Implementering af BIM

Implementering af BIM 7. sem. Speciale. Bygningskonstruktøruddannelsen Jakob Falke Fuglsigg Studie nr. 161885 Vejleder: Morten Brunsborg Lauritsen Via University College, Campus Horsens D. 24/10 2014

D. 24 10 2014 Jakob Falke Fuglsig Studie nr. 161885 Implementering af BIM Morten Brunsborg Lauritsen Jakob Falke Fuglsig Jakob Falkee Fuglsig Afleveret digitalt 64.6233 anslag / 26,92 sider 1

Forord Jeg vil gerne benytte denne mulighed til at takke Søren Selch Jakobsen og Thomas Pallesen, for at ville lade sig interview af mig. Og jeg vil gerne knytte en særlig tak til Rasmus Husted Høgh, der tog sig tid til at medvirke i et interview. Abstract My problem statement has been, witch decisions are the base for implementing Building Information Modelling. To answer this, there at some underlying questions, which are: what software are the best for working with BIM.? What Competences must be the present for implementation of BIM? Must there be changes the leadership in connection with implementation of BIM?, Is it necessary to make a manual that describes the working method incl. the standard that is set for the level of information? How should the External Cooperation proceed? 2

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 1. Indledning med problemformulering... 8 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne... 8 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål... 8 1.3. Problemformulerings spørgsmål... 8 1.4. Afgrænsning... 9 1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder... 9 1.6. Valg af metode og empiri... 9 1.7. Rapportens struktur og argumentation... 10 2. Teoretisk implementering af BIM... 11 2.1. Hvorfor BIM?... 11 2.1.1 Baggrunden for BIM... 11 2.1.2. Hvad betyder BIM... 12 2.1.3. Fordelene ved BIM... 14 2.2. Implementering... 17 2.2.1 Hvad skal der til?... 17 3. Praktisk implementering af BIM... 22 3.1. Undersøgelse 1... 22 3.1.1. Mindmap... 22 3.1.2 Spørgeskema U1... 23 3.1.3 Undersøgelse 1 med Thomas Pallesen... 24 3.1.4 Undersøgelse 1 med Søren Selch Jakobsen... 26 3.1.5 Analyse og diskussion U1... 28 3.1.6 Delkonklusion U1... 28 3.2 Undersøgelse 2... 29 3.2.1 Spørgeskema U2... 29 3.2.2 Undersøgelse 2 med Rasmus Husted Høgh... 30 3.2.3 Analyse... 36 3

4. Konklusion... 40 4.1 Besvarelse af problemformulering.... 40 4.2 Vurdering af resultatet... 41 4.3 Evaluering... 41 4.4 Perspektivering... 42 5. Kildeliste... 43 6. Bilag... 44 6.1 Referat af interview med Thomas Pallesen... 44 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen... 49 6.3 Referat af interview med Rasmus Husted Høgh... 57 4

Billedliste Figur 1: Illustration der viser forskellen på 3D arbejdsmetode og BIM (3D arbejdsmetode 2006, Erhvervsstyrelsen) Figur 2: illustration der viser flowet og livscyklussen for en BIM model (http://www.bim.byg.dtu.dk/bimlab/hvad er BIM.aspx ) Billede 1: Thomas Pallen Billede 2: Søren Selch Jakobsen Billede 3: Rasmus Husted Høgh Figur 1: illustration der viser forskellen på 3D arbejdsmetode og BIM Figur 2: illustration der viser flowet og livscyklussen for en BIM model 5

Billede 1: Thomas Pallen Bygningskonstruktør studerende Billede 2: Søren Selch Jakobsen Bygningskonstruktør studerende 6

Billede 3: Rasmus Husted Høgh Bygningskonstruktør hos RUM 7

1. Indledning med problemformulering 1.1. Baggrundsinformation og præsentation af emne Dette speciale er blevet udarbejdet som en del af min af mit 7. semester. Jeg har valgt at udarbejde mit speciale omkring emnet BIM, da dette er meget relevant i byggebranchen i denne tid. Mange firmaer er begyndt at implementere BIM. Mange implementerer BIM i deres firma. Nogle gange uden at vide hvordan de kan anvende det, eller anvende det effektivt. Jeg ønsker derfor med dette speciale at undersøge om den bedste vej til implementering af BIM. 1.2. Begrundelse for emnevalg og fagligt formål Jeg har fundet min undren, ud fra en oplevelse jeg har fået fra mit Praktik forløb, som jeg havde hos: Therkildsen Arkitekter i Fredericia. Efter jeg havde været hos Therkildsen Arkitekter lidt tid var jeg i den situation at jeg fik overdraget et igangværende projekt. Jeg havde til opgave at få ført nogle rettelser ind i den eksisterende BIM 3D model der var af projektet. Men mit problem opstod da jeg skulle udføre disse rettelser. Modellen var opbygget på en måde der var anderledes end jeg havde forventet. Jeg skulle her efter brugte tid på at finde ud af hvordan jeg skulle tilføje disse ændringer, kontra at tilføje rettelserne omgående. Dette gjorde at jeg spurgte mig selv: kan dette undgås. 1.3. Problemformulerings spørgsmål Hvilke overvejelser skal ligge til grunde for implementering af BIM? Hvilken Teknologi/Software skal ligge til grunde for implementeringen af BIM? Hvilke Kompetencer skal være til stede for implementeringen af BIM? Skal der ske forandrings ledelse i forbindelse med implementeringen af BIM? Er der grundlag for at lave en Manual der beskriver arbejdsmetoden inkl. hvilken standart der sættes for informationsniveauet? Hvordan skal det eksterne samarbejde forløbe? 8

1.4. Afgrænsning Da BIM er et meget stort og omfangsrig emne, har jeg valgt afgrænse min undersøgelse til tegnestuer der er placeret i Danmark. Disse tegnestuer skal også have en hvis erfaring med implementering og anvendelse af projekterings og arbejdsmetodikken BIM. Tegnestuerne skal have en størrelse på 10 30 mand. 1.5. Valg af teoretisk grundlag og kilder Jeg basere min teoretiske del af rapporten på Erhvervsstyrelsen 3D arbejdsmetode 2006 er udarbejdet i Det Digitale Byggeris regi af en projektorganisation under bips. Da denne er en anvisning til anvendelsen af 3D arbejdsmetode som er grundlaget implementeringen af BIM. Og Bips publikationen c110, Kom godt i gang med 3D, december 2009 da denne er udgivet som bips bud på en vejledning til implementeringen af 3D arbejdsmetode og BIM. Bibs c110, kom godt i gang med 3D er henvendt til firmaer, hvor dem i ledelsen overvejer at skifte til 3D arbejdsmetode og BIM projektering. 1.6. Valg af metode og empiri Jeg har valgt at anvende primære data, da jeg selv personligt har været ude og indsamle mit empiri data. Jeg har brugt den kvalitative metode at indsamle mit empiri data. Dette afspejler sig i at jeg personligt har afholdt interviews med personer der ligger inde med den fornødne empiri. Derud over mener jeg at jeg for mere dybtgående svar, ved at anvende den kvalitative metode at indsamle empirien, hvilket er hvad jeg søger til min rapport, da jeg tager udgangspunkt og afgrænser mig til 1 3 firmaer, i stedet for en masse ikke fyldestgørende svar fra en masse virksomheder. 9

1.7. Rapportens struktur og argumentation Rapporten er opbygget på følgende måde. Kapitel 1 omhandler indledningen og forklaringen af rapporten omfang og handling. Kapitel 2 omhandler den teoretiske del af rapporten. Der er her den anvendte teori i rapporten er skrevet. Kapitel 3 omhandler undersøgelses delen af rapporten. Det er i dette kapitel den teoretiske del bliver holdt op i mod empirien i rapporten. Der er lavet en undersøgelse 1 hvor der er interviewet nogle kollegaer fra min uddannelse, ang. deres praktik sted og deres praktik ophold. Interviewet har til formål at få noget indledende baggrundviden for hvad den virkelig verden, og for at se om der var nogle fokuspunkter der gik igen. Der er efterfølgende lavet en undersøgelse 2, hvor spørgeskemaet er mere lavet med henblik på at indsamle empiri for hvilke overvejelser og handlinger der har forgået på en faktisk tegnestue. Kapitel 4 er konklusionen. Det er i dette afsnit rapporten bliver afsluttet og personligt evalueret. 10

2. Teoretisk implementering af BIM Dette kapitel introducerer læseren for arbejdsmetoden Building Information Modeling også kaldet for BIM. Kapitlet omhandler også den teori om implementeringen af BIM, der ligger til grund for rapportens undersøgelser og analyser. 2.1. Hvorfor BIM? I dette afsnit vil jeg hurtigt forklare hvad BIM er, og nogle af fordelene ved at anvende arbejdsmetoden BIM samt dette, vil jeg dække den teoretiske del af implementering af BIM. Jeg tager udgangspunkt i Erhvervsstyrelsens 3D arbejdsmetode 2006 da den er en anvisning der specificerer en fælles sammenhængende arbejdsmetode for alle byggeriets parter, således at 3D modeller kan skabes, udveksles og genanvendes gennem hele byggesagen. Dette er en vejledning og kan frit fravælges at følge denne anvisning. 2.1.1 Baggrunden for BIM Den Danske og internationale byggesektor står med en kæmpe udfordring. De er ved at implementere en ny information og kommunikationsteknologi i byggeprocessen. Der er ikke kun tale om at skulle implementere nye it systemer, det omhandler også nye arbejdsmetoder, rollefordeling og skabe bedre integration mellem parterne og nye måder at organisere sig på, nye samarbejdsformer og det giver nye forretningsgrundlag for virksomhederne. Det ønskede resultat er en integration af processerne i hele byggeriets livscyklus, hvor de enkelte parter bidrager på tværs i den samlede proces, de styrker samarbejdet og informationsdelingen, genbruger data i støre omfang og dermed sikre en bedre kvalitet af de modeller der anvendes. Resultatet af dette skal altså ende med at forbedre produktiviteten i hele processen, med en højere kvalitet og lavere omkostninger på det færdige byggeri 1. 1 Erhvervsstyrelsens 3D arbejdsmetode 2006, 2.1. Baggrund og forudsætninger, s.11, 11

D. 24 10 2014 Jakob Falke Fuglsig Studie nr. 161885 Denne proces anvender et 3D objektbaserett modelkoncept, hvor bygningsdele og rum behandles som byggeobjekter med tilknyttede egenskaber, så der kan trækkes information af ud aff de digitale bygningsmodeller. Informationsdeling har indtil nu forgået primært på dokumentbasis, hvor det nye objektbaseret modelkoncept går ud på at man arbejder i en digital bygningsmodel, som indeholder struktur og objektsinformationer. Det er via denne bygningsmodel der skabes, s udveksles og anvendes de væsentlige projektinformationer 2. 2.1.2. Hvad betyder BIM Building Information Modeling, Bygningsinformationsmodellering også kaldet BIM er en metodee det anvender en bygningsmodel, der indeholder alle informationer om bygningen. Det er informationer er mere dækkende end hvad 3D objektbaserede modeller indeholder. Denne information er fx beskrivelser, bygningsdelsbeskrivelser, økonomi og tidsplaner 3. BIM handler ikke kun om CAD og objektdata, men alle informationer tilhørende hele projektet, dvs. tideligere detalje løsninger, beskrivelser og projektdokumenter, som mødereferater o.l. Figur 1 illustration der viser forskellen på 3D 3 arbejdsmetode og BIM 2 Erhvervsstyrelsens 3D arbejdsmetode 2006, 2.1. Baggrund og forudsætninger, s.11, 3 Erhvervsstyrelsens 3D arbejdsmetode 2006, 2.1.4. Building Information Modeling, s.12, 12

Danmarks Tekniske Universitet definerer hvad BIM er således: BIM står for Bygnings Informations Modellering. BIM er en integreret metode til at digitalisere byggeprocessen. Igennem hele byggeriets livscyklus, fra ide til nedrivning, vil digitale bygningsmodeller være omdrejningspunkt for alle byggeprojektets aktiviteter og samarbejdet mellem de forskellige parter. BIM er både en model og en arbejdsmetode. BIM betyder tættere samarbejde mellem parter og forgrener sig ud til hver aktør, der deltager i et projekt. Den dybe forgrening medfører både at fuld implementering af BIM kan være omstændelig og samtidig at en enkelt aktør, der ikke har kendskab til BIM, vil være ude af stand til at deltage i et integreret projektforløb. 4 Figur 2: Illustration der viser flowet og livscyklussen for en BIM model 4 Citat fra http://www.bim.byg.dtu.dk/bimlab/hvad er BIM.aspx: Danmarks Tekniske Universitet. 13

2.1.3. Fordelene ved BIM Fundamentet, som BIM bygger på er denne digitale 3D objektbaseret bygningsmodel. Hele BIM konceptet er bygget op omkring denne 3D projektering. Dette er noget af det første der skal tages hånd om ved implementeringen af BIM. Dette er også her den største fortjeneste ligger. Erhvervsstyrelsen 3D arbejdsmetode 2006 har lavet følgende liste 5 med fordele ved implementeringen 3D projektering. Generelle fordele for alle 3D modeller og visualisering bidrager til lettere kommunikation mellem alle parter 3D muliggør bedre koordinering på tværs af alle discipliner Med brug af fagmodeller er projektrettelser mindre tidskrævende og nemmere at kvalitetssikre tværfagligt Tegningsproduktionen kan reduceres, da modellerne overtager en del af kommunikationen primært under forslag og projekteringsfasen 3D giver mulighed for mere komplekse løsninger visuelt formidlet og med forsat optimal udnyttelse af standard komponenter Arkitekt Med modeller kan arkitekten dyrke flere løsningsmuligheder hurtigere Med modeller kan arkitekten drage fordele af andres fagmodeller (ingen redundans) Med 3D visualisering præsenterer projekterne sig bedre overfor bygherren Konstruktion Bedre koordinering af føringsveje og gennemføringer, herunder huller i bærende konstruktioner Visualisering af komplekse områder eller detaljer bidrager til lettere kommunikation mellem parterne Mulighed for statisk, dynamisk samt brandteknisk simulering og dimensionering Installation Bedre mulighed for at sikre konsistens i alle installationssystemer Bedre mulighed for at anskueliggøre rør og føringsveje for sig selv og for øvrige parter Mulighed for simulering og dimensionering af lys, lyd, indeklima mv. 5 Erhvervsstyrelsens 3D arbejdsmetode 2006, 1.1 Hvorfor skal vi arbejde med bygningsmodeller 14

Projektledelse Bygherre Bedre overblik over sammenhængen mellem de forskellige fag Mulighed for at opdage kollisioner, mens det er billigst at afhjælpe dem Mere effektiv kvalitetssikring på alle niveauer Bedre mulighed for at vurdere, om forslaget lever op til de stillede krav til funktion og rummenes indbyrdes placering Bedre mulighed for at vurdere hvordan det færdige byggeri vil se ud, herunder indpasning i omgivelserne Bedre styr på rum, arealer og komponenter til brug for drift og vedligehold Udførende Mulighed for at kunne granske modellen giver bedre overblik for produktionsplanlægningen, håndværkere og byggeledelse over komplekse samlingsdetaljer Mulighed for at simulere opførelsen og bruge det i logistikplanlægningen Bedre styr på mængderne og deres fordeling på entrepriser Producent / leverandør Modellen er en mulighed for leverandøren at byde ind i tidlige faser med konfigurerbare delsystemer (vinduer, trapper mv.) Modeller af delsystemer til indbygning bliver en del af markedsføringen Direkte overtagelse af fagmodeller fra rådgiverne til brug til som produktionsgrundlag giver mindre risiko for fejl Bygningsmyndighed Dokumentation og vurdering af volumen højde, skygge og indbliksforhold forbedres 3D brandsimulering giver mulighed for tidlig kvalitetssikring af brandstrategi 3D bygningsmodel kan anvendes ved ajourføring af kommunens bymodel, som derved opnår høj aktualitet Samfundet Færre fejl i byggeriet, fordi fejl opdages hurtigere og mere fintmasket Billigere byggeri, fordi de bydende kan beregne priser med høj sikkerhed Rationalisering i en ny rollefordeling mellem byggeriets forskellige parter 15

Bips c110 kom godt i gang med 3D tilføjer at et af skridtene på vejen til de store gevinster er, at 3D modellerne kan udveksles fra part til part. Dette har været en stor udfordring før i tiden. Nu er det muligt for de enkelte parter at informationsdele og udelevere deres fagmodel, hvor efter det er muligt at samle det i en fællesmodel og på den måde at samarbejde modelbaseret. 16

2.2. Implementering I dette afsnit omhandler hvad der teoretisk skal til for at få en succesfuld implementering af BIM. 2.2.1 Hvad skal der til? Hvad skal der til for at implementere BIM i ens virksomhed?. Erhvervsstyrelsen 3D arbejdsmetode 2006, indleder allerede på side 2 under forord med at sige følgende: At gå fra 2D dokumentbaseret projektering til 3D objektbaseret modellering, er en proces, der vil strække sig over en årrække. 6 Virksomheder der overvejer, eller allerede har overvejet om de vil starte på at implementere BIM, skal være indstillet på at implementeringen ikke sker fra dag til dag, eller fra år til år. Bips c110, kom godt i gang med 3D, er en publikation der henvender sig til de ledende og beslutningstagende i virksomheder der overvejer at tage de første skridt mod BIM og 3D modellering. Bips c110 er kun vejledende, så dette er ikke et krav til hvordan man SKAL implementere BIM i sin virksomhed, men en hjælp til at finde ud af hvordan det er mugligt at komme i gang. Bips c110 har en kapitel der hedder: Implementeringen af 3D arbejdsmetode sådan 7. I dette kapitel fremligger publikationen nogle fokus områder, som Bips anbefaler man arbejder med. Ledelsen skal være aktivt besluttet på at de vil satse på 3D. Ledelsen skal gøre det klart for sig, hvorfor man vælger at satse på 3D og hvad man gerne vil opnå. Her efter skal de begynde at lave 6 Citat: Erhvervsstyrelsens 3D arbejdsmetode 2006, Fremgangsmåde s. 2 7 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 8 17

en plan for hvordan i har tænkt sig at nå deres mål. Ledelsen skal være indstillet på at afsætte de fornødne resurser til at opnå disse mål. En tovholder skal udpejes til at styringen og have overblik over 3D modelleringen. Der vil dukke mange udfordringer op undervejs, så det er vigtigt at ledelsen er opmærksom på dette og ikke overlader det hele til denne person, men aktivt deltager i problemløsningen når dette er nødvendigt. En handleplan kunne være noget af det første tovholderen lavede. En handleplan der tog udgangspunkt i ledelsens ønsker og mål og lavede dem til konkrete initiativer. En god handle plan er trinvis, rummelig, dog ambitiøs. Den kan have omdrejningspunktet, implementering af 3D arbejdsmetode og tage det trin for trin. Den vil indeholde opsatte mål og milepæle, dog stadig kunne rumme de vanskeligheder der vil opstå, og endvidere hvordan de løses eller hvor der kan skaffes support. Meld planen ud til hele virksomheden omkring denne satsning som firmaet er sprunget ud i. Selvom dette kun involvere enkelte medarbejder i de tidlige stadier, er det en go ide at formidle firmaets mål med 3D og handlingsplanen klart ud, så alle i firmaet er informeret om hvad der sker og hvad der kommer til at ske inden for firmaets væge. Valg af 3d værktøjer er et vigtig punkt. Der er en del 3D værktøjer på markedet, men det er op til det enkelte firma at vælge hvilket. Her skal det enkelte firma ud på markedet og undersøge hvad deres kollegaer, konkurrenter og/eller samarbejdspartner anvender. Udpeg en gruppe medarbejdere der sammen skal gennemføre det første pilotprojekt. Det er en stor fordel, hvis en eller flere i gruppen allerede har kompetencer og erfaring med 3D projektering. Hvis der ikke er en internt i firmaet med kompetencerne, kan det være en god ide at overveje om firmaet skal forstærkes med en udefra der har disse kompetencer og færdigheder inden for 3D modellering, med det værktøj som er valgt. Uddannelse og oplæring er en nødvendighed for implementereingen af 3D arbejdsmetoder. En række af de store leverandørhuse har skræddersyede introduktions kurser til de værktøjer de 18

forhandler 8. Dette hænger sammen med det 3D værktøj, der vælges at anvende i firmaet. Så det kan passende arrangeres, ved valg af værktøj at man samtidig for planlagt introkurserne til dette, så firmaets personale for de fornødne kompetencer til at udføre deres arbejdsopgaver. 3D projekteringsgruppen identificerer formegentlig selv behov og muligheder for denne uddannelse, men det anbefales der bliver lavet en uddannelsesplan, således relevante medarbejder bliver uddannet efter tur evt. timet med de opgaver de skal løse, sådanne denne person kan få nye kompetencer og tage dem med tilbage til gruppen, så personen kan hjælpe og støtte de andre, så de kan lærer fra hinanden. Learning by doing 9 og sidemandsoplæring er og bliver en vigtig og central del i tilstræbelsen af 3D kompetencer. Men vær opmærksom på det ikke kun er 3D programmerne der kræver uddannelse og læring. Når man går fra at tegne over til at modellere, er dette en anden måde at arbejde på og endvidere at samarbejde på. Dette stiller nye krav til projektledelsen og til organisering af samarbejde inden for gruppen. Pilotprojekt skal virksomheden deres første 3D erfaringer, så det anbefales at der vælges et overskueligt projekt, der samtidig ikke er for simpelt. Hvis man vælger et projekt der er for simplet kommer man fint igennem projektet, men når man lander på den anden side kan det være svært at se hvordan man kan drage nytte af 3D. Hvis man vælger et projekt der er for svært og kompliceret, for gruppen store udfordringer at håndtere på engang, nemlig det komplekse projekt i sig selv og oven i 3D som den nye arbejdsmetode. Dette kan risikere at knække nakken på gruppen. Så det er vigtigt at finde en projekt med passende antal udfordringer, som når de er løst kan dokumentere og verificere fordelene ved anvendelsen af den nye 3D arbejdsmetode. Hvis man som firma satser på et skridt af gangen kan det vore en fordel at hver ny opgave giver mulighed for at afprøve og dokumentere nye gevinster ved anvendelsen af 3D. Bips værktøjerne CAD manual c102 anbefales at denne anvendes som 3D gruppens håndbog 10, og have ekstra godt kenskab til afsnittet om 3D arbejdsmetode. Kravet omkring et mere struktureret samarbejde og en strammere koordinering mellem de involverede parter vokser støt. Med F102 Byggeriets IKT specifikationer har bips udviklet et aftalegrundlag for ydelser og opgavefordeling i det digitale samarbejde herunder CAD modeller. Denne kan med fordel også anvendes eller studeres for at få indblik i hvordan ydelser og teknik specificeres. 8 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 8 9 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 9 10 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 9 19

Opfølgning på handlingsplanen skal ske efterhånden som man bliver mere og mere fortrolig med 3D modellering. 11 Man bliver opmærksom på nye muligheder og som følge nye mål for anvendelsen, hvilket kan styrke firmaets konkurrenceevne på markedet. Der bør revideres og justeres i handleplanen i takt med 3D arbejdsmetoden breder sig i virksomheden. Gejsten skal dyrkes, plejes og holdes ved lige. Succes avler succes. Få gjort opmærksom på de fremskridt. Som gøres og forklar hvilke muligheder dette bringer til firmaet. En vigtig ledelsesrolle er at beslutte hvorledes de resultater firmaet har præsteret, bliver inddraget i firmaets fremtidige forretningsgrundlag. Videreudvikling af 3D kompetencer er vigtig at have fokus på. Dette kan forgå ved fx at deltage i netværk, bips konferencer, CAD Erfa aktiviteter. Et attraktivt 3D arbejdsmiljø er med til at tiltrække og fastholde de folk i firmaet der har 3D kompetencer. Som firma skal man være opmærksom på at der altid er en risiko for at dets 3D kompetencer til andre. Risikoen for at firmaet mister dets 3D kompetencer, kan mindskes ved at en eller flere af indehaverne, er med på 3D holdet. For at komme videre med brugen af 3D og BIM, internt og eksternt skal bygningsmodellen anvendes, på alle de områder hvor det har store fordele i forhold til tegninger 12. Tilpas interne og eksterne arbejdsprocesser og kommunikationsmåder så dette forgår ved brug af bygningsmodeller og ikke via 2D tegninger. Vær kritisk over for plejer 13 og overvej om gængse rutiner kan erstattes af modelbaserede metoder. Hvordan påvirker 3D arbejdsmetoden samarbejdet internt i virksomheden. Hvis der skal være mere udnytte af 3D arbejdsmetoden er det ikke kun de personer der konstruerer modellen der skal have adgang til denne. Hvis andre og har digitale værktøjer som fx viewere, kan disse værktøjer ende med helt og erstatte tegninger. Er det måske muligt at rykke udarbejdningen af 2D tegninger helt hen til allersidst i processen, sådanne at man ikke spilder resurser på tegninger, som måske alligevel bliver revideret, gennem projekteringsforløbet. Brug 3D modellen til at kommunikere med frem for 2D tegninger. Vurder hvordan 3D arbejdsmetode påvirker det samarbejde med der er med eksterne samarbejdspartnere. Gør evt. denne tilpasning af processer til en del af den handlingsplan, som firmaet styrer efter. 11 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 9 12 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 9 13 Bips c110 Kom godt i gang med 3D, December 2009, s. 9 20

4D og 5D er de næste trin på BIM stigen. 14 Vico software definere at 4D går ud på at udnytte de informationer der er i en 3D BIM modellen, og anvende dem til at generere en tidsplan. Altså 3D+tid = 4D. Dette forgår ved at man trækker mængder ud af den geometriske 3D model og giver disse mængder en placering. Når disse mængder har en logistik, bliver der tilføjet parametre ang. håndværkere. Der bliver angivet hvilket antal af håndværkere der anvendes og deres effektivitet, ud fra dette kan der så udarbejdes tidsplan, som tager konkret udgangspunkt i den geometriske model og derved anvender faktiske data. 5D er at tage alt hvad 4D er og så sætte priser på. Sæt priser på bl.a. enheder, materialer, håndværkerudgifter og transport mm. Og dette ender med at give et samlet beløb for byggeriet. Altså 4D+pris=5D. Sidste step inden for BIM er Drift og vedligehold. BIM modellen skal kunne importeres direkte i driftherrens drift og vedligeholdsprogram, som så kan anvende de informationer der er i BIM modellen og derved levere en drift og vedligeholdsplan. 14 http://www.vicosoftware.com/what is 4D BIM/tabid/88206/Default.aspx 21

3. Praktisk implementering af BIM Dette Kapitel har til formål at give et indblik i hvordan implementeringen af BIM kan forløbe hos et eksisterende firma og vil blive holdt op i mod den teoretiske anvisning. 3.1. Undersøgelse 1 Dette afsnit omhandler de indledende skridt af opgaven. 3.1.1. Mindmap Jeg startede denne opgave, med lave en brainstorm/mindmap, over punkter der havde berøring med 3D arbejdsmetoden BIM. Først ente det i 4 hoved punkter: Forståelse, anvendelse, implementering og fordele. Dette kan ses på nedenstående billede der viser mindmappet. Til hver af de 4 hovedpunkter, er der tildelt underpunkter inden for det emne. Ditte er de fokuspunkter der ligger til grund for min første undersøgelse, hvor jeg har interviewet 2 af mine kollegaer fra min uddannelse, da de lige har afsluttet et halvt års praktik hos et arkitektfirma der anvendte arbejdsmetodikken BIM i deres projektering. Figur 3: Billede der viser mindmappet. 22

3.1.2 Spørgeskema U1 Jeg har udarbejdet efter evne et spørgeskema til indsamling af data, med udgangspunkt i de ovenstående punkter. Spørge skemaet er udformet på følgende måde: Praktikantens navn: Praktikstedets navn: 1. Brugte dit praktiksted BIM? 2. Hvor meget ved du om BIM på en skala fra 1 10? 3. Hvor meget vidste du om BIM inden dit praktik ophold? Skala fra 1 10 4. Hvor meget vidste du om BIM efter dit praktik ophold? Skala fra 1 10 5. Hvor længe har firmaet brugt BIM? 6. Hvor lang tid tog det firmaet at gå fra de første spadestik af BIM til det var oppe at kører? 7. Hvilke udfordringer har der været ved implementeringen af BIM? 8. Hvordan tog firmaet imod ideen om BIM? 9. Hvilken holdning har firmaet omkring BIM lige nu? 10. I hvilken grad bruger firmaet BIM? 11. Brugte DU BIM i dit arbejde hos firmaet? 12. Hvis ja: Hvordan brugte du BIM? 13. Hvis nej: Hvorfor? 14. Blev du introduceret til BIM af firmaet? Fik du noget information ang. BIM? eller blev du bare smidt på hovedet i arbejde? 15. Hvordan implementerede firmaet dig i anvendelsen af BIM? 16. Har de en fast rutine eller fremgangsmåde de gennemgår med nye folk der skal arbejde med BIM? 17. Ved du om firmaet har haft gavn af at implementere og bruge BIM? 23

3.1.3 Undersøgelse 1 med Thomas Pallesen Jeg har afholdt 2 interviews med spørgeskemaet der er fremvist i afsnit 3.1.2. Spørgeskema U1 Det første interview var med Thomas Pallesen. Thomas er konstruktør studerende på VIA. Han har på hans 6. semester været i 6 måneders praktik hos Birch og Svenning i Horsens. Interview afholdt d. 9. september 2014 i Studielejlighed 115 116 ved VIA i Horsens. Varighed: 34min Det fulde referat af interviewet kan findes under kapitlet 6. Bilag, 6.1 Referat af interview med Thomas Pallesen. Thomas Pallesen vil blive refereret til som Thomas i den resterende del af rapporten. Billede 1: Thomas Pallesen Thomas bekræfter at Birch og Svenning i Horsens anvender 3D projekterings metoden BIM. De startede for 6år siden med at implementere BIM i firmaet. Men det er specielt inden for de sidste 3 4 år Birch og Svenning har brugt en del tid og resurser, på at sende personale afsted på kursus, for at de kunne tilstræbe sig kompetencer inden for anvendelsen Autodesk Revit, hvilket er det 3D værktøj som Birch og Svenning har valgt at anvende, og BIM. 15 Birch og Svenning ansatte i denne forbindelse en, som nu er blevet indehaver. Denne indehaver har været meget opmærksom på at 3D arbejdsmetode og BIM er fremtiden inden for projektering i byggebranchen og at der skulle investeres på netop disse punkter. Thomas har erfaret en af problemstillingerne med BIM hos Birch og Svenning er at denne 3D modellering godt kan være en tidsrøver, og usikkerheden kan opstå om der bliver investeret for meget tid og kræfter i forhold til, om man for udbytte af det i den anden ende, om det så er tidsmæssig eller økonomisk udbytte. Thomas mener dog at den tid der bliver investeret i modellen ikke er spildt. Det evt. ekstra arbejde, vil blive udnyttet på et senere tidspunkt i projektets forløb, 15 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.1 Referat af interview med Thomas Pallesen, spørgsmål 6. 24

da når bygningsmodellen er mere fyldest gørende, jo mindre arbejde skal der laves på senere stadier af projektet da denne geometriske information allerede er tilstede i projektet. Ledelsen har til tider været utålmodig, hvad angår deres implementering af BIM. De har i mange år brugt AutoCAD og 2D projektering, og har således erfaring med dette og hvor lang tid projekteringen tager med dette værktøj. Når de så kunne se at det kunne tage længere tid i starten fik det dem til at tvivle på konceptet. Men nu da de har nået et stadie implementering, opnår at ramme deres forventninger, er det begyndt på at bruge det som markedsføring at deres firma nu anvender 3D projektering og BIM. 16 Den generelle holdning til 3D arbejdsmetode og BIM er helt i top. Personalet hos Birch og Svenning har oplevet fordelene og gevinsterne ved at anvende 3D og BIM. Der er dog enkelte på tegnestuen der er lidt skeptiske overfor denne nye arbejdsmetode, og overfor at skulle til at lære en helt ny måde at arbejde på. Men Thomas er overbevist om at dette nok skal ske med tiden. Birch og Svenning anvender og udnytter 3D arbejdsmetoden så meget som muligt og høster gevinsterne deraf. Firmaet er så småt ved at opstarte, den del af BIM der omhandler skemaer, mængde udtræk mm. De ønsker med fremtiden at få implementeret 4D og 5D 17. Forklaring af 4D og 5D henvises til kapitel: 2.2.1. Hvad skal der til? Birch og Svenning anvender Learning by doing og sidemandoplæring 18, til at udvikle personalets kompetencer. Dette var også tilfældet for Thomas da han startede sit praktikforløb. Thomas samarbejde og sparede med 2 kollegaer, som han var blevet placeret ved. Den ene var en nyere uddannet konstruktør, som have stor interesse i Revit værktøjet og 3D projektering. Den anden har været ansat hos Birch og Svenning i 8 år. Han har i den tid brugt meget 2D projektering med AutoCAD. Han er nu ved at udvikle hans kompetencer inden for 3D arbejdsmetode og BIM. Thomas deltog aktivt i firmaets 3D arbejdsmetoder. Han udnyttede 3D projektering på ligefod med de andre i firmaet. Thomas havde også været involveret, så småt i at forsøge anvendelsen af Skema og tidsplaner. 16 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.1 Referat af interview med Thomas Pallesen, spørgsmål 8. 17 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.1 Referat af interview med Thomas Pallesen, spørgsmål 10. 18 Se kapitel: 2 afsnit 2.2.1. punkt uddannelse og oplæring. 25

3.1.4 Undersøgelse 1 med Søren Selch Jakobsen Søren Selch Jakobsen er ligesom Thomas Pallesen blevet med interviewet med spørgeskemaet der er fremvist i afsnit 3.1.2. Spørgeskema U1 Det andet interview var med Søren Selch Jakobsen. Søren Selch Jakobsen(Søren) er konstruktør studerende på VIA. Han har på hans 6. semester været i 6 måneders praktik hos Ravn arkitektur i Vejle. Interview afholdt d. 9. september 2014 i Studielejlighed 115 116 ved VIA i Horsens. Varighed: 1time og 24min Det fulde referat af interviewet kan findes under kapitlet 6. Bilag, 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen. Søren Selch Jakobsen vil blive refereret til som Søren i den resterende del af rapporten. Billede 2: Søren Selch Jakobsen Søren bekræfter at Ravn arkitektur anvender 3D arbejdsmetode og BIM. Søren erfarer at resultatet ved en ensartet måde at anvende BIM på i firmaet har gjort arbejdet lettere i den store sammenhæng 19. Måden Ravn arkitektur har opnået dette er, de har ansat en IT ansvarlige. Han har taget udgangspunkt i Bips c110, Kom godt i gang med 3D, men har så tilpasset denne vejledning, så den er aktuel for dette firma. Han har også til opgave at holde denne opdateret. Når der ankommer nye medarbejder til Ravn arkitektur, hvilket der gør i form af praktikanter og evt. ny ansatte, så for de denne tilpassede vejledning udleveret og for til opgave at læse denne igennem. Dette kompendie forklare og viser ny tilkommende personale hvordan de opstarter projekter, tegnestuens klassifikations system, hvordan man tilføjer parametre og hvordan man skal navngive 20. Dette gør at tegnestuen ikke kun anvender 3D arbejdsmetode, men også deltager aktivt i anvendelsen af BIM. Søren er ikke sikker på hvad der fortaget forinden, ansættelsen af den It ansvarlige. Men efter han blev ansat for 4 år siden, har Ravn arkitektur bevæget sig i den retning som de arbejder med nu, hvor deres arbejde er mere ensartet. 19 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen, spørgsmål 4. 20 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen, spørgsmål 14. 26

Det er et tilbagevendende problem med BIM, i hvilket informationsniveau, skal projektet opføres i. Der er ikke nogen definition på projektet størrelse og kompleksitet er lig med et hvis informationsniveau. Søren kommer med et eksempel 21, at det ikke er så aktuelt for et parcelhus, at lave fx skemaer med forskellige dørtyper eller skillevægstyper. Hvor i mod, han har været en del af et renoveringsprojekt på et sygehus, hvor der har været op mod 20 forskellige vægtyper og endnu flere forskellige dørtyper. Hvor der her virkelig kan drages nytte af at lave forskellige skemaer, med angivelsen af type, egenskaber og placering så disse kunne anvendes til mængde udtræk og andet. Så denne beslutning hvad angår minimums informationsniveau, er meget projekt baseret og hvad firmaet selv sætter af krav. Søren tilføjer flere fordele ved anvendelen af BIM og at gå fra 3D til 5D 22 hvis man gør 3D modellen intelligent, ved at tilføje tid og økonomi til modellen, kan denne også anvendes under udførslen, derved lette arbejdet og mindste tiden der skulle investeres i afgivning af tilbud og en tidsplan på byggeriet. 4D og 5D er stadig punkter som der skal investeres en masse tid og kræfter i for Ravn arkitekturs vedkommende. Men det er dog noget de satser og ønsker at arbejde på i fremtiden. 23 Samarbejdet med de udførende er også forbedret. Hvis der fortages ændringer på byggepladsen og dette bliver ajourført i fællesmodellen, er der allerede sket en klar og tydelig kommunikation gennem bygningsmodellen. Således har alle samarbejdspartner altid det nyeste projekt materiale og arbejde med og dette mindsker risikoen for fejl og man undgår at nogle parter sider og arbejder på forældet materiale. Da Søren startede han praktik periode, fik han udleveret den før omtalte vejledning, som Ravn arkitektur s it ansvarlige har tilpasset. Herefter fik han udleveret et projekt, hvor han så via Lerning by doing fremgangsmåden kunne tillære sig firmaets arbejdsmetode. Når han så havde spørgsmål eller problemer, kunne han henvende sig hos den it ansvarlige og få den fornødne hjælp. 24 Søren havde fået stillet en opgave der omhandlede en facade renovering. Søren fortæller om denne opgave som eksempel på hans arbejde hos Ravn arkitektur. Søren fik tilsendt noget projekt materiale fra en ingeniør. Dette materiale var udbedret med 3D arbejdsmetode. Søren har efterfølgende modtagelsen, filtreret og sorteret det væk i modellen, der ikke var han ansvars område, så han sad med hvad der var begyndelsen på en arkitekt fagmodel. Søren gjorde efterfølgende hvad opgaven lød på og sendte så arbejdet retur til ingeniøren, som så kunne samle dette i en fællesmodel. Og de kunne fortsætte dette samarbejde efterfølgende på samme måde. Søren tilføjer at dette var en meget tilfredsstillende måde at samarbejde på. 21 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen, spørgsmål 10. 22 Kapitel 2 afsnit 2.2.1. Hvad skal der til?, Punkt 4D 5D 23 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen, spørgsmål 10. 24 Bilag: Kapitel 6. Bilag, 6.2 Referat af interview med Søren Selch Jakobsen, spørgsmål 16. 27

3.1.5 Analyse og diskussion U1 Birch og Svenning og Ravn arkitektur er to arkitekttegnestuer der begge anvender 3D arbejdsmetodik. Men hvad BIM angår, så er Ravn arkitektur foran på nogle punkter. Dette kommer til syne ved fx at Ravn arkitektur, har valgt at indføre en vejledning der tydeligt viser og forklare hvilken arbejdsmetode der forventes på tegnestuen. Hvilket har resulteret i at der er et mere ensartet produkt fra Ravn arkitektur. Der kunne Birch og Svenning med fordel udvikle deres egen vejledning til hvordan de ønsker deres arbejdsmetode at være. Men dette kræver en masse kompetencer at udvikle, og hvis de tilstedeværende kompetencer er optaget med at producere for tegnestuen, kan det være svært at finde overskuddet til dette. Ravn arkitektur anvender også mere klassifikationer og skemaer og mængde udtræk, hvilket giver anledning til at have en mere detaljeret struktur for at kunne løse disse arbejdsopgaver effektivt. Ny til kommende til begge af firmaerne starter ud med Learning by doing og samarbejde med sidemanden, for at udvikle deres kompetencer, dog har Ravn arkitektur stadig deres tilpassede vejledning, så der er tale om lidt flere kompetencer på dette punkt. Der er tilfælde hos begge tegnestuer, hvor der er kollegaer der stadig er usikker på denne 3D arbejdsmetode og BIM, men genneralt på tegnestuerne er der stemning for at 3D og BIM er fremtiden og de fleste kan se klare gevinster ved brugen af 3D bygningsmodeller og BIM 3.1.6 Delkonklusion U1 Der kan indtil videre konkluderes, Både Ravn arkitektur og Birch og Svenning, anvender 3D arbejdsmetode og BIM. Begge tegnestuer anvender Autodesk Revit som 3D og BIM værktøj. De har rigtige gode kompetencer inden for 3D bygningsmodellering, men Ravn arkitektur er nået længere hvad angår anvendelsen af BIM i projekteringen. Ravn arkitektur samarbejder med deres samarbejdspartner, via udveksling af fagmodeller og samling af disse i en fællesmodel, hvor de anvender klassefisering, 4D og 5D, selv om de sidst nævnte er på begynder stadie og under udvikling er dette længere end Bich og Svenning der er ved at tage skridtet videre fra 3D projektering og begynde at anvende skemaer, mængde udtræk o.li. Begge firmaer anvender Lerning by doing og sidemandsoplæring 25 til at udvikle kompetencer hos ny tilkommende kollegaer. Men igen drager Ravn arkitektur nytter af den manual deres itansvarlig har fået tilpasset til firmaet. Den giver nogle klare retningslinjer og vejledninger til hvordan og hvorledes firmaet ønsker deres arbejdsmetode. Begge firmaer har fundet gevinst ved anvendelsen af 3D og BIM projektering og ønsker at fortsætte og videreudvikle deres kompetencer 25 Se kapitel: 2 afsnit 2.2.1. Hvad skal der til? Punkt, uddannelse og oplæring. 28

3.2 Undersøgelse 2 Dette afsnit er efter undersøgelse 1 mere målrettet, på implementeringen af 3D arbejdsmetode og bygningsinformationsmodellering, BIM. 3.2.1 Spørgeskema U2 Som nævnt oven over er undersøgelse 2 mere målrettet på implementeringen af BIM i et aktuelt firma, for at kunne finde frem til hvilke overvejelser der skal ligge til grunde for implementeringen af BIM Nedenfor vises det udarbejde spørgeskema der efterfølgende er blevet brugt i et direkte interview med et aktuelt firma der har en passende størrelse til at have projekter i en størrelsesorden, hvor BIM har kunnet gøre gavn, og derved sikre at firmaet har tilstrækkelig erfaring med BIM, til at være relevant for denne undersøgelse. Interviewet omhandler firmaets implementering af BIM 1. Bruger firmaet BIM? 2. Hvor lang tid har firmaet brugt BIM? 3. Hvilket software anvender firmaet i forbindelse med BIM? 4. Hvilket software anvendte i før implementeringen af BIM? 5. Hvad fik firmaet til at implementere BIM? 6. Hvordan greb i situationen an, da i skulle implementere BIM. (rådgivning, litteratur, slag plan.) 7. Hvilke overvejelser var der angående software. 8. Hvor lang tid tog det fra i startede implementeringen af BIM til det var funktionsdygtig? 9. Hvilke økonomiske omkostninger har der været ved implementering af BIM og er hvilke omkostninger er der nu? 10. Har der været nogen ændringer ang. ledelse og opgave fordeling forhold til før anvendelsen af BIM? 11. Hvad har i gjort i henhold til personale og deres kompetencer med BIM? 12. Hvad var folks holdning til BIM da i startede? 29

13. Hvordan er folks holdning til BIM nu? 14. Hvordan tror du holdningen til BIM bliver i fremtiden? 15. Hvordan håndterede i det eksterne samarbejde?(ingeniør, entreprenør) 16. I hvor stor en grad anvender i BIM på tegnestuen nu? 17. Hvordan beslutter i jer på hvilket informationsniveauet et projekt skal være? Er der en standart på tegnestuen, altså en minimums mængde af information i tildeler BIMmodellen, uanset projektets omfang. 18. Hvordan sikre i jer et ensartet produkt, der forlader tegnestuen? Er der en manual som personalet følger ang. modellering, informationsgivning og andet.? 19. Hvad er jeres fremtidsplaner med BIM og hvornår regner i med det sker? 20. Er der sat noget økonomi på fremtidsplanerne? (Hvad ville det koste?) 3.2.2 Undersøgelse 2 med Rasmus Husted Høgh Rasmus Husted Høgh er blevet interviewet med spørgeskemaet der er fremvist i afsnit 3.2.1 Spørgeskema U2. Interviewet endte som følgende: 3.2.2.1 Referat af interview med Rasmus Husted Høgh Interview afholdt d. 22. oktober 2014 hos RUM arkitektur Emil Møllers Gade 41, 8700 Horsens. Varighed: 38 min. Det interviewede firma: RUM arkitektur RUM er en mellemstor tegnestue på 25 mand. Det er meget forskelligt hvilke projekter RUM arbejder med. De arbejder dog rigtig meget med institutioner og en del boligbyggerier. Der kan være enkelte tilfælde med projekter af enfamiliehuse, men dette er hvis det er gode og trofaste kunder, eller projekter af en hvis størrelse, da dette er økonomisk mest fordelagtigt. 30

Den interviewede person: Rasmus Husted Høgh Rasmus har været i praktik hos RUM. Han startede som praktikant hos RUM januar 2013. Han blev færdig som Bygningskonstruktør i januar 2014, hvorefter han de efterfølgende 3 måneder arbejdede hos et lille firma i Århus. Dette måtte han forlade da der ikke var nok at lave. Efterfølgende blev han ansat hos RUM arkitektur, hvor han stadig er. Billede 3: Rasmus Husted Høgh Interviewet omhandler firmaets implementering af BIM 1. Bruger firmaet BIM? Ja. 2. Hvor lang tid har firmaet brugt BIM? Det er ca. 4 år siden firmaet så småt begyndte at starte op på implementeringen af BIM 3. Hvilket software anvender firmaet i forbindelse med BIM? RUM bruger Autodesk Revit som software til BIM projektering 31

4. Hvilket software anvendte i før implementeringen af BIM? RUM brugte Autodesk AutoCAD, 5. Hvad fik firmaet til at implementere BIM? RUM har begyndt at implementere BIM for at imødekomme, IKT krav der er i branchen og for at følge udviklingen. Nogle bygherre stiller det også som et krav om at anvende BIM i projektet. RUM stræber altid efter at 3D projektere og 3D modellere, hvor de fravælger at lave mængde udtræk og klassificere hvis det ikke er et krav. De kan tydeligt mærke fordelen ved at anvende Revit og 3D projektering. Der er situationer hvor der stadig kan anvendes AutoCAD fx ved rettelser el. tilføjelser i gamle eksisterende projekter. Rasmus tilføjer at enkelte kollegaer, kan ty til at gå tilbage til AutoCAD for at lave detaljer, men de tegner hovedsageligt i Revit. 6. Hvordan greb i situationen an, da i skulle implementere BIM. (rådgivning, litteratur, slag plan.) Tegnestuen har henvendt sig hos et lokalt firma der hedder CADXpert, som har hjulpet med software og opstarts kurser til de ansatte. 7. Hvilke overvejelser var der angående software. RUM var fast besluttet på at anvende Autodesk Revit, som projekteringsværktøj, da dette er det program som er mest anvendt hvilket giver en større mulighed for samarbejde med andre parter da man anvender samme software. Rasmus tilføjer også at det er det program som bliver anvendt på skolerne og det som eleverne lære at anvende, så de er mere kompetente til den arbejdsopgave de bliver stillet overfor når de bliver ansat. Rasmus tilføjer, der er enkelte firmaer/tegnestuer der begynder at anvende Archicad. 8. Hvor lang tid tog det fra i startede implementeringen af BIM til det var funktionsdygtig? Da Rasmus startede sit praktikforløb hos RUM januar 2013, fungerede BIM ikke optimalt på tegnestuen endnu. Templaten og biblioteket var ikke tilstrækkelig funktionsdygtig og han mente selv at den der var mest kvalificeret til at anvende BIM og 3D projektering på det tidspunkt var ham selv, med den basis viden han har fået fra sin studietid, hvor han har modtaget undervisning og har selv opsøgt viden inden for emnet. Rasmus synes dog at de har fået bedre styr på at anvende BIM. Rasmus har i samarbejde med firmaets BIM leder videre udviklet på firmaets template. BIM lederen blev hentet ind i firmaet, ca. midt i Rasmuses praktikforløb, da deres tidligere it ansvarlige havde sagt op, også have RUM ansat en ny der også havde kompetencer inden for projekteringsmetoden BIM. 9. Hvilke økonomiske omkostninger har der været ved implementering af BIM og er hvilke omkostninger er der nu? Rasmus har ikke et konkret beløb, men han nævner forskellige udgifter så som, startpakker 32

med licenser til Autodesk Revit, kursuser til ansatte. Der har også været projekter i starten der har haft et længere projekteringsforløb end hvad det ellers ville have haft da tegnestuen, skulle vender sig og tillære sig at projektere med det nye software og på den nye projekteringsmetode med 3D modellering. Men Rasmus tilføjer, det er endt i fortjeneste. RUM havde ikke haft mulighed for at byde på de store projekter hvis ikke de havde haft BIM kompetencer eller programmet til det. 10. Har der været nogen ændringer ang. ledelse og opgave fordeling forhold til før anvendelsen af BIM? Der har ikke været nogen store ændringer hos RUM ved implementeringen af BIM. Der er som førnævnt blevet ansat en BIM leder, som er den it ansvarlige på tegnestuen. Ellers er deres prioritering flyttet sig ang. projektering, som Rasmus før nævnte så stræber de nu efter at 3D projekter i stedet for 2D projektering. Rasmus bliver spurgt omkring hvorledes arkitekterne også er blevet implementeret i BIM, hvor han svare, de stadig tøver lidt ved overgangen til Revit i stedet for AutoCAD, da det er dette program de er vant til, og føler sig mest tryk ved, at anvende. Men der bliver presset på fra kollegaerne til at få dem til at se, Revit er mere funktions dygtig end AutoCAD. Rasmus nævner at de pt har en arkitekt praktikant på tegnestuen, som er blevet undervist i Revit og har kompetencerne til dette. 11. Hvad har i gjort i henhold til personale og deres kompetencer med BIM? Det er vigtigt for RUM, at når de for praktikanter, at de har en hvis BIM og Revit kompetencer, så de kan være med til at supplere viden til tegnestuen og få denne til at bevæge sig fremad. Det kan være en udfordring for firmaet at give den ansatte de fornødne kompetencer. Der bliver sat tid at til kurser på fx en uges tid, men det er svært at få sig tillært alle kompetencer på så kort tid, så derfor drager RUM nytte af, at de kan trække folk ind med næsten 3års erfaring, hvad angår 3D projektering, som de evt. kan vidensdele til resten eller dele af tegnestuen. Derudover har enkelte mulighed for at tage til konferencer som fx BIM århus eller der bliver arrangeret møder med firmaet CADXpert. 12. Hvordan er folks holdning til BIM nu? Det er meget forskelligt fra folk til folk. Arkitekterne føler sig afskrækket fra BIM og det mener Rasmus også at der er der en del andre der er. De føler sig afskrækket af at de skal til at lære en masse nyt og usikkerheden i at gå væk fra noget de er trykke ved at arbejde med. 13. Hvordan tror du holdningen til BIM bliver i fremtiden? Rasmus mener at dem der ikke er overbevist om at BIM og 3D projektering er fremtiden, nok skal blive det, men at det vil tage noget tid. Hvis ikke det bliver direkte påtvunget af dem så vil det muligvis tage længere tid. 33

14. Hvordan håndterede i det eksterne samarbejde?(ingeniør, entreprenør) Ramus kommer med et eksempel på et projekt hvor de havde et samarbejde med to ingeniør firmaer. Der blev udvekslet fagmodeller hver uge. Udvekslingen forgik over Byggeweb. RUM havde så til ansvar at importere deres fagmodeller til den aktuelle centralfil, som så fungerede som en fællesmodel. 15. I hvor stor en grad anvender i BIM på tegnestuen nu? RUM er nået så langt i deres implementering af BIM, at de 3D projektere, laver mængde udtræk til udbud og egen kalkulation. Der bliver også anvendt parametre vedrørende lagopbygning på bygningsdele. Når detaljer og andet så skal genereres, så skal der bare anvendes et tag også bliver den information der tilføjet under modelleringen genanvendt, i stedet for at skulle til at finde og skrive denne information manuelt. Derved for man tilføjet, de faktiske informationer, hentet direkte fra modellen. 16. Hvordan beslutter i jer på hvilket informationsniveauet et projekt skal være? Er der en standart på tegnestuen, altså en minimums mængde af information i tildeler BIMmodellen, uanset projektets omfang. Det kommer an på hos hvilken person opgaven lander hos. Personligt kan Rasmus godt li at det der bliver modelleret er så repræsentativt som mulig. At opbygning og valg af materialer er de faktiske, så der ikke kun er tale om geometrik modellering, men at det bliver objektbaseret. 17. Hvordan sikre i jer et ensartet produkt, der forlader tegnestuen? Er der en manual som personalet følger ang. modellering, informationsgivning og andet.? Det er i øjeblikket ikke noget manual eller vejledning på tegnestuen, hvilket Rasmus ikke helt kan forstå, da der er en stor difference i de ansattes kompetencer, hvad angår 3D projektering. Der til ser Rasmus gerne at der var en sådanne manual, der satte en standart for opførelsen af 3D modeller. Således at alle var enige om hvordan de enkelte dele bliver opført. Dette ville effektivisere efterfølgende arbejde, og eliminere evt. kommende fejl i modellen. De er dog i øjeblikket ved at lave en projekteringsmanual, der vil give en standart for projekteringen general på tegnestuen som fx beskrivelser, skitsering, skabeloner til referater. Dette skal sikre et mere ensartet produkt fra tegnestuen. Og Rasmus ser som sagt gerne at der bliver lavet en lignende manual ang. BIM 18. Hvad er jeres fremtidsplaner med BIM og hvornår regner i med det sker? RUM er fuldt interesseret i at videre implementere BIM, så længe der en økonomisk gevinst. Og de ser gerne de har kompetencerne til at samarbejde med evt. senere krav der skulle komme fra bygherre eller andre. Rasmus håber på at inden for et års tid, har firmaet afskaffet AutoCAD og har hoppet ind i denne implementering af BIM med begge ben. Rasmus mener også at det ville kunne 34