspil mellem barnets forudsætning Hjernen Sanserne Biologiske forudsætninger hørelse Kognitive forudsætninger synet Sociale forudsætninger Personlige forudsætninger og barnets omgivelser Sproglige input Babyer Ernæring opdager og kobler tilfældige begivenheder sammen Barnets hverdag Læring Hjælper i sociale med at samfund genkende byder hvilke på flere muligheder begivenheder for i hverdagen at udnytte hinandens der sædvanligvis erfaringer optræder sammen Tidsbesparende mekanisme Lyd og verden Lyd KVANTITATIVT og indhold OG KVALITAT Børn imiterer andres handlinger fra fødslen

Hvordan hjælper inputtet børn? Sproget indeholder nøgler til ords form børnevenligt talesprog (CDS) Social samspil indeholder nøgler til ords betydning blikretning, pegning, øver samtaler Bertel og mor Tæt kobling mellem sprog og hverdag, gentagelser (både daglige rutiner og sprog) og samtaler om her og nu hjælper både små men også lidt større børn med at generalisere sprogets regler

CDI-forældrerapportmetoden The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al 2007) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005) Muliggør profiler af sproglig og Muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn +45 adaptioner til forskellige sprog

se gris OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog X Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation

De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (2006) Tværsnitslig normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på 6.112 børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (2007) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (2008) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (2008 b ) Longitudinal undersøgelse (fra 8-30 måneder) baseret på ca. 160 børn Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (2007) Wehberg; Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll (2008)

De første før-sproglige milepæle 0-8 mdr. Perception: fra universel til sprogspecifik lytter Bertel Produktion: fra 3 mdr. vokallyde fra 7 mdr. kanonisk k pludren fra 10 mdr. sprogspecifik pludren fra ca. 9 mdr. begynder babyer b at kunne dele opmærksomhed med andre og lære imitativt af andre MEN først fra omkring 3-4 års alderen begynder børn at anerkende andres udgangspunkt for at forstå deres handlinger

Sproglige g milepæle fra 8-36 mdr. (Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen 2007 ) Fra Praktisk Gå orienterede vendinger - Rækker (stille borte mm konkret tur armene sult, behov titmm til abstrakt op for hej at blive taget op for søvn klappe hej og tør ble) kage Fra - Jeg Beder om at få noget ved at åbne og lukke hånd Socialt mor hej bred vil gå til tur smal anvendelse ja (og motorisk) orienterede hej Fleksibel aktiviteter - Skal Rækker (klap far vov vi armen gå anvendelse ud tur og hen kage, kast bold, sid nej giver af på ord et den stykke i der legetøj ned, nej kom til mor) forskellige legeplads, - Peger på et stykke interessant legetøj Adfærdsregulerende barnets tak situationer der ligger eget navn far henne ved vendinger bade Forskellige -Vinker (det skolen mm må aarnn du mm ikke, betydninger (lækkert) gi den muh til mor) af ord hej hej (farvel) Datidsform anvendes Flertalsform anvendes Genetivform anvendes Kombinere ord Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået t Første ord produceret Kompleks sprog Fortællinger 8 9 16 20 24 25 28

Børn forstår mere end de siger! Distribution af score fordelt på alder (percentiler) antal ord 700 forståelse 600 produktion 500 400 300 200 100 0 8 10 12 14 16 18 20 222 24 26 28 30 32 34 36 alder (mdr.) *Baseret på Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (2007)

Børn er meget forskellige! ntal ord Distribution af score fordelt på alder (percentiler) 800 p5 700 600 p10 p25 p50 p75 p90 500 p95 400 an300 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) *Baseret på Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (2007)

Piger er lidt hurtigere end drenge! antal ord 700 600 500 400 300 200 100 forståelse pige produktion pg pige forståelse dreng produktion dreng 0 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 alder (mdr.) *Baseret på Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen (2007)

Piger og drenge har forskellige favoritord Baby tegne dukke kjole lys hammer bil støvsuger Amalie Sigfred *Baseret på Wehberg, Vach, Bleses, Thomsen, Madsen & Basbøll, (2008)

Børn overgeneralisere mønstre Antal overgener raliseringer 60 55 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 16 18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 Alder i måneder Børn generaliserer sprogets mønstre Overgeneraliseringer ( fejl ) Han *spisede i går (~spiste) Der er en bænkebid (~bænkebidder) p10, p90 p25, p75 p50

Hvordan lærer børn sprog? Samspil mellem barnets forudsætning og barnets omgivelser Biologiske forudsætninger Kognitive forudsætninger Sproglige input Barnets hverdag Sociale forudsætninger Personlige forudsætninger KVANTITATIVT OG KVALITAT

Både familie og dagtilbud vigtige Børn bruger, hvad de har til at lære mere med Familien (forældre) har størst indflydelse Kvantitet og kvalitet Regulerende vs. understøttende sprog Mængden af sprogligt input påvirker barnets sprog både kvalitativt ti t og kvantitativt t

Brug sproget (kvantitet) Har du talt med dit barn i dag? Sproget udvikles i dagligdags g g situationer Brug sproget i forbindelse med daglige rutiner Snak når barnet skal have tøj på eller laver mad Snak om de ting I har oplevet når I sidder ved spisebordet Snak om de ting I møder når I går tur Snak om de ting barnet ser i fjernsynet Brug ord i mange forskellige situationer Det er en bil. Den blå bil er størst. Bilen er også pæn Kvantitet (jo mere jo bedre) og kvalitet (jo mere varieret jo bedre) hjælper barnet til at generalisere sprogets mønstre ( barnestatistikeren )

Udvidede sprogmodeller (kvantitativt) Sprogtilegnelsen påvirkes af en meget enkel sprogstimulering Studie fra dagtilbud (NICHHD_Early_Childcare_Research_Network, 2000) pædagogerne reagerede (sprogligt) på henvendelser fra børnene stillede spørgsmål til børnene brugte sproget på en ikke-negativ måde) positiv indflydelse på børnenes kognitive og sproglige udvikling

Udvidede sprogmodeller (kvalitativt) Adfærdsregulerende sprog vs. understøttende sprog (udvidet sprogmodel) Understøttende sprog sprog der kommenterer, udvider, fortolker etc. det barnet sidder med her og nu barnet er optaget af en bog, udnyt opmærksomheden til samtale sprog der opfordrer barnet til at indgå i udvidede samtaler med mange skift brug spørgsmål, der åbner samtalen er du sulten ja/nej svar vs. hvad har du lyst til at spise? sprog der udvider indholdet i det barnet gerne vil sige barnet siger bil ja, det er en fin blå bil. Kan bilen køre hurtigt?

Dialogisk oplæsning Idéen er, at børnene skal være aktive medfortællere af bogen, og at de voksne gennem spørgsmål og feedback skal opmuntre børnene til at bruge sproget og støtte dem i at sige lidt mere, end de umiddelbart gør Oplæsningen og dialogen skal tilpasses det enkelte barns sproglige udvikling og samtidig udfordre barnet sprogligt Påvirker barnets sprog positivt

I kan Dialogisk oplæsning stille uddybende spørgsmål (ja, og hvilke dyr de mere?) eller udvide barnets svar og få barnet til at gentage det (ja, og de så også en struds og en elefant ). lf ) Hv-spørgsmål (fx: hvad er det?) og mere åbne spørgsmål (fx nu er det din tur til at fortælle om denne side) er gode spørgsmål at stille fordi de opmuntrer børnene til at blive aktive deltagere i oplæsningen og til at bruge sproget

Opsamling Husk at sprogtilegnelse foregår i et samspil mellem barnets medfødte forudsætninger og erfaringer med sproget børn er meget forskellige og får forskelligt input Tilbyd børnene et rigt sprogligt miljø (snak!) bring sproget tæt på barnets dagligdag (understøttende, dialogisk oplæsning) Vær opmærksom på børns sproglige udvikling sproget skal hele tiden blive bedre! Vær særligt opmærksom på tilsyneladende Vær særligt opmærksom på tilsyneladende langsomme børn (brug evt. værktøjer)

Opfølgning på børns sprogudvikling Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (2007). Tidlig kommunikativ udvikling, Syddansk Universitetsforlag. CDI: Ord og gestikulationer (8-15 mdr.) CDI: Ord og sætninger (16-36 mdr.) Web-baserede udgaver kan købes af kommuner fra efterår 2008 Børn & Sprog (samarbejde ml. CfB & Mikro Værkstedet)

TAK! VOV -ord nr. 3. på ranglisten