Frederikshavn Atletik Klub af 1966



Relaterede dokumenter
RESULTATER, INDIVIDUELT, ÅR 2001

RESULTATER, INDIVIDUELT, ÅR 2000

Frederikshavn Atletik Klub af 1966

Træning ved hofte-/lyskeskader

RESULTATER, MARATHON, INDIVIDUELT

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 2

Patientvejledning. Træningsprogram ved smerter i underlivet

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

Træningsprogram efter hofteartroskopi fase 3

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

Patientvejledning. Træningsprogram - lyske. Træningsprogram til behandling af lyskesmerter

Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Terapiafdelingen. Træningsprogram efter hoftealloplastik

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientinformation. TRIN 1 Øvelserne i Trin 1 udføres 1-2 gange dagligt af ca. 15 gentagelser, medmindre andet er anført under den enkelte øvelse.

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Kvit knæsmerterne ÅRSAG TIL KNÆSMERTER TILBAGEVENDEN TIL SPORT

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

Øvelsesprogram før og efter indsættelse af kunstigt hofteled ORTOPÆDKIRURGISK FYSIOTERAPI

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation.

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Danske Fysioterapeuter. Bækkenbunden

Mave- og rygtræningsøvelser

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan genoptræner du efter en stabiliserende operation af knæskallen (MPFL)

Danske Fysioterapeuter. knogleskørhed

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER DER HAR FÅET FORETAGET TRILLAT-OPERATION I KNÆET

Har du også et ømt punkt? AquaPunkt

Elastik-træning til søs

AquaMama. Vandtræning for gravide

VAS Skala. Ikke OK. Da du var til informationsmøde hos fysioterapeuten, fik du en forklaring på, hvorfor

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med total knæprotese

Træningsprogram. Træning efter korsbåndsoperation 12. uge uge

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvad er pensionistidræt? Er du pensionist eller efterlønsmodtager i Struer Kommune kan du deltage i vores træningstilbud.

Træning med elastik. Øvelser for hofte, ben og ankel

Patientvejledning. Træningsprogram - ankel. Træningsprogram til behandling af smerter i achillessenen

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Sådan får du stærke knogler hele livet

TRÆNINGSPROGRAM TIL PATIENTER MED REKONSTRUERET FORRESTE KORSBÅND (ACL)

Træningsprogram. Øvelser for smerter i achillessenen

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Muskelspændinger i underlivet

Patientvejledning. Træningsprogram for smerter i achillessenen

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Skadesforbyggende øvelser

HVORFOR DYRKE IDRÆT? Hvor foregår det? I Drengesalen i Aktivitetscenter Struer, Skolegade Struer

Patientvejledning. Træningsprogram - albue. Træningsprogram for smerter i albuen

Øvelsesprogram til patienter efter pladsskabende rygoperation eller diskusprolaps

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

Knæartroscopi Efter operationen

Overrivning af akillessenen

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf Mail: (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf Mail: (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

NÅR DU ER BLEVET OPERERET. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter en brystoperation.

Kikkertoperation i knæet, hvor menisken syes - information og træningsprogram

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

Patientvejledning. Træningsprogram - hofte. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Fysio- og Ergoterapi

Sådan træner du i bassin efter fitboneoperation

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Løberknæ. (Iliotibial band syndrom) Af Fysioterapeut dennis K. sjøgren

Blære- og bækkenbundstræning

Træningsprogram. Træningsprogram efter hasesutur fra 6. uge

Silkeborg d OPFORDRING FRA LARS NEBEL MØLLER, FYSIOTERAPEUT:

Øvelsesprogram til brystopererede

Brøndby Cykel Motion TRÆNING

Sådan træner du, når du har forreste knæsmerter

Frederikshavn Atletik Klub af 1966

INDLEDENDE ØVELSER EFTER SKULDEROPERATION UDARBEJDET AF FYSIOTERAPEUTERNE PÅ KØBENHAVNS PRIVATHOSPITAL

Velkommen til Hoftesektoren

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Hvordan kan overbelastningsskader som følge af computerarbejde undgås?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen

TRÆNINGSPROGRAM. Tlf Mail: (mandag-fredag: kl. 8-15) Kontakt fysioterapeut:

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelsesprogram for den brystopererede patient

Knogleskørhed (osteoporose)

Træningsprogram. Træningsprogram efter bruskskade i knæet 2-6 uger.

Definition Hyppighed Risikofaktorer Undersøgelser Behandling Overordnede træningsprincipper

Velkommen i Skørping Triatlon Klub

Knogleskørhed Vi er mange

Forår Center for krop og bevægelse. Fasanvej Frederikssund Tlf

Transkript:

NYHEDSBREV Aktuelle begivenheder, arrangementer, resultater, kost, træning, og meget andet Frederikshavn Atletik Klub af 1966 Motionsløbeklubben FAK 66 INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Siden sidst Husker Tage og kommunen Knogleskørhed og idrætsudøvelse Trans Australia Foot Race Pas på livvidden Bedre hamburgere Energibarer Ondt i lysken Resultater OBS!!!!!! Nogle medlemmer har glemt at betale kontingent. De formastelige ved hvad de har at gøre. Side 1

NYTTIGE OPLYSNINGER BESTYRELSEN Der afholdes bestyrelsesmøde den 1. tirsdag i hver måned. Hvis du har noget på HJERTET, kontakt et af bestyrelsens medlemmer, som er: Navn Tage Andersen Jørgen A. Larsen Kirsten Søborg Lene Andersen Olav B. Madsen Telefon 98 42 98 54 98 48 45 14 99 22 57 95 98 43 38 38 22 64 60 86 e-mail ingen fak66@sport.dk k.soeborg@mail.tele.dk dan-iso@mail.tele.dk ingen FÆLLESTRÆNING Tirsdag, kl. 17 : Tempoløb fra Atlet Centret, distancer mellem 10 - og 19 kilometer. Socialt samvær efter træning, fra ca. 19 til 20. Torsdag, kl. 17 til 19 : Træning fra Atlet Centret, distancer mellem 8 - og 12 kilometer. Kl. 1530 Søndag, Den mørke tid: kl. 1000, 1. november til 31. marts Den lyse tid: kl. 0930, 1. april til 31. oktober Forskellige distancer fra Bangsbo Museet. FÆLLESKØRSEL I INFO NYT nr. 20 havde vi følgende retningsgivende forslag til deling af udgifter ved kørsel i privat bil til løbsarrangementer. KLUBDRAGT Kr. 0,50 pr. kilometer samt 1 liter benzin, pr. 10 kilometer. Samlet beløb deles af hver enkelt deltager, inkl. ejer/ fører af bil. Bilens ejer har naturligvis den endelige afgørelse. Kongeblå benklæder med og uden lodret hvid stribe i siderne og hvid trøje med lille klublogo over hjertet samt stort klublogo på ryggen. NEW LINE har følgende benklæder, som passer til klubfarven. SHORTS: Art. / Name: Club Shorts, Art.-No.: 12 499, Color Line 05 og Art.no. 1200, Colour 05 TIGHTS: Art. / Name: Club Line, Art.-No.: 8 02 053, Color Line 05 KONTINGENT Kontingenter er som følger: Enkeltperson: Kr. 300,- pr. år Familie: Kr. 500,- pr. år Passiv, enkeltperson: Kr. 100,- pr. år Redaktør: Jørgen A. Larsen Tlf.: 98 48 45 14 e-mail: fak66@sport.dk FAK 66 hjemmeside: http:// members.tripod.com/fak66 Top Form artikler http:// home6.inet.tele.dk/ultraman Side 2

NYT FRA BESTYRELSEN!!! Bestyrelsesmødet d. 01-05-2001 Inviterer Gitte Karlshøj til at holde foredrag til efteråret Klubben prøver at få tid i svømmehallen i næste sæson, eventuelt mandag, 17 til 18. Klbben dækker tilmeldinger til Århus stafetten. Der vil formodentlig blive mulighed for at købe løbejakker med klublogo. Bestyrelsesmødet d. 01-05-2001 Erik Strøm og frue samt Ole Bang har meldt sig ud af klubben. Cindersbanen er blevet ødelagt af cirkus og andet. Tage har taget kontakt til kommunen, som henviser til Bjarne. Vi har meldt os ud af DGI Reviderede vedtægter vil snarest blive omdelt. Ved fælles tilmelding (opslag i Atletcentret) betaler FAK 66, tilmeldingsgebyr til følgende løb: Århus Stafetten, Kildeløbet og DK stafetten. Ungdom: Lene og Willy arbejder med koncept. Har blandt andet haft kontakt til Gunnar i Sæby. SIDEN SIDST!!!!!!!!!!!! Palle har gennemført sin første Jenmand i den imponerende tid 10.34. Se nærmere under resultater. Olav har været på de vilde våger. Han har gennemført Swiss Alpine Marathon. Olav har truet med en artikel. Vi glæder os. Vore medlemmer har været flittige delt a- gere i mange løb. Se resultatliste. Desvæ r- re mangler vi nogle resultater. Else har gennemført marathon på muren i Kina. Vi håber på et referat. Jørgen A. har været på Hærvejsvandring, 300 km. FAK HUSKER! 270801 1. bestillingsrunde af klubdragter 040901 Bestyrelsesmøde 060901 Bangsboløbet 021001 Bestyrelsesmøde 061101 Bestyrelsesmøde 041201 Bestyrelsesmøde 141201 Julefrokost 080102 Bestyrelsesmøde 050202 Bestyrelsesmøde 260202 Ordinær generalforsamling OBS!!!!!!!!!!!! Til følgende løb betaler klubben tilmeldingsgebyr. (Kun ved samlet tilmelding på opslagstavle i Atletcentret). Århus Stafetten Kildeløbet DK Stafetten Ved nationale og jyske mesterskaber godtgør klubben tilmeldings og transportudgifter efter forhånds godkendelse fra bestyrelsen. KLUBDRAGTER, melding fra Olav Vi har fået tilbudt NewLine vindsæt til kr. 500,-, hos Sportsmaster (incl. tryk). Normalpris er kr. 700,- / kr. 800,-. For at få så mange af vore medlemmer som muligt, til at købe dragten, så vi kan fremstå som en samlet enhed ved deltagelse i løb, har klubben besluttet at give kr. 200,- i tilskud til hver dragt. Hvis nogle af medlemmerne ikke har set dragten (blå top med hvide markeringer samt sorte benklæder). Dragten kan besigtiges på kontoret i Atletcentret. Bestil dragten nu, 1. Bestillingsrunde slutter 27. August. Oplysninger og bestilling hos Olav, evt. på telefon 22 64 60 86. Jeres pris pr. dragt er kr. 300. Olav Side 3

SVAR TIL TAGE FRA KOMMUNEN Tak for dit brev. Det er dejligt at brugerne af vores skov og naturarealer, interesserer sig for det arbejde vi laver, og kommer med kommentarer. Vores arbejde består jo i at pleje og vedligeholde alle de dejlige områder vi har her Frederikshavn Kommune, og tilgodese alles interesser, ud fra de økonomiske rammer vi har. De senere år har vi haft en meget stram økonomi, og det har da kunnet ses på vedligeholdelsen af vores arealer. I Møllehusskoven og ved Pikkerbakken er vores veje og stier i en meget dårlig forfatning. Mange steder er vejene meget våde og andre steder er det meget vanskeligt at færdes. Vi er blevet gjort opmærksomme på det fra flere sider, og her til foråret, når og der bliver tørt vejr, er det vores hensigt at påbegynde en renovering af veje og stier i netop dette område. I Bangsbo Dyrepark er vi ved at anlægge en æbleplantage. Det er en del i den af forsyningsudvalgets vedtagne målsætning for de kommunale skov og naturarealer, hvor vi skal sætte flersidigheden i højsædet. Det vil sige at vi skal lave oplevelser for publikum, og anlægge nyplantninger der kan give variation i skovbilledet, både for mennesker, insekter og dyr. En æble-plantage på netop dette areal, vil kunne give de elementer vi mangler. Skov og naturstyrelsen har da netop også givet tilladelsen til anlæggelsen, ud fra de samme parametre. Når den er færdig vil den give et flot billede når man kommer på stierne ved Skovhuset. Efter et par år, er det så meningen at dem der har lyst, kan komme og plukke æbler til eget forbrug, så skovgæsterne kan tage oplevelser med hjem fra en skovtur i Bangsbo Dyrehave. Jeg håber brevet giver dig et billede af de tanker vi har, samt besvarer dine spørgsmål. Vi er altid villige til at diskutere planer for vores arealer, så du er velkommen til at kontakte os igen, hvis du ønsker flere oplysninger. KNOGLESKØRHED OG IDRÆTSUDØVELSE Af Ditte Thygesen Knogleskørhed også kaldet osteoporose, defineret som reduceret knoglestyrke, skyldes væsentligt et nedsat knoglemineralindhold, og er den vigtigste årsag til knoglebrud hos ældre. Hos idrætsudøvere der træner hårdt, specielt hos løbere, forekommer også knoglebrud. Disse knoglebrud kan både skyldes overbelastning og nedsat knoglemineralindhold eller en kombination af begge dele. Nedsat knoglemineralindhold kan bl.a. forekomme ved hård træning i kombination med meget lav legemsvægt. En kombination man ofte møder hos triathleter og løbere, som derfor bør være ekstra opmærksomme på, at de får en sund og lødig kost. Kostens sammensætning har betydning for knogle mineraliseringen, dels i vækstperioden og dels for det knogletab der er aldersrelateret. Mest udtalt hos kvi nder efter overgangsalderen. Det er sandsynligt, at en kalciumfattig kost igennem barndommen reducerer det maksimale knoglemineralindhold, der opnås i 20-30 års alderen. Fysisk aktivitet har ligeledes en' positiv betydning for knoglemassen, så længe den ikke overdrives og idrætsudøverens legemsvægt er normal. Fysisk inaktivitet medfører hurtig afkalkning og dermed risiko for knoglebrud. For at undgå unødig belastning af sine knogler er det vigtigt, at man udover at træne fornuftigt, sørger for, at man spiser rigtig. Det vil betyde, at man bedre kan overkomme sin daglige træning, man bevarer lettere sin idealvægt, samt at man ikke belaster sin krop unødigt. At spise rigtigt betyder, at man får en varieret kost, der bl.a. skal være rig på kalcium og D-vitamin, som har betydning for opbyggelsen og vedligeholdelsen af knoglemassen. D-vitamin er med til at optage kalcium fra tarmen og derfor vigtig i forbindelse med vedligeholdelse, opbygning og tab af knoglemasse. Kalcium er indbygget i skelettet og optages igennem kosten. Efterpeak Bone Mass, er nået i 20erne sker der resten af livet et knoglemineral tab på 0,5-1 % pr. år. Dette tab er for kvinder væsentligt relateret til bortfaldet af østrogen i forbindelse med overgangsalderen og i forbindelse med lav legemsvægt. Optagelsen af kalcium falder ligeledes med alderen. Ved ekstra indtag at kalcium, i form af fx tabletter, skal man være opmærksom på, at det kan hæmme optagelsen af jern. Den bedste form for kalcium fås igennem kosten. For at forbygge knogleskørhed bør man: drikke ca. 1 /2 liter mælk og spise ca. 25 g ost dag ligt. mælk og ost bør have et lavt fedtindhold, for ikke at fremme overvægt, hjerte-karsygdomme og diabetes. jævnligt spise fede fisk så som sild og makrel. undgå for lav legemsvægt. undgå rygning da det fremmer knogleskørhed. Kilde: Triathlon, nr. 5, 1996 Side 4

TRANS AUSTRALIA FOOT RACE Total distance, 4.355 km fordelt på 63 etaper Med start i Perth og afslutning i Canberra, blev dette ultraløb afviklet i perioden, 6. januar til 11, marts 2001, med 24 deltagere til start og med 14 løbere i mål. Flere af verdens bedste ultraløbere var på startlinien, med Anatoli Kruglikov fra Rusland som favorit, medens Bryan Smith fra Australien og Dusan Mravlje fra Jugoslavien kunne også være potent i- elle vindere. Begge havde tidligere vundet ultraløbet fra Sydney til Melbourne (1.000 km). Løbet blev ramt af en tragedie d. 2. februar, da Bryan Smith døde i forbindelse med et hjertea n- fald. Bryan var en meget populær løber og var meget, meget erfaren netop i ultraløb. Løbet blev stoppet, men genoptaget to dage senere. Den originale længde på løbet var 4.800 km og løberne forventede et gennemsnit på ca. 70 km pr. dag. Det var nødvendigt at foretage nogle ændringer på ruten, som endte op med at blive 4.355 km. Halvvejs, var der 15 løbere af 24 startende tilbage. En løber, japaneren Sakurai måtte udgå da der manglede tre etaper. Han kunne, på grund af skader ikke overholde fastlagte tidsfrister. Den sidste etape på 44,1 km blev vundet af Kruglikov, i tiden 2:57:01, som også blev samlet vinder af løbet. Nummer to på sidste etape var i mål 20 minutter senere end russeren. Den ældste løber, George Audley ( 65 år), løb sidste etape på 4:50:54. Løbet var ovre. Slutresultat: 1 Anatoli Kruglikov Rusland 305:18:45 2 Andrei Derxen Rusland 323:24:47 3 Dusan Mravlje Jugoslavien 360:50:25 4 Mihaly Molnar Ungarn 375:01:45 5 Mick Francis Australien 376:08:38 6 Wolfgang Schwerk Tyskland 407:40:25 7 Bobby Brown Storbritanien 423:33:26 8 Georgs Jermolajevs Letland 454:35:19 9 Paul Every Australien 467:30:36 10 Markus Muller Tyskland 486:53:37 11 George Audley Australien 513:35:35 12 Helmut Schieke Tyskland 514:10:27 13 Stefan Schlett Tyskland 517:36:37 14 Karl-Heinz Kobus Tyskland 523:58:08 Kilde: International Association of Ultra Runners PAS PÅ LIVVIDDEN Finske læger advarer med Micheliner omkring maven. For meget er en god indikation for hjertesygdomme. Videnskabsmændene fandt ud af at for mænd/ kvinder i alderen 42 til 60 år at livvidden var en vigtigere parameter end generel fedme, når der skulle forudsiges en risiko for hjerteanfald. De påpegede at livvidde for mænd over 102 cm og for kvinder over 90 centimeter, gav stor risiko for at blive ramt af hjertesygdomme. BEDRE HAMBURGERE Hvis du en gang i mellem spiser en hamburger, kan du gøre den sundere ved at erstatte eventuel dressing med revet spinat. Amerikanske videnskabsmænd foretog forsøg på forskellige burgerbarer med denne erstatning hvor de noterede sig at ingen kunder bemærkede forskellen. Denne simple ændring forøger næringsværdien af ha m- burgeren, specielt i forbindelse med indtag af vitamin C og A samt Folic Acid, et B vitamin. HUMØRET PÅVIRKER FØDEINDTAGELSE Franske videnskabsmænd har fundet ud af at appetitten både er påvirket af dit humør og gener. Efter at have studeret 1.000 personer fandt de at kvinders appetit er dobbelt så stor som mænds og sandsynligvis spiser mere når de er i trist humør. På den anden side kræver mænd mere føde når de er lykkelige. Generelt havde kvinder og mænd stor lyst til salt e- de fødevarer og mælkeprodukter når de var sultne, medens søde sager var først på listen når de var trætte. Kilde: RUNNER s WORLD, June 2001 Side 5

Nedenstående leveret af Palle LIDT OM ENERGIBARER af kaptajn A.B. Andersen, sagsbehandler/ lærer, Forsvarets Gymnastikskole Energibarer blev introduceret som resultat af en gruppe amerikanske (selvfølgelig!) klatrere, som havde behov for et kompakt, let spiseligt og højkoncentreret kulhydratprodukt. Produktet blev "POWERBAR", som stadig er i handelen verden over, dog ikke i Danmark. I kølvandet på POWERBAR er markedet nærmest eksploderet, og der findes et væld af forskellige produkter. Energibarerne har deres berettigelse i udholdenhedsidrætter, hvor kravet til energikravet er så stort, at det skal dækkes løbende, for at idrætspræstationen kan fuldføres. OPSKRIFT Du skal bruge: 50 g tørrede dadler 30 g brun farin 50 g tørrede abrikoser 30 g maltodextrin (eller almindelig sukker) 50 g rosiner 50 g rice krispies (Kellogs morgenprodukt) 80g me1 100 g flydende honning 150 hvedekerner 100 g sirup 60 g frugtmarmelade Nogle sværger til at dække behovet ved væskeindtag andre ved fødeindtag og andre igen som en kombination af begge. Endvidere kan energibarerne have deres berettigelse som indtag umiddelbart før et fysisk arbejde eller i umiddelbar forlængelse heraf med henblik på bedre restitution. Endelig er de at foretrække frem for en typisk chokoladebar, hvis det bare er den søde tand der trækker. TILBEREDNING Kom den skårne frugt i en gryde med 4 teskefulde vand og lad det simre indtil vandet er trukket ind i frugten. Tilsæt honning, sirup og marmelade. Varm det forsigtigt op til det er flydende. Kom øvrige ingredienser i en skål og rør det sammen med det flydende fra pkt. 2. Hæld det hele i en smurt bradepande og lad det bage i en ovn ca. 30 minutter ved 200. Lad afkøle før opskæring. Opskriften giver ca. 12 energibarer med ca. 200 kcal (ca. 820 kj), hvoraf 90 % er kulhydrater. Indpakning kan evt. væ re i mellemlægspapir med en elastik omkring, så de er lette at pakke ud. Svagheden for dem, der nu sværger til brugen af energibarer er lige som med energidrikke, at de er 1) af meget varierende karakter og 2) 2) kostbare om end velsmagende. Det er ikke lige meget, hvilken bar man køber. Flere af produkterne indeholder ganske vist gode og let omsættelige ingredienser, men har ofte en meget høj fedtenergiprocent, hvilket er uheldigt og gør baren svær fordøjelig. Typiske energibarer er overtrukket med chokolade. Nogle barer indeholder stort set ikke vitaminer og salte, hvilket også er uheldigt. Og dyre er de! En typiske energibar koster i nabolaget 14-20 kroner stykker for 35-40 g, hvilket giver en noget giftig kilopris og kun et begrænset indtag på ca. 200 kcal (ca. 820 kj). Man kan faktisk købe mange bananer eller anden tørret frugt til den kilopris. Men til dig der nu sværger for energibarerne; hvorfor ikke selv lave sine energibarer? Bortset fra indpakningen til senere brug, kan du for en meget billigere penge lave velsmagende og ernæringsmæssigt korrekt sammensatte energibarer. Den efterfølgende opskrift er udarbejdet af en forsker i emæring, Dr Sarah Rowell- og er kun et "skelet" for en opskrift. Du kan selv prøve dig frem og variere ingredienserne afhæ n- gig af behov. Velbekomme Kilde: FGS-nyt2/ 1999 Side 6

ONDT I LYSKEN Problemer med lysken kan være svære at komme af med. De skal behandles rigtigt fra start Af fysioterapeuterne Arvid Hansen og Henning Langberg Lyskesmerter er en alvorlig ting. Hvis en sådan skade ikke tages i opløbet kan den blive kronisk, og så er det ofte svært og særdeles langvarigt at komme af med problemet igen. Artiklen henvender sig primært til Triatleter, men kan selvfølgelig bruges af løbere Lysken er det område, som sidder fortil og indvendigt øverst på låret. Lyskesmerter kan være meget diffuse, som en smerte generelt i området eller sidde så lokalt og præcist, at du med en finger kan udpege stedet. De kan også være forbundet med en trækkende fornemmelse dybt inde i maven, eller det kan opleves som om benet giver efter og svigte dig, hvis du øger tempoet eller løber op ad bakke. Løb stiller generelt store krav til stabilitet i bækkenet, og da denne stabilitet varetages af ryg og mavemuskler, ballemuskulaturer, benets indadfører, hoftebøjer samt hasemuskulaturen kan disse muskler overbelastes i forbindelse med løb. Årsagerne til lyskesmerter kan være mange, og det sværeste ved behandlingen er at stille den rigtige diagnose. Derfor bør du gå til læge eller fysioterapeut, hvis det ikke hjælper dig at lave de nedenfor beskrevne øvelser. Lægen eller fysioterapeuten vil kunne undersøge om dine smerter i lysken evt. skulle komme fra ryggen, fra en lyskebrok (eller et sports hernie), som et resultat af en urinvejsinfektion eller er et problem som er relateret i bækkenbunden. Lyskesmerter kan nemlig være et resultat af smerter strålende fra andre områder såsom hofteled, ryggen, bækkenleddene eller underlivet, og i de tilfælde er det vigtigt at behandle den lidelse som er årsagen til udstrålingen. Blandt motionister og elite er det ofte muskelproblemer, der giver gener i lysken. De to hyppigste årsager til lyskesmerter hos idrætsudøvere er således skader i de muskler, som fører låret ind mod det modsatte ben (indadførerne eller m. adduktur lo n- gus) og/eller i den dybe hoftebøjer (mørbraden eller rn: iliopsoas). ~' For at kunne honorere de krav, som man som triathlet stiller til muskulaturen i lysken, skal muskulaturen være udholdende og stærk og der skal være en god muskelbalance i hoftebøjere, hasemuskulatur, udadfører og lårmuskulaturen. Et af vore medlemmer har problemer med lysken. Her er måske hjælp at hente. Der kan altså opstå!problemer hvis eksempelvis hoftebøjeren er for svag i forhold til hasemuskulaturen. Et andet problem opstår,. hvis en eller flere muskler er for korte. Hvis f.eks. hasemuskulaturen er stram og kort, skal hoftebøjeren arbejde forholdsvis kraftigt for at føre hoften og benet fremad. Se på dine løbesko. En for blød og ustabil løbesko, vil kunne kæntre foden, tvinge knæet indad og dermed forringes stabiliteten over bækkenet. Det stiller ekstra krav til iimskulaturen i lysken om at modvirke bevægelsen, og herved kan lyskemuskulaturen overbelastes. Er du i tvivl om, hvorvidt dine løbesko egner sig til dig, er det en god ide at fa lavet en løbestilsanalyse på en løbeklinik. Cykling er ikke nær så belastende for hoften som løb. Her bæres overkroppens vægt af sadelen og dermed er der ikke det samme krav til hoftemuskulaturens stabilitet. Imidlertid kan lyskesmerter være udløst af cykling i for tunge gear hvorved din musk u- latur arbejder uhensigtsmæssigt hårdt og vil for hurtigt udmattes. Husk derfor at køre med en høj kadence (80-90 pedalomdrejninger i minuttet). Et andet problem kan opstå, hvis din saddel er for høj, eller du har faet gnavsår af våde badebukser. Dermed kan du komme til at sidde og vrikke med bækken og lænel, hvilket kan udløse lyskesmerter. Få derfor din cykeltræner eller en anden cykelkyndig, til at checke din siddestilling på cykelen. I svømning er din belastning på hofte og lyske minimal. Dog vil der ved brystsvømning kunne opstå irritation på indersiden af låret helt oppe ved skambenet, hver gang du sparker ud til siden og derefter samler benene. Hvis svømning udløser lyskesmerter så prøv at svømme med pul!-boy i en periode for at aflaste lyskemuskulaturen. Hvis du ikke kan få smerterne væk med ovenstående program, så kontakt din fysioterapeut. Her kan du fa instruktion samt få skaden undersøgt yderligere. Fysioterapeuten kan også undersøge, om dine lyskesmerter skyldes nogle af de andre årsager som blev nævnt først i artiklen. Desuden kan din skade behandles med yderligere udspænding, styrketræning, massage, evt. el-terapi samt ikke mindst vejledning i, hvordan du kommer tilbage til dit tidligere aktivitetsniveau. Arvid Hansen: wwwfysio-klinik. dklholstebro Henning Langberg: wwwsupersole.dk 1. Lig med det "syge" ben underst og det øverste ben bøjet op, så du støtter på knæet. Træn indadførerne ved at løfte det "syge" ben lige op med hælen først. Skift til det andet ben. 2. Lig på ryggen. Klem sammen om bolden til smertegrænsen, gentages 10 x 30 sekunder med lille pause i mellem. 3. Lig på siden på det raske ben. Løft øverste ben bagud og op med hælen først. Skift til det andet ben. Side 7

RESULTATER 30-04-2001 Xerox City Løb, Sparta København 282 Mikkel K. Larsen 37,23 H 54 56 335 kvinder og 1.045 mænd 05-05-2001 Tårsløbet 1 Tårs 283 4,7 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Ertan Halilovic 15,48 M 3? 25 deltagere. 05-05-2001 Tårsløbet 2 Tårs 284 Tage Andersen 43,30 M 8? 22 deltagere 05-05-2001 Tårsløbet 3 Tårs 285 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 1.24,31 D 1? 6 deltagere Lene Andersen 1.24,34 D 2? 6 deltagere Torben Christensen 1.29,12 H 9? 28 deltagere Palle Andersen 1.29,14 H 10? 28 deltagere Lars Johansson 1.37,06 H 17? 28 deltagere 12-05-2001 Divisionskamp Aalborg 286 5.000 meter Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Else Stellan 24.22,03 D - - For Sæby 12-05-2001 Göteborgsvarvet Göteborg 289 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 1.33,47 D 48? 4.118 fuldførte dameklassen Frede Andersen 1.26,38 H 381? 18.365 fuldførte herreklassen Olav B. Madsen 1.32,02 H 843? 18.365 fuldførte herreklassen Niels Jensen 1.33,36 H 1.037? 18.365 fuldførte herreklassen Palle Andersen 1.34,10 H 1.055? 18.365 fuldførte herreklassen Lars Johansson 1.36,49 H 1489? 18.365 fuldførte herreklassen 20-05-2001 Copenhagen Marathon København 288 41,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 3.05,47 D 25-29 år 1? 85 deltagere i klassen (1.26,12) PR Pia Pedersen 3.48,02 D 40-44 år?? 170 deltagere i klassen (?) Lene Andersen 2.57,01 D 45-49 år 2 4 62 deltagere i klassen (1.26,27) Mark L. Pedersen 2.49,01 H 25-29 år 12? 730 deltager i klassen (1.25,27) Mikkel K. Larsen 3.02,26 H 25-29 år 34? 730 deltager i klassen (1.26,29) Debutant Frede Andersen 2.48,24 H 35-39 år 9? 679 deltagere i klassen (1.24,30) PR Torben Christensen 3.14,16 H 45-49 år 27? 357 deltagere i klassen (1.36,29) PR Ole Petersen 3.32,25 H 45-49 år 88? 357 deltagere i klassen (1.45,00) PR 20-05-2001 Limfjordsløbet Vodskov 287 14 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Tage Andersen 1.00,58 H 55-59 9? 88 deltagere i klassen 24-05-2001 Kildeløbet Frederikshavn 294 Kirsten Søborg 43,03 D? 1 1 - Lene Andersen 43,42 D? 1 2 - Hanne Jensen 54,50 D?? 10 - Frede Andersen 38,28 H?? 3 - Ertan Halilovic 40,14 H?? 6 - Olav B. Madsen 42,51 H?? 12 - Palle Andersen 44,45 H?? 19 - Willy Jochumsen 45,06 H? 1 21 - Torben Christensen 46,03 H?? 27 - Tage Andersen 47,43 H?? 41 - Max Hemmingsen 50,32 H?? 61 - Side 8

26-05-2001 The Great Wall Marathon 1 Kina 305 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Niels Erik Jensen 3.42,23 H 45? 86 deltagere i klassen 26-05-2001 The Great Wall Marathon 2 Kina 306 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Else Stellan 7.19,48 D 62? 73 deltagere i klassen 30-05-2001 Hareskovløbet Ballerup 290 Mikkel K. Larsen 38,02 H 7 7 123 mænd, 7 kvinder, grusstier. 02-06-2001 Midtjysk Bjergløb Silkeborg, Virklund 291 27 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Lars Johansson 2.08,39 H 40-44 år 38? 124 i klassen 02-06-2001 Raabjerg Mile Marathon 1 Sundhedshøjskolen, Bunken 292 10,005 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Karin Wæhrens 0.43,00 D 35-44 år 1 6 11 i klassen, 41 i alt Ertan Halilovic 0.37,48 H 20-34 år 1 2 7 i klassen, 41 i alt Erik Pedersen 0.39,52 H 45-54 år 1 4 6 i klassen, 41 i alt 02-06-2001 Raabjerg Mile Marathon 2 Sundhedshøjskolen, Bunken 293 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 1.26,00 D 35-44 år 1 9 15 i klassen, 99 i alt. Forkert klasse. Hanne Jensen 1.49,41 D 35-44 år 9 76 15 i klassen, 99 i alt. Frede Andersen 1.16,33 M 35-44 år 1 1 31 i klassen, 99 i alt. Palle Andersen 1.29,03 M 45-54 år 4 11 28 i klassen, 99 i alt. Forkert klasse. Torben Christensen 1.30,14 M 45-54 år 8 15 28 i klassen, 99 i alt. Mark L. Pedersen 1.17,29 M til 35 år 1 2 10 i klassen, 99 i alt. 05-06-2001 Grundlovsløbet 1 Hjørring 296 6 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Karin Wæhrens 24,27 D 46-55 år 1 2 Et sekund efter totalvinder Erik Pedersen 22,47 H 46-55 år 6 1-05-06-2001 Grundlovsløbet 2 Hjørring 295 Kirsten Søborg 39,19 D 18-35 år 2 2 - Hanne Jensen 49,39 D 36-45 år 16 38 - Ole Christensen 40,23 H 18-34 år 24 60 - Mark L. Pedersen 34,55 H 18-35 år 5 7 - Ertan Halilovic 36,11 H 18-35 år 6 12 - Frede Andersen 36,23 H 36-45 år 7 14 - Olav B. Madsen 39,54 H 36-45 år 24 54 - Torben Christensen 41,14 H 36-45 år 33 75 - Palle Andersen 41,24 H 36-45 år 35 78 - Ole Petersen 41,54 H 36-45 år 40 91 - Lars Johansson 42,13 H 36-45 år 43 100 - Tage Andersen 42,30 H 56 + 4 115-09-06-2001 Stockholm Marathon Stockholm 304 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Niels Jensen 3.07,18 H 40 57? 1.144 deltagere i klassen 10-06-2001 Jyske Ås Cykelløb Dronninglund 302 165 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Lars Johansson 5.28,00 H?? - Side 9

15-06-2001 Jerup-løbet 1 Jerup 297 4,6 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Karin Wæhrens 18,48 D 45+ år 1 7 26 deltagere Ertan Halilovic 16,05 M 16-34 år 1 1 26 deltagere Olav B. Madsen 17,28 M 35-44 år 1 3 26 deltagere Erik Pedersen 17,16 M 45 + år 1 2 26 deltagere 15-06-2001 Jerup-løbet 2 Jerup 298 10,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Kirsten Søborg 40,07 D 16-34 år 1 6 32 deltagere Frede Andersen 35,48 H 35-44 år 1 1 32 deltagere Lars Johansson 39,33 H 35-44 år 3 5 32 deltagere Palle Andersen 40,58 H 35-44 år 4 8 32 deltagere Ole Petersen 40,39 H 45 + år 2 7 32 deltagere Torben Christensen 42,53 H 45 + år 4 11 32 deltagere 16-06-2001 Køge Sommeraften Løb Køge 300 21,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mikkel K. Larsen 1.22,50 H 15 15 144 mænd og 28 kvinder 17-06-2001 Øster Vrå-løbet 1 Øster Vrå 299 4,7 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Ertan Halilovic 16,51 H 1 1-17-06-2001 Øster Vrå-løbet 2 Øster Vrå 301 Frede Andersen 37,14 H 1 1 - Lars Johansson 40,05 H 3 3-23-06-2001 Sæbygårdsløbet Sæby 303 9,1 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Ertan Halilovic? H?? - 24-06-2001 Hærvejsmarathon Viborg 307 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mark L. Pedersen 2.45,? H 2 2-01-07-2001 North Sea Beach Marathon Vejers Strand 309 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Mark L. Pedersen 3.24,36 H 18-29 år 1 3-04-07-2001 Amager Jazz løb Amager Strandvej 310 Mikkel K. Larsen 37,19 H 31 32-28-07-2001 Swiss Alpine Marathon Davos 311 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Olav B. Madsen 4.52,31? 70 225 1.200 deltagere 04-08-2001 Fredericia Ironman Fredericia 312 3,8 km/ 180 km/ 42,2 km Tid Grp. Nr. Grp. Nr. ialt Bemærkninger Palle Andersen 10.34,06 Åben 45 45 " 1.15,09 - - - Samlet resultat (304 deltagere) 3,8 km svømning " 0.06,19 - - - 1. Skift " 5.35,20 - - - 180 km cykling " 0.03,56 - - " 3.33,22 - - - 2. Skift Marathonløb Den opmærksomme læser vil se at en del oplysninger mangler. Jørgen A. vil blive begejstret for at modtage manglende. Det vil ikke tage Jer mange minutter. PÅ FORHÅND TAK. Side 10