FOREBYGGELSESSTRATEGI Slagelse Kommune styrker den tidlige indsats over for 0-6 årige

Forebyggelsesstrategi Center for Børn, Unge og Familie 2015 FOREBYGGELSESSTRATEGI Slagelse Kommune styrker den tidlige indsats over for 0-6 årige - Alle børn og unge har ret til et godt liv Forebyggelsesstrategi side 1

Forebyggelse af sociale problemer i udsatte familier er både en gevinst for de enkelte familier og for samfundet som helhed. I Slagelse Kommune sætter man nu ekstra fokus på den tidlige indsats over for 0-6 årige børn. En række nye initiativer skal give bedre trivsel. FORMÅL Der er vedtaget en børne- og ungepolitik gældende for 2014-2017 med fire temaer: Forpligtende fællesskab inklusion Læring Rettidig indsats Samarbejde til børn og unges bedste For at sikre udmøntningen af målene i politikken er der behov for en række nye forebyggende indsatser. Center for Dagtilbud, Center for Skole og Center for Børn, Unge og Familie har i dag en lang række forebyggende tiltag bl.a. tilbud i regi af Slagelse Familie Center, Sikker start i dagtilbud, Stabil start og socialrådgiverne i dagtilbud/skoler. Centrene ønsker i højere grad at sætte fokus på den tidlige forebyggende indsats for at sikre: En sammenhængende indsats Mindre eksklusion fra almenområdet Færre anbringelser uden for hjemmet Med forebyggelsesstrategien ønsker centrene at styrke børn og unges fysiske, psykiske og sociale sundhed. Målet er i et gensidigt og forpligtende samarbejde med familien og netværk at understøtte en opvækst, der sikrer mulighederne for senere at kunne gennemføre uddannelse, opnå beskæftigelse og i øvrigt indgå konstruktivt og meningsfyldt i voksenlivet. Side 2 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 3

UDFORDRINGER VED STRATEGIEN Der er en række kendte udfordringer ved prioritering af tidlig indsats, som er afdækket af Rambøll i rapporten Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge : Snævert fokus på egen forvaltning Politikere handler kortsigtet gevinsterne ses ofte først efter 4 år Investering og gevinster skævt fordelt mellem stat og kommune Svært at budgetlægge grundet usikker kausalitet og forsinket effekt På trods af disse udfordringer finder centrene det vigtigt at prioritere indsatsen. De tre centre har et tæt samarbejde omkring børn, unge og deres familier. Samarbejdet kan blive endnu tættere til gavn for mere helhedsorienterede indsatser for familierne. Centrene vil også i den forbindelse øge samarbejdet med Jobcenter og Center for Handicap og Socialpsykiatri. Selvom der er usikkerhed omkring effekterne af investering i tidlig indsats, så er der over de senere år udarbejdet flere analyser, der påpeger, at der er en samfundsmæssig gevinst ved prioriteringen. FAGLIGE OG ØKONOMISKE RATIONALER KL s oplæg Invester før det sker lægger retningen for den forebyggende indsats på både børne- og voksenområdet. Forebyggelsesstrategien tager afsæt i dette oplæg. Det offentlige bruger over 15 mia. kr. årligt på foranstaltninger (Center for Børn, Unge og Familie anvender 40 mio. kr. til forebyggende foranstaltninger), der skal hjælpe udsatte børn og unge til en bedre tilværelse. Indsatserne er mange og forskelligartede, både i forhold til indhold og økonomi. Men fælles for dem er, at de bygger på en grundlæggende antagelse om, at en tidlig, fore-byggende indsats over for de udsatte børn og unge vil forbedre deres liv i retning af livsforløb, der i højere grad ligner ikke-udsatte børn og unges livsforløb. Hermed vil de udsatte børn og un-ge få livsforløb med en højere sandsynlighed for selvforsørgelse og et bedre helbred mv. Der er god livskvalitet i at investere i forebyggelse og tidlige indsatser. En række analyser af virksomme metoder på børne- og ungeområdet viser, at selvom kun en lille andel af de omfattede børn og unge reelt opnår forbedringer i forhold til deres forventede livsforløb, giver indsatsen et positivt afkast. Ofte får man bedre og billigere resultater ved at investere i indsatser, der dækker bredt på tværs af områder og ved at have fokus på forebyggelse og tidlige indsatser. Side 4 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 5

DEFINITION PÅ TIDLIG INDSATS/FOREBYGGELSE Socialstyrelsen har følgende definition på tidlig indsats: tidlig indsats skal forstås som det, at der handles så hurtigt som muligt, når et barn eller en ung lever under risikofyldte opvækstvilkår eller viser symptomer på en problematisk udvikling eller på mistrivsel. Tidlig indsats refererer ikke entydigt til barnets alder ved indgrebets start, men til hurtige indgreb i situationer, hvor fagfolk ud fra eksisterende teorier om børns og unges udvikling vurderer, at samspillet med om-verdenen kan igangsætte en uhensigtsmæssig udvikling hos barnet. HVEM ER I RISIKOGRUPPEN? SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) har i 2011 lavet en forskningsoversigt om tidlige indsatser rettet mod sårbare og udsatte børn i alderen 0-3 år. I forskningsoversigten peger SFI på 7 risikofaktorer, som kan være særligt skadelige for børns udvikling: Misbrug hos forældrene Psykisk sygdom hos forældrene Vold Vanrøgt Mental retardering Tidligt forældreskab Kombination af faktorer Forskningsoversigten viser desuden, at de familier, som tidlige indsatser ofte retter sig mod, er socialt udsatte familier, hvor forældrene har en lav indkomst eller er arbejdsløse. Dette kendetegner til dels også målgruppen i Slagelse Kommune. Der er også en række beskyttelsesfaktorer, som bredt kan defineres som de forhold hos barnet/den unge eller i opvækstmiljøet (familien/netværket), der reducerer sandsynligheden for en fremtidig negativ udvikling/mistrivsel hos barnet/den unge. Opvækst i en kernefamilie Økonomiske, kulturelle og sociale ressourcer i familien Mindst én god ven Selvbestemmelse i forhold til tid til lektier og samvær med kammerater Ugentlige fritidsaktiviteter Samhørighedsoplevelser med omsorgsfulde personer Et velfungerende skoleliv At der løbende tages hånd om barnets faglige og sociale problemer Da en stor del af beskyttelsesfaktorerne er relateret til familieressourcer, kan tidlige indsatser med fokus på forældrekompetencer være med til at styrke disse beskyttelsesfaktorer. Derfor lægger forebyggelsesstrategien Side 6 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 7

MÅLGRUPPER Slagelse Kommune er karakteriseret ved større sociale vanskeligheder hos børn og unge og deres familier end landsgennemsnittet. Sammenlignet med landsgennemsnittet har færre i Slagelse Kommune en far og en mor i arbejde, og færre tilhører den velstillede del af befolkningen. I alt 61,3 % af eleverne lever i en traditionel familie sammen med mor og far, et tal der ligner landsgennemsnittet. Der blev gennemført en sundhedsprofil af elever i 5.-9. kl. i 2012 og 2014, der viste, at flertallet af børnene i undersøgelsen trives og har det godt, men der er et betydeligt mindretal, der ikke føler sig sunde, som ikke trives og som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd. Der er en udpræget grad af social ulighed i disse forhold i og med at børn i de familier, der har færrest materielle ressourcer, ligger dårligst på en lang række af sundheds- og trivselsparametre. Der er 16.700 børn og unge fra 0-18 år i Slagelse. Der er cirka 700 fødsler om året. 360 af fødslerne er førstegangsfødende. Det vurderes, at op til 10 % af disse familier har behov for opfølgende besøg i samarbejde med sundhedsplejerske og socialrådgiver. Center for Børn, Unge og Familie har omkring 1700 sager, hvoraf der er foranstaltninger i omkring 900 sager. Endvidere behandlede centret omkring 1400 underretninger i 2014. Centret modtager færre underretninger i målgruppen 0-6 år end fra 6-12 år. Centrene ønsker med forebyggelsesstrategien at sætte fokus på børn og unge fra 0-6 år. Det er på baggrund af, at forskningen viser, at tidlig indsats er et af de vigtigste parametre i at sikre børn, unge og deres familier en god trivsel. I rapporten Indsatser over for udsatte 0-3-årige og deres forældre fra SFI peges der på: Tidlige indsatser er kendetegnet ved at være rettet mod forældre og især mod mødre (frem for mod børnene) Indsatserne er organiseret som multifacetterede indsatser, dvs. de består af forskellige typer af aktiviteter, eksempelvis både en ugentlig samtale, praktisk hjælp og gruppesessioner eller andet Tidlige indsatser er især organiseret som både gruppebaserede tiltag, individuelle tiltag og tiltag, der er både-og Indsatserne er forholdsvis langvarige og varer 6 måneder eller mere Indsatserne er generelt karakteriseret ved forholdsvis hyppige kontakter, nemlig ugentlige aktiviteter eller kontakter Centrene har pt. en række børn, unge og deres familier, hvor der er behov for forebyggende til-bud, som vi i dag ikke dækker: Børn og unge med forældre, der er krigsveteraner Børn og unge med forældre, der har psykiske/psykiatriske diagnoser Børn og unge med forældre, der er flygtninge Side 8 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 9

SIGTELINIERNE FOR DEN TIDLIGE FOREBYGGENDE INDSATS Forebyggelsesstrategiens effekt skal være, at færre børn, unge og familier kommer i vanskeligheder, der bliver så omfattende, at det påvirker deres fremtid i en negativ retning, og at de ikke har de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. En styrket tidlig forebyggende indsats skal være med til at støtte barnet, den unge og familien, så snart fagpersonerne i fx sundhedstjenesten, dagtilbud eller skoler er opmærksomme på, at de er i vanskeligheder. For at nå målet om en styrket tidlig forebyggende indsats er der behov for, at de fagpersoner, der omgiver barnet til dagligt, reagerer på faldende trivsel. Indsatsen bør være mindst muligt indgribende, og altid tage udgangspunkt i en konkret vurdering af barnet/den unge og familiens forhold. Handleguiden og rådgiverne i distriktet er i den forbindelse et omdrejsningspunkt. Vanskelighederne knytter sig sjældent til barnet eller den unge alene. Derfor er familien og netværket omkring barnet eller den unge centrale i forhold til at finde holdbare løsninger. Et vigtigt element i tidlig indsats er at hjælpe og støtte forældre til at indtage en positiv forældrerolle. Dette skal ske ved, at indsatsen tilrettelægges i samarbejdet med barnet/den unge og familien. Der skal være naturlige samarbejdsstrukturer i almenområdet, der er baseret på inddragelse, inklusion og tværfaglighed. Forskning viser, at løsning af vanskeligheder bedst sker ved, at børn og unge, uanset deres vanskeligheder og forskelligheder, gennemgår læreprocesser sammen også sammen med forældrene. Det er i mangfoldige fællesskaber, at børn og unge opnår de bedst mulige uddannelsesmæssige resultater såvel som social og samfundsmæssig inklusion. For at tidlige forebyggende indsatser virker er det nødvendigt, at samarbejdet mellem fagpersoner fra forskellige faggrupper og centre styrkes. Et element er, at de fagpersoner, der er omkring barnet eller den unge, handler på deres bekymring og igangsætter en helhedsorienteret indsats for at afhjælpe barnet eller den unges vanskeligheder. Derfor er det nødvendigt, vedvarende at sigte mod at arbejde helhedsorienteret og opsøgende i forhold til at hjælpe børn og unge med særlige behov så tæt på almenområdet som muligt. Det er vigtigt, at pædagoger, lærere, socialrådgivere mv. tilrettelægger indsatsen ud fra det enkelte barn eller den unges behov. Derfor skal vi nuancere og udvide tilbudsviften i de almene tilbud. Fagpersonerne skal tidligt opdage tegn på faldende trivsel og sårbarhed og støtte det enkelte barn eller den unge i at kunne deltage og bidrage til fællesskabet, hvilket indebærer et fokus på det enkelte barn eller den unge såvel som dynamikken i de grupper barnet eller den unge indgår i. Derfor sætter vi fokus på, hvordan forældre kan blive opmærksomme på deres betydning for fællesskabet i dagtilbuddet og skolen med en mindskelse af eksklusionen til følge. Dette indebærer et øget fokus på bedre forældrekommunikation og -involvering. Skoler og dagtilbud skal understøtte, at forældrene inddrages i et aktivt samarbejde, hvor de tager medansvar og bidrager til en vellykket inklusion. Side 10 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 11

EKSISTERENDE OG NYE INITIATIVER Forebyggelsesstrategien og de eksisterende og nye indsatser skal indeholde elementer, der sikre: Involvering af familien/netværket Inddragelse af frivillige Tæt tværfagligt samarbejde med fokus på helhedsorienterede indsatser OVERSIGT OVER FOREBYGGENDE INDSATSER, DER IVÆRKSÆTTES I 2015-2016 Målgruppe De utrolige år - dagpleje De utrolige år dagpleje er et forebyggende program, der klæder dagplejere på til at håndtere børn med begyndende udfordrende og krævende adfærd samt styrke samarbejdet med forældre. Kursusprogrammet er målrettet personale i dagpleje. Målgruppen for indsatsen er alle børn, som er i dagtilbud hos de deltagende dagplejere. Det er et struktureret kursusforløb til dagplejere. Undervisningen har til hensigt at arbejde med kulturforandrende strategier i dagplejen med det sigte, at dagplejere lærer at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke sociale færdigheder for at skabe et anerkendende og inkluderende miljø hos dagplejerne. Målgruppe MST MST er et forældreorienteret behandlingsprogram, der arbejder fremadrettet med fokus på konkrete forandringer i den unges adfærd. En familie får tilknyttet en MST-terapeut, der støtter familien igennem hele behandlingsforløbet på ca. 4-5 måneder. Familien har adgang til støtte fra MST-behandlingsteamet 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen. Behandlingen tager udgangspunkt i de konkrete udfordringer, der gør sig gældende i den pågældende familie og tilrettelægges derfor konkret og individuelt for hver enkelt familie. Forældrene til den unge, er MST-terapeutens centrale samarbejdspartnere, da det er forældrene, der skal fastholde forandringer i familien, når behandlingen ar afsluttet. Ud over forældrene er den unges udvidede familie, skole- og fritidsliv samt familiens nabolag nogle af de vigtige aktører, en MST-behandling fokuserer på. Undersøgelser dokumenterer, at MST ændrer unges adfærd positivt og forbedrer sammenholdet i familien. Samarbejdet mellem familie, skole og andre relationer i den unges liv udvikler sig også mere positivt. Målgruppe Der er fokus på de fællesskaber, barnet befinder sig i og på de voksnes muligheder for at strukturere og målrette pædagogikken til gavn for alle børn og dermed også børn i vanskeligheder. en er: Reduktion i problematisk børneadfærd Reduktion i dagplejernes oplevelse af stress i arbejdet Stigning i dagplejernes vurdering af egne kompetencer Stigning i kvaliteten af relationen mellem dagplejer og børnene Stigning i kvaliteten af dagpleje-forældresamarbejde De utrolige år - vuggestue De utrolige år - vuggestue er et struktureret kursusforløb til hele personalegruppen i vuggestuer. Målgruppen for indsatsen er alle børn, som går i vuggestue. Det sker ved at: Styrke forældrenes opdragelsespraksis og familiens omsorg til hinanden Øge familiens netværk Fastholde den unge i skole, arbejde og positive fritidsaktiviteter Forhindre, at den unge begår kriminalitet eller udvikler misbrug Formålet med De utrolige år vuggestue er at skabe rammer, der inkluderer og skaber trivsel for alle børn, så krævende og udfordrende adfærd hos børnene forebygges. Gennem programmet opnår personalet yderligere kompetencer til at mestre børns negative adfærd, fremme positive relationer og styrke sociale, emotionelle og kognitive færdigheder samt skabe et miljø, der anerkender og inkluderer alle i institutionen. Målet er også, at programmet styrker samarbejdet i personalegruppen samt dialogen med forældre. Det forventes, at personalet vil opleve mindre stress, da deres kompetencer øges til bedre at rumme børn med problematisk adfærd. en er: Adfærdsproblemer hos børnene reduceres gennem proaktive strategier til at håndtere adfærdsproblemer Vuggestuen får øget fokus på udvikling af børns sociale og emotionelle færdigheder Personalets kompetencer til at forebygge og håndtere adfærdsproblemer styrkes Personalets positive og proaktive strategier til ledelse af børnegruppen fremmes Samarbejdet med forældre forbedres Reduktion i personalets oplevelse af stress i arbejdet Stigning i personalets vurdering af egne kompetencer Side 12 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 13

Målgruppe HippHopp Målgruppen for HippHopp-programmet er familier med børn i 5-6 års alderen, som endnu ikke er begyndt i skole. Programmet tilbydes til familier, der kan have særlig glæde af at være godt forberedt på de udfordringer, som barnet møder i skolen. om Målgruppe Home-Start Home-Start er en organisation, hvor frivillige tilbyder støtte, venskab og praktisk hjælp til familier med børn under skolealderen. Det er for alle familier med mindst et barn under 7 år. Programmet løber fra oktober til maj. Der er 15 fælles mødegange samt hjemmebesøg hver 2. uge i familierne. Fundamentet i Home-Start`s arbejde er frivilligheden, så en familie skal selv ønske den støtte, organisationen tilbyder. Programmet er sammensat, så det er målrettet en styrkelse af børnenes alsidige personlige kompetencer og deres kompetencer på fem specifikke områder, hhv. sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kultur og kulturelle udtryksformer ved overgangen til skole. En familieven er en voksen, erfaren person, som kommer hjem til familien et par timer hver uge i en aftalt periode og stiller sig til rådighed med det, familien har behov for. Det kan være et par lyttende ører, nogle ekstra hænder ved komfuret, vasketøjet eller oprydningen eller måske som højtlæser for børnene, mens far og mor lægger budget eller læser lektier. Samtidig understøtter programmet forældrene i at skabe et aktivt liv i hjemmet, hvor forældrene finder sig til rette i forhold til at være nærværende og aktivt deltagende, når barnet starter i skole. Programmet er bygget op om aktiviteter, som forældrene gennemfører sammen med deres børn, og hvor der er fokus på selve processen med at gennemføre aktiviteterne, så børnene får lyst til og mod på nye udfordringer og bliver klar til at lære og løse opgaver, når de starter i skole. Gevinsterne ved HippHopp er: Barnet udvikler et alderssvarende sprog, så de kan sætte ord og begreber på det, de møder i hverdagen Barnet kan give udtryk for sig selv og aktivt bruge sproget til løse problemer med Barnet kan med hjælp fra deres forældre blive bedre til at udforske og løse problemer i samarbejde med andre Barnet udvikler dets fin- og grovmotorik alderssvarende. Barnet udvikler et alderssvarende kendskab til forskellige kulturelle og børnekulturelle udtryksformer som for eksempel litteratur, spil og lege, så barnet selv bliver i stand til at tegne, lege og male Målgruppe I et lokalområde er Home-Start koordinatoren en central person, der finder, forbereder og formidler frivillige og familier. Koordinatoren følger samarbejdet i hjemmet og sikrer et godt samarbejde. Hvis familien ønsker det kan koordinatoren indgå i samarbejde med andre instanser. På kort sigt oplever familierne at få den ekstra hånd, som de har manglet. Det giver et pusterum i en presset hverdag og tid til hinanden, sig selv og/eller andre ærinder. Det pusterum og ekstra tid, som familierne opnår på kort sigt, medfører på mellemlang sigt et øget overskud hos forældrene. På lang sigt vurderes det, at Home-Starts indsats medvirker til at forebygge kriser i familierne. Nogle familier siger selv, at familievennen har forhindret en skilsmisse, fordi støtten har skabt overskud og ro i hjemmet og dermed mere tid til hinanden og øget nærvær. Tidlig opsporing Fagpersoner der arbejder med børn fra 0-10 år. Der skal sikres synlighed om og opmærksomhed på alle børns trivsel. Derfor er det en væsentlig del af opsporingsmodellen, at alle, der i dagligdagen er i kontakt med børn i alderen 0-10-år, regelmæssigt anvender et trivselsskema, hvor alle børns udvikling og trivsel i institutionen kategoriseres. Det er især de helt små børn, der ikke ses i forhold til tidlig opsporing af børn med signaler på manglende trivsel, formodentlig fordi deres problemer ikke er så synlige. KORA har evalueret modellen. Opsporingsmodellen har haft en positiv effekt i forhold til den aldersmæssigt tidlige opsporing af børn i udsatte positioner. Børn, som kommer i kontakt med familieafdelingen, er 1½ år yngre i projektkommunernes indsatsdistrikter end børnene i kontroldistrikterne. Opsporingsmodellen har særligt styrket frontpersonalets handlekompetencer i forhold til at reagere på deres observationer af og bekymringer om tegn på mistrivsel hos børn. Side 14 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 15

SUCCESKRITERIER I RELATION TIL FOREBYGGELSESPOLITIKKEN, DER OGSÅ VIL VÆRE GÆLDENDE FOR TEMAET RETTIDIG INDSATS I BØRNE- OG UNGEPOLITIK- KEN Succeskriterierne er opstillet på baggrund af, at alle indsatser implementeres efter investe-ringsoplæggets tidsplan. Hvis der vælges dele af investeringsoplægget vil succeskriterierne skulle revideres. Succeskriterierne er opstillet på baggrund af foreløbig baseline medio 2014 samt kendskabet til den effekt som andre kommuner har haft med tilsvarende indsatser. SPECIFIKKE MÅL I RELATION TIL HVER INDSATS Indsats Baseline 2014 Succeskriterium Sådan måles Tidlig opsporing 1. underretning er 8 år 1. underretning skal falde med 1,5 år ultimo 2018 Årligt udtræk fra DUBU Mål BU-politikken Baseline 2014 Succeskriterier Sådan måles Styrke den rettidige indsats, da vi ved, at det forebygger og modvirker problemer for børn og unge. 1. underretning er 8 år opstart af BFU er 10,9 1. underretning skal falde med 1,5 år ultimo 2018 opstart af BFU skal falde Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU år med 1 år ultimo 2018 Styrke den sammenhængende sagsbehandling på tværs af faggrænser. Styrker fokus på børn og unge og familien som helhed, som er i vanskeligheder. Involvere barnet/den unge og forældrene tidligt og kontinuerligt i, hvordan medarbejderne kan hjælpe dem med deres trivsel, så de kan mestre deres livssituation. et barn, der har en sag er 11 år Andelen af sager fordelt på 0-6-årige er 23 % ud af det samlede sagsantal Der er ca. 100 familiebehandlingsforløb i Slagelse Familie Center 42 % af skoleledere oplever, at der: i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad er et godt samarbejde med socialforvaltningen. 49 % for dagtilbudslederne Der er ikke nogen baseline, da børn og forældre ikke er blevet spurgt om dette før Medarbejdere i dagtilbud/skole er blevet spurgt om deres kendskab til forældrenes tilbagemelding. Måling foretaget i uge 6 2013. 16 % positiv tilbagemelding fra børnene og 12 % fra forældrene. Hovedparten af medarbejderne har angivet, at de ikke har henvist børn til rådgiveren. Derfor den lave procentsats et barn, der har en sag, skal falde med 1,5 år ultimo 2018 Andelen af sager fordelt på 0-6-årige skal stige til 30 % ultimo 2018 Andelen af familierettede foranstaltninger er stigende med 20 forløb pr. år i 2016 og 2017 85 % af skolelederne og dagtilbudsledere skal opleve, at der i meget høj grad, i høj grad og i nogen grad er et godt samarbejde med socialforvaltningen ultimo 2015 85 % af børnene og forældrene skal opleve en positiv inddragelse ved netværksmøder 90 % af børnene og 85 % af forældrene skal opleve, at de har haft et positivt møde med rådgiverne i distriktet Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra Slagelse Familie Centers database Måles via statusanalysen Spørgeskema efter hvert netværksmøde til barnet og forældrene. Måling gennemføres i 2015 med resultat i 1. kvartal 2016 Spørgeskema efter hvert møde med rådgiveren i distriktet. Måling gennemføres i 2015 med resultat i 1. kvartal 2016 De utrolige år opstart af BFU er 10,9 år et barn, der har en sag er 11 år Andelen af sager fordelt på 0-6 årige er 23 % ud af det samlede sagsantal Der er ingen baseline Baseline udarbejdes ultimo 2014 opstart af BFU skal falde med 1 år ultimo 2018 et barn, der har en sag, skal falde med 1,5 år ultimo 2018 Andelen af sager fordelt på 0-6-årige skal stige til 30 % ultimo 2018 80 % af medarbejderne på dagtilbudsområdet oplever en let tilgang til småbørnskonsulenterne ultimo 2016 85 % af medarbejderne på dagtilbudsområdet oplever at få specifik råd og vejledning, som bidrage til, at de kan arbejde videre med barnets vanskeligheder i dagtilbuddet ultimo 2016 Antallet af henvendelser fra førstegangsforældre til åben anonym rådgivning om opdragelse, samlivsproblemer mv. falder med 5 % pr. år fra 2016 Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra DUBU Årligt udtræk fra Slagelse Familie Centers database Side 16 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 17

Indsats Baseline 2014 Succeskriterium Sådan måles Der er ingen baseline 80 % af forældrene oplever, at programmet er egnet til at løse deres problemer med barnet samt til løsning af ægteskabelige problemer mellem forældrene Måles ved spørgeskema til deltagerne HippHopp Der er ingen baseline Der er skoleudsat 6,5 % børn i 2014/2015, der venter med opstart til 2015/2016 12 % af indskolingslærerne oplever i meget høj og i høj grad, at skole og daginstitution har et fælles sprog om og forståelse af skoleparathed 38 % for dagstilbudspædagogerne 75 % af forældrene oplever, at de gennem deltagelsen i programmet har mødt tilgange og aktiviteter, som de har kunnet bruge til at støtte deres barns fortsatte udvikling og læring 70 % af forældrene angiver, at de i meget høj grad eller i høj grad har fulgt programmets aktiviteter Antallet af skoleudsættelser falder med 1 % ultimo 2017 70 % af indskolingslærerne oplever i meget høj og i høj grad, at skole og daginstitution har et fælles sprog om og forståelse af skoleparathed 75 % af dagstilbudspædagogerne oplever i meget høj og i høj grad, at skole og daginstitution har et fælles sprog om og forståelse af skoleparathed Måles ved spørgeskema til deltagerne Dataudtræk fra Center for Skole Måles via statusanalysen ultimo 2015. Indsats Baseline 2014 Succeskriterium Sådan måles Antallet af åben rådgivnings forløb er ca. 140 Frivillig organisation Helhedsorienteret indsats Der foreligger ikke en baseline Antallet af åben rådgivnings forløb falder med 5 % pr. år i 2016 og 2017 Øget trivsel og udvikling for børnene Øget trivsel og udvikling for forældrene Årligt udtræk fra Slagelse Familie Centers database Positiv udvikling på følgende parameter: Sundhed, trivsel, dagtilbud/ skole/uddannelse, familieforhold, fritid, venskaber, netværk, adfærd. For børn over 13 år er der en skærpet målsætning om involvering, uddannelse/arbejdsmarkedsfokus samt dannelse af netværk. Positiv udvikling på følgende parameter: Fysisk og psykisk, sundhed, overblik, praktiske opgaver i hjemmet, egenomsorg, mobilitet, beskæftigelse-, uddannelse-, arbejdsmarkedstilknytning, økonomi, netværksdannelse. Familiehus Der foreligger ikke en baseline 85 % af forældrene oplever, at de gennem deltagelsen i familiehusets forløb og aktiviteter har mødt tilgange og aktiviteter, som de har kunnet bruge til at støtte deres barns fortsatte udvikling og trivsel Måles ved spørgeskema til deltagerne Side 18 Forebyggelsesstrategi Forebyggelsesstrategi side 19

Slagelse Kommune Center for Børn, Unge og Familie Torvegade 24 4200 Slagelse www.slagelse.dk Februar 2015 Redaktion: Center for Børn, Unge og Familie Design: Medieshoppen VASAC Slagelse, Slagelse Kommune Tryk: Medieshoppen VASAC Slagelse, Slagelse Kommune Side 20 Forebyggelsesstrategi