Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation

Hold S10V Modul 14 Sygeplejerskeuddannelsen University College Nordjylland, Aalborg Vejleder: Brigitte Sørensen 2013 Patienter med alkoholafhængighed, sammenhængen mellem relation og motivation Patients with alcohol dependence, correlation between relation and motivation Bachelorprojekt Udarbejdet af: Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatternes tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af 27.02.2010 Maja Pape Borup Nana Gosvig Christensen 06-06-2013

Dette bachelorprojekt er udarbejdet og afleveret af:.. Maja Pape Borup.. Nana Gosvig Christensen 1

Resumé Formål: At undersøge en eventuel sammenhæng mellem sygeplejerskens oplevelser af den svære relation til patienter med alkoholafhængighed og patientens motivation. Ydermere vil vi undersøge hvilken betydning denne sammenhæng kan have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten til ændring af alkoholvaner. Baggrund: Få patienter med alkoholafhængighed er i behandling samt at relationen synes svær at opnå. Metode: Litteraturstudie af kvalitativ forskning ud fra en hermeneutisk tilgang og tematisk analyse med inspiration fra Joyce Travelbee og Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Resultater: Tillid har betydning for relationen. Ydermere er relationen af betydning for at sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed, hvor hun skal være opmærksom på ikke at tvinge patienten. Konklusion: Der er en sammenhæng mellem sygeplejerskens oplevelser af den svære relation i form af tillid, som er vigtig for den gode relation og dermed for motivationen. Abstract Purpose: To investigate a possible correlation between the nurse s eperiences of the difficult relation to the patients with alcohol dependency and the patient s motivation. Furthermore we will eamine the impact of such a relationship for the nurse s options to motivate the patient to change alcohol habits. Background: Few patients are in treatment with alcohol dependency and the relation seems difficult to achieve. Method: Literature Study of qualitative research based on a hermeneutic approach and thematic analysis inspired by Joyce Travelbee and Motivationssamtalen i sundhedssektoren. Results: Trust is meaningful in the relation. Furthermore the relation is meaningful for the nurse s options to motivate the patient with alcohol dependency and the nurse has to pay attention not to force the patient. Conclusion: There is a correlation between the nurse s eperiences of the difficult relation in terms of trust, which is important for the good relation and thereby the motivation. 2

Indhold 1.0 Redegørelse... 6 1.1 Indledning... 6 1.2 Problembeskrivelse... 6 1.2.1 Samfundsmæssigt perspektiv i forhold til alkohol... 7 1.2.2 Alkoholens helbredsmæssige konsekvenser... 7 1.2.3 Relationen mellem sygeplejersken og patienten med alkoholafhængighed... 8 1.2.4 Motivation... 9 1.3 Afgrænsning... 10 1.4 Problemformulering... 10 2.0 Metodologiske overvejelser... 11 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser... 11 2.2 Metode i analysen... 12 2.3 Metode i diskussionen... 14 2.4 Litteratursøgning... 14 2.4.1 Inklusions- og eksklusionskriterier... 14 2.4.2 Databaser... 14 2.5 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori... 16 2.5.1 Joyce Travelbee... 16 2.5.2 Motivationssamtalen i sundhedssektoren... 17 2.6 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri... 18 2.6.1 Being in a Safe Haven... 18 2.6.2 Fyldt med modsætninger... 19 2.6.3 Nurses guide... 19 3.0 Analyse... 21 3.1 Relationen mellem sygeplejerske og patient... 21 3.1.1 Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation?... 21 3.1.2 Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation?... 22 3.1.3 Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten?... 24 3.2 Patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring af alkoholvaner... 25 3.2.1 Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner?... 25 4.0 Diskussion af analysens resultater... 28 4.1 Tillid i sygepleje-patient relationen... 28 3

4.2 Relationens betydning for motivationen... 29 5.0 Diskussion af metode... 31 5.1 Formelle krav... 31 5.2 Troværdighed... 31 5.3 Overførbarhed... 31 5.4 Konsistens... 32 5.5 Transparens... 32 6.0 Konklusion... 33 7.0 Perspektivering... 34 7.1 Udføre sygepleje... 34 7.2 Lede sygepleje... 34 7.3 Formidle sygepleje... 34 7.4 Udvikle sygepleje... 34 8.0 Referencer... 35 9.0 Bilagsliste 39 Denne opgave omfatter 71.817 tegn inkl. mellemrum. 4

Fordeling af afsnit Maja: 2.2 Metode i analysen 3.1.2 Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? I alt 8.536 antal tegn Nana: 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser 3.1.1 Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation? 4.2 Relationens betydning for motivationen I alt 9.519 antal tegn 5

1.0 Redegørelse 1.1 Indledning Vores motivation til dette projekt, udspringer på baggrund af oplevelser fra klinisk praksis, hvor vi har været i kontakt med flere patienter med alkoholafhængighed, som har det til fælles at de gentagne gange er i kontakt med sygehusvæsenet pga. alkoholrelaterede indlæggelser. Vi har mødt disse patienter på kirurgiske afdelinger med primære skadelige virkninger af alkoholen, der omfatter ulykker, som f knoglebrud. Ligeledes har vi mødt disse patienter på almene medicinske afdelinger med sekundære skader, til afrusning og abstinensbehandling. Fælles for os er, at vi har fundet samarbejdet med disse patienter kompleks og fagligt udfordrende, da vi har oplevet, at det kan være svært at opnå en god relation til denne patientgruppe. På den medicinske afdeling ses de samme patienter gentagne gange til afrusning og hver gang de forlader sygehuset, er det med en forventning og et håb om, at det denne gang lykkedes at skabe forandring. Ofte går det ikke sådan, på af at både helbredet står på spil og på trods af at de ved udskrivelse virkede motiverede til at skabe forandring. I vores kliniske praksis har vi ydermere oplevet, at sygeplejerskerne tager afstand fra denne patientgruppe og at disse patienter let kan blive kastebold mellem sygeplejerskerne. Snakken i personalestuen går ofte på en antagelse om disse patienters alkoholforbrug, men det opleves, at flere i personalegruppen har svært ved at tale med patienterne om deres reelle forbrug. Samtidig har vi oplevet, at de sygeplejersker der formår at tale med patienterne om deres alkoholvaner, er de sygeplejersker der opnår den bedste relation med patienterne. Formålet med dette projekt er, at undersøge hvilken sammenhæng der kan være, mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relation til patienter med alkoholafhængighed og patienternes motivation. Samtidig vil vi undersøge, hvilken betydning en sådan sammenhæng kan have for sygeplejerskens muligheder for at motivere disse patienter til ændring af alkoholvaner. 1.2 Problembeskrivelse Det skønnes at ca. 160.000 danskere er afhængige af alkohol, men blot 19.000 modtager årligt et offentligt alkoholbehandlingstilbud, hvorfor det i sig selv udgør en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer (Statens institut for folkesundhed 2007). Samtidig viser en undersøgelse, at alkohol har en negativ indflydelse på mere end 60 forskellige sygdomme (Sundhedsstyrelsen 2008). Dette underbygges ligeledes af artiklen The number of persons with alcoholproblems in the danish population, som beskriver at overdreven brug af alkohol, medfører en lang række helbredsrelaterede komplikationer (Hansen et al. 2011). I de følgende afsnit vil vi komme ind på, hvilken betydning brug af alkohol har i et 6

samfundsmæssigt perspektiv og hvilke helbredsmæssige konsekvenser alkoholen medfører. Endvidere vil vi komme ind på relationen mellem sygeplejerske og patient og hvilken rolle motivation har ift. ændring af adfærd. 1.2.1 Samfundsmæssigt perspektiv i forhold til alkohol Det skønnes at ca. 860.000 har et storforbrug af alkohol og antallet af personer med skadeligt alkoholforbrug er 585.000 (Statens institut for folkesundhed 2008). Dette skøn kan dog være usikkert, da der er set eksempler på, at folk med usund livsstil kan have tendens til ikke at deltage i sundhedsundersøgelser og det er derfor sandsynligt, at folk der vælger ikke at deltage, har et højere alkoholforbrug end de der deltager (Hansen et al. 2011). Igennem de seneste 30 år, har alkoholforbruget i Danmark været et af de højeste i Europa og det antages at forbruget er så højt, at hver enkelt dansker i gennemsnit drikker to genstande om dagen. Alkohol har i flere hundrede år været et anerkendt nydelsesmiddel i Danmark i moderate mængder og er derfor blevet en integreret del af den danske kultur (Statens institut for folkesundhed 2007). Alkohol koster hvert år samfundet 6-10 milliarder kroner, hvoraf ca. 3 milliarder bruges i sundhedssektoren, hvorfor alkoholmisbrug er Danmarks største og dyreste sundhedsproblem (Grønbæk 2004). Af alle indlagte patienter viser det sig, at ca. hver 5. indlagte patient har et stort alkoholforbrug og derfor møder mange sygeplejersker ofte disse patienter på sygehusene (Mundt et al. 2003). Tankevækkende er det dog, at kun ti procent af de danske sygehuse systematisk drøfter alkoholforbrug og adfærdsændrende behandling med patienterne (Mortensen & Tønnesen 2004). Samtidig viser det sig, at patienter med et stort alkoholforbrug har et længere indlæggelsesfoløb end andre patienter(sundhedsstyrelsen 2012). Ovenstående illustrerer således, at alkohol medfører store problemer i forhold til samfundsøkonomi og sundhedsvæsenet, fordi så mange har stort eller skadeligt forbrug, hvorfor det i sig selv er et stort sundhedsproblem, der er interessant at undersøge nærmere. 1.2.2 Alkoholens helbredsmæssige konsekvenser Sundhedsstyrelsen anbefaler, at indtaget af alkohol ikke overstiger 7 genstande om ugen for kvinder og 14 for mænd, da der ellers er risiko for, at udvikle alkoholrelaterede sygdomme (Sundhedsstyrelsen). Ifølge sundhedsstyrelsen kan alkohol medføre sygdomme og tilstande som mave-tarm-lidelser, hjerte-kar-sygdomme, lungesygdomme, muskel og skeletsygdomme (2008). Patienter med et stort forbrug af alkohol, viser sig at have øget sygelighed og flere komplicerede forløb under indlæggelse. En undersøgelse af patienter med et stort alkoholforbrug på Bispebjerg hospital viser, at behandlingsresultaterne for disse patienter er dårligere i forbindelse med f kirurgiske indgreb (Mundt et al. 2003). 7

Det er dog vigtigt at pointere, at et stort forbrug af alkohol ikke nødvendigvis medfører afhængighed, men der viser sig en øget disponibilitet, hvis man gennem længere tid har haft et overforbrug af alkohol (Mundt et al. 2003). World Health Organisation (WHO) definerer alkoholafhængighed ud fra en række symptomer, hvor flere skal have været til stede indenfor en tidsgrænse på et år. Symptomerne er trang til alkohol, besværet kontrol i forbindelse med indtagelse af alkohol, forekomst af abstinenssymptomer, øget tolerance, indskrænkning af sociale aktiviteter og fortsat brug af alkohol på trods af klar viden om de skadelige fysiske og psykiske konsekvenser (Hoffmann 2011). Symptomerne på alkoholafhængighed opstår som regel hurtigt igen, hvis patienten på ny begynder at indtage alkohol, selv efter flere års afholdenhed. De seneste års forskning på området har medført, at alkoholafhængighed ikke længere opfattes som personlighedstræk, som er modstridende mod de gængse normer, men derimod som en medicinsk lidelse der kan og bør behandles (Lundbeck 2013). Det viser sig således, at indtagelse af alkohol i store mængder kan medføre en lang række sygdomme samt komplikationer under indlæggelse og samtidig medføre afhængighed. Sygeplejersken må derfor have fokus på dette, for at medvirke til minimering af helbredsmæssige konsekvenser. 1.2.3 Relationen mellem sygeplejersken og patienten med alkoholafhængighed Alkoholafhængighed kan have store konsekvenser for patienterne og der kan være meget lidelse indlejret i det, at være afhængig af alkohol. At blive alkoholafhængig er ikke noget man overvejer, eller beslutter sig for at blive. Det er nærmere en udvikling, som for nogle mennesker går meget hurtigt, mens den for andre tager længere tid (Hoffmann 2011). Desuden kan man næppe forstille sig, at nogle mennesker på forhånd træffer en beslutning om, at drikke sig ind i et afhængighedsforhold. Lidelsen ved at være afhængig af alkohol, kan af patienterne, opleves og beskrives som fysisk, psykisk, social og åndelig fortvivlelse (Mørck 2006). Sygeplejerskerne oplever ligeledes frustration i relationen med patienten med alkoholafhængighed og flere sygeplejersker nikker genkendende til, at mødet med patienten med alkoholafhængighed kræver meget tid og er et ressourcekrævende forløb. Sygeplejerskerne giver ydermere udtryk for, at de har svært ved at indgå i en relation med disse patienter om deres alkoholmisbrug, fordi sygeplejerskerne ikke føler, at de har den nødvendige viden og pga. manglende tid til at afdække dette problem i plejen. Samtidig giver sygeplejerskerne udtryk for, at alkohol anses for at være et følsomt emne, hvorfor dette i sig selv er en udfordring for sygeplejerskerne (Johansson, Åkerlind & Bendtsen 2005). Ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer, bør sygeplejersken medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation (2004), 8

hvilket gør at sygeplejersken bør indgå i en dialog med patienten om deres alkoholvaner, selvom hun finder det svært. På trods af sygeplejerskernes finder relationen svær at opnå, viser undersøgelser at patienterne har en forventning om, at der vil blive spurgt ind til deres alkoholvaner. Ydermere synes flere patienter ikke, at det er grænseoverskridende at der spørges ind på området i forbindelse med indlæggelse (Mundt & Kann 2004). Sygeplejerskens møde med patienten med alkoholafhængighed, er ofte en konfrontation med en patient der synes svær at hjælpe. Mødet kan skabe modvilje mellem sygeplejersken og patienten og sygeplejersken kan derfor mene, at alkoholafhængige ikke er behandlingsmotiverede (Mørck 2006). Sygeplejersken kan derfor afstemme forventninger med patienterne, for at undgå denne modvilje og samtidig bidrage til en øget følelse af tryghed hos patienterne (Ravnsborg 2013). Ifølge Mundt og Kann er det interessant at iagttage, at indsatsen omkring alkoholsamtaler tilsyneladende får patienterne til at opleve sig respekterede som mennesker (2004). Når sygeplejerskerne synes relationen svær at opnå og når patienterne forventer en samtale om alkoholvaner tyder det på, at der opstår et spændingsfelt imellem sygeplejersken og patienten. Pga. dette spændingsfelt er det derfor interessant at se på, hvordan sygeplejersker kan opnå en god relation til patienten med alkoholafhængighed. 1.2.4 Motivation En persons motivation er under indflydelse af såvel omgivelsernes eventuelle pres samt egne tanker og følelser. Motivation spiller en vigtig rolle i behandling af alkoholafhængighed ved, at påvirke patienterne til at søge, udfylde og overholde behandling samt lave en succesfuld langsigtet ændring i alkoholvaner(diclemente, Belino & Neavins 1999). Det viser sig, at de handlinger og den kommunikation sygeplejersker har i ift. patienter med alkoholafhængighed, kan have en afgørende betydning ift. at påvirke patientens motivation enten positivt eller negativt (Mørck 2006). Sygeplejersken har derfor en vigtig funktion ift. at støtte patientens håb om at gennemføre en forandring. Mister sygeplejersken håbet og troen på at det denne gang lykkedes for patienten, så bliver det så godt som sikkert også resultatet (Peter 2010). Ifølge artiklen, Motivation for change and alcoholism treatment, er motivation det første skridt mod enhver handling eller ændring i adfærd (1999). Et gammelt ordsprog siger: Du kan lede en hest til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke. Dette ordsprog afspejler det faktum, at folk generelt ikke udfører en ønsket handling, medmindre de er motiverede til det. Her er det dog vigtigt at nævne, at motivation til ændring af alkoholvaner ikke nødvendigvis betyder motivation ift. at gå i behandling (DiClemente, Belino & Neavins 1999). Det viser sig, at det ofte er bekymringen omkring eget helbred, der fremstår som den mest almindelige begrundelse for, at gå i behandling og det er ofte situationer, hvor den fysiske tilstand og helbredet har været så dårligt, at den har krævet indlæggelse 9

(Järvinen 1998). Motivationen viser sig, at være altafgørende ift., at ændre alkoholvaner og det kunne derfor være interessant at undersøge, hvilken betydning sygepleje-patient relationen kan have for motivationen til patienten med alkoholafhængighed. 1.3 Afgrænsning Alkohol er en af de største folkesundhedsmæssige udfordringer i Danmark, fordi så få modtager behandling for deres afhængighed. Vores fokus i dette projekt vil være på patienter med alkoholafhængighed, fordi disse patienter synes sværere at hjælpe, da de er i et afhængighedsforhold og fordi det er en lidelse der kan og bør behandles. Alkoholafhængighed medfører store økonomiske udgifter for sundhedsvæsenet og medfører samtidig store helbredsmæssige konsekvenser for patienterne. Undersøgelser viser, at mødet med patienten med alkoholafhængighed, er en stor udfordring for sygeplejerskerne, fordi de finder det svært at indgå i en relation med disse patienter. Patienterne derimod, har en forventning om, at sygeplejerskerne vil spørge ind til deres afhængighed, hvorfor dette kan skabe et spændingsfelt mellem sygeplejerskernes tilgang til disse patienter og deres forventninger til sygeplejerskerne. Ud fra de beskrevne problematikker har vi valgt at fokusere på, hvordan sygeplejersken kan skabe en god relation til patienten med alkoholafhængighed, på trods af dette spændingsfelt. Dette finder vi interessant, da det er et nyt element i vores forforståelse. Da vi begyndte på dette projekt, var vores forforståelse at, patienterne ikke ville tale om deres afhængighed, men vores forforståelse er imidlertid blevet udvidet, efter vi har afsøgt området. Vi vil ligeledes have fokus på, hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed, da det viser sig, at sygeplejersken spiller en stor rolle ift. at motivere patienten med alkoholafhængighed. Vi formoder, at relationen mellem sygeplejersken og patienten er af betydning, hvis sygeplejersken skal have en mulighed for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner, fordi sygeplejerskens handlinger i relationen med patienten, kan påvirke disse patienters motivation enten positiv eller negativt. Derfor finder vi det interessant, at undersøge hvilke sammenhænge der kan være mellem sygeplejerske patient relationen, som sygeplejerskerne oplever som svær at opnå og muligheden for at motivere patienten med alkoholafhængighed. På baggrund af denne afgrænsning er vi kommet frem til følgende problemformulering: 1.4 Problemformulering Hvilken sammenhæng kan der være mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relation til patienten med alkoholafhængighed og patientens motivation? Hvilken betydning kan denne sammenhæng have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner? 10

2.0 Metodologiske overvejelser I dette afsnit vil vi præsentere vores videnskabsteoretiske tilgang samt analysemetode. Herefter vil vi beskrive og begrunde vores litteratursøgning med inklusions- og eksklusionskriterier. Sidst i afsnittet vil vi beskrive og begrunde valg af teori og empiri til besvarelse af vores problemformulering. 2.1 Videnskabsteoretiske overvejelser Vi har til bearbejdelse af vores problemformulering valgt, at anvende den hermeneutiske tilgang, inspireret af Hans-Georg Gadamers (herefter Gadamer) udgave af hermeneutikken (Birkler 2010 s. 95). Argumentet for denne tilgang er, at vi ønsker at blive bevidste om vores forforståelse for, at kunne skabe ny forståelse. Vores forforståelse udspringer af alt, hvad vi på forhånd ved eller tror, om det vi skal forstå og er således skitseret i vores redegørelse (Dahlager & Fredslund 2008 s. 158) Vores forforståelse bygger på personlige erfaringer fra klinisk praksis, hvor vi oplever at relationen med patienten med alkoholafhængighed synes svær at opnå. Formålet med at blive bevidste om vores forforståelse gør, at vi kan forholde os kritiske til denne og giver os mulighed for at udvide vores horisont, hvilket er relevant, da vores forforståelse vil præge vores arbejde med problemformuleringen (Dahlager & Fredslund 2008 s. 164) Ifølge Gadamer er vores forforståelse altid på spil og med til at skabe en samlet horisont. Horisonten er vores synsvinkel, hvorfra alt fortolkes og en udvidelse af denne, ved at sætte vores forforståelse på spil, vil hjælpe os til at belyse problemet fra flere perspektiver (Birkler 2010, s. 97-98). Gadamer betegner endvidere begrebet situation, som er det ståsted, hvorfra vi ser og som har betydning for vores horisont (Dahlager & Fredslund 2008, s. 159). Horisonten kan sammenlignes med en lygte, hvis lyskegle kastes over det der skal undersøges, som i vores tilfælde er problemformuleringen. Gadamer siger, at man skal holde sin horisont åben for ny viden, for at kunne stræbe efter mening (Birkler 2010, s. 96-98). Dette leder til horisontsammensmeltning, som sker i mødet mellem to horisonter, ved at sætte sig ind i den andens horisont. Herved ligger vi ikke vores forforståelse bag os, men medbringer den, hvorved der skabes en fælles horisont (Dahlager & Fredslund 2008, s. 160-161). Gennem horisontsammensmeltning får vi kendskab til andres horisont, hvilket sker igennem vores valgte empiri. I diskussionen vil horisontsammensmeltningen komme til udtryk når vores horisont, der er tilkendegivet gennem vores forforståelse, kædes sammen med den nye horisont, som vi analyserer os frem til ud fra vores valgte empiri. Bevidstheden om vores forforståelse kommer til udtryk ved, at vi søger at trække meninger ud af empiriens helhed, for at belyse vores problemformulering. Vi vender hele tiden tilbage til helheden for, at sikre os at de enkelte meninger som vi trækker ud af empirien, stadig har samme mening, som i den sammenhæng de oprindelig var en del af. Dette sikrer os og læseren 11

at vi ikke laver en meningsfordrejning af empirien i vores analyse. Denne proces kaldes den hermeneutiske cirkel (Bjerrum 2005). 2.2 Metode i analysen I analysen har vi ladet os inspirere af Merete Bjerrums (herefter Bjerrum) analysemetode, tematisk analyse. Den tematiske analyse er teoristyret og dermed en deduktiv metode indenfor den hermeneutiske tradition(bjerrum 2005, s 90-93). Vi har en formodning om, at der er en sammenhæng mellem relationen med patienten med alkoholafhængighed og motivationen til denne patientgruppe, hvorfor denne metode er særdeles velegnet. I den tematiske analyse arbejdes der ud fra et analyseredskab, som er bindeled mellem problemformulerings problematik og diskussionen. Analyseredskabet er med til at opdele problemformuleringen i overordnede kategorier og begreber, hvis indhold er udledt af kategorierne. Ud fra de udformede kategorier og begreber udarbejdes forskningsspørgsmål. Analyseredskabet sikrer os, at analysen holder sig til problemformuleringen, således undgås det, at der udledes svar som ikke har relevans for problemet. De overordne kategorier i vores analyseredskab er: Relationen mellem sygeplejerske og patient og patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring af alkoholvaner. Disse kategorier danner udgangspunkt for følgende begreber: Relation og motivation. Disse begreber indleder til følgende forskningsspørgsmål - se figur 1 (Bjerrum 2005 s 74-78). Hvad beskriver patienten som vigtigt for en god relation Det er relevant at undersøge hvad patienten beskriver som vigtig for en god relation, da vi har en formodning om at dette har betydning for patientens motivation. Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation Det er nødvendigt at undersøge sygeplejerskens oplevelse af relationen, for at kunne besvare den del af problemformuleringen omhandlende sammenhængen mellem sygeplejerskens oplevelse af relationen og patientens motivation. Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten Dette er relevant, da vi formoder at en god relation er af betydning for sygeplejerskens muligheder for, at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner Dette er relevant da vi vil undersøge sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 12

Figur 1 Analyseredskab Problemformulering Kategorier Begreber Forsknings -spørgsmål Hvilken sammenhæng kan der være mellem sygeplejerskens oplevelse af den svære relationen til patienten med alkoholafhængighed og patientens motivation? Hvilken betydning kan denne sammenhæng have for sygeplejerskens muligheder for at motivere patienten med alkoholafhængig -hed til ændring af alkoholvaner? Relationen mellem sygeplejerske og patient Patienten med alkoholafhængigheds, motivation til ændring i alkoholvaner Relation Motivation Hvad beskriver patienten som vigtigt, for en god relation? Hvordan oplever sygeplejersken den svære relation? Hvordan kan sygeplejersken medvirke til en god relation til patienten? Hvordan kan sygeplejersken motivere patienten med alkoholafhængig -hed til ændring af alkoholvaner? Analyseteknikken i den tematiske analyse inddeles i fem niveauer. 1. Forståelsesniveau Gennemlæsning af empirien for, at danne helhedsforståelse af materialet og for at placere teksten i sammenhæng med problemformuleringen samt se på tekstens hensigt og budskab. 2. Spørgeniveauet Her kodes det empiriske materiale med henblik på, at identificere og udlede dele af empirien, der siger noget om de forskellige forskningsspørgsmål (Se bilag 1 for noteark med kodning af empirisk materiale). 3. Synteseniveau Den del af analysen, hvor de kodede dele af empirien systematiseres, analyseres og sammenskrives til en sammenhængende tekst. 4. Valideringsniveau Denne del består i at gennemlæse den nye tekst og kontrollere, at der er overensstemmelse mellem den oprindelige empiri og den nye sammenskrevne tekst. Dette gør at der ikke sker en utilsigtet forvridning. 13

5. Teoriniveau Sidste del af analyseprocessen som danner overgang til diskussionen. Her skabes mening i den nye tekst ved at udlede temaer, der sammenfatter mønstre og sammenhænge, der kom frem under analysen. Disse diskuteres i diskussionsafsnittet (Bjerrum 2005,s. 94-103) 2.3 Metode i diskussionen Diskussionen inddeles i to afsnit: Et afsnit hvor analysens resultater vil blive diskuteret og et afsnit hvor projektets metode diskuteres. Diskussionen af analysens resultater vil blive inddelt ud fra de mønstre og sammenhænge der ses i analysen og vil blive diskuteret ift. Kari Martinsens (herefter Martinsen) teori om tillid som spontan livsytring og ud fra artiklen Samtaler om alkoholvaner en kasuistik (herefter Samtaler om alkoholvaner). Ydermere vil resultaterne blive diskuteret med Per Revstedts (herefter Revstedt) teori om motivationsrelationen og Merry Scheels (herefter Scheel) teori om magt. Dette vil gøre, at vi kan diskutere analysens resultater ud fra flere synsvinkler. 2.4 Litteratursøgning I det følgende afsnit vil vi beskrive og begrunde vores inklusions- og eksklusionskriterier samt beskrive og begrunde valg af databaser. Samtidig vil vi lave en gennemgang af vores litteratursøgning i de valgte databaser samt redegøre for brug af kendt litteratur. Herunder vil vi redegøre for valg af emneord, som vil blive brugt som søgetermer. 2.4.1 Inklusions- og eksklusionskriterier Vi har i vores projekt valgt, at afgrænse vores litteratursøgning til artikler som er udgivet mellem 2003 og 2013. Begrundelse for dette er, at vi ønsker at anvende den nyeste evidensbaserede viden som empiri til vores projekt. Samtidig har vi valgt at afgrænse søgningen til de vestlige lande, da de kulturelt og ideologisk har mange lighedstræk med Danmark ift. de afrikanske og asiatiske lande. Vi har valgt udelukkende at anvende empiri, som er skrevet på dansk, engelsk, norsk eller svensk, for at få en bedre sproglig forståelse af empirien. Desuden er empirien afgrænset til at omhandle vokse personer (19+), da det er denne aldersgruppe, som sygeplejersken oftest møder på de somatiske afdelinger. Til sidst har vi valgt kun at søge på artikler, som indeholder abstract, da dette gør søgningen overskuelig og gør det nemt at vurdere om artiklen er brugbar, da abstractet præsenterer det overordnede budskab og de vigtigste resultater. 2.4.2 Databaser For at finde relevant litteratur til vores redegørelse og for at afsøge emnet omkring alkoholafhængighed startede vi med at søge bredt på emnet på blandt andet google, sygeplejersken, klinisk sygepleje og bibliotek.dk. Herudover søgte vi i forskellige databaser som Cumulative Inde to Nursing and Allied Health Literature (herefter 14

CINAHL) og PubMed. Her søgte vi på emner som f alkohol, alkoholafhængighed og sygepleje. Denne søgning gav os viden om, hvilke problematikker som er særdeles godt belyst og som derfor ikke ville være interessante at undersøge nærmere. Efterfølgende lavede vi en systematisk søgning på baggrund af fire centrale begreber, som udspringer af vores problemformulering. De centrale begreber er: Patienten (Tema 1), sygeplejersken (Tema 2), motivation (Tema 3) og relation (Tema 4). Ud fra disse centrale begreber har vi udledt forskellige emneord, som fremgår af vores Dosis-guide (Bilag 2). Dosis-guiden er brugt til den systematiske søgning i de følgende tre databaser. 2.4.2.1 CINAHL Vi startede vores systematiske litteratursøgning i CINAHL, som er en sundhedsfaglig database med særlig vægt på sygeplejen. CINAHL indeholder artikler fra alle de engelsksprogede sygeplejetidsskrifter (Willmann, Stoltz & Bathsevani 2007). Vi anvendte CINAHL headings, for at finde kontrollerede emneord, som har samme betydning som de emneord der udspringer fra centrale begreber i vores problemformulering. Nogle af vores emneord er ikke kontrollerede, hvorfor de er søgt som fritekst ord. Vi kom frem til følgende emneord: Alcoholics (Tema 1) Alcoholism (Tema 1) Nurses (Tema 2) Nursing Care (Tema 2) Nursing Interventions (Tema 2) Health Care System(Tema 2) Motivation (Tema 3) Behavioral change (Tema 3) Nurse-Patient Relation (Tema 4) Professional-Patient Relations (Tema 4) Alle emneordene indenfor hvert tema, blev kombineret med OR. Herefter kombinerede vi de forskellige temaer med AND. Søgestrategien der blev anvendt var bloksøgning, som kan ses i vores Dosis-Guide. Relevant litteratur fremkom ved at kombinere Tema 1 og Tema 4 med AND, inklusiv de nævnte inklusions- og eksklusionskriterier. Ved denne søgning fandt vi frem til artiklen Being in a Safe Haven and Struggling Against Alcohol Dependency. The Meaning of Caring for Male Patients in Advanced Nursing (herefter Being in a Safe Haven) se bilag 3 for CINAHL søgning. 2.4.2.2 PubMed Vi fortsatte vores litteratursøgning i PubMed, som er udviklet af National Library of Medicine og indeholder ca. 20.000.000 referencer indenfor biomedicin og andre 15

beslægtede fag (Christensen, L. N., Christensen, H. & Skrubbeltrang 2006). I PubMed søgte vi på MeSH-termer, for at finde kontrollerede emneord, der har samme betydning som emneordene i CINAHL. Ved at kombinere Tema 1 og Tema 4 med AND og med mulige inklusions- og eksklusionskriterier, fandt vi ligeledes frem til den relevante artikel Being in a Safe Haven. Ved at kombinere Tema 1, Tema 3 og Tema 4 med AND og med mulige inklusions- og eksklusionskriterier, fandt vi frem til endnu en relevant artikel, som vi vil anvende som empiri. Denne artikel Nurses guide to alcohol and promoting healthy lifestyle change (herefter Nurses guide) kom ligeledes frem ved at kombinere alle fire temaer med AND. Se bilag 4 for PubMed søgning. 2.4.2.3 SweMed+ Herudover valgte vi at søge efter litteratur i databasen SweMed+, der indeholder artikler fra skandinaviske tidsskrifter indenfor medicin og andre beslægtede fag (UCN Biblioteket). Dette valgte vi, fordi vi er interesserede i litteratur, som kan sige noget om vores problematik i de nordiske lande. I SweMed+ søgte vi på emneord som havde samme betydning som søgeordene fra CINAHL. Søgningen i SweMed+ gav ingen relevante resultater. Se bilag 5 for SweMed+ - søgning. 2.4.2.4 Kendt litteratur Vi er i forbindelse med tidligere undervisning blevet introduceret til masterprojektet Fyldt med modsætninger af Eva Hoffmann. Vi finder dette projekt anvendeligt ift. vores problemformulering og projektet opfylder endvidere vores krav ift. inklusions- og eksklusionskriterier. Vi har fundet frem til projektet ved at søge på Google.dk, hvor projektet ligger frit tilgængeligt. 2.5 Beskrivelse og begrundelse for valg af teori I det følgende afsnit vil vi præsentere vores teoretiske referenceramme, der består af Joyce Travelbee og Motivationssamtalen i sundhedssektoren, som vi vil anvende til at analysere vores valgte empiri. 2.5.1 Joyce Travelbee Joyce Travelbee (herefter Travelbee) (1926-1973) var amerikansk sygeplejeteoretiker og leder ved Louisiana State University School of Nursing. Travelbee beskæftigede sig hovedsageligt med psykiatrisk sygepleje og udgav i 1969 bogen Mellemmenneskelige aspekter i sygeplejen. Vi finder hende relevant at anvende i vores analyse, da hovedtanken i bogen er at skabe et menneske-til-menneske forhold, som er defineret ved erfaringer mellem sygeplejersken, patienten og sygeplejerskens omsorg. Hovedegenskaben ved disse erfaringer er, at patientens sygeplejebehov bliver dækket. For at etablere et mennesketil-menneske forhold, må sygeplejersken og patienten gennemgå fire sammenhængende faser, som kulminerer i en femte fase, gensidig forståelse. Travelbee nævner begrebet 16

gensidig forståelse som synonym til begrebet tæt relation, hvilket vi sidestiller med en god relation. Derfor finder vi hendes teori brugbar, da vi i vores projekt vil have fokus på relationen mellem sygeplejersken og patienten med alkoholafhængighed. Ifølge Travelbee er gensidig forståelse det overordnede mål for al sygepleje. De fem faser er som følgende: 1. Det indledende møde 2. Fremvækst af identiteter 3. Empati 4. Sympati 5. Gensidig forståelse Efter sidste fase, er menneske-til-menneske forholdet etableret. Sygeplejersken er i stand til at værdsætte og opfatte det unikke i patienten, da alle stereotype antagelser er væk. Menneske-til-menneske forholdet er en gensidig proces, og etableres ikke af sygeplejersken alene. Både sygeplejersken og patienten etablerer forholdet efterhånden som de fire faser genemgåes, men ansvaret for at vedligeholde forholdet, ligger dog hos sygeplejersken, og ikke hos patienten. Etablering af faserne kan ske ved både fremskridt og tilbageskridt (Travelbee 2002, s. 155-198). 2.5.2 Motivationssamtalen i sundhedssektoren Motivationssamtalen i sundhedssektoren (herefter Motivationssamtalen) er skrevet af Stephen Rollnick (PhD, Klinisk psykolog og professor i sundhedskommunikation), William R. Miller (Professor emeritus i psykologi og psykiatri) og Christopher C. Butler (Dr. Med., Professor i almen medicin). Vi finder denne metode relevant at anvende ift. vores projekt, da den tilbyder professionelle kommunikative redskaber, som skal til for at mobilisere patientens motivation for en ændring af livsstil. Forfatterne nævner vigtigheden i at respektere den centrale ånd i motivationssamtalen, som forstås ved at bruge god patientkontakt og ved at hjælpe patienten med at udforske og afklare sin ambivalens overfor varig forandring. Den underliggende ånd er ikke en teknik, hvor man narrer patienten til at ændre adfærd, men kan beskrives som: Samarbejdsorienteret Fremkaldende Respekt for patientens autonomi. Samtidig nævner forfatterne tre former for kommunikationsstile, som kan hjælpe os til at belyse hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 17

De tre kommunikationsstile er inddelt således: Styrende Vejledende Følgende 2.6 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri I det følgende afsnit vil vi præsentere vores empiriske materiale, samt begrunde hvorfor og hvordan dette har relevans ift. besvarelse af vores problemformulering. Herunder vil vi præsentere vores vurderingsredskaber, som vi har anvendt til at vurdere vores empiri. 2.6.1 Being in a Safe Haven Forskningsartiklen Being in a Safe Haven, er skrevet af sygeplejerske og PhD studerende Anna Thurang, Lektor Jens Rydström og sygeplejerske og lektor Anita Bengtsson Tops. Artiklen bygger på dybdegående kvalitative interviews, der har til formål at undersøge ti mænd med alkoholafhængigheds oplevelser af omsorg i avanceret sygepleje og belyse betydningen af dette (Thurang, Rydström, & Tops 2011). Til at vurdere indholdet i artiklen ift. vores problemformulering, har vi anvendt vurderingsredskabet Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler se bilag 6. Interviewene blev digitalt optaget og transskriberet og herefter bearbejdet ved hjælp af en fænomenologisk hermeneutisk analyseproces. Artiklen er trykt i 2011 i tidsskriftet Issues in Mental Health Nursing, som er et peer-reviewed tidsskrift, der dækker mental sundhed og psykiatrisk sygepleje (Thurang, Rydström, & Tops 2011). Til at vurdere den kvalitative metode, der er anvendt i den videnskabelige artikel, har vi anvendt scoringsredskabet Vurdering Af Kvalitative Studier (herefter VAKS). VAKS gør det mulig at skabe et overblik over svagheder og styrker ved metoden i en kvalitativ forskningsartikel. Ved gennemgang af VAKS, fandt vi svagheder ift. transparens og overførbarhed, men fandt dog frem til en score på 17, hvorfor kvalitetskriterierne er opfyldt og vi finder artiklen brugbar og valid ift. vores problemformulering. VAKS fremgår af bilag 7. Vi har valgt at anvende denne artikel, da vi har vurderet den til at være af høj kvalitet og relevant ift. vores problemformulering, fordi den giver en beskrivelse af patienternes oplevelse af relationen til sygeplejersken igennem omsorg. Artiklen er baseret på interviews med mænd, dog finder vi den relevant at anvende, da vi formoder at relationen har sammen betydning uanset køn. Ift. vores analyseredskab vil vi hovedsageligt bruge denne artikel til at besvare forskningsspørgsmålet om, hvad patienterne beskriver som vigtigt for en god relation og samtidig hvordan sygeplejersken kan medvirke til at opnå en god relation til patienten. Derudover vil vi bruge artiklen i forhold til forskningsspørgsmålet omhandlende, hvordan sygeplejersken kan motivere patienten med alkoholafhængighed til ændring af alkoholvaner. 18

2.6.2 Fyldt med modsætninger Masterprojektet Fyldt med modsætninger er skrevet af Eva Hoffmann (herefter Hoffmann), som er sygeplejerske og har en masteruddannelse i Klinisk Sygepleje. Hoffmann beskæftiger sig primært med grundlæggende sygepleje inden for temaet alkohol. Projektet bygger på kvalitative interviews, der har til formål at undersøge sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug, samt undersøge med hvilken forståelse sygeplejersken møder disse patienter (Hoffmann 2006). Beskrivelse og begrundelse for valg af denne artikel er udarbejdet på baggrund af Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler se bilag 8. Interviewene blev dikteret og transskriberet og herefter bearbejdet ud fra Kvales analysemetode. Hoffmann konkluderede på baggrund af interviewene, at sygeplejerskers holdninger til patienter med alkoholmisbrug er præget af mange modsætningsfyldte forhold (2006). Projektet er scoret ud fra VAKS, hvor vi fandt frem til en score på 19,5, hvilket gør at kriterierne ift. kvaliteten af kvalitativ forskning er opfyldt se bilag 9. Vi har derfor valgt at anvende dette masterprojekt, fordi det belyser sygeplejerskers oplevelse af relationen til patienter med alkoholmisbrug og derfor kan bidrage til besvarelse af vores problemformulering. Dette projekt omhandler som nævnt patienter med alkoholmisbrug, dog har vi valgt at anvende denne ift. patienter med alkoholafhængighed, da vi i redegørelsen har belyst at alkoholmisbrug kan føre til afhængighed. Dette projekt vil hovedsageligt blive brugt til at besvare vores forskningsspørgsmål om, hvordan sygeplejersken oplever den svære relation til patienten med alkoholafhængighed og hvordan sygeplejersken kan medvirke til at opnå en god relation til patienten. 2.6.3 Nurses guide Forskningsartiklen Nurses guide, er skrevet af Anne Harrington-Dobinson og William Blows, som er lektorer i biologisk videnskab. Artiklen er et litteraturstudie, med fokus på alkoholafhængighed, som forsøger at fastsætte nogle standarder for, hvordan sygeplejerskerne bedst mulig støtter patienten og samtidig belyser, hvordan sygeplejersken kan opnå en god relation til patienten med alkoholafhængighed (Harrington-Dobinson & Blows 2007). Til at vurdere indholdet af artiklen, har vi anvendt Vurdering af Kvalitative Videnskabelige Artikler se bilag 10. Vi har valgt at vurdere artiklen ud fra dette redskab for, at gøre artiklens indhold overskueligt. Artiklen tager udgangspunkt i forskellige teorier, som belyser alkoholafhængighed og adfærdsændring. Teorierne er sammenholdt, for at fremme en strategi for støtte og vejledning til reducering af alkoholforbruget hos patienterne og samtidig styrke dem til at forbedre deres helbred (Harrington-Dobinson & Blows 2007). Artiklen er trykt i 2007 i tidsskriftet British Journal of Nursing, som er et peer-reviewed 19