[Skriv dokumentets titel]

[Skriv dokumentets titel] Opgaveformulering: Med entydigt fokus på den semantiske del, ønskes en indføring i moderne elementær domslogik. På udsagnsniveau skal begreber som konnektivernes semantik, tautologi, kontradiktion, kontingente sætninger og logisk ækvivalens belyses. Giv en dansk faglig analyse af de væsentligste træk ved den argumentation og retorik, som Barack Obama anvender i sin indsættelsestale. Både i og udenfor logikken beskæftiger man sig med begrundede konklusioner. Diskuter begrebet "at være velbegrundet" ud fra en danskfaglig og en formel logisk synsvinkel. Inddrag analyse af Obamas tale. (vedhæftet var nogle opgaver om forskellige formel logiske udtryk, som skulle løses som en del af opgaven.) [Vælg datoen] 1 /26

Abstract This study examines modern logic and argumentation. As a subdivision of modern logic, logical terms are explained and used on the level of statements and on the level of arguments. In a humanistic point of view the essential outlines of argumentation and rhetoric is analysed in the inaugural address of Barack Obama. In the analysis Monroes model is used to describe the composition of the speech and Toulmin s argument model is used to analyse Obama s argumentation. The term `to be well-founded is discussed and estimated from a logical and humanistic point of view. It is concluded that the logic is used to decide, whether or not an argument is valid. The logic also helps to decide which semantics a given argument or statement has. It is also concluded that Obama is using different modes of persuasion and arguments in order to create confidence and hope. Obama appears as well-founded. It can be concluded that to be well-founded is a widely term, which does not have an unambiguous answer. 2 /26

Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Logik... 5 2.1 Moderne elementær domslogik... 5 3. Konnektiverne... 6 3.1 Hovedkonnektiver... 8 3.2 Sandhedstabeller... 8 3.3 Konnektivernes semantik... 9 2.1 Tautologi... 10 2.2 Kontradiktion... 10 2.3 Kontingente sætninger... 11 2.4 Logisk ækvivalens... 11 3. Argumenter... 12 3.1 Gyldighed... 12 3.2 Holdbarhed... 13 4. Barack Obamas indsættelsestale... 14 4.1 Afsender/ modtager... 15 4.2 Komposition... 15 4.3 Sproglige og stilistiske virkemidler... 17 4.3.1 Anafore... 17 4.3.2 Citation... 17 4.3.3 Klimaks... 18 4.3.4 Metafor... 18 4.3.5 Sammenligning... 18 4.3.6 Personifikation... 19 4.3.7 Amplifikation... 19 4.3.8 Appelform... 19 3 /26

4.4 Argumentation... 20 5. Diskussion af begrebet: at være velbegrundet... 21 6. Konklusion... 23 Litteratur:... 25 Bilag 1 (se forrest) Bilag 2 (se forrest) Bilag 3 (se bagerst) 4 /26

1. Indledning Denne SRP handler om logik og argumentation. Logikken vil blive gennemgået både på udsagnsniveau, herunder en redegørelse af konnektivernes semantik, tautologier, kontradiktioner, kontingente sætninger og logisk ækvivalens, men også på argumentniveau, hvor begreberne gyldighed og holdbarhed vil blive belyst. SRP en vil også indholde en analyse af Barack Obamas indsættelsetale fra 2009. Her vil der blive redegjort for de væsentlige træk af Obamas brug af argumentation og retoriske virkemidler. Begrebet at være velbegrundet vil blive diskuteret både fra en formel logisk og danskfaglig synsvinkel. Analysen af Obamas tale vil blive inddraget til diskussion af begrebet. 2. Logik Logik er principperne for korrekte slutninger af udsagn. Det er sammenhængen mellem de præmisser, man opstiller, og den konklusion man drager heraf. Logikken bruges til at gennemskue om et argument er gyldigt eller ugyldigt på baggrund af argumentets form. 1 Et argument indeholder to præmisser, som følger af hinanden, og en konklusion herpå. Eksempel 2 : (1) Enten skinner solen eller det er overskyet (2) Det er ikke overskyet (3) Solen skinner Her er præmisserne (1) og (2) og konklusionen (3). Logikken kan ikke bruges til at vurdere, hvorvidt en præmis eller konklusion er sand eller falsk. Dette må man fastlægge på baggrund af undersøgelser og viden. Logikken kan udelukket fastslå om argumentet er gyldigt ud fra dets form. 2.1 Moderne elementær domslogik Moderne elementær domslogik går ud på at formalisere argumenter og herved finde ud af, om de er logisk gyldige. Med domslogik kan man ud fra en skematisering af et argument bedømme om et argument er gyldigt eller ugyldigt. Man kigger udelukkende på den logiske form af et argument, for at bestemme dets gyldighed. 1 Kilde: Politikens Nudansk Ordbog, 2005, 19. udgave, 2. oplag, JP/Politikens Forlagshus A/S- brugt til opslag af logik. 2 Eksempel fra kilde: Collin, Finn, Peter Sandøe, Niels Chr. Stefansen: Derfor bogen om argumentation, Hans Reitzels Forlag A/S, Kbh. 1987, p. 45 5 /26

Formaliseringen består ikke af en række mekaniske regler, og man må derfor bruge sin instinktive forståelse af sætninger til at gennemskue sammenhængen mellem domme. Eksempel: Hvis mit vindue er utæt, suser koldt luft ind. Når der kommer koldt luft ind, bliver mit værelse koldt. Argumentet skematiseres: P) Mit vindue er utæt. Q) Der kommer koldt luft ind. R) Mit værelse bliver koldt. Formen på eksemplet er: Hvis P så Q; hvis Q så R; derfor kun R hvis P. Her ser man, at konklusionen kun gælder, hvis P gælder. På den måde er konklusionen afhængig af præmisserne. Pointen i at formalisere argumenter er altså, at finde ud af om de er logisk gyldige. Er argumentet gyldigt, gælder det, at alle andre argumenter på samme form også er gyldige. 3 3. Konnektiverne Konnektiverne bruges til at binde sætninger og ord sammen. Konnektiverne kan fx være Hvis så, eller, og. Ved at identificere konnektiverne, kan man finde sammenhængen i argumentet. Til betegnelserne for de individuelle sætninger eller domme i et udtryk, bruges bogstaverne P, Q, R, S osv. Disse betegnelser kaldes også atomare sætninger. Konnektiverne hjælper altså med at identificere argumentets grundlæggende form og struktur. Tabel 1, Oversigt over logiske vokabular 4 : Logisk notation Dansk udtryk Logisk symbol Implikation Bi-implikation Konjunktion Diskunjunktion Negation Hvis så hvis og kun hvis og eller Det er ikke tilfældet at Λ V 3 Kilde: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, kap. 1. 4 Tabel 1: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, p. 15. Egen tilføjelse af bi-implikation. 6 /26

, Λ, V,, kaldes logiske konnektiver. Indikation på konklusion angives med l=. Eksempel: P Q, Q R, l= P R Hvis P forekommer, så Q, når Q forekommer, så R. Derfor hvis P forekommer, så R. Når en dom medfører en anden dom, kaldes det implikation (hvis så). Bi-implikation udtrykker, når en doms forekomst afhænger af en anden. Fx P hvis og kun hvis Q. Dvs. at P kun forekommer, hvis Q gør. En konjunktion binder to domme sammen ( og ). Diskunjunktion adskiller domme ( eller ). Negation forekommer, når ord/sætning ophæver gyldigheden af et udsagn (ikke ). Negation kan forekomme både implicit (når der hentydes til noget, der ikke står udtrykkeligt nævnt) og eksplicit (når det udtrykkes klart, dvs. hvad der faktisk står i argumentet). Eksempel på formalisering: Hvis jeg ikke er aktiv i timerne, får lærerne et dårligt indtryk af mig. Hvis lærerne får et dårligt indtryk af mig, får jeg dårlige karakterer. Først identificeres de tilbagevendende domme: Jeg er ikke aktiv i timerne Lærerne får dårligt indtryk Jeg får dårlige karakterer Betegnes P Betegnes Q Betegnes R Hvis P så Q; hvis Q så R Udsagnet er nu udpenslet til den helt grundlæggende form. Ved at indsætte de logiske konnektiver kan formen reduceres til: P (Q R) 7 /26

De logiske konnektiver anvendes altså til at formalisere argumenter. 5 3.1 Hovedkonnektiver Hovedkonnektivet i et udsagn er det konnektiv, der er sat til sidst, dvs. hvis man skal opbygge en sætning fra bunden, er det hovedkonnektivet, der bliver sat til sidst. Eksempel: Udsagnet (P V Q) (P Q) er sat sammen af to udsagn: (P V Q) og (P Q). Disse to udsagn er sat sammen af to atomare sætninger, P og Q, og en logisk konnektiv, hhv. V og. De to led sættes sammen, og mellem dem sættes til sidst det logiske konnektiv. Dette konnektiv er sat til sidst, og er derfor hovedkonnektivet. 3.2 Sandhedstabeller Ved brug af sandhedstabeller, kan man se, om et udsagn er sandt (s) eller falsk (f). Eksempel 6 : Udsagnet (P V Q) (P Q) evalueres: P Q (P V Q) (P Q) s s s s s s s s s s f s s f f s f f f s f s s s f s s f f f f f s f s f I en sandhedstabels venstre side står de atomare sætninger, der indgår i udsagnet, og under dem står deres sandhedsværdi. For at udregne hvor mange mulige kombinationer der er for n antal atomare sætninger, udregnes 2 n. I eksemplet ovenfor er der to variabler, P og Q. Dvs. der er 2 2 = 4 mulige måder at kombinere, hvordan P og Q kan være sand/falsk. Konnektiverne i udsagnene antager forskellige sandhedsværdier, alt efter hvilke sandhedsværdier de atomare sætninger har. Fx antager hovedkonnektivet sandhedsværdien f, når P har sandhedsværdien s og Q har sandhedsværdien f. Sandhedstabeller består altså af en række forskellige tilfælde af sandhedsværdier for udsagnet, der evalueres. 5 Kilde: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, kap. 1. 6 Eksempel fra kilde: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, p. 25 8 /26

I højre side, under selve udtrykket skrives sandhedsværdierne normalt kun under hovedkonnektivet (i dette udtryk er ` hovedkonnektiv og dets sandhedsværdier er markeret med understregning). Det er hovedkonnektivets sandhedsværdi, der er afgørende for, om udsagnet er sandt eller falsk. 3.3 Konnektivernes semantik Konnektivernes semantik eller betydning beskrives ved sandhedstabeller. For at finde frem til konnektivernes sandhedsværdier kigger man på tabellerne over konnektivernes semantik 7. Ud fra disse definitioner kan man finde frem til, hvilken sandhedsværdi et udsagn har. 8 I nedstående sandhedstabel bliver udsagnene ( P), (P V Q), (P Λ Q), (P Q) og (P Q) evalueret. Sandhedstabellen beskriver de generelle tilfælde af konnektivernes sammenhænge eller semantik ud fra de forskellige kombinationer af sandhedsværdier for de atomare sætninger. I de to første kolonner opskrives sandhedsværdierne sand (s) og falsk (f) for P og Q, herefter opskrives sandhedsværdierne under udsagnenes hovedkonnektiv. P Q P P V Q P Λ Q P Q P Q s s f s s s s s f f s f f f f s s s f s f f f s f f s s Det ses at P antager sandhedsværdien s, når P antager sandhedsværdien f. Omvendt antager P sandhedsværdien f, når P har sandhedsværdien s. De er altså hinandens modsætninger Under P V Q ses at V kun antager sandhedsværdien f, når både P og Q har sandhedsværdien f. Konnektivet V dækker over det danske udtryk eller. I udsagnet P V Q, kan den ene godt have sandhedsværdien falsk og den anden sandhedsværdien sand, og hovedkonnektivet vil stadig antage sandhedsværdien sand. Når man har udsagnet P Λ Q, antager Λ kun sandhedsværdien s når både P og Q har sandhedsværdien s. Rent sprogligt kan man derfor ikke sige P og Q, hvis den ene af disse ikke er sand. Konnektivet i udsagnet P Q antager sandhedsværdien s i de tilfælde, hvor både P og Q har sandhedsværdien s, hvor P har sandhedsværdien f, og Q har s, og hvor P og Q begge har sandhedsværdien 7 Se side 6 8 Kilde: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, kap. 3. 9 /26

f. At konnektivet kan være sand, selvom P og Q er begge er falske. For hvis P er falsk kan Q være hvad som helst. Et eksempel herpå kan være, hvis månen er lavet af ost så hvad som helst. Eller hvis Jorden er flad, så er månen lavet af ost. Som følge af en falsk præmis, P, kan hvad som helst være tilfældet, både hvis den følgende præmis, Q, virkelig er sand eller hvis Q er falsk. Konnektivet i udsagnet P Q antager sandhedsværdien s, hvis både P og Q har sandhedsværdien s eller f. Det danske udtryk for konnektivet Hvis og kun hvis forklarer måske denne sammenhæng. P forekommer, hvis og kun hvis Q forekommer, så selvom P og Q begge er falske, så kan de alligevel godt afhænge af hinanden. 9 2.1 Tautologi Tautologi er et formaliseret udsagn, der kun kan antage sandhedsværdien sand. Et sådan udsagn siges at være sand med logisk nødvendighed. Eksempel 10 : P (Q Q) P Q P (Q Q) s s s s f s f s s f f s I eksemplet ses hvordan alle sandhedsværdier for udsagnet er s, sand, udsagnet er derfor en tautologi. 11 2.2 Kontradiktion En kontradiktion er et udsagn, der antager sandhedsværdien f i alle mulige kombinationer. Modsat en tautologi kan man sige, at en kontradiktion er falsk med logisk nødvendighed. Eksempel 12 : (P Λ Q) (P Q) 9 Kilde: Hartnack, Justus: Logik klassisk og moderne, C. A. Reitzels Forlag, 7. oplag, 1992, p. 71-73. Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, p. 25. 10 Kilde: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, p. 28 11 Kilde: Hartnack, Justus: Logik klassisk og moderne, C. A. Reitzels Forlag, 7. oplag, 1992, p. 82. 12 Besvarelse af Bilag 1, opgave 2. 10 /26

Det ses i overstående eksempel, at udsagnet er en kontradiktorisk sætning, fordi hovedkonnektivet kun kan være falsk. Det vil altså sige, at ligegyldigt hvilken kombination af sandhedsværdier de atomare sætninger har, vil udsagnet altid få sandhedsværdien f, falsk. 13 2.3 Kontingente sætninger Kontingente sætninger er hverken tautologier eller kontradiktioner, men derimod sætninger som både kan antage sandhedsværdien sand og sandhedsværdien falsk. Eksempel: P Q Q P Λ Q P Q (P Λ Q) (P Q) (P Λ Q) (P Q) s s f f s s f f s f s s f f s f f s f f s s f f f f s f s s f f P Q evalueres: P Q P Q s s s s f f f s s f f s I eksemplet ovenfor ses det, at hovedkonnektivet både kan antage sandhedsværdien s og sandhedsværdien f. Udsagnet P Q er derfor en kontingent sætning. 14 2.4 Logisk ækvivalens Når to domme eller sætninger har samme sandhedsværdi, siger man, at de er ækvivalente. At to domme har samme sandhedsværdi er dog ikke ensbetydende med, at de to domme betyder det samme. I sætninger med bi-implikation kan der i visse tilfælde være tale om ækvivalens. Men man kan ikke nødvendigvis sige, at ækvivalente sætninger også er bi-implikerede. For at finde ud af om to sætninger har samme sandhedsværdi, nedskriver man sandhedstabeller for begge domme. Antager de to sætninger samme sandhedsværdi, er de to domme ækvivalente. 13 Kilde: Hartnack, Justus: Logik klassisk og moderne, C. A. Reitzels Forlag, 7. oplag, 1992, p. 82-83 14 Kilde: Hartnack, Justus: Logik klassisk og moderne, C. A. Reitzels Forlag, 7. oplag, 1992, p. 82-83. 11 /26

Eksempel på to ækvivalente udsagn 15 : 1) P Q 2) Q P P Q Q P P Q Q P s s f f s s s f s f f f f s f s s s f f s s s s Når man vil tjekke om to udsagn er ækvivalente, skal man kigge på, om hovedkonnektivernes sandhedsværdi for begge udsagn er ens. I ovenstående eksempel ses det, at de to kolonner under hovedkonnektiverne er identiske. Ækvivalens markeres med ækvivalente og kan derfor skrives: P Q Q P. 16 3. Argumenter. De to udsagn P Q og Q P har samme sandhedsværdi og er altså logisk På argumentniveau taler man om gyldighed og holdbarhed. Gyldigheden af et argument afgøres formel logisk, men holdbarheden kan ikke bestemmes med logik. Her må man bruge sin fornuft og viden til at afgøre, om et argument er holdbart eller ej. 3.1 Gyldighed Når man ser et argument, bør man altid overveje om præmisserne er sande og om konklusionen er sluttet ud præmisserne. Hvis et argument i et tilfælde har sande præmisser og en falsk konklusion, er argumentet ugyldigt. I alle andre tilfælde er argumentet gyldigt, fx kan et argument med falske præmisser og en falsk konklusion godt være gyldigt et argument. Dette skyldes, at man altid går ud fra, at en konklusion er draget af præmisserne. Konklusionen vil derfor aldrig kunne være falsk, hvis den er draget af to sande præmisser. For at et argument er gyldigt, må det derfor ikke i noget tilfælde have en falsk konklusion og sande præmisser. Eksempel på et ugyldigt argument: Præmis 1 (P1): P ( Q Λ R) Præmis 2 (P2): P V Q Konklusion (K): R 15 Besvarelse af Bilag 1, opgave 1. 16 Kilde: Hartnack, Justus: Logik klassisk og moderne, C. A. Reitzels Forlag, 7. oplag, 1992, p.75-78. 12 /26

P 2 : P 1 : K: P Q R P V Q P ( Q Λ R) R s s s s s s s s s f s f f f s f s s f f s s f f s f f f f s s s s s s f s f s s f f f f s f s f s f f f f s f f Ovenstående eksempel viser et ugyldigt argument, fordi det i et tilfælde har sande præmisser og en falsk konklusion. 17 Selv om argumentet i andre tilfælde har en falsk konklusion, er dette ikke ensbetydende med at argumentet er ugyldigt. I eksemplet ses det fx at P 2 er falsk, P 1 er sand og konklusionen er falsk, hvilket ikke gør argumentet falsk, da den ene præmis jo er falsk. 18 3.2 Holdbarhed Et holdbart argument er et gyldigt argument med sande præmisser. Man kan ikke med logikken afgøre om, et argument er holdbart. Et arguments holdbarhed afhænger af, hvad man af præmisser godtager som sande. Eksempel: If God exists, there will be no evil in the world unless God is unjust, or not omnipotent, or not omniscient. But if God exists then He is none of these, and there is evil in the world. So we have to conclude that God does not exist. 19 Her et eksempel på, hvordan man kan diskutere, om et argument er holdbart eller ikke. Rent formelt er argumentet gyldigt: P: God exists Q: There is evil in the world R: God is just S: God is omnipotent T: God is omniscient 17 Markeret med fed i tabellen. 18 Kilde: Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006, kap. 1. 19 Eksempel fra kilde: Forbes, Graeme: Modern Logik A Text in Elementary Symbolic Logic, Oxford University Press, Inc, 1994, p. 29. 13 /26

Hvis P så Q medmindre R eller S eller T. Som formaliseret sætning: P 1 : P ( Q V ( R V S V T) P 2 : Q Λ (R V S V T) K: P Konklusionen bliver, at Gud ikke eksisterer, fordi der er ondt i verden. Selv om argumentet rent logisk er gyldigt 20, vil alle ikke kunne blive enige om, at argumentet er holdbart, da man måske betragter Gud som værende mere kompleks end det fremstår i argumentet. En ting er altså om argumentet er gyldigt, en anden ting er, om det kan siges at være er holdbart. Hvad der får en til at godtage præmisserne, afhænger af hvordan man lader sig overtale og hvad ens grundlæggende holdninger er. Man kan anvende forskellige overtalelsesmetoder, forskellige appelformer, for at få sine modtagere til at godkende sine præmisser. Man kunne fx sagtens overbevise nogen om at Gud ikke eksisterer, hvis man peger på at Gud er retfærdig, almægtig og alvidende, og der derfor ikke burde være noget ondt i verden. Måske ville man godtage dette argument, og måske ville man ikke. Man ville måske ikke være enig i den definition af Gud, der ligger i dette argument og på den måde kan man diskutere holdbarheden af et argument, og man vil nødvendigvis ikke altid nå frem til en overensstemmelse. 21 4. Barack Obamas indsættelsestale I januar d. 20. 2009 holdte Barack Obama sin indsættelsestale. Han blev denne dag indsat som USA s 44. præsident. Talen handler om, hvordan USA som nation har gennemgået mange forskellige faser både gode og dårlig. USA er blevet en stærkere og mere forenet nation for hver krise, USA har gennemstået. Budskabet i talen er, at selv om USA er midt i en krise (finanskrisen), så er USA en stærk nation som nok skal overvinde problemet, ligesom USA har overkommet så mange andre problemer gennem tiden. Barack Obamas formål med talen er at skabe tillid mellem ham og den amerikanske befolkning men også at fortælle folket, at han stadig står fast ved de forandringer, han talte om i sin valgkampagne. Igennem talen viser Obama, hvad hans vision for Amerika er. 20 Kilde: Forbes, Graeme: Modern Logik A Text in Elementary Symbolic Logic, Oxford University Press, Inc, 1994, p. 60-62. 21 Kilde: Collin, Finn, Peter Sandøe, Niels Chr. Stefansen: Derfor bogen om argumentation, Hans Reitzels Forlag A/S, Kbh. 1987, p. 42. 14 /26

4.1 Afsender/ modtager Da Barack Obama holder sin indsættelsestale taler han for første gang som amerikansk præsident. Han taler til nationen USA og retter først sin tale til sine medborgere. Medborgere. Jeg står her i dag ydmyg over for opgaven foran os, taknemlig for den tillid, I har skænket mig ( ) 22 Obama placerer sig på lige fod med befolkningen, i det han betegner sig selv og befolkningen som os. Han opnår tillid, fordi han ikke prøver at hæve sig over nogen, og fordi han er ydmyg og taknemlig overfor den tillid, befolkningen har vist ham ved at vælge ham som præsident. Modtageren er ikke kun den amerikanske befolkning men hele verden. Til alle andre og til regeringer, som følger med i dag ( ) 23 Som citatet også viser, er Obama klar over, at hele verden følger med i det amerikanske valg. Derfor retter han også en del af sin tale til alle de øvrige nationer, både for at vise, at Amerika er samarbejdsvillig, og for at understrege at USA er en supermagt. 4.2 Komposition Talens opbygning kan sammenlignes med Monroes model 24, som går ud på at 1) vinde tilhørernes opmærksomhed og tillid, 2) skabe behov for forandring, 3) komme med en løsning, 4) visualisere løsningens fordele og til sidst fortælle 5) hvordan der konkret skal handles. Obama starter med at vinde tilhørernes opmærksomhed og tillid med en direkte henvendelse til medborgerne. Han takker dem for tillid, og han takker Bush for hans tjeneste til landet 25. Ved at være taknemlig både over for sine medborgere og overfor Bush, som på sin vis er Obamas modstander, fremstår Obama troværdig. Han vinder deres opmærksomhed ved at rette fokus på medborgerne med det samme og han vinder deres tillid, ved at være taknemlig både over for hans medborger, men også overfor Bush, som på sin vis er Obamas modstander, fordi Bush er republikaner og Obama selv er demokrat. Herefter viser Obama, at landet har behov for forandring ved at give konkrete eksempler på de problemer, landet står med. 22 Bilag 2, p. 1 l. 5-6 23 Bilag 2, p. 1 l. 23 24 Kilde: Frederiksen, Søren Marquardt: Talen er vejen til indflydelse, Samfundslitteratur, 2009, p. 80. 25 Bilag 2, p.1 l. 5-6 15 /26

Nogle har mistet deres hjem, job er forsvundet ( ) Vores sundhedssystem er for dyrt, vores skoler utilstrækkelige for mange ( ) måden, vi bruger energi på, styrker vores fjender og truer vores planet. 26 Ved denne opremsning af krisens konsekvenser, opnår Obama, at de, som har været ramt af krisen, kan identificere sig med eksemplerne. På den måde gør han befolkningen bevidst om, at han bekymrer sig for dem og ønsker at hjælpe dem. Når Obama nævner disse problemer, opnår han også for, at fastslå at det er en alvorlig krise, som bør løses, for at velfærden kan fortsætte. I det næste stykke af talen redegør Obama for sin løsning på problemet. Han visualiserer løsningen ved at referere til de amerikanske forfædre og til måden, de løste deres problemer på. Det er tid til at genbekræfte den ånd af udholdenhed, vi besidder. 27 Obama siger her, at ved at være udholdende, som deres forfædre, kan USA bekæmpe de udfordringer, de står overfor. Han støtter sig også til USA s historie, hvor han beskriver, hvordan deres forfædre allerede har stået udfordringer igennem 28. Dette skaber en fædrelandsfølelse og et håb om, at USA igen vil klare sig. Det er den rejse, vi fortsætter i dag. Vi er fortsat det mest velstående og magtfulde land i verden ( ) Vores formåen er ikke forringet. 29 Rejsen, der refereres til, er forfædrenes rejse først over Atlanten, senere gennem Amerika og videre frem til vores tid. Han sammenligner nutidens problemer med problemer fra fortiden. Med andre ord har amerikanerne før løst problemer, hvilket de vil gøre igen. Han nævner også, at det amerikanske folk stadig er stærke og stadig har den samme formåen som tidligere. Obama redegør for, hvordan problemerne skal løses, og han beskriver i grove træk, hvad der skal ændres på. Vi vil gøre noget ikke kun for at skabe nye arbejdspladser, men for at lægge et grundlag for vækst ( ) 30 Herefter kommer Obama med nogle overordnede ideer til, hvordan der skal forbedres. Han viser her, at han har en plan for, hvordan der skal skabes vækst. Dette skaber igen tillid hos ham. 26 Bilag 2, p.1 l. 19-22 27 Bilag 2, p.1 l. 34 28 Bilag 2, p.1 l. 38-44 29 Bilag 2, p.1 l. 53 30 Bilag 2, p.1 l. 62-63 16 /26

Obama kommer ikke med konkret eksempler på hvordan, der skal handles. Hans tale er nærmere med til at give håb om, at der nok skal komme bedre tider. Alligevel beder han alle amerikanere om at anerkende deres pligt til at hjælpe med at løse problemerne. Hver eneste amerikaner skal anerkende, at vi har pligt over for os selv, vores nation og for omverdenen. Pligter, som vi ikke modvilligt udfører ( ) for at løse en vanskelig opgave. 31 Selvom håbet om en løsning er vigtigt, er det ikke det afgørende. Derfor må Obama også overbevise befolkningen om, at de har et medansvar for at få USA på rette kurs igen. 4.3 Sproglige og stilistiske virkemidler Obama benytter sig af stilistiske figurer, hvilket gør hans tale fængende og overtalende. De stilistiske træk gør sproget mere levende og mere interessante, hvilket er vigtigt for at fange modtagernes opmærksomhed og herefter overbevise dem om budskabet. 4.3.1 Anafore Der bruges en del anaforer (gentagelser) i talen. Fx Vi vil 32 og adresseringen til forskellige dele af verden og nationer Til fx: Til den muslimske verden vil vi søge (...) 33 Til dem ( )siger vi ( ) Men vi vil ( ) 34 Når ord gentages, styrker det budskabet, som taleren vil ud med, og Obama bruger det til at understrege, hvad USA s ansvar og magt består i. Det skaber også en forvisning om, at USA vil handle i forskellige situationer. 4.3.2 Citation Obama citere i slutningen af sin tale Thomas Paine 35 fra en af hans artikler. Dette citat brugte USA s første præsident, George Washington, også i en af sin taler, og det er hovedsagligt herfra, citatet genkendes. 36 Sig til den fremtidige verden, at i den dybeste vinter, hvor kun håb og dyd kan overleve, at byen og landet, oprørt over en fælles fare, kom frem og mød den. 37 31 Bilag 2, p.3 l. 3-6 32 Bilag 2, p. 2 fx l. 37 + l. 40 33 Bilag 2, p.2 l. 51 34 Bilag 2, p.2 l. 55 35 Thomas Paine (1737-1809) var en kritisk skribent, talte bl.a. for Amerikas løsrivelse fra UK i sit skrift Common Sense, 1776. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/filosofi/oplysningstiden,_engelsk_deisme_og_kritisk_filosofi/thomas_p aine 36 http://articles.cnn.com/2009-01-20/politics/obama.speech.sources_1_speech-inaugural-address-16thpresident?_s=pm:politics 17 /26

Ved at citere den første amerikanske præsident, løfter Obama sig selv op på Washingtons niveau og placerer sig herved sammen med landets grundlægger. Citatet bygger på erfaringer, som siger, at man i den hårdeste tid skal imødegå problemer. I citatet ligger en af Obamas hovedpointer, nemlig at problemerne skal behandles og løses. Obama bruger også en direkte henvisning til biblen; ( ) med de hellige skrifters ord, så er tiden inde til at henlægge barnligheder. 38 Dette er en henvisning til biblen, 1. kor. Kap. 13, 11 39. Her siger Paulus, at han som voksen har aflagt det barnlige. Med denne henvisning sammenligner Obama den amerikanske befolkning med menigheden i Korinth, og tillægger derfor amerikanerne en stor betydning. 4.3.3 Klimaks Obama har talt om en række løsninger, der skal genskabe Amerika, og han afslutter dette med at bruge et klimaks. Alt dette kan vi udrette. Alt dette vil vi udrette. 40 Ved først at bruge kan og dernæst vil forstærker Obama sin påstand om at amerikanerne kan og vil genskabe Amerika. Dette har også en forbindelse til Obamas valgslogan Yes, we can. I indsættelsestalen tilføjer han sloganet ja, vi vil. 4.3.4 Metafor Obama bruger en del billedsprog og metafore. Dette får talen til at virke mere farveri, og modtageren kan visualisere situationerne bedre. ( )i tider med skyansamlinger og rasende storme. På de tidspunkter har USA holdt ud. 41 Her er pointen ikke, at USA har udholdt dårligt vejr, men at de har udholdt problemfyldte tider. 4.3.5 Sammenligning Obama sammenligner den amerikanske arv med et kludetæppe, fordi arven er sat sammen af mange forskellige værdier. Vi ved, at vores arv er et kludetæppe, og at det er en styrke, ikke en svaghed. 42 37 Bilag 2, p.3 l. 20-21 38 Bilag 2, p.1, l. 33. 39 http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline.aspx?book=1kor&id=3&chapter=13b&highlight=barn 40 Bilag 2, p. 1, l. 68-69 41 Bilag 2, p. 1, linje 10-11 42 Bilag 2, p. 2, linje 44 18 /26

Han bruger dette billede som symbol på, hvordan den amerikanske befolkning holder sammen, selvom det er en nation, der består af mange forskellige religioner, etniske baggrunde osv. Obama er den første sorte præsident og kan derfor selv identificere sig med forskellige baggrunde. 4.3.6 Personifikation Obama omtaler Amerika som en person, hvilket bevirker at nationen og folket samles som en enhed. ( ) Amerika er en ven af hver eneste nation og hver eneste mand, kvinde og barn, der ønsker en fremtid i fred og værdighed. 43 Han bruger også dette billede til at beskrive Amerikas forhold til hele klodens befolkning, Amerika er rummelige og er tilgængelige for alle. 4.3.7 Amplifikation Obama afslutter sin tale med et citat fra en af George Washingtons taler, efterfulgt af en amplifikation. Amerika. Lad os huske disse ord i lyset af vore fælles lidelser. Med håb og dyd lad os med mod imødegå hårde udfordringer og i fællesskab holde ud i stormen. 44 Han afslutter her med at forstærke, hvad han startede med at sige, nemlig at Amerika har udholdt mange storme og skyansamlinger. 4.3.8 Appelform Obama benytter logos, idet han henviser til statistikker og data vedrørende den krise, som USA befinder sig i. Dette er et tegn på krise, som kan måles i data og statistikker. 45 Obama opnår en større troværdihed af hans påstand, om at USA er i en krise, når han henviser direkte til tal og data. Hans mål er at tale til folks fornuft, for at få dem til at indse fakta. Obama bruger også Ethos idet han gennem hele talen appellerer til folkets fædrelandsfølelse, når han taler om, hvordan forfædrene kom til Amerika og opbyggede landet fra bunden. Eftersom USA er en forholdsvis ung nation, ligger disse begivenheder stadig langt fremme i folkets bevidsthed. 43 Bilag 2, p. 2, l. 24-25 44 Bilag 2, p. 3, l. 22-23 45 Bilag 2, p. 1, l. 23 19 /26

4.4 Argumentation Obama argumenter for mange ting i sin tale for at overbevise folk om at de visioner, han har for USA, er vigtige og rigtige. Ved hjælp af Toulmins model 46, kan man opstille Obamas argumentation: Belæg, B (fordi) Påstand, P (derfor) Hjemmel, H (eftersom) Rygdækning, R (styrkelse) Obama giver amerikanerne håb og argumenter for at USA er en stærk nation, fordi amerikanerne holder sammen. Fx argumenterer han således: Og fordi vi har oplevet den bitre smag af borgerkrig og raceadskillelse og er kommet ud af dette mørke kapitel endnu stærkere og mere forenet, ved vi, at det gamle had en dag vil være forbi, at skel mellem grupper snart vil blive udvisket. 47 B: fordi amerikanerne har oplevet borgerkrig og raceadskillelse, og nu har vundet over det. P: Derfor ved vi, at gammelt had en dag vil blive glemt, og der ikke længere vil være forskel på grupper. H: Eftersom amerikanerne løste disse problemer og blev endnu stærkere og mere forenet end før. Argumentet overbeviser ikke kun amerikanerne om, at de står sammen, men også om, at selv når der er modgang, styrker det nationen. Derfor vil den krise USA befinder sig i nu, også styrke landet, ligesom kriser tidligere har gjort det. Med sigte på horisonten og Guds gunst med os var vi i stand til at videreføre frihedens store gave og sikkert bringe den videre til fremtidige generationer. 48 Det interessante i denne udtalelse er, at Obama blander Gud ind i hans argumentation. Ifølge Obama kunne amerikanerne videreføre frihedens store gave, fordi de havde sigte på horisonten, og fordi Guds gunst var med dem. Obama tillægger Gud en stor autoritet. Han bruger altså et slags idolargument 49, hvor 46 Kilde: Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg: Praktisk argumentation, Teknisk Forlag A/S, 1987 (Uddrag) 47 Bilag 2, p. 2, l. 46-48 48 Bilag 2, p. 3 l. 25-26 49 Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg: Praktisk argumentation, Teknisk Forlag A/S, 1987 (Uddrag) 20 /26

han appeller til Gud og herved får en styrke, som han regner med folk ser op til og har tillid til. Her bruges Ethos som appelform, idet der appelleres til folkets grundlæggende følelse og tillid til Gud, og Obama som Guds mand. Det kan virke modstridende, at Obama vælger at tillægge Gud så stor betydning i sin tale, når han tidligere i har sagt, at det er en styrke, at USA består af mange trosretninger 50. Indsættelsestalen indeholder mange argumenter, men helt overordnet er der især ét budskab, Obama ønsker at overbevise amerikanerne om: (B) Fordi amerikanerne holder sammen og er udholdende, 51 (P) vil de overkomme krisen og genvinde deres storhed. (H) Amerikanerne besidder værdier, som vil vinde dem succes. 52 (R) Tidligere generationer har overvundet kriser mange gang før. 53 Argumentationen, som er gennemgående for hele talen, overbeviser igen og igen amerikanerne om, hvilken storhed de besidder, og hvilke styrker de har, som skal hjælpe dem gennem krisen, ligesom deres forfædre. 5. Diskussion af begrebet: at være velbegrundet Når man argumenter, er der mange faktorer, der afgør, om det lykkes at overtale andre om ens synspunkt, men det væsentligste er, at man er velbegrundet. Om man som modtager godtager, det afsenderen siger, som velbegrundet, kommer an på, både hvordan argumentet fremføres, om der er sammenhæng i argumentet, og om argumentet er holdbart. Når man argumenter, er det konklusionen, man prøver at overbevise andre om. For at folk skal tro på, at denne konklusion er rigtig, må man begrunde den med præmisser. Ifølge en formel logisk synsvinkel er man velbegrundet, hvis det argument, man bruger, er gyldigt. Men for at være velbegrundet bør ens præmisser også være faktuelt valide. Argumentet; hvis månen er lavet af ost, så er jorden flad - månen er lavet af ost, derfor er jorden flad, er rent logisk gyldigt 54. De færreste vil godtage argumentet som velbegrundet, selvom at argumentet rent logisk er gyldigt, fordi man ved at jorden ikke er flad, og månen ikke er lavet af ost. For at være velbegrundet må man altså også være oplyst. 50 Bilag 2, p. 2, linje 44 51 Bilag 2, p. 2, l. 46-48 52 Bilag 2, p. 2, linje 44 53 Bilag 2, p. 1, l. 24-25, p.2, l. 78-79 og p. 2 l. 27 54 Se bilag 3. (sandhedstabel) 21 /26

Hvad får en afsenders budskab til at fremstå som velbegrundet? Afsender/modtager forholdet er en essentielt faktor for begrebet at være velbegrundet. Dette begreb opfattes og vurderes af modtageren. Det handler bl.a. om måden, afsenderen fremlægger sin argumentation på, og måden hvorpå afsenderen appellerer til modtageren. Det er derfor vigtigt, at afsenderen er klar over, hvem modtageren er. Barack Obama appellerer til amerikanernes historie. Han får dem til at håbe og tro på, at de kan være med til at ændre USA s situation. Han formår at drage paralleller til tidligere situationer i USA s historie, hvor USA forenet løste problemer. Yes we can, var Obamas valgslogan, og dette slogan fulgte ham til præsidentposten. Obama formår ved talens kraft at give amerikanerne håb. Han får dem til at tro på deres styrke og overbeviser dem om, at de kan klare krisen. Obama bruger i sin indsættelsestale en del referencer til USA s forfædre, som appellerer til amerikanernes fædrelandsfølelse og sammenholdsfølelse. Han er klar over, hvem hans modtagere er, og han appellerer til deres grundlæggende følelser. Obama benytter appelformerne, ethos og logos, for at overbevise folk om hans påstande. Obama giver håb, og dette håb opfattes som velbegrundet, fordi han hele tiden refererer til fortiden, og hvordan USA før har overlevet prøvelser. Obama bruger en række forskellige retoriske virkemidler, for at fange modtagernes opmærksomhed og vinde deres tillid. Fx bruger han anaforer, når han redegør for, hvordan amerikanerne vil agere i forhold til andre nationer og folkefærd. Vedholdende gentages ordene Til og fortsættes med Vil vi og Obama overbeviser om, hvilken magt USA har overfor andre nationer. Ved at kæde nutidige problemstillinger sammen med historiske begivenheder, fremstår Obama som værende velbegrundet. Han opbygger sin argumentation omkring, hvordan USA i fællesskab skal overkomme krisen. Det han hovedsagligt understøtter sin påstand med, er at amerikanerne står sammen bl.a. pga. deres historie. Han nævner, at der skal gøres noget for at mindske arbejdsløsheden osv. 55 men drivkraften er amerikanernes sammenhold. Hans argumentation taler til de grundlæggende følelser og værdier. Dette giver en tro på, at han har ret og er velbegrundet. Talen indeholder også argumentation, hvor religion indgår som en autoritet. I sådanne argumenter, hvor der argumenteres om abstrakte og uhåndgribelige emner, er det altid svære at nå til enighed om holdbarheden. I de tilfælde, hvor Obama anvender religion som autoritet, kan man derfor diskutere om han er velbegrundet. 55 Bilag 2, p. 1, l. 61-66 22 /26

Obama fremstår som velbegrundet, fordi talens form er genkendelig. Han benytter gentagende former og harmonier, og det gør talen ukompliceret og nem at lytte til. Fx Alt dette kan vi udrette. Alt dette vil vi udrette. 56 Modtagerne kan identificere sig med mange af de situationer, Obama refererer til. For at være velbegrundet formel logisk, skal argumentationen være logisk gyldig, men et gyldigt argument er ikke altid et velbegrundet argument. Derfor bør ens argumentation også være holdbar. Hvad der får ens argumentation til at være holdbar, afhænger af hvad modtageren godtager af præmisser. De sande præmisser kan nogle gange være baseret på facts andre gange på tro. I begge tilfælde gælder det om at appellere til modtagerens overbevisning og fornuft og herved skabe tillid. 6. Konklusion Det kan konkluderes, at man rent formel logisk kan afgøre, om et udsagn i forskellige tilfælde antager sandhedsværdien sand eller falsk. Ved hjælp af en generel tabel over konnektivernes semantik kan man bestemme, hvilken sandhedsværdi et givent udsagn vil antage i forskellige tilfælde af de atomare sætningers sandhedsværdier. Ud fra udsagnets semantik kan man afgøre, om der er tale om en tautologi, kontradiktion eller kontingentsætning. Udsagnet er en tautologi i de tilfælde, hvor udsagnet kun kan antage sandhedsværdien sand. I tilfælde, hvor udsagnet kun kan antage sandhedsværdien falsk, er der tale om en kontradiktion. Kan udsagnet antage både sand og falsk, er udsagnet en kontingent sætning. Hvis to udsagn har ens semantiske skemaer, er der tale om logisk ækvivalens. Det kan også konkluderes, at et gyldigt argument ikke i nogen tilfælde har sande præmisser og en falsk konklusion. Et holdbart argument er et gyldigt argument som har sande præmisser. For at bestemme om et argument er holdbart, skal man tage stilling til, om man godtager præmisserne som værende sande. En vurdering af et arguments holdbarhed kan i visse tilfælde være umuligt at nå til enighed om, da man kan komme ud for at der argumenteres for abstrakte og uhåndgribelige emner, som fx argumenter med religiøst og værdimæssigt indhold. I andre tilfælde kan man med sin fornuft og viden vurderer om præmisserne er sande eller ej og herudfra vurdere om argumentet er holdbart. Det kan konkluderes, at Barack Obama anvender argumentation og retorik i sin indsættelsetale, for at overbevise den amerikanske befolkning om, at USA kan og vil gennemstå prøvelser. Han styrker sit argument ved at refere til historien, og hvordan tidligere generationer har bekæmpet kriser. 56 Bilag 2, p. 1, l. 68-69 23 /26

Talen indholder mange stilistiske træk, som skabe tillid og håb hos modtagerne. Obama anvender også appelformerne, som appeller til amerikanernes grundlæggende følelser og fornuft. Barack Obama kan opfattes som velbegrundet, da han formår at skabe tillid hos modtagerne. Han formår at bruge denne tillid, så modtagerne opfatter ham som værende velbegrundet. I visse tilfælde kan det dog diskuteres om han er velbegrundet, da han fx anvender religion som autoritet. Det konkluderes, at man rent logisk er velbegrundet, hvis man anvender gyldige argumenter. Fra en mere danskfaglig synsvinkel spiller afsender/modtager forhold også en rolle i forhold til at fremstå velbegrundet. Begrebet at være velbegrundet, kan konkluderes at være et vidt begreb. 24 /26

Litteratur: - Collin, Finn, Peter Sandøe, Niels Chr. Stefansen: Derfor bogen om argumentation, Hans Reitzels Forlag A/S, Kbh. 1987 - Forbes, Graeme: Modern Logik A Text in Elementary Symbolic Logic, Oxford University Press, Inc, 1994 - Frederiksen, Søren Marquardt: Talen er vejen til indflydelse, Samfundslitteratur, 2009 - Hartnack, Justus: Logik klassisk og moderne, C. A. Reitzels Forlag, 7. oplag, 1992 - Politikens Nudansk Ordbog, 2005, 19. udgave, 2. oplag, JP/Politikens Forlagshus A/S - Jørgensen, Charlotte og Merete Onsberg: Praktisk argumentation, Teknisk Forlag A/S, 1987 (Uddrag) - Read, Stephen og Crispin Wright: Formel Logik, Aarhus Universitetsforlag, 2006 Udleveret kopi om stilistiske figurer og kommunikationstyper Websites: - http://articles.cnn.com/2009-01-20/politics/obama.speech.sources_1_speech-inaugural-address- 16th-president?_s=PM:POLITICS - http://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline.aspx?book=1kor&id=3&chapter=13b&hi ghlight=barn - Logik: http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/filosofi/logik/logik?highlight=logik - http://www.denstoredanske.dk/samfund,_jura_og_politik/filosofi/oplysningstiden,_engelsk_deis me_og_kritisk_filosofi/thomas_paine 25 /26

Bilag 3 Argument: Hvis månen er lavet af ost, så er jorden flad - månen er lavet af ost, derfor er jorden flad. Argumentet skematiseres: P: Månen er lavet af ost Q: Jorden er flad P Q Præmis 1: P Q Præmis 2: P Konklusion: Q P Q P1: P Q P2: P K: Q s s s s s s f f s f f s s f s f f s f f Det ses i sandhedstabellen, at argumentet ikke i nogen tilfælde antager to sande præmisser og en falsk konklusion. Argumentet er gyldigt. 26 /26