Rollebeskrivelser. Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
|
|
|
- Dorte Damgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Rollebeskrivelser Programroller ift. den fællesstatslige programmodel
2 Indholdsfortegnelse Rollebeskrivelser Programprofiler Formand for programbestyrelse/programejer Programleder Forandringsejer Gevinstejer (Programprojektets seniorbruger) Programledelsesfora Programbestyrelse Programstyregruppe Programsekretariat Rollebeskrivelse Side 2
3 1. Programprofiler 1.1. Formand for programbestyrelse/programejer Formand for programstyregruppe er programejeren, dvs. den person i organisationen, som har det samlede ansvar for programmet. Formanden for programstyregruppen er ejer af den samlede program business case og har det ultimative ansvar for gevinstrealiseringen i samspil med forandringsejeren(ne) og gevinstejerne. Formand for programstyregruppe bør som udgangspunkt findes på direktionsniveau, da programmet forventes af at have afgørende betydning for opnåelse af et eller flere strategiske mål for organisationen/staten. Lederansvar: Ansvar for at sikre nødvendige rammebetingelser for programmet (sammen med programstyregruppen) samt sikre fokus og retning for programmet Ansvar for udarbejdelse af programpræciseringsdokumentet (i praksis varetages dette af programleder) Ansvar for programmets business case og dermed også gevinstrealisering i hver af programbølgerne Ansvar for løbende overvågning af programmets fremdrift og resultater Ansvarlig for udnævnelse af forandringsejer/ejere Ansvarlig for interessenthåndtering og kommunikation af programmets vision og retning Ansvar for balancering af projekternes krav og behov, herunder interessenterne. Ansvar for sparring/mentoring af programleder Ansvar for forberedelse og ledelse af programstyregruppemøder Typiske opgaver Indstille til godkendelse af programbølger til programstyregruppe Arbejde for etablering af rammebetingelser og fjerne sten på vejen Overvåge udviklingen af programgrundlag og programpræciseringsdokument Overvåge fremdrift på strategisk plan, herunder realiseringen af den samlede business case Overvåge programmets økonomi og indstille til eventuel omprioritering (i samråd med programleder) Overvåge risici og medvirke til at definere risikominimerende aktiviteter Organisere og fungere som formand for programstyregruppe Hjælpe programmet med at fokusere på de vigtigste opgaver Yde sparring til programleder Vurdering/review af beslutningsoplæg, herunder håndtering af ændringsønsker Rollebeskrivelse Side 3
4 1.2. Programleder Programlederens overordnede ansvar er at lede programmet sikkert frem mod opnåelse af den strategiske transformation og realisering af den samlede business case. Lederansvar: Ansvar for styring af programmets fremdrift med reference til programstyregruppen, herunder koordination af alle projekter, aktiviteter og processer, der indgår i et program. Ansvar for design og etablering af hensigtsmæssig programorganisation og programgovernance. Ansvar for programplanlægning og udarbejdelse af projektkatalog samt koordinering af leverancer fra projekterne. Ansvar for levering af programmets resultater i henhold til gældende planer og budgetter. Anskaffelse og vedligehold af nødvendig kompetence og kapacitet i programmet i samarbejde med programejer og projektledere. Ansvar for implementering og forvaltning af processer for programstyring af programmet, herunder identificering af program, præcisering af program, ledelse af programbølger og lukning af program. Ansvar for overordnet opfølgning på eksterne leverandørers performance på tværs af programmet. Ansvar for løbende at sikre, at de enkelte leverancer fra projekterne understøtter programmets vision og formål iht. fremtidsmodellen. Løbende justering af programmet med henblik på at opnå den ønskede transformation herunder også for justering af, lukning af projekter eller definition af nye projekter Optimering af ressourcer, pris og kvalitet på tværs af programmet Levering af programmets resultater i henhold til gældende planer og budgetter Daglig ledelse af programmet og dets deltagere, herunder ledelse af projektledere på programmets projekter Udarbejdelse af relevante programprodukter Løbende koordinering og optimering af budget og ressourcer på tværs af projekter, herunder styring af afhængigheder i programmet Følge programmet og sikre løbende fremdrift, herunder afklare problemer og barrierer for opnåelse af forandringsevne i organisationen Risikostyring i programmet på tværs af projekter Udarbejder og vedligeholder kommunikationsplan og forestår deraf følgende aktiviteter Ansvar for programteambuilding i de omfang, det er relevant Håndtering og eskalering af problemer og ændringsønsker fra projekterne Løbende rapportering af fremdrift til programejer Bidrageransvar: Medvirke til udarbejdelse og justering af gevinstdiagram og gevinstrealiseringsplaner i samarbejde med programejer og forandringsejere. Rollebeskrivelse Side 4
5 Programlederen kan vælge at delegere dele af ansvaret til sine projektledere. Typiske opgaver Daglig ledelse af programmets medarbejdere og projektledere Styring af og opfølgning på leverancer fra projekterne i programmet i henhold til tid, kvalitet og omkostninger Løbende koordination mellem programmets projekter Etablere og udføre nødvendig risikostyring i programmet Rapportere programmets status i henhold til gældende metoder og skabeloner Løbende prioritering af medarbejderressourcer og budgetter (og andre knappe ressourcer) mellem projekter Etablere nødvendig styrings- og beslutningsstruktur for programmet inkl. styregruppe for programmet og for projekterne Udvikle effektiv struktur for samarbejdsprocesser internt og med samarbejdspartnere/leverandører Kvalitetssikre at metoder og processer følges og sikre at programmet har tilfredsstillende kvalitetssikring Drive programmet i tråd med gældende lovgivning, regler, metoder og procedurer Herudover samme opgaver som en projektleder, blot på programniveau (se beskrivelsen af projektleder). Rollebeskrivelse Side 5
6 1.3. Forandringsejer Forandringsejeren har ansvaret for, at programmets gevinster forankres i organisationen i form af nye/ændrede processer og arbejdsgange og eventuelt også ændret organisationsstruktur. Dermed er det forandringsejerens ansvar at sikre, at gevinsterne kan høstes i den daglige drift ved at indarbejde den forandringsevne, programmet har leveret, i processer og arbejdsgange. Forandringsejeren skal være repræsenteret i programstyregruppen. Såfremt programmet berører flere forskellige dele af en organisation eller flere forskellige statslige enheder, kan det være hensigtsmæssigt at udpege en forandringsejer for hver organisatorisk enhed. Ideelt set er alle forandringsejere med i programstyregruppen men kan også lade sig repræsentere af én forandringsejer på vegne af de øvrige. Bidrageransvar: Ansvar for at forretningen implementerer forbedringer i driften i form af udarbejdelse/opdatering af processer og arbejdsgange for at sikre gevinstrealiseringen Ansvar for at sikre, at gevinster ikke tælles med flere gange Ansvar for at projektet/programmet adresserer gevinstejernes interesser Opnå tilsagn fra gevinstejerne på, at projektets/programmets leverancer vil sikre realisering af gevinsterne Ansvar for at identificere og følge gevinster igennem hele projektet/programmet Ansvar for at lede og koordinere aktiviteter i forbindelse med realiseringsfasen af hvert projekt og for at sikre, at gevinsternes effekt kan måles, når projektet/projekterne er afsluttet Ansvar for transition fra projekt til organisatorisk drift i forretningen, herunder at daglig drift kan håndteres i transitionsperioden og at ændringer implementeres effektivt Optimering af projektleverancer ift. den daglige organisatoriske drift Arbejde sammen med projektlederen/programlederen for at sikre, at projektet/programmet har det rette omfang og fokus ift. at kunne levere de leverancer og resultater, som er indeholdt i business casen Arbejde sammen med projektlederen/programlederen for at identificere hvilke opgaver eller projekter, som skal iværksættes for at opnå gevinsterne Være med til at forberede de forretningsområder, som påvirkes af projektet/programmet mht. nye måder at arbejde på Typiske opgaver: Deltage i udarbejdelse af gevinstdiagram og fremtidsmodel Definition og beskrivelse af gevinsterne som input til business case, programpræciseringsdokument samt gevinstrealiseringsplan - ofte sammen med gevinstejer(e) Udarbejde koncept for opfølgning på gevinster og følge fremdrift ift. realisering Rapportering af gevinstopfølgning Udarbejdelse/opdatering af processer og arbejdsgange Foreslå eventuelle ændringer af organisationsstruktur iht. gevinstrealisering Rollebeskrivelse Side 6
7 Deltage i forandringsledelsesaktiviteter Planlægge projekt/programleverancer i tæt samspil med projektledelsen/programledelsen Planlægge transition fra projekt til organisatorisk drift i tæt samspil med projektledelsen/ programledelsen 1.4. Gevinstejer (Programprojektets seniorbruger) Gevinstejeren har det operationelle ansvar for implementering af forandringer og for at høste gevinster i en afgrænset del af organisationen. Der vil således typisk være mange gevinstejere under et program. Gevinstejerne udstationeres typisk ikke i programorganisationen men varetager implementeringen af programmets forandringsevne og leverancer i egen driftsorganisation/linje for at sikre de planlagte resultater af det samlede program. Gevinstejeren refererer til en forandringsejer. I programmer overtager gevinstejeren således den rolle som seniorbrugeren har i et projekt. Ansvar for at egen del af organisationen implementerer forbedringer i driften i form af udarbejdelse/opdatering af processer og arbejdsgange for at sikre gevinstrealiseringen Opfølgning (måling) på fremdrift i realisering af gevinsterne hvis nødvendigt udarbejdes korrigerende handlinger, og eventuelle manglende realiseringer rapporteres til forandringsejer Ansvar for at lede og koordinere aktiviteter i forbindelse med realiseringsfasen af hvert projekt og for at sikre, at gevinsternes effekt kan måles i egen del af organisationen, når projektet/projekterne er afsluttet. Ansvar for transition fra projekt til organisatorisk drift i egen organisation, herunder sikring af, at daglig drift kan håndteres i transitionsperioden og at ændringer implementeres effektivt. Bidrageransvar: Være med til at forberede de forretningsområder inden for egen del af organisationen, som påvirkes af projektet/programmet mht. nye måder at arbejde på Typiske opgaver: Deltage i udarbejdelse af gevinstrealiseringsplaner Udarbejde koncept for opfølgning på gevinster og følge fremdrift ift. realisering i egen del af organisationen Rapportering af gevinstopfølgning for egen organisation Udarbejdelse/opdatering af processer og arbejdsgange i egen organisation Deltage i forandringsledelsesaktiviteter i egen organisation Planlægge ibrugtagning af projekt/programleverancer og transition fra projekt til organisatorisk forankring for egen del af organisationen Rollebeskrivelse Side 7
8 2. Programledelsesfora 2.1. Programbestyrelse Programbestyrelsen skal bestå af topchefer med ansvar for de samlede investeringer, som programmet kræver. Såfremt et program udelukkende håndteres inden for rammerne af en enkelt organisation, kan programbestyrelsesrollen varetages af et porteføljeboard. Hvis programmet derimod går på tværs af flere offentlige organisationer/myndigheder, kan programbestyrelsen etableres med deltagelse fra hver af de myndigheder, der betaler for programmets realisering. Lederansvar: Ansvar for den samlede sponsorering af programmet Ansvar for løbende at sikre, at programmets vision og retning stemmer overens med organisationens (eller organisationernes) strategi. Godkende programmets samlede strategiske retning samt vision Godkendelse af programkommissorium og evt. også programpræciseringsdokument Godkende programlukning Udpege programejer Deltage i evaluering og godkendelse af afslutningen af programbølge og godkendelse af fortsættelse til næste bølge i programmet Afklare strategiske problemstillinger mellem programmer, herunder eventuel konfliktløsning Gå forrest i implementering og udlevelse af de værdier, forandringsledelsen fordrer. Typiske opgaver Udpege, rådgive og supportere programejer Reviewe og godkende udvalgte programprodukter Forberede og deltage i programbestyrelsesmøder 2.2. Programstyregruppe Programstyregruppen har det overordnede ansvar for et programs samlede succesfulde realisering af det strategiske mål, herunder ansvaret for leverancer fra hvert af de underliggende projekter. Programstyregruppen bør optræde som et samlet ledelsesorgan, der løbende monitorerer programmet og de underliggende projekters fremdrift, forbrug og leverancer og som med beslutninger og godkendelser guider programmet mod målet. Programstyregruppen vil med det strategiske mål for øje være ansvarlige for løbende at vurdere, om de tilknyttede projekter er de rigtige og har mandat til at igangsætte, omprioritere eller stoppe projekter i programmet (inden for budgetvejledningens rammer). Programstyregruppen bør som minimum bestå af programejer, forandringsejer(e), programleder, eventuelt en hovedleverandør og eventuelle centrale organisatoriske funktioner. Formanden for programstyregruppen bør som udgangspunkt findes på direktionsniveau Rollebeskrivelse Side 8
9 Lederansvar: Samlet ansvar for at forandringen og transformationen mod det strategiske mål lykkes, og at den samlede business case realiseres Ansvar for etablering af nødvendige rammebetingelser for programmet Ansvar for at sikre nødvendig forankring og støtte for programmet i hele organisationen samt arbejde for at fjerne eventuelle hindringer Ansvar for rapportering til Statens it-projektråd og Finansudvalg Ansvar for at definere den acceptable risikoprofil for programmet samt ansvar for risikovurdering og definition af risikominimerende handlinger Ansvar for at bakke op om brug af standarder Ansvar for at sikre tilstedeværelse af nødvendige ressourcer for at realisere programmet Godkende obligatoriske produkter f.eks. gevinstdiagram, fremtidsmodel og business case. Ansvar for at afklare strategiske problemer og eventuelle konflikter som kræver topledelsesinvolvering f.eks. konflikter mht. ressourcer eller leverancer i programmet Godkende programdesign og opdeling i spor Udarbejde incitamentsstrukturer i programmet Tildeling af tolerancer til program og projekter Godkende initiering og afslutning af programbølger og projekter Godkende eventuelle ændringer i programmets omfang og afvigelser i øvrigt (i henhold til tolerancer). Udfordre og træffe beslutninger på alle væsentlige områder, f.eks. omkring arkitektur eller leverandørvalg Følge programmets fremdrift mht. realisering af fremtidsmodellen og godkende programmets resultater Udpege eventuelle projektstyregrupper efter behov Typiske opgaver: Se ovenfor Rollebeskrivelse Side 9
10 2.3. Programsekretariat Et programsekretariat er en midlertidig støttefunktion til et program, som varetager programledelses- og projektledelsesmæssige opgaver for det samlede program, f.eks. udarbejdelse af metoder og standarder for programmet, rapportering og/eller review af produkter. Programkontoret refererer til programlederen. Ansvar for at understøtte programlederen bl.a. med opfølgning på budget, fremdrift og kvalitet. Ansvar for at etablere og monitorere et passende og konsistent kvalitetsniveau i program- og projektledelsen hvad angår metoder, værktøjer, standarder og processer Ansvar for fælles metoder og værktøjer i programmet herunder implementering af eksterne krav hertil Ansvar for fælles standarder i programmet herunder implementering af eksterne krav hertil Ansvar for fælles processer i programmet herunder implementering af eksterne krav hertil Typiske opgaver: Støtte programleder med konkrete programplanlægnings- og programopfølgningsopgaver Støtte projektledere med konkrete opgaver svarende til profilen projektledelsesspecialist Uddanne, coache og træne projektledere Udvikling af fælles redskaber, skabeloner og værktøjer Støtte programleder og projektledere i konkrete spørgsmål Rollebeskrivelse Side 10
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel. - Vejledning
Rollebeskrivelser i den fællesstatslige programmodel - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. FORMAND FOR PROGRAMBESTYRELSEN (PROGRAMEJER)... 2 3. PROGRAMLEDER... 3 4. FORANDRINGSEJER...
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne
Organisering, opgaver, roller og bemanding (SAPA/Monopolbrud) Thor Herlev Jørgensen Programleder i Lyngby-Taarbæk Kommune for monopolbrudsprojekterne KolleKolle - 25. November 2013 WS1 sat ind i et lokalt
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER ET GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTDIAGRAM OG GEVINSTPROFILER... 4
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler
Vejledning til gevinstdiagram og gevinstprofiler December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1. Ledelsesintroduktion til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Ledelsesintroduktion til programmodellen Januar 2014 Ledelsesintroduktion til programmodellen Formålet med den fællesstatslige programmodel er at
Workshop om den fællesstatslige programmodel
Workshop om den fællesstatslige programmodel 1 Agenda 10.45 10.50 Velkommen 10.50 11.15 Præsentation af den fællesstatslige programodel 11.15 11.30 Afklarende spørgsmål (Ultra kort) 11.30 12.00 Debat:
En midlertidig organisation der etableres for at levere en eller flere leverancer til opnåelse af forandringsevne
Sammenfattende definitioner Definition og beskrivelse Vision En portefølje er en samling af projekter/mer, som vurderes samlet med henblik på at optimere sammensætning og prioritering af strategiske indsatser
Præsentation af styregruppeaftale. Marts 2015
Præsentation af styregruppeaftale Marts 2015 Release v. 2.2 marts 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.Materiale til præsentation af styregruppeaftalen 1.1 Introduktion til styregruppeaftalen og rammer for styregruppens
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
Vejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning
Programpræciseringsdokument (PPD) (Programme Definition) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 1 2. HVAD ER PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENT (PROGRAMME DEFINITION)... 1 3. FORMÅLET MED PROGRAMPRÆCISERINGSDOKUMENTET...
Gevinstrealisering for projekter og programmer
Gevinstrealisering for projekter og programmer 18. december 2013 Morten Ellegaard, kontorchef Ministeriernes Projektkontor, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 1 MINISTERIERNES PROJEKTKONTOR 2
Vejledning til proces for design af gevinstdiagram
Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. GEVINSTDIAGRAM... 3 2.1. AKTIVITE TER... 4 DEFINER MÅLSÆTNINGER... 5 IDENTIFICER GEVINSTER... 5 IDENTIFICER RESULTATER, FORANDRINGSEVNER
Playbook om programledelse i den offentlige sektor. Version 2
Playbook om programledelse i den offentlige sektor Version 2 2016 Introduktion til playbooken AFGRÆNSNING: Playbooken beskæftiger sig med den professionelle disciplin det er at gennemføre et program. Et
Vejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Marts 2015 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 6 3. PROGRAMMODELLENS BEGREBER... 8 4. DEN FÆLLESSTATSLIGE PROGRAMMODEL...
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning
Programgrundlag (Programme Brief) - Vejledning December 2015 er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske faser, ledelsesprodukter,
Vejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen Oktober 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Vejledning om programgovernance. - Organisering af statslige programmer
Vejledning om programgovernance - Organisering af statslige programmer August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER OG PROGRAMLEDELSE... 5 2.1 HVAD ER ET PROGRAM?... 5 2.2
Vejledning til programmodellen
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til programmodellen August 2013 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 4 2. ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN... 7 2.1 KRAV TIL ANVENDELSE AF PROGRAMMODELLEN...
Startpakke til programledelsen. - Vejledning til fasen identificering af program
Startpakke til programledelsen - Vejledning til fasen identificering af program Januar 2014 Indhold LÆSEVEJLEDNING... 3 1. OVERBLIK OVER STARTPAKKEN... 5 2. INTRODUKTION TIL STARTPAKKEN... 8 2.1 HVORNÅR
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning
Gevinstrealiseringsplan - Vejledning Oktober 2013 Indhold 1. CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER EN GEVINSTREALISERINGSPLAN... 4 3. FORMÅL MED GEVINSTREALISERINGSPLANEN... 4 4. HVEM MODTAGER GEVINSTREALISERINGSPLANEN...
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning
Fremtidsmodel (Blueprint) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. FORKLARING PÅ CENTRALE BEGREBER... 3 2. HVAD ER FREMTIDSMODELLEN (BLUEPRINT)... 4 3. FORMÅLET MED FREMTIDSMODELLEN... 4 4. HVEM MODTAGER FREMTIDSMODELLEN...
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning
Projektkatalog (Project Dossier) - Vejledning Januar 2014 Indhold 1. HVAD ER PROJEKTKATALOGET (PROJECT DOSSIER)?... 1 2. FORMÅLET MED PROJEKTKATALOGET... 1 3. HVEM MODTAGER PROJEKTKATALOGET?... 1 4. UDARBEJDELSE
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram
Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4
God programledelse. Netværk 20.1 2014
God programledelse Netværk 20.1 2014 Grundlæggende definitioner Portefølje Program Projekt 2 Et program dækker ikke kun projekter Tidlige indikatorer Succeskriterier Gevinster/ Effekter Projekter Ad hoc
Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort)
Håndbogen for Styregruppeformænd i SKAT Kort & godt (plastkort) 80% af alle projekter, hvor der er uigennemskuelighed fejler Lange projekter er mere risikofyldte end korte Transparente projekter har oftere
Vejledning til den fællesstatslige programmodel
Vejledning til den fællesstatslige programmodel Side 1 Vejledning til den fællesstatslige programmodel Den fællesstatslige programmodel Maj 2016 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 1 2. INTRODUKTION TIL PROGRAMMER...
Ledelse og styregruppe
Ledelse og styregruppe It-projektlederdag 3. oktober 2013 [email protected] Metodekontoret Styregrupper på fem kvarter Hvad er designprincipperne bag den professionelle styregruppe? -------------------------------------------------
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen
Vejledningen til proces for design af fremtidsmodellen Januar 2014 Indhold 1. FORMÅL... 3 FORMÅLET MED DENNE PROCESVEJLEDNING... 3 2. FREMTIDSMODELLENS OMRÅDER... 3 2.1. AKTIVITETER... 4 DEFINER OVERORDNEDE
Aktivt projektejerskab
Aktivt projektejerskab Juni 2017 Aktivt Projektejerskab understøttes af stærk rolle- og ansvarsfordeling i projektets øverste ledelse 1. Bestem, hvordan projektorganisationen skal se ud Topledelse/direktion
Vejledning til gevinstrealiseringsplan
Vejledning til gevinstrealiseringsplan December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning 2016 frivillig at bruge for statslige myndigheder. Opdelingen i frivillige og obligatoriske
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018
Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Vejledning om risikovurdering af programmer 1 Indhold 2 BAGGRUND FOR IT-PROJEKTRÅDETS RISIKOVURDERING AF PROGRAMMER 3 HVILKE PROGRAMMER SKAL
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet
Ministeriernes projektkontor - rådgivning, modeller og myndighedernes samarbejde med It-projektrådet Morten Ellegaard, Kontorchef, Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet 24. 1 PROFESSIONALISERING
INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER
IT SERVICES PROJEKTMODEL H T T P : / / P R O J E K T M O D E L. I T S. A A U. D K F Å H J Æ L P P R O J E K T K O N T O R @ I T S. A A U. D K INTRODUKTION TIL STYREGRUPPER BESLUTNINGS- OG STYRINGSSTRUKTUR
KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø KOMMISSORIUM FOR STYREGRUPPE FOR PROJEKTET Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Baggrund og formål... 2 2 Konstitution
Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering
Webinarrække om projektledelse Intro til Projektmodel Light Effektivitet og kvalitet i projekteksekvering 22.11.2017 Annika Lindberg Hvad er projektmodel light Udviklet af Syddansk Sundhedsinnovation i
DGI - GEVINSTREALISERING
DGI - GEVINSTREALISERING v. Martin Eberhard Vingsted d. 18. november 2014 01. Forståelse og mindset. Gevinster og leverancer 02. Før projektet starter 03. Undervejs i projektet 04. Efter projektet 2 Hvad
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013
Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Programstrategier. Januar 2014. [Skriv dato]
Programstrategier Programstrategier - Vejledning [Skriv programmets navn] Januar 2014 [Skriv dato] Indhold 1 HVAD ER PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 2 FORMÅLET MED PROGRAMSTRATEGIERNE... 1 3 HVEM MODTAGER PROGRAMSTRATEGIER...
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Januar 2014 Indhold 1. LÆSEVEJLEDNING... 3 2. LEDELSESRESUMÉ...
Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018
Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,
Implementering af Medarbejdersystem
Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Udarbejdet 3. oktober 2017 Matine Kvist Implementering af Medarbejdersystem Roller og ansvarsfordeling Indhold 1. Styregruppe... 3 1.1 Styregruppeformand...
Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: SUNDOK Sagsbeh.: DEPLMK Koordineret med: Sagsnr.: 1706920 Dok. nr.: 453055 Dato: 12-10-2017 Dagsorden til møde i styregruppen for Program for digital almen praksis
Implementeringsgruppen
EPJ-Styregruppen Implementeringsgruppen Formål: EPJ-Styregruppen skal varetage den overordnede styring af videreudviklingen af EPJ og af udrulningen af EPJ på alle hospitalerne i Region Midtjylland. EPJ-Styregruppenskal
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud. Programchef Kit Roesen, KL
Hvilke forandringer vil brugerportalsinitiativet betyde for skoler og dagtilbud Programchef Kit Roesen, KL Agenda Trivsel og læring digitaliseringsstrategi Hvor bliver ejerskabet af, når vi køber ind for
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Den fællesstatslige it-projektmodel
Den fællesstatslige it-projektmodel Den fællesstatslige it-projektmodel består af: En model for faseopdeling af projektforløbet Principper for overgang fra en fase til næste fase Et antal ledelsesprodukter
Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens
[Skriv projektets navn]
1.1 Projektafslutningsrapport [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold 1 STAMDATA...2 2 FORRETNINGENS FORMÅL MED PROJEKTET...2 3 AFGRÆNSNING...2 4 MÅL OG SUCCESKRITERIER...2 5 ØKONOMISKE HOVEDTAL OG
Projektmodel i FA. Før Under Efter. Projekt Fase overgang. Realisering/Drift. Overordnet projektmodel: Tid: Fase: Prejekt Fase. Prioritering.
Projektmodel i FA Overordnet projektmodel: Tid: Før Under Efter Fase: Prejekt Fase Delfase: Idé Analyse/ design Prioritering overgang Projektstart Projekt Fase overgang Delfaser afhænger af projektets
Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:
Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.
PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø PROJEKTAFSLUTNINGSRAPPORT [SKRIV PROJEKTETS NAVN] Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Stamdata... 2 2 Forretningens
Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd
Københavns Kommunes erfaringer med IT-projektråd / Stig Lundbech Direktør i Koncern IT og Rådsmedlem 24.08.2017 Hvad laver IT-projektrådet? Københavns Kommunes IT-projektråd blev etableret i 2014. Formålet
Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer
ejledning til god programledelse i staten - principper og temaer Side 1 Vejledning til god programledelse i staten - principper og temaer December 2015 Den fællesstatslige programmodel er med Budgetvejledning
Program for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Implementering og indhentning af gevinster. Erfaringer fra DUBU
Implementering og indhentning af gevinster Erfaringer fra DUBU Agenda Hvordan bidrager forandringsledelse til et vellykket projekt? Janni Bormann, Konsulent, KOMBIT DUBU implementering i praksis? Anders
Praktiske erfaringer og eksempler på forandringsledelse. 23. april 2014
Senior Konsulent Lars Møller Praktiske erfaringer og eksempler på forandringsledelse. 23. april 2014 [email protected] +45 42638881 Agenda Min baggrund og erfaringsområder Eks. på problemstillinger omkring
1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato Ledelsessekretariatet 04-jun-2014 Udarbejdet af MTV Journalnummer Dokumentnavn 446432.Governance.docx Dokumentnummer 1. Styrings- og beslutningsmodel (del af digitaliseringsstrategi)
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase
Statement of Work (SOW) Business Case Implementation BCI-fase Version 1.0 Status: Endelig Side: 1 af 12 Indholdsfortegnelse 1 Målsætninger og afgrænsninger (scope)... 4 1.1 Målsætninger for projektet...
Sikre gevinstrealisering
White Paper v1.0-2013 PORTEFØLJELEDELSE OG EFFEKT Topledere, mellemledere og programledere har ansvar for virksomhedens samlede udviklingsplaner samt den indbyrdes prioritering heraf. Med udgangspunkt
Monopolbrudsprogrammet. Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune
Monopolbrudsprogrammet Fra monopol til konkurrenceudsættelse Egedal Kommune 1 Programleder, MPP Egedal Kommune Dronning Dagmars Vej 200 3650 Ølstykke Direkte Telefon: 7259 6858 Mobilnummer: 7259 6858 E-mail:
værktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR
værktøjer PROGRAMLEDELSE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR 70% af vores programmer realiserer maksimalt 1/3 af det estimerede potentiale mange realiserer intet potentiale 2 netop derfor er vi optaget af, hvordan
It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter
It-rådets arbejde og erfaringer fra gode projekter Danske IT-Advokaters konference Hvordan undgår man kuldsejlede it-projekter? v. Erik Andreasen, Statens It-råd, d. 30. maj 2018 2 It-projektrådets arbejde
Lønkontrol Implementeringsguide
Lønkontrol Implementeringsguide Marts 2015 Indhold 1. Forord 3 2. Baggrund 3 3. Forandringsområder 4 4. Faser i processen 5 5. Forankring og videnressourcer 5 6. Hvordan kan det gribes an? 6 7. Hvor skal
12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne
Side 1 af 5 12.1. Stærkere koordination og implementering & 12.2. Klar ansvarsfordeling og tæt samarbejde på velfærdsområderne Målsætning Organiseringen af det tværoffentlige arbejde med digitalisering
Programbeskrivelse. 2.1 Program for velfærdsteknologi Formål og baggrund
Programbeskrivelse 2.1 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 1. Formål og baggrund Formål Programmet skal sikre en strategisk udvikling af det velfærdsteknologiske område ved at opsamle viden, koordinere
Projektorganisationens roller & ansvar
Projektorganisationens roller & ansvar September, 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold Emne Side Introduktion 3* Styregruppeformand 4 Gevinstejer (seniorbruger) 7
Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger. Køreplan for det videre forløb
Hjælpemidler en analyse af udfordringer, potentialer og nye løsninger Køreplan for det videre forløb Opsummering Styregruppemøde 19. december Køreplanen kort fortalt Der var bred enighed om, at der er
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00. Risikovurdering af it-projekter
LANDGREVEN 4, POSTBOKS 2193 1017 KØBENHAVN K TLF: 33 92 52 00 Risikovurdering af it-projekter 1 Indhold 2 RISIKOVURDERING AF IT-PROJEKTER I REGI AF IT-PROJEKTRÅDET 3 TRIN 1 INDMELDING AF IT-PROJEKT TIL
Sådan HÅNDTERER du forandringer
Sådan HÅNDTERER du forandringer Værktøjskasse til forandringsledelse FOKUS: Simple værktøjer der understøttes af konkrete handlinger! Kort forklaring: GEVINSTDIAGRAM - metode Gevinstdiagrammet er et værktøj
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
BUSINESS CASE Smarte investeringer i kernevelfærden Forslagets titel: Kort resumé: Fremstillende forvaltning: Øvrige berørte forvaltninger: Elektroniske nøgler og kørebøger i Den Sociale Hjemmepleje Elektroniske
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så
PRojects IN Controlled Environments En introduktion
PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER
VEJLEDNING TIL RISIKOVURDERINGER INDLEDNING VEJLEDNINGENS FORMÅL I 2014 nedsatte Københavns Kommunes direktørkreds Københavns Kommunes IT-projektråd med topledere fra offentlige og private organisationer.
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur
Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation
AAU Proces- og IT governance
AAU it services Selma Lagerlöfs Vej 300 9 2 2 0 A A L B O R G Ø S T S A G S B E H A N D L E R : P R O C E S - & P O R T E F Ø L J E L E D E R K A S P E R S Ø N D E R G A A R D A N D E R S E N T + 4 5 9
Gevinster med it Strategisk digitaliseringsprojekt Svendborg Kommune. Projektgrundlag
Gevinster med it Strategisk digitaliseringsprojekt Svendborg Kommune Projektgrundlag Marts 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Projektindhold og struktur... 4 2.1 Projekt
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING. Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group
KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING Af Jacob Kragh-Hansen, Execution Consulting Group KORT OM PROJEKTPORTEFØLJESTYRING INDHOLD 1 PROJEKTPORTEFØLJESTYRING 2 TYPISKE UDFORDRINGER 3 RATIONALE & GEVINSTER 4 ANBEFALET
Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer
Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af
