RISIKO & SIKKERHED PROJEKTRISIKOSTYRING KONSEKVENSBASERET FORBEREDELSE FOR DRIFT OG VEDLIGEHOLD AUGUST 2012
Projekt start AGENDA Projektrisikostyring Proces for risikostyring, inkl. gruppering og klassificering Eksempler Resultat: kost/tid m.m. Værktøjer: IP, Database, RamRisk Drift Konsekvensbaseret Forberedelse for Drift og vedligehold Hvorfor? Intro til værktøj: FMECA Intro til case: Nordhavnsvej Tunnel Anvendelse af FMECA i NHV projektet Forberedelse for D&V
RISIKO & SIKKERHED PROJEKTRISIKOSTYRING AUGUST 2012
GRUPPERING AF RISICI Kontraktuelle uoverensstemmelser Svigt af entreprenør, underleverandør mm Indgreb fra myndigheder Indblanding fra tredje part Uheld og ulykker Uventede ugunstige betingelser Grænseflader til øvrige parter Projekterings- og udførelsesfejl
KLASSIFICERING AF FREKVENSER Navn på frekvensklasse Frekvens i projektperioden Beskrivelse Interval Ofte Flere Mere end 3 Forekommer 1 0.3 til 3 Sjælden 0.1 0.03 til 0.3 Usandsynlig 0.01 0.003 til 0.03 Meget usandsynlig 0.001 0.0003 til 0.003 Projektperiode: Fra nu og frem til færdiggørelse
KLASSIFICERING AF KONSEKVENSER
RISIKOSTYRING - PROCES Marginal Considerable Serious Critical Catastrophic Often Expected 8 2 Likely 1 13 15 2 High 4 Unlikely 2 6 17 2 Medium 55 Very unlikely 2 5 5 Low 21
EKSEMPEL PÅ HAZARD
ENDNU ET EKSEMPEL PÅ HAZARD
RISIKOSTYRING - PROCES Risk monitoring and control Update of Risk Register Risk identified Risk Owner appointed List of risk reducing measures Additional risk reducing measures Risk Response Re-assessment of risk after implementation Transfer of planned nonimplemented measures to next phases Measure to be implemented or not Date for completion Describe decided action Appointment of Responsible Identify and quantify Follow up, reduce and accept
Probability distribution RISIKOSTYRING KOST OG TID Marginal Considerable Serious Critical Catastrophic Projekt definition Basisinformation Hasard identifikation Usikkerhedsvurdering -kostestimater -tidsplansaktiviteter -LCC Often Expected 1 1 Likely 1 1 Unlikely 1 1 Very 1 unlikely Leverance totalpris (kalk.pris=sandsynlig) Entreprise min sandsynlig maks BYGGEGRUBE 6,254,690 8,339,587 12,509,380 JORD 2,211,189 2,763,987 5,527,973 KLOAK 1,274,126 1,592,657 3,981,643 EKSTRAFUNDERING 120,234 160,311 400,778 PLADSSTØBT BETON 29,489,279 39,319,038 68,808,317 BETONELEMENTLEVERANCE 39,247,055 49,058,818 73,588,227 BETONELEMENTTRAPPER 1,924,207 2,405,259 4,810,518 STÅL/KOMPOSITBJÆLKER 4,579,928 5,724,910 8,587,365 BETONELEMENTMONTAGE 17,978,379 22,472,974 33,709,460 Simulated distribution 90%-fraktil 50%-fraktil 10%-fraktil 100% 90%-fractile = 335.7 MDKK 90% 80% 70% 60% 50%-fractile = 285.0 MDKK 50% 40% 30% 20% 10%-fractile = 264.0 10% MDKK 0% 100 150 200 250 300 350 400 450 500 MDKK - Allokering af reserver - Aktioner - Risikoreducerende tiltag Pris Styringsmål Alternativ 2 Alternativ 1 Basisestimat Tid Start projektoptimering/ prissætning Slut projektoptimering/ prissætning
RISIKOSTYRING - HVAD FÅR VI UD AF DET? Risiko på dagsordenen Et værktøj til prioritering sine indsatser Aktioner kan iværksættes i tide effekt kan vurderes En dedikeret opfølgning på, at aktioner bliver udført Definerede risiko KPI er til afrapportering Dokumentation for, at krav til risikostyringen er overholdt
RISIKOSTYRING VÆRKTØJER; ACCESS DB
RISIKOSTYRING VÆRKTØJER; IP Risk & Opportunity plan (kun til intern brug) Ver. 1 Ver. 1 Vejledning 1 Risiko- og mulighedsregistret udfyldes med beskrivelser af hændelser, der kan påvirke projektet. 2 Alle hændelser vurderes i henhold til 3 risikoparametre: økonomi, tid og kvalitet. En hændelse kan også vurderes at være en mulighed. 3 Vurderingen af en hændelse med hensyn til risikoparametrene kan være lav (1), middel (2) eller høj (3) og en mulighed (4) angives i mulighedskolonnen. 4 Hvis en hændelse er vurderet som middel (2) eller høj (3), så skal der angives et tiltag for at reducere risikoen. Hvis en hændelse er vurderet som høj(3), så skal der endvidere udpeges en ansvarlig for tiltaget samt en deadline for, hvornår tiltaget er udført. 5 Hvis en hændelse er vurderet som en mulighed (4), skal der altid angives et tiltag, en ansvarlig og en deadline. NB! Udfyld løbende "Udført" feltet. Når der skrives "x", ændres pilen automatisk til grøn. Husk samtidig at opdatere til de reducerede risici/muligheder. Hvis en risiko/mulighed er helt elimeneret/udnyttet, sættes niveauet til nul. Opdateret af (Dato/Init.): 24-05-2012 10:11 Projektnavn: test Projektnr.: xxx Mulige hændelser Risiko (1,2 eller 3) Mulighed(4) Risiko- og mulighedsopfølgning Nr Beskrivelse Økonomi Tid Kvalitet Tiltag Ansvarlig (Init.) Deadline Udført (åååå-mm-dd) (sæt x) Oplæring af nye CAD ressourcer 1 2 2 4
RISIKOSTYRING VÆRKTØJER; RAMRISK
RISIKO OG SIKKERHED KONSEKVENSBASERET FORBEREDELSE FOR DRIFT OG VEDLIGEHOLD AUGUST 2012
PROBLEMSTILLING Løsningerne er ikke forberedt for / gennemtænkt i forhold til efterfølgende drift og vedligehold med risiko for ekstra omkostninger for driften / øget ressourceforbrug. Løsningerne er ikke dokumenteret i det eksisterende vedligeholdssystem og dokumenthåndteringssystem inden idriftsættelse; så dokumentation er svært tilgængelig. Forberedelse for drift og vedligehold (Arbejdsgang / Procedure, Instrukser, Standard for arbejdsordre, Lager strategi) er ikke gennemført inden overdragelse til driften. NB: Automationsprojekter er ikke kun IT men har fat i Mekaniske / Elektriske komponenter
TYPISK ÅRSAG I projekterne tænkes på løsning af problemstillinger dvs. gennemførelse af projektet og ikke den efterfølgende drift. Projektgruppen tænker kun frem til overdragelse af projektet til driften (intern såvel som ekstern projektgrupper) Krav specifikationen har fokus på løsning og ikke den efterfølgende drift Projektgruppen har fokus på løsning af projektets krav og ikke den efterfølgende drift Der er begrænset / minimal kommunikation mellem projektgruppen og D&V organisationen. Der er begrænset involvering af drift og vedligeholdsorganisationen og manglende commitment / ejerskabsfølelse fra D&V organisationen.
TILTAG Udfordr designet hele vejen, identificer kritiske komponenter og fastlæg strategi for vedligehold - anvende f.eks. FMECA fokuser på konsekvenser ved svigt under drift og håndter risiko elementer, mens de endnu kan korrigeres uden unødige omkostninger skab værdi ved at forberede designet for efterfølgende drift og vedligeholdelse start med risikobaseret vedligehold fra dag 1 i drift Fokus på forberedelse for drift og vedligehold fra dag 1 Organisering, Workflows Dokumentation i CMMS inkl. struktur / hierarki. Oprettelse / opdatering af tekniske procedurer, instrukser, checklister etc.
TILTAG Udfordr designet hele vejen, identificer kritiske komponenter og fastlæg strategi for vedligehold - anvende f.eks. FMECA fokuser på konsekvenser under drift og fjern risiko elementer, mens de endnu kan korrigeres uden unødige omkostninger Skab værdi ved at forberede designet for efterfølgende drift og vedligeholdelse Start med risikobaseret vedligehold fra dag 1 i drift Fokus på forberedelse for drift og vedligehold fra dag 1 Organisering, Workflows Dokumentation i CMMS inkl. struktur / hierarki. Oprettelse / opdatering af tekniske procedurer, instrukser, checklister etc.
INTRODUKTION TIL FMECA Failure Mode, Effect and Criticality Analysis (FMECA) er en: metode til at klarlægge konsekvenser ved svigt metode til identificering af, hvad der kan gøres for at sikre at et anlæg kan fortsætte sin funktion i forhold til brugernes ønsker under dets nuværende driftsmæssige forhold. Der findes forskellige fokus for en FMECA Design FMECA Vedligeholds FMECA Generelt samme fokus: Identificering af kritiske komponenter i systemerne, men baggrund for vurdering af svigt er oftest forskellig (vurdering <> faktuel data). Deltager: Personer med viden om anlægget driften, projektfolk, eksperter etc.
INTRODUKTION TIL FMECA Vi kortlægger: Hvad er anlæggets/komponentens funktioner? På hvilken måde kan det svigte funktionelt? Hvad forårsager, at det svigter? Hvad sker der, når det svigter? Hvad er konsekvenserne, når det svigter? (Kan noget gøres for at forudsige eller forhindre svigtet?) (Hvad hvis vi ikke kan forudsige eller forhindre svigtet?)
INTRODUKTION TIL FMECA HVAD OPNÅS! Mangler ift. eksisterende dokumentation vil blive spottet (P&ID) Vurdering om alle anlægsdele er oplistet Funktionsbeskrivelse på udvalgte anlægsdele Udnyttelse af eksisterende driftserfaringer og større viden om anlæg/komponenter vil blive erhvervet Dokumentation for vores aktiviteter og betydning for sikkerhed, miljø og omkostninger Liste med forslag til design ændringer (f.eks. Redundante løsninger)
INTRODUKTION TIL FMECA HVAD OPNÅS! De mest kritiske komponenter vil blive udpeget og vedligeholdsløsningerne tilpasset Individuel vedligehold - tilpasset den aktuelle komponents forhold. (Dvs. Afhjælpende vedligehold vil også kunne være en legal løsning) Fastlæggelse af vedligeholdsstrategi for anlæg/komponenter (vedligeholdsform) Input til nye planlægningstiltag (herunder evt. justeringer i checklister, serviceinterval, instruktioner, reservedelsstrategi..) Bidrag til bedre anlægstilgængelighed
INTRODUKTION TIL FMECA HVAD OPNÅS! De mest kritiske komponenter vil blive udpeget og vedligeholdsløsningerne tilpasset Individuel vedligehold - tilpasset den aktuelle komponents forhold. (Dvs. Afhjælpende vedligehold vil også kunne være en legal løsning) Fastlæggelse af vedligeholdsstrategi for anlæg/komponenter (vedligeholdsform) Input til nye planlægningstiltag (herunder evt. justeringer i checklister, serviceinterval, instruktioner, reservedelsstrategi..) Bidrag til bedre anlægstilgængelighed
INTRO TIL CASE: NORDHAVNSVEJ - TUNNEL Nordhavnsvej Tunnelen i forbindelse med Nordhavnsvejen, København. SRO-, mekaniske- og elektriske-installationer; 600m tunnel med SRO signaler der modsvarer et større dansk affaldsforbrændingsanlæg En lang række mekaniske og elektriske installationer primært til overvågning og indsats i forbindelse med ulykker m.m.
INTRO TIL CASE: NORDHAVNSVEJ KØBENHAVNS KOMMUNES FOKUS Forberedelse for den efterfølgende drift og vedligehold. Undgå / begrænse omfanget af redesign efter kort tids drift og undgå / begrænse irriterende uhensigtsmæssigheder. Fokus på at sikre høj tilgængelighed af systemerne med begrænset effekt på tunneltilgængeligheden (mange planlagte vedligeholdsperioder). Fokus på komponenter, hvor deres svigt er kritisk for tilgængeligheden Anvende FMECA til at gennemgå det indledende designoplæg inden udsendelse af udbudsmaterialet -> DesignFMECA
FMECA PÅ NHV: KONSEKVENS VURDERING Identificering af succes kriterier for et anlæg. Afklaring af konsekvens niveauer ved påvirkning af succes kriterier. Typisk: Sikkerhed, Tilgængelighed, Omkostninger ved svigt Konsekvenser Ingen eller lille påvirkning Påvirkning Katastrofal Sikkerhed og miljø Ingen fare for menneskeliv og personskade Fare for menneskeliv og personskade Stor risiko for menneskeliv og personskade Tilgængelighed (lukning af tunnelrør el. vejbane) Ingen påvirkning eller udføres ved næste planlagte lukning af tunnelrør Afhjælpes efterfølgende nat ved lukning / begrænsning af berørt tunnelrør f.eks. ved overledning Afhjælpes umiddelbart ved lukning eller begrænsning af tunnelrør f.eks. ved overledning Omkostninger ved svigt Udgift <20 tdkr 20 tdkr < udgift < 500 tdkr Udgift > 500 tdkr
FMECA PÅ NHV: VÆRKTØJ
FMECA PÅ NHV: VÆRKTØJ system Subkomponent Funktion Funktionssvigt Effekt af svigt Bemærkning Svigt tilstand Svigtårsags kode Fejlfrekvens (Interval) Sikkerhed / Miljø Lukning af tunnelrør el. vejbane Reparations-omkostninger Redundans Kritikalitetsfaktor C El drevet brand pumpe El drevet brand pumpe El drevet brand pumpe El drevet brand pumpe El drevet brand pumpe El drevet brand pumpe El drevet brand pumpe - At kunne forsyne brandslukning med min 2000l/min vand - At kunne forsyne brandslukning med min 2000l/min vand - At kunne forsyne brandslukning med min 2000l/min vand - At kunne forsyne brandslukning med min 2000l/min vand - At kunne pumpe vand ved et tryk på 7-8bar ved hydranter - At kunne pumpe vand ved et tryk på 7-8bar ved hydranter - Kan ikke forsyne med vand overhovedet - Kan ikke forsyne med vand overhovedet - Kan ikke forsyne min 2000l/min - Kan ikke forsyne min 2000l/min - Forsyner med mindre end 7bar - Forsyner med mere end 10bar, som komponenter er dimensioneret til. Dieselpumpe startes automatisk Dieselpumpe startes automatisk Pumpen kan overophede Ikke tilstrækkelig forsyning til brandhydrant, men Diesel pumpe startes ikke. Ikke tilstrækkelig forsyning til brandhydrant, men Diesel pumpe startes ikke. Dieselpumpe startes automatisk - Udløsning af sikkerhedsventil - At skulle slukkes - Bliver ikke slukket - Pumpen kan manuelt efter start efter start overophede - overvågning på manuelle ventiler etableres. -Pumpen kan overophede, så der etableres temp. Styret returforbindelse. -Pumpen kan overophede, så der etableres temp. Styret returforbindelse. FTS - "Start svigt" FTS - "Start svigt" FORS - Manglende el forsyning BETJ - Ventiler lukket 10 år < MTBF < 15 år Katastrofal Katastrofal Katastrofal d 12 1 år < MTBF < 5 år Katastrofal Katastrofal Katastrofal d 18 SLIT - Slidtage - Manglende LOO - For lavt output vedligehold 10 år < MTBF < 15 år Katastrofal Katastrofal Katastrofal a 24 MONT - Luft i systemet, fra utæte LOO - For lavt output samlinger o.lign. 10 år < MTBF < 15 år Katastrofal Katastrofal Katastrofal a 24 FABR - Fejldimensioneret LOO - For lavt output pumpe MTBF > 15 år Katastrofal Ingen eller lille påvirkning Katastrofal d 5 FABR - Fejldimensioneret HIO - For Højt output pumpe MTBF > 15 år Ingen eller lille påvirkning Ingen eller lille påvirkning Påvirkning a 4 BRD - Havari BETJ - I forbindelse med brand kan dette blive glemt 1 år < MTBF < 5 år Ingen eller lille påvirkning Ingen eller lille påvirkning Ingen eller lille påvirkning a 13
FMECA PÅ NHV: RESULTATER AF FMECA Identificering af fokusområder for detail design Svigtårsager: tilsmudsning, kalibrering, påkørsel Systemer: f.eks. vandtåge/brandhydrant anlæg, branddetektering, pumpesumpe, lyssignal Strandvej/Nordhavnsvej Input til opdatering inden udbud f.eks.: Rørføring for brandhydrant / vandtåge anlæg Kabelføring for el-forsyning Håndtering af udfald på specifikke switche i netværket Integration af brandmandspanel i forhold til SRO anlægget. SRO Komponenter der skal UPS forsynes <> ø -drift.
FORBEREDELSE AF D&V Step 4 Drift Drift og opfølgning Step 3 Vedligeholdelsesplaner afsluttes Hjælpeudstyr, værktøjer, m.m. kortlægges og lægges ind i planerne Step 1 Udarbejd standarder for vedligeholdsplaner Oprette templates til vedligeholdsmanual og påbegynd beskrivelser Systemanalyse mhp valg af vedligeholdssystem (eksisterende eller nyt) Step 2 Opsætte / Opdatere KPI er for driften Valg af vedligeholdssystem Tag hierarki lægges fast Opdatere vedligeholdsmanual Valg af vedligeholdelsesform på komponentniveau gennem beskrevne model og FMECA Krav til tilgængelighed og vurdering af løsninger fra leverandører og internt Organisering af vedligehold (valg af entreprenør etc.) Afrapporteringsrutiner med interessenter fastlægges (hvilke rapporter, data mm) Start udarbejdelse af uddannelsesplaner Standardskemaer for forbedringsrapporter etableres og gøres klar til drift, således at interessenter er vidende om indhold i afrapportering. Påbegynd arbejdet med krav til vedligeholdelsesplaner/i samarbejde med leverandører. Dvs. instruktioner, intervaller m.m. Vedligeholdsmanual afsluttes Opdatering af procedurer i vedligeholdelsessystemet De aktuelle planlagte eftersyn fastlægges for de første 2 år Indkøring (test) Uddannelse og træning Lagerføring og lagre etableres og godkendes Model og procedure for opdatering, overvågning og justering af drift- & vedligeholdsindsatsen prepareres (optimering) Funktions og rollebeskrivelser indenfor vedligehold (systemejer, udførende, planlægning m.m.) Design fastlåses Valg af organisering Indenfor vedligehold er alle aktiviteter klar til drift fremdrift
SPØRGSMÅL? TAK FOR JERES OPMÆRKSOMHED