INTERNATIONALE REGLER ER GLOBAL SEJR

Udgivet af Søfartens Arbejdsmiljøråd A GOOD SAFE WORKING LIFE NUMMER 3 Oktober 2012 4 Teknisk Afdeling hjælper skibene: INDSATS FOR FÆRRE HÅND- OG FINGERSKADER GRATIS SEMINAR OM FREMTIDENS SKIBSFØRER 6 Svendborg International Maritime Academy: STUDERENDE LÆRER AT TAGE SIKKERHEDEN ALVORLIGT 10 INTERNATIONALE REGLER ER GLOBAL SEJR Bedre forhold i international skibsfart er nu sikret: Som det 30. land har Filippinerne godkendt Maritime Labour Convention fra ILO (ILO/MLC 2006) Som hos en førende cykelrytter kort før målstregen er armene på vej op i triumf i skibsfarten. Maritime Labour Convention (MLC 2006) er kommet sikkert i havn. Det er et sæt af regler, som kan forbedre arbejdsforholdene og livsbetingelserne om bord på alle skibe over en vis størrelse i international fart. Der er regler om mindstealder, udbetaling af løn, sygehyre, fødevarer og meget, meget mere. 30 lande har nu nikket ja til dem. Reglerne træder i kraft fra 20. august 2013. Jubel og papir Er det overdrevet at juble som over en sejr? Eller er konventionen bare mere papirflytteri? Vi kan bestemt glæde os, men MLC vil også betyde, at rederier, skibe, kaptajner og søfarende må bladre sig gennem nogle lag papir, vurderer Bertil Hohlmann, afdelingschef i Danmarks Rederiforening. Først glæden: Først og fremmest skal reglerne gavne de søfarende og deres velbefindende. Men de vil også betyde en mere fair konkurrence blandt rederierne. Man kan ikke sejle internationalt uden at leve op til konventionen. Søfartsnationer kan ikke længere konkurrere på dårlige vilkår. MLC er en stor nyskabelse ISSN: 2245-3741

Man kan ikke sejle internationalt uden at leve op til konventionen. Søfartsnationer kan ikke længere konkurrere på dårlige vilkår. MLC er en stor nyskabelse på den internationale scene. Bertil Hohlmann, afdelingschef i Danmarks Rederiforening på den internationale scene, slår han fast. Certifikater er bevis Selv om kun 30 nationer har godkendt MLC, vil alle skibe blive kontrolleret fra august 2013. Det vil som regel foregå ved, at skibene fremviser et gyldigt certifikat, når de kommer i havn. Det betyder papirarbejde, men en gruppe i rederiforeningen prøver at minimere det: Vi taler om, hvordan vi får sat tingene i system, uden det bliver en stor papirtiger. Men der skal dokumentation til for at få certifikatet, siger Bertil Hohlmann. Kend din ret For søfarende under dansk flag rummer MLC ikke meget nyt, så man vil ikke mærke ret meget til MLC i praksis. Men for at et skib kan opnå certifikat, vil det blive nødvendigt at være i stand til at redegøre for og dokumentere indholdet af hver enkelt søfarendes ansættelseskontrakt. Bertil Hohlmann mener, at det krav kan være med til at synliggøre nogle rettigheder og pligter, mange ikke var klar over, at de havde, og på den måde kan MLC også føre til bedre forhold på danske skibe. Som eksempel er der rederens pligt til at betale sygehyre, oplyser Hohlmann. Alle er søfarende Jørgen Løje fra Søfartsstyrelsen fremhæver to andre fordele: 1. MLC indfører, at alle har de samme rettigheder. Den gamle sondring mellem egentlige og uegentlige søfarende forsvinder: En bevæbnet vagt på et dansk skib men ansat af et engelsk firma vil eksempelvis have fulde rettigheder, fx sygehyre, forklarer han. Man kan ikke længere udlicitere til andre, som ikke lever op til MLC. 2. En søfarende, der fratræder, fordi skibet skal til en krigszone, vil få fuld hjemrejse betalt af rederen. En søfarende kan kræve hjemrejse, hvis rederen går konkurs. SØFARTSSTYRELSEN VIL HJÆLPE REDERNE Vedtagelsen af MLC betyder, at danske redere skal stå klar med certifikater om godt og vel 10 måneder Søfartsstyrelsen er på vej med hjælp Hold øje med Søfartsstyrelsens og Seahealths hjemmeside. Her vil der komme nye informationer ud, som kan hjælpe med at blive klar til MLC, når det internationale regelsæt for skibsfart med fartøjer over 500 BT træder i kraft i august 2013. Alle skibe over 500 BT, som sejler i international fart, skal have et certifikat, og det udstedes af klassifikationsselskaber, Først og fremmest skal reglerne gavne de søfarende og deres velbefindende. Men de vil også betyde en mere fair konkurrence blandt rederierne, siger Afdelingschef Bertil Hohlmann. som har fået bemyndigelse af flagstaten til det. Teksterne til certifikatet laves på mange forskellige måder fra land til land. Nogle copy-paster fra MLC, mens andre laver en detaljeret beskrivelse af de nationale regler, bemærker Jørgen Løje. I Danmark vil myndighederne gøre det sidste, for MLCs regler er for det meste rammer, ikke specifikke regler. SEAHEALTH.DK 3

SEAHEALTH FOR DIG Seahealth.dk udgives af Søfartens Arbejdsmiljøråd Amaliegade 33 B DK-1256 København K T: 3311 1833 E: info@seahealth.dk www.seahealth.dk Ansvarshavende Connie S. Gehrt Redaktør Peter Finn Larsen T: 5782 0203 E: peter@0203.dk Layout www.fingerprint.dk Tryk Rosendahls Oplag 2.250 stk. Om Seahealth Seahealth er en privat selvejende institution oprettet i december 1993 med en bestyrelse på 12 medlemmer seks fra rederside og seks fra personaleorganisationerne. Seahealth er den danske handelsflådes samarbejdspartner, der arbejder for at fremme sikkerhed og sundhed for de søfarende, uanset rang. Vi rådgiver rederier og skibe med det mål at forebygge arbejdsmiljøskader, herunder arbejdsulykker, erhvervssygdomme og nedslidning. Alle dansk registrerede handelsskibe med en bruttotonnage over 20 skal være tilmeldt ordningen. INDSATS FOR FÆRRE HÅND- OG FINGERSKADER Teknisk Afdeling i rederiet NORDEN hjælper skibene med at få alle til at tage huskereglerne til sig Sikkerhed Tager Tid Mindre end et minut! Det er slogan på en ny kampagne, som SEAHEALTH har udviklet sammen med STOP STOP OG OG TÆNK TÆNK rederiet NORDEN. Nøglen er fem simple huskeregler, inden du begynder på en arbejdsopgave. Huskereglerne er inkluderet Du er i arbejdstøjet, værktøjet er klart og du er parat Du er arbejdstøjet, værktøjet er klart og du er parat til at begynde arbejdet. til Men at begynde stop op og tænk arbejdet. dig om - Men i mindre stop end op 1 minut. og tænk dig om i mindre end 1 minut. VURDER ARBEJDET Hvad kan gå gå galt galt i det, i det, du skal du lave skal og hvor lave galt og kan hvor det gå? galt kan det gå? Hvis der tidligere lavet er lavet en risikovurdering en risikovurdering for arbejdet så for brug arbejdet den! så Hvis brug ikke, den! så vurder Hvis om ikke, der burde så vurder være en. om der burde være en. SIDEN SIDST SIDEN SIDST Du har lavet arbejdet før, men hvilke ændringer er der Du har lavet arbejdet før, men hvilke ændringer er der i forhold til sidst? i forhold Måske er vejret til sidst? anderledes? Måske Tiden er vejret på døgnet? anderledes? Temperaturforhold? Tiden på døgnet? Støjforhold? Temperaturforhold? Lasten? Eller det geografiske Støjforhold? område? Lasten? Eller det geografiske område? ANDRES SIKKERHED Er Er der nogen, der der kan kan komme komme til skade til ved skade at være ved i nærheden at være af, hvor i nærheden du arbejder? Hvis af, hvor du starter/stopper, du arbejder? lukker/åbner Hvis du her, starter/stopper, hvad har det så lukker/åbner af betydning for her, andre? hvad har det så af betydning for andre? LAD DIG IKKE FRISTE Gør arbejdet på på den den måde, måde, du bør du gøre bør det - gøre uden at det lade uden dig friste at af lade dig overspringshandlinger. friste af overspringshandlinger. i kampagnematerialet, som NORDEN har udsendt internt i rederiet. - Målet med kampagnen er selvsagt at reducere antallet af personlige skader. Budskabet er: Stop op og brug lidt tid på at tænke arbejdet igennem, inden du går i gang det nedsætter risikoen for skader, siger Martin Houmøller fra Teknisk Afdeling, som er ansvarlig for kampagnen i NORDEN. Forankret i sikkerhedsorganisationen Kampagnen blev udrullet i juli 2012 og varer fire måneder. Udover at skibene har fået kampagnemateriale, er det op til sikkerhedsorganisationen på skibene at fortælle om indsatsen og følge op med møder m.m. Desuden hjælper Teknisk Afdeling skibene med at få alle til at tage huskereglerne til sig, så de bliver integreret i sikkerhedsarbejdet generelt. Vejledning til mindre skibe Materialet til at reducere håndog fingerskade vil også være et kampagneelement, når SEAHEALTH udsender en ny vejledning til mindre skibe. Vejledning forventes at udkomme ved årsskiftet. Kontakt arbejdsmiljøkonsulent Bo Jacobsen for mere information. E: boj@seahealth.dk T: +45 3348 9315 Nyt værktøj til nye i sikkerhedsorganisationen I et nyt projekt udvikler Seahealth nyt for at klæde dig, der er ny i skibets sikkerhedsorganisation, bedre på, inden du kommer på 16-kursus Seahealth deltog i maj i et arbejdsmiljøkursus i Manila. Kurset begyndte med at få kursisterne til at tænke over, hvor meget erfaring indenfor søfart, der er i alt i en klasse med 15 søfarende, og hvornår man forventer at gå på pension. Det sidste var der ikke mange, der kunne svare på. Det afhænger jo af ens generelle helbred, og om man bliver syg eller kommer ud for en ulykke derfor er arbejdsmiljø så vigtigt både for skibet og for den enkelte. Og derfor er det vigtigt med engagerede medlemmer af sikkerhedsorganisationen om bord. Som nyvalgt eller ny udpeget til sikkerhedsorganisationen påtager man sig nemlig et ekstra medansvar for sikkerheden og sundheden om bord. Den nye rolle kræver ny viden såsom at være god til at observere, kunne lytte og turde tage ordet ved møderne foruden det med at kende de danske arbejdsmiljøregler. Da man sjældent kommer på kursus med det samme, skal nye medlemmer gennemgå den film og det undervisningshæfte, der er udarbejdet af Seahealth tilbage i 1996. Filmen og hæftet hedder: Kom godt i gang i din sikkerhedsgruppe. Det er kun få, der ved, at de skal se filmen og læse hæftet, inden de kommer på skolebænken til et 16 arbejdsmiljøkursus. Det blev bekræftet under kurset. Kurset var første skridt i projektet, der har som mål at udvikle noget nyt undervisningsmateriale, der klæder den nye i sikkerhedsorganisationen på til at udfylde den nye opgave, og som opfylder kravet til et prekursus om bord. Projektet forventes færdig i 2013. Kontakt arbejdsmiljøkonsulent Anne Ries for mere information E: alr@seahealth.dk T: 3348 9314 4 OKTOBER 2012

MLC SÅDAN! Når de danske rederier skal implementere MLC, kan det ske på forskellige måder, men Seahealth vil gerne slå et slag for en proces, der involverer medarbejderne for også at få deres viden om tingene i spil. Den gode proces er kort fortalt: 1. Få alle med på ideen Lav oplæg til kontrakt med besætningen fx ved at indkalde alle til et fælles møde i sikkerhedsorganisationen. 2. Hvorfor? Alle har brug for at vide baggrunden for at kunne indse, at det er nødvendigt. Er det lov eller rederiets politik? Hvad er allerede besluttet, og hvad er til diskussion? 3. Hvordan? Informer om mål, køreplan, deadline, kontaktperson og ledelsens forventninger til besætningen. Målet er MLC certificering. 4. Hvad? Opstil tre punkter, som viser, hvad arbejdet indebærer fx: 1. Nye systemer/procedurer, 2. Feedback fra besætningen, 3. Audit (intern/ekstern) 5. Hvem? Skitsér fx i en plan, hvem der skal gøre hvad og hvornår. Skriv deadlines og gør klart, hvis nogle skal levere input til andres arbejde. 6. Opfølgning. Vis åbenhed og lyt! Opnå accept og vær sikker på at alle har forstået, hvad kontrakten går ud på. Det er det bedste udgangspunkt for, at alle kan engagere sig. Hæng referatet op og fortæl, hvor der kan hentes mere information om MLC fx www.seahealth.dk eller rederiets intranet. SEAHEALTH.DK 5

NYT PÅ VEJ Gratis seminar for studerende og sejlende på SIMAC i Svendborg KUN SKIBSFØRER? ELLER SKIBSFØRER OG SUNDHEDSLEDER? Søfartens Arbejdsmiljøråd udbyder et seminar, hvis mål er at klæde nuværende og kommende skibsførere på til jobbet som sundhedsledere ved at sætte lys på udfordringerne og kortlægge skibsførerens ansvarsområde, når det gælder sundhed om bord. Fordi skibsførerens uddannelse har spot på ledelse, er det svært at komme uden om rollen som forbillede. Men er det ensbetydende med at skibsføreren også skal gå foran inden for sundhed? Sundhedsledelse er et værktøj til at klargøre roller og sætte indsatsen i system, så alle kan finde sine ben at stå på, når skibsfarten skal føres ind i et sundere spor. På SIMAC vil vi gerne klæde vores studerende godt på, så de i fremtiden kan gå forrest som gode eksempler. Vi mener, det er vigtigt at leve sundt på arbejdspladsen, og vi betragter faktisk projektet om kost og ernæring som en del af den overordnede sikkerhedskultur. En sund besætning kan være medvirkende til at øge sikkerheden om bord, og derudover kan sundhed også gå hen og blive et konkurrenceparameter, der kan aflæses direkte på bundlinjen, siger Jesper Bernhardt, Direktør på SIMAC. På programmet er en række oplægsholdere fra søfartsog/eller sundhedssektoren, der giver deres indspark til debatten om sundhedsledelse til søs. Seminaret er et led i projekt Neptune, som har fået tilskud fra Den Danske Maritime Fond. Passiv rygning I en ny bekendtgørelse fra Sundhedsstyrelsen er der kommet påbud om at sætte nye skilte på rygekabiner og rygerum. Skilte på dansk og engelsk kan bestilles gratis på: www.sst.dk/rygelov RISIKO VED NANOPARTIKLER Ny forskning viser, at indånding af nanopartikler kan påvirke både mus og dens unger. Og at det er de nålelignende nanorør, der er de farligste Petra Jacksom, PH. D studerende fra Det nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Roskilde Universitet ( RUC) har vist, at der ved Det er ikke nanopartikler i sig selv, der er farlige at indånde, men at det er formen på nanopartiklerne, der afgør, om de er farlige for mennesker. indånding af både UV-Titan (en nanopartikel af titaniumdioxid som bl.a. anvendes som farvepigment i maling) og for Printex 90 (en nanopartikel af Carbon Black, der bl.a. bruges som sort pigment i tryksværte) sker en negativ påvirkning af både musen og dens ufødte unger. Et andet forskningsstudie tyder på, at det ikke er nanopartikler i sig selv, der er farlige at indånde, men at det er formen på nanopartiklerne, der afgør, om de er farlige for mennesker. Det er de lange, nålelignende kulstofnanorør, der er mest skadelige. Der oprettes nu et Dansk Center for Nanosikkerhed, der de næste tre år skal forbedre risikovurderingen af nanopartikler. Arbejdsmiljøfonden støtter centret med 30 millioner kr. Læs eventuelt mere på www.arbejdsmiljøforskning.dk On-line værktøj til substitution af kemikalier Substitution skal forbedre arbejdsmiljøet og beskytte dem, der arbejder med kemikalier. For at hjælpe virksomhederne har EU s kemikalieagentur lanceret en portal, hvor virksomhederne kan se, hvordan de kan udskifte farlige kemikalier med mindre farlige alternativer. Subsport, som portalen hedder, samler blandt andet en række cases fra virksomheder om, hvordan de enkelte ulovlige eller bare farlige kemikalier rent praktisk kan erstattes. Portalen har på nuværende tidspunkt godt 100 eksempler og vil i efteråret 2012 have særligt fokus på 10 problematiske kemikalier som fx. bromerede flammehæmmere, parabener, bisphenol A og bly. Læs mere på www.subsport.eu 6 OKTOBER 2012

VOXPOP Medarbejdere fra Seahealth har været i Manila på et 16 kursus med filippinske søfarende, der er medlemmer af sikkerhedsorganisationen på deres skib. SEAHEALTH deltog på kurset for at få erfaringer og viden, der kan være med til at opdatere det obligatoriske kursus og det materiale, man skal gennemgå før kurset, hvis grundsubstans er den samme som for 14-15 år siden. I forbindelse med kurset blev et par af deltagerne interviewet om deres holdninger til sikkerhed og sundhed. En tredje har deltaget på et andet 16 kursus. Iullian Stoica 2nd engineer Armando M. Tarqueriro Chief officer Gavin Kriz A. Mendoza Oiler Hvad er din holdning til sikkerhed og sundhed generelt? Sikkerhed er vigtigt, lige som det vigtigt at tage livet alvorligt. Jeg synes, det er meget nyttigt for at blive gjort opmærksom på det, der om bord kan være en trussel mod min og besætningens sikkerhed. Det er vigtigt, at vi passer på os selv og hinanden. Hvad mener du er vigtigt, inden man bliver medlem af sikkerhedsorganisationen? Personale skal være trænet på højeste niveau inden de deltager i sikkerhedsorganisationen. Det er vigtigt at vide, hvad vi kan blive udsat for, og hvad der kan påvirke vores helbred, så vi kan forebygge risikofyldt påvirkning af fx kemikalier. Vi kan jo blive påvirket både fysisk og psykisk. Det er vigtigt at vide, hvordan sikkerhedsorganisationen er, og hvad den beskæftiger sig med. Hvad forventer du at få ud af at være medlem af sikkerhedsorgansationen? Jeg vil gerne være med at til forbedre sikkerheden om bord. At få kendskab til regler og forskrifter, så vi kender de mulige konsekvenser, hvis vi ikke følger sikkerhedsreglerne. Det er også vigtigt at kunne identificere risici og dermed bedre være i stand til at forebygge, at der sker uheld. Efter at have gennemgået kurset indser jeg, at jeg har manglet en del viden om at forebygge. Det har jeg fået større kendskab til nu, men jeg venter at få mere at vide. Hvilken viden er det nødvendigt du har? Det bedste ville være, at jeg vidste så meget som muligt. Som minimum sikkerhedsreglerne om bord. Vi skal kende lovgrundlaget og reglerne for sikkerhed og sundhed om bord på danske skibe. Man skal have kendskab til reglerne og lovgivningen på området. Har du nogen ønsker for sikkerhedsorganisationen i fremtiden? Jeg kan ønske at der kommer mere fokus på sikkerheden. At alle afdelinger om bord på skibet bliver repræsenteret i sikkerhedsorgansationen, så vi sikrer os, at der kommer feedback fra alle afdelinger. At alle besætningsmedlemmer om bord kan få en kopi af sikkerhedsreglerne. Er der nogle emner indenfor sikkerhed og sundhed du har bragt op eller forventer at bringe op på skibet? Jeg vil være med til at øge sikkerhedsniveauet generelt og komme med gode ideer. Jeg kunne godt tænke mig, at hensynet til det ydre miljø bliver inkluderet i safety and health opgaven. Jeg kunne godt tænke mig, at alle om bord får samme undervisning, som jeg har fået på dette kursus for at skabe større forståelse for, hvorfor det er vigtigt at interessere sig for de emner. SEAHEALTH.DK 7

SIKKERHEDSKULTUR MED ET SMIL Forskellige kulturer. Forskellige risikogrænser. Men fælles for alle er ønsket om at komme sikkert hjem. DE FIRE C ER OG FODGÆNGERKULTUR I INDIEN Udfordringerne er der for arbejdet med arbejdsmiljøet i sikkerhedsorganisationen Vi begynder med de fire C er. Kender I dem? Nå ikke. Car, Country, Cuisine, Celebrity. Hvilken bil vil du køre i? I hvilket land? Hvad vil du spise? Sammen med hvilken kendt personlighed? En for en må deltagerne besvare spørgsmålene, og det udløser megen latter blandt de lidt morgenstive kursister. De løsner op og får vendt de trætte mundvige mod nord. Scenen er Hotel Kong Frederik i København. Instruktørerne er Anne Ries og Tina Theilgaard fra Seahealth. Indholdet er et ugekursus for kommende arbejdsmiljøundervisere ( 16) i søfart. At lære fra sig Kurset integrerer læring af arbejdsmiljøreglerne til søs med det at kunne undervise. Det skal give kursisterne indsigt i både deres egne stærke og svage sider som undervisere og i de virkemidler, de kan bruge som undervisere. Og lære at der skal bruges forskellige virkemidler i forskellige situationer. Som fx at begynde dagen med en lille let opgave som de fire C er. Den skal få smilet frem og skabe en god stemning, som højner opmærksomheden og medvirker til at nedbryde de usynlige grænser, der kan være i en forsamling af mennesker, som kommer fra mange forskellige kulturer og nationaliteter. Skabe forståelse Blandt deltagerne i kurset er kaptajn Anoj Kumar Sarma fra Kaptajn Anoj Kumar Sarma skal være med til at udvikle sikkerhedskulturen i Maersk. Det er godt med regler, men det er også godt at bruge sin sunde fornuft. Begge dele er lige vigtige for udviklingen af en sikkerhedskultur. Anoj Kumar Sarma, Maersk Training 8 OKTOBER 2012

Anoj Kumar Sarma, Maersk Training i Chennai: Det vil gå helt galt, hvis vi forsøgte at indføre indisk fodgængerkultur i Danmark eller omvendt. Vi har et meget forskelligt syn på risikovillighed. Det er en af udfordringerne, når vi taler sikkerhed og sundhed til søs. ekstra belastning. Især hvis der ikke er sket nogen skade med hverken besætning, skib eller last. Vi skal derfor forsøge at gøre det nærværende og interessant at være med til at udvikle sikkerhedskulturen. Der bør efter min mening være en sikkerhedsrepræsentant for hver afdeling om bord. Det vil involvere flere, og informationerne vil blive spredt bedre. Det sker jo ikke, når der kun er én sikkerhedsrepræsentant, mener han. Chennai det tidligere Madras i Indien. Efter 17 år som sejlende, heraf de sidste otte år som kaptajn, blev han sidste år ansat ved Maersk Training i Chennai. Fra at have været chefen på broen og dermed drivkraften i udviklingen af sikkerhedskulturen om bord på det skib, han var chef for, skal han nu medvirke til at udvikle og højne sikkerhedskulturen i hele rederiet. Vores grænser for den risiko, vi tør løbe, er meget forskellig alt efter de forhold eller sikkerhedskultur, hvorunder vi er vokset op. Det er en ganske anden opgave. Som kaptajn kan du ved dit eksempel sætte dig i spidsen for at skabe en god sikkerhedskultur om bord. Du skal være det gode eksempel. Nu skal jeg forsøge at lære mennesker, at de uanset kulturel baggrund skal være i stand til at overbevise andre om, at de skal tage vare på sig selv og hinanden. Jeg skal sætte mig ind i de danske regler og skabe forståelse for værdien af både dem og de internationale regler. Risikovillighed Det er en svær opgave, erkender han og tegner et billede på opgavens sværhedsgrad. Forestil dig at du vil indføre den indiske fodgængerkultur i Danmark. I Indien myldrer vi over gaden, og den kørende trafik tager i en vis udstrækning hensyn til det. Vi venter ikke på grønt lys men løber risikoen. Forestil dig, hvad der vil ske, hvis vi gjorde det samme i Danmark og prøv at tænke over, hvordan danskerne ville reagere. Eller omvendt. Vores grænser for den risiko, vi tør løbe, er meget forskellig alt efter de forhold eller sikkerhedskultur, hvorunder vi er vokset op, siger han og tilføjer: Det er godt med regler, men det er også godt at bruge sin sunde fornuft. Begge dele er lige vigtige for udviklingen af en sikkerhedskultur. Sikkerhedskultur Lad mig give et eksempel: Når reglerne siger, at vi skal holde sikkerhedsmøder fx hver måned, så bliver der holdt sikkerhedsmøde hver måned. Det giver efter min opfattelse ingen mening. Sikkerhedsmøder skal holdes umiddelbart i forlængelse af den episode, hvor der har været risiko for besætning, skib eller last. Også selv om der var sikkerhedsmøde i går. Ellers bliver tingene fejet ind under gulvtæppet og glemt. Det kan være svært at acceptere, hvis der står i reglerne, at det er nok at holde mødet en gang om måneden. Vi er presset arbejdsmæssigt og af hviletidsregler i forvejen, så der er ikke afsat tid til ekstra møder. De vil derfor blive opfattet som en Safetytraining igen og igen Og så den sunde fornuft. Problemet er, at sund fornuft ikke er det samme for alle, jævnfør eksemplet med trafikregler. Min konklusion er, at vi skal gentage øvelserne igen og igen. Safetytraining er nødvendig. Vi glemmer hurtigt, og der kommer hele tiden nye mennesker i søfart, så vi kan ikke slække på denne vigtige opgave. Det handler jo om dit liv, og hvad nu hvis..., siger Anoj Kumar Sarma. PROJEKT For at sætte fokus på sikkerhedsorganisationens arbejde om bord har Seahealth igangsat et projekt, der har til formål at forny materialet til det lovpligtige før-kursus, der foregår om bord, inden man kan komme på et rigtigt 16 arbejdsmiljøkursus. I den forbindelse deltog repræsentanter for Seahealth i et 16 kursus i Manila for at få et bedre grundlag for at skabe indholdet i et sådant materiale. Læs også side 4. SEAHEALTH.DK 9

EMBODY SAFETY Direktør Jesper Bernhardt og adjunkt Dorte Olbæk: Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) vil være kendt for at uddanne søfarende, som kan og vil prioritere sikkerhed om bord meget højt. På embodysafety.com findes der flere oplysninger om det internationale projekt om sikkerhedsledelse. Når de kommer ud og oplever det, vi har talt om i undervisningen, så skriver de nogle gange og fortæller om det at det sørme var rigtigt nok. Dorte Olbæk, Svendborg International Maritime Academy STUDERENDE LÆRER AT TAGE SIKKERHEDEN ALVORLIGT Et fire år gammelt, internationalt projekt om sikkerhedsledelse har fået fast grund under fødderne på Svendborg International Maritime Academy Den er god med dig. Tror du ikke, du overdriver en smule. De unge studerende på Svendborg International Maritime Academy er i begyndelsen noget skeptiske, når Dorte Olbæk underviser dem i, hvor grundigt de bør gå til værks for at sikre, at skibsofficerer og deres besætning kan sejle jorden rundt uden at komme til skade. Udover at undervise i sikkerhed er hun ansvarlig for at opbygge en god sikkerhedskultur på skolen. Signalet om, at de kommende skibsofficerer skal tage sikkerhed alvorligt, kan kun blive stærkt nok, hvis skolen selv praktiserer det, den prædiker. Mange studerende aflægger sig lidt efter lidt deres betænkeligheder. De begynder at vende tilbage til Dorte Olbæk med observationer om risikable forhold på skolen. Og når de kommer i praktik til søs, får hun sms er og mails, der viser, at de har fået blik for sikkerhed. - Når de kommer ud og oplever det, vi har talt om i undervisningen, så skriver de nogle gange og fortæller om det - at det sørme var rigtigt nok, fortæller Dorte Olbæk. Fokus på mennesker Svendborg International Maritime Academy (SIMAC) satser på sikkerhed som et af fire kvalitetsstempler, der skal markedsføre skolen i omverdenen. De studerende på SIMAC skal sendes til søs med en bevidsthed om, at god sikkerhed kræver, at man prioriterer det højt. Samtidig får de nye skibsofficerer grundlæggende viden om sikkerhedsledelse og sikkerhedskultur med i bagagen. SIMACs øgede fokus på de studerendes viden og bevidsthed om sikkerhed udspringer af et internationalt projekt støttet af Den Danske Maritime Fond: Sikkerhedsledelsesprincipper i Skibsofficersuddannelsen, afsluttet i 2008: Sikkerhed til søs har udviklet sig positivt gennem en lang årrække ved, at skibene har indført teknisk udstyr og systemer, der forbedrer sikkerheden. Men hvis man skal øge sikkerheden yderligere er det ikke længere tilstrækkeligt der er behov for at stille skarpt på menneskelige faktorer. Projektet gik ud på at udvikle et nyt uddannelseskoncept, der kunne gøre de studerende mere bevidste om, at de søfarendes accept og forståelse af sikkerhed er et afgørende led i at skabe endnu sikrere forhold på skibene. Sikkerhed i undervisning Med afsæt i ulykkesrapporter, konstruerede scenarier, relevante artikler og meget andet træner Dorte Olbæk Hansen og hendes kolleger de studerende. Der findes fag på alle tre uddannelsesretninger, som direkte handler om sikkerhed, men skader, risici, ulykker og forebyggelse er relevant i mange andre fag også, så de studerende bliver præsenteret for sikkerhed i så mange faglige sammenhænge som muligt. Et oplagt område er sikkerheden på værkstedsskolen. Kultur omfavner sikkerhed Sikkerhed lyser også op uden for undervisningslokalerne. De studerende lærer, at sikkerhed er et naturligt element i det at drive enhver form for virksomhed: Der ligger nearmiss-sedler synligt fremme, som de studerende kan nedfælde observationer af risikable forhold på og aflevere i opstillede postkasser. Der er refleksbånd til de unge, som gør reklame for en vidensdatabase på internettet: Embodysafety. com. Skolen har opdateret procedurerne for, hvad der skal ske, hvis der sker ulykker, og der er ryddet op i kemikalierne. Dorte Olbæk sender artikler ind til skolens blad altid med et twist af sikkerhed. Der er flere eksempler, hvor de kommer fra. - At man bliver gjort opmærksom på det hele tiden skulle gerne få en sikkerhedskultur til at forankre sig hos de studerende, siger Dorte Olbæk. Og det systematiske arbejde med sikkerhedskulturen på skolen begynder at bære frugt det mærker Dorte Olbæk Hansen bl.a. på de mange tilbagemeldinger, hun får fra studerende på havene. 10 OKTOBER 2012

MSSM 2012 Kaptajn Dick Simon Danielsen opfordrede til at tage øvelserne alvorligt. Det gjorde vi, og derfor slap vi gennem branden uden personskader. Vær forberedt på det værste og tag øvelserne alvorligt Jo længere tid, der går, uden der sker noget, borger ikke for kvaliteten af opgavens udførelse Ulykker sker for almindelige mennesker, der udfører almindelige opgaver i almindelige situationer. Det er meget sjældent, man ser uhensigtsmæssig opførsel. Det er kun marginaler, der adskiller alvorlige ulykker fra ulykker. Det var det tankevækkende budskab fra Øssur J. Hilduberg, Undersøgelseschef i Den Maritime Havarikommission, på årets MSSM konference. Han tilføjede, at jo længere tid, der går, uden der sker noget, borger ikke for kvaliteten af opgavens udførelse, fordi vi ændrer normer over tid. Hvad der er normalt ændrer sig. Eller sagt på en anden måde: Vi slækker på vores agtpågivenhed, fordi det plejer jo at gå godt. Derfor er der god grund til at være forberedt på det værste og være agtpågiven, som var hovedoverskriften for Øssur J. Hildubergs indlæg. MSSM konferencen kom som altid langt omkring med mange og spændende indlæg om kommunikation og ledelse på tværs af kulturer, kost, fatique, ballastvand, CSR, MLC 2006, sikkerhedskultur, administrative byrder og et interessant indlæg om branden på Charlotte Mærsk i 2010. Kaptajn Dick Simon Danielsen var ikke et øjeblik i tvivl om, hvorfor det lykkedes at bekæmpe branden og begrænse skaderne: Alle om bord vidste, hvad de skulle gøre. Mandskabet var klar til indsats på syv minutter. Det er sjældent, at der ligger uhensigtsmæssig opførsel bag en ulykke, forklarede Øssur J. Hilduberg, der er undersøgelseschef i Den Maritime Haverikommission. Derfor: Tag øvelserne alvorligt, opfordrede han. Læs mere om MSSM 2012 på: www.mssm.dk SEAHEALTH.DK 11

Ajour Maskinmestrenes erhvervskonference 2012Ajour 2012 Odense Congress Center Management and Technology Erhvervskonferencen Ajour 2012 sætter fokus på Management and Technology og maskinmestrenes bidrag til energioptimering, grøn teknologi og effektivitet på land og til søs. Som deltager får du adgang til ny viden, kan styrke dit faglige netværk og opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 150 udstillere. Du kan lade dig inspirere af flere end 30 faglige foredrag inden for bl.a. det maritime område med fokus på ledelse, grønt miljø til søs med bl.a. energioptimering, scrubber-teknologi og gas som fremdrivningsmiddel. Læs mere og tilmeld dig nu på ajour2012.dk. Profilér din virksomhed Er du leverandør af den nye teknologi? Og er tekniske ledere din målgruppe? Så er Ajour 2012 stedet at profilere din virksomhed, serviceydelser og produkter. Som udstiller får du adgang til et unikt fagligt topmøde for tekniske ledere og beslutningstagere inden for bl.a. det maritime område og offshore-sektoren. Bliv en del af successen og bestil din stand nu hos Lisbeth G. Haastrup, Maskinmestrenes Forening, tlf. 2267 6131 eller lgh@mmf.dk. Mød blandt andre: Torsdag den 29. november & Fredag den 30. november Stine Bosse: Hvorfor er det vigtigt med nytænkning i forhold til velfærden i vores samfund? Læs mere på www.ajour2012.dk