Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Relaterede dokumenter
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole

Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen

Skolevejsanalyse 2013 Blåhøj Skole

Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ejstrupholm Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole

Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole

Skolevejsanalyse 2013 Præstelundskolen

Skolevejsanalyse 2013 Hyldgårdsskolen

Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole

e s ly a n a js e v le HJØRRING KOMMUNE o k S

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport Fri- og privatskoler

Skolevejsanalyse 2013 Isenvad Skole

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndbyvester Skole. Brøndby Kommune

Brøndby Kommune. Skolevejsanalyse 2011 Brøndby Strand Skole. Brøndby Kommune

Skolevejsanalyse VEJEN KOMMUNE

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Bankagerskolen. december Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sdr. Vissing Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Stensballeskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse. december Hovedrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Sct. Ibs Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Tønning-Træden Friskole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Dagnæsskolen. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Vestbyskolen. Februar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Midtbyskolen. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Brædstrup Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Nim Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hovedgård Skole. januar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Søvind Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Østbirk Skole. Februar Tillægsrapport

Horsens Kommune. Skolevejsanalyse for Hattingskolen. januar Tillægsrapport

Skolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune

Holstebro Kommune Skolevejsanalyse for Sønderlandsskolen

Aalborg Kommune. Skolevejsanalyse for 11 skoler i Aalborg Kommune. Mou Skole

Sønderborg Kommune. Skolevejsanalyse. april Baggrundsrapport til trafiksikkerhedsplanen

Vejledning til internetbaseret skolevejsanalyse

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Undersøgelsen var tilgængelig på internettet fra d. 25. marts 2008 til den 22. april 2008.

Til. Rødovre Kommune. Dokumenttype. Rapport. Dato. Februar Foreløbig udgave RØDOVRE KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSER

HELSINGØR KOMMUNE SKOLEVEJSANALYSE 2010

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole

Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole

skolevejsanalyse i Helsingør Kommune 2010

Notat. Skolevejsanalyse i Haderslev Kommune. Formålet med skolevejsanalysen:

UDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ

Indholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole Skolevejsundersøgelse for Haresk

Københavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole

Borgeranalyse. Baggrundsrapport til Thisted Kommunes Trafiksikkerhedsplan

TRYGHED LANGS SKOLEVEJEN - ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Allerød Kommune Skovvangsskolen Skolevejsanalyse 2015

Trafikpolitik Tofthøjskolen

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

UDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts

Tryghed langs skolevejen. - En undersøgelse af skolebørns opfattelse af tryghed i trafikken samt ny proces til udarbejdelse af skolevejsanalyser

Skolevejsanalyse 2010

243 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen, heraf har 166 peget på en eller flere utrygge lokaliteter eller strækninger i Aalborg Øst.

UDKAST. Vejle Kommune. Trafiksikkerhedsplan Bilagsrapport. 6. februar 2018 JKD/MLJ/TVO Rev. 30. april 2018

Skolevejsanalyser. Lárus Ágústsson, COWI A/S LÁRUS ÁGÚSTSSON, COWI A/S

Anbefalede skoleruter Jens Kristian Duhn, Troels Vorre Olsen, Via Trafik Rådgivning

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse

Trafikpolitik Østskolen, Waldorfskolen

Her følger et teknisk notat med en nærmere beskrivelse og evaluering af dataindsamlingen til skolevejsanalysen.

Trafikpolitik Gl. Lindholm Skole

UDKAST Skolevejsundersøgelse 2011

Trafikpolitik Filipskolen

Skolevejundersøgelse for 2 skoler i Københavns Kommune

Anbefalede skoleruter. Introduktion og inspiration

Abstrakt. Baggrund og formål

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Trafikpolitik Frejlev Skole

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Tårnby Kommune. Skoleveje 2017 Skolevejsanalyse NOTAT 23. februar 2018 IH/TVO

RØDEKRO SKOLECYKELBY Helhedsplan. Aabenraa Kommune

Skoletrafikundersøgelse ved Bymarkskolen. - Førundersøgelse

Allerød Kommune. Engholmskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Forsøgsresultaterne skal opsamles og evalueres, så resultaterne også kan bruges til erfaringsopsamling og eventuelt en fortsættelse af kampagnen.

Trafikpolitik Lyngbjerggårdskolen

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelregnskab 2009

NOTAT. Dato Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T F

Trafikpolitik Ulsted Skole

Notat. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs mode Mandag den 4. juni Orientering omkring skolevejsanalyse/mejlbyvej. Til Teknisk Udvalg.

Trafikplan for Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande Kommune Resumérapport

Trafikpolitik for Esbjerg Ungdomsskole og Studie 10

Sammenlægning af skoler på Amager - Trafikale forhold

Trafikpolitik Vejgaard Østre Skole

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2014

Trafikpolitik Mou Skole

Allerød Kommune. Skolevejsundersøgelse Generel analyse NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE

Trafik- og byplanlægningens betydning for transport til skole

Skoletransportvaner i Odense Kommune 2016

Cykelregnskab En statusrapport. Randers Kommune

Trafikpolitik Kongerslev Skole

UDKAST. Lyngby-Taarbæk Kommune. Skolevejsprojekt Teknisk rapport NOTAT 27. april 2017 tfk/mlj/tvo

Trafikpolitik Sct. Mariæ Skole

Transkript:

Skolevejsanalyse 2013 Friskolen i Thorlund

Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S

INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 5 METODE 6 Analysens struktur 7 SKOLEVEJSANALYSE FOR FRISKOLEN I THORLUND 8 Transport til skole 10 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 11 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 12 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 13 Aktivitet efter skole 14 Transport fra skole 15 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 16 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 17 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 18 Transport til hjemmet 19 På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre 20 I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 21 I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? 22 Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest 23 Benyttede buslinjer 25 Sammenfatning 26 UTRYGGE LOKALITETER VED FRISKOLEN I THORLUND 27 Besigtigelse 28 Kommentarer fra Friskolen i Thorlund 31 3

4

INDLEDNING Ikast-Brande Kommune har med assistance fra Grontmij A/S gennemført en skolevejsanalyse på samtlige af kommunens folkeskoler og friskoler. Skolevejsanalysen blev gennemført i perioden fra mandag den 2. september til fredag den 4. oktober 2013. Formålet med skolevejsanalysen er: at gennemføre en kortlægning af de ruter, der primært benyttes af eleverne til skole, fra skole til fritidshjem / fritidsaktivitet og fra fritidshjem / fritidsaktivitet til hjem at udpege evt. lokaliteter, som eleverne vurderer, er farlige eller hvor de føler sig utrygge ved færdsel til og fra skole / fritidsaktivitet at kortlægge elevernes transportmiddelvalg til og fra skole / fritidsaktivitet. Det har været frivilligt at deltage i undersøgelsen, ligesom det har været op til skolerne at afgøre hvilke klassetrin, der skulle deltage i undersøgelsen. Dog har der fra Ikast-Brande Kommunes Drift- og Anlægsafdeling og Skoleafdelingen været udmeldt et stort ønske om, at skolerne skulle deltage. På baggrund af skolevejsanalysen er der foretaget besigtigelser på hver skole. Her har kontaktpersonerne på skolerne og færdselslæreren deltaget i besigtigelsen sammen med repræsentanter fra kommunen. Besigtigelserne er foregået på den måde, at der ved hver skole indledningsvist er drøftet, hvilke lokaliteter skolerne opfatter som utrygge for eleverne samt hvilke lokaliteter eleverne selv har angivet som utrygge. Besigtigelserne er et vigtigt grundlag for senere udarbejdelse af løsningsforslag til forbedring af lokaliteten, idet de er foretaget på baggrund af skolernes lokalkendskab. Alle skoler har deltaget aktivt i besigtigelserne, hvilket Ikast-Brande Kommune gerne vil takke for. 5

METODE Skolevejsanalysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleeleverne i kommunen. Skolevejsanalysen er gennemført via Internettet. Her har eleverne i et spørgeskema angivet deres transportmiddelvalg, indtegnet deres rute til og fra skole samt angivet hvor på vejnettet de føler sig utrygge. Indledningsvist har hver elev angivet deres bopæl, skole og klassetrin. Herefter er eleverne blevet spurgt om, hvilket transportmiddel de benyttede den pågældende dag spørgeskemaet blev udfyldt: fra hjem til skole fra skole til eventuel fritidsaktivitet fra skole / fritidsaktivitet til hjem Derudover var der en række tillægsspørgsmål om brugen af cykelhjelm og lys på cyklen samt brugen af refleksvest. Efterfølgende har eleverne indtegnet deres rute til og fra skole samt eventuelle fritidsaktiviteter. På kortet var den enkeltes hjem og skole markeret. Afslutningsvist er hver elev blevet bedt om at udpege eventuelle utrygge steder på vej til og fra skole, enten et kryds eller en strækning. Ved hver udpegning af et utrygt sted blev eleven bedt om at kommentere, hvorfor eleven føler sig utryg på netop dette sted. Til angivelse af årsagen til utryghed havde eleverne følgende foruddefinerede valgmuligheder at vælge imellem Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage 6

Dårlige oversigtsforhold Ingen cykelsti Svært sted at krydse vejen Andet Eleverne har udfyldt spørgeskemaet på klassen og har derfor haft mulighed for at få hjælp og vejledning fra en lærer. Nogle skoler har benyttet sig af at lade de ældste elever hjælpe de yngste, hvilket erfaringsmæssigt giver gode resultater. Som udgangspunkt blev skolerne bedt om at lade alle klassetrin deltage i undersøgelsen, men det var op til de enkelte skoler at vurdere hvilke ressourcer, der var til undersøgelsen. Analysens struktur I det følgende vises resultaterne for Friskolen i Thorlund. De indsamlede data gengives og skolevejene for de gående og cyklende samt knallert er vist på et kort. Endvidere er de lokaliteter, hvor eleverne føler sig utrygge ved færdsel, vist på kort. Ved lokaliteterne er det opgjort, hvor mange bemærkninger om utryghed, der er til en given lokalitet. En elev kan godt angive mere end en bemærkning pr. lokalitet. Ved den generelle beskrivelse af elevernes adfærd er eleverne blevet opdelt i tre aldersgrupper: Yngste elever, 0. kl. 3. kl. Mellemste elever, 4. kl. 6. kl. Ældste elever, 7. kl. 9. kl. 7

SKOLEVEJSANALYSE FOR FRISKOLEN I THORLUND Friskolen i Thorlund er beliggende i Store Thorlund som er en lille by mellem Ejstrupholm og Nørre Snede. Skolen har adresse på Byvej, se figur 1. Figur 1 Skoleveje for gående og cyklende elever ved Friskolen i Thorlund Friskolen i Thorlund har 48 elever fordelt på årgangene fra 0. klasse til og med 6. klasse, samt 8. klasse. Der er 34 elever som har deltaget i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 71 %, se tabel 1. 8

Friskolen i Thorlund Alle deltagende skoler i Ikast-Brande Kommune Klasse Deltagende Andel af Deltagende Andel af Elevtal Elevtal elever elever elever elever 0. Klasse 5 6 120% 485 279 58% 1. Klasse 9 5 56% 492 166 34% 2. Klasse 7 3 43% 518 225 43% 3. Klasse 6 4 67% 507 403 79% 4. Klasse 3 2 67% 530 320 60% 5. Klasse 6 3 50% 500 349 70% 6. Klasse 8 6 75% 537 405 75% 7. Klasse 0 1 507 416 82% 8. Klasse 4 4 100% 492 318 65% 9. Klasse 0 0 395 233 59% I alt 48 34 71% 4963 3114 63 % Tabel 1 Andel af de deltagende elever fordelt på klassetrin. Alle klasser har deltaget i undersøgelsen. 0. klasse har en svarprocent på over 100 % hvilket er bemærkelsesværdigt. Således må en elev have svaret på undersøgelsen to gange. Den laveste svarprocent er i 2. klasse med kun 43 %. Det vurderes at resultatet er repræsentativt for alle skolens elever, da alle klasser har deltaget i undersøgelsen. Det skal bemærkes at der i de ældste klasser fra 7.-10. klasse kun er 4 elever, som alle har deltaget i undersøgelsen. Den samlede svarprocent for skolen er på 71 %. 9

Transport til skole Der er et hele 62 % af eleverne som bliver kørt i bil til skole. 29 % tager bus/tog og 9% er på cykel/knallert. Der er ingen elever som går til skole. Det bemærkes at alle elever fra 0.-3. klasser bliver kørt i bil til skole, se tabel 2 og figur 2. Hermed er kun 9 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 6 100% 6 100% 1.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 5 100% 5 100% 2.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 3 100% 3 100% 3.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 4 100% 4 100% 4.klasse 0 0% 0 0% 1 50% 1 50% 2 100% 5.klasse 0 0% 0 0% 3 100% 0 0% 3 100% 6.klasse 0 0% 1 17% 4 67% 1 17% 6 100% 7.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 1 100% 1 100% 8.klasse 0 0% 2 50% 2 50% 0 0% 4 100% I alt 0 0% 3 9% 10 29% 21 62% 34 100% Tabel 2 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 2 Elevernes transportmiddel til skole 10

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Ingen af de yngste elever går eller cykler til skole. Eleverne i de mellemste og ældste klasser går eller cykler alle alene, se figur 3. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 3 Andel af elever der går eller cykler med andre 11

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle Kun 6 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole, har mulighed for at gå eller cykle. Af eleverne i 4.-6. klasse er dette tal 50 %. Ingen af eleverne i 7.-10. klasse har mulighed for at skifte transportmiddel. Samlet set har 19 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 4. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 4 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 12

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 5. 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 5 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 31 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 45 % angivet en årsag, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 55 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 13

Aktivitet efter skole Figur 6 viser, hvad eleverne skal efter skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Besøg kammarat Sport eller fritidsaktivitet På fritidshjem Direkte hjem Figur 6 Elevernes aktivitet efter skole Elevernes aktivitet er nogenlunde den samme uafhængig af årgang. 14

Transport fra skole Der er 66 % af eleverne, der er gående fra skole, 25 % er på cykel/knallert, 16 % bliver kørt i bil og 7 % er med bus/tog, se tabel 3 og figur 7. Hermed er 77 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0. klasse 0 0% 0 0% 0 0% 1 100% 1 100% 1. klasse 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 2 100% 2. klasse 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 2 100% 3. klasse 0 0 0 0 0 4. klasse 2 100% 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 5. klasse 0 0% 0 0% 0 0% 1 100% 1 100% 6. klasse 0 0% 0 0% 1 50% 1 50% 2 100% 7. klasse 0 0% 0 0% 0 0% 1 100% 1 100% 8. klasse 0 0% 0 0% 1 100% 0 0% 1 100% I alt 2 17% 0 0% 2 17% 8 67% 12 100% Tabel 3 Elevernes normale transportmiddel 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 7 Elevernes transportmiddel fra skole 15

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre De to elever i 4.-6. klasse som går, går begge med en kammarat, se figur 8. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 8 Andel af elever der går eller cykler med andre 16

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 20 % af de elever i 0.-3. klasse, som bliver kørt i bil eller med bus/tog fra skole, har mulighed for at gå eller cykle. For eleverne i 4.-6. klasse er dette tal hele 100 % og for eleverne i 7.-9. klasse er der ingen der har mulighed for at skifte transportmiddel. Samlet set har 40 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 9. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 9 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 17

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog til skole har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 10. 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 10 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 10 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 30 % angivet årsager, som har med vejnettet og trafikken at gøre, såsom Bilerne kører for hurtigt og Der er for mange biler. 70 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger, såsom Mine forældre giver mig ikke lov. 18

Transport til hjemmet På turen hjem bliver 62 % hentet i bil, 29 % kører med bus/tog og 9 % cykler. Der er ingen der går til hjemmet, se tabel 4 og figur 11. Således er kun 9 % af eleverne selvtransporterende. Klasse Gående På cykel / knallert I bus / tog I bil I alt Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel Antal Andel 0.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 6 100% 6 100% 1.klasse 0 0% 0 0% 1 20% 4 80% 5 100% 2.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 3 100% 3 100% 3.klasse 0 0% 0 0% 1 25% 3 75% 4 100% 4.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 2 100% 2 100% 5.klasse 0 0% 0 0% 2 67% 1 33% 3 100% 6.klasse 0 0% 1 17% 4 67% 1 17% 6 100% 7.klasse 0 0% 0 0% 0 0% 1 100% 1 100% 8.klasse 0 0% 2 50% 2 50% 0 0% 4 100% I alt 0 0% 3 9% 10 29% 21 62% 34 100% Tabel 4 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse I bil I bus/tog På cykel/knallert Gående Figur 11 Elevernes transportmiddelvalg til hjemmet efter aktivitet eller skole 19

På gåben og på cykel/knallert alene eller sammen med andre Alle de gående og cyklende elever transportere sig alene, se figur 12. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Med kammarat Med voksen Alene Figur 12 Andel af elever der går eller cykler med andre 20

I bus/tog og i bil mulighed for at gå eller cykle 6 % af de yngste elever, der bliver kørt i bil eller er med bus/tog, har mulighed for at gå eller cykle. For de mellemste elever er det lidt højere på 30 % og for de ældste er der ingen der kan skifte transportmiddel. Samlet set har 13 % af eleverne mulighed for at gå eller cykle, se figur 13. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 13 Andel af elever i bus/tog og bil som har mulighed for at gå eller cykle fordelt på aldersgrupper 21

I bus/tog og i bil hvorfor ikke gå eller cykle? De elever, der bliver kørt i bil eller tager bus/tog til hjemmet, har angivet følgende årsager til ikke at gå eller cykle, se figur 14. 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 14 Årsager til ikke at gå eller cykle Af de 31 elever, der bliver kørt i bil eller med bus/tog, har 39 % angivet årsager, der kan tilskrives vejnettet og trafikken, såsom Der mangler cykelsti og Der er for mange biler. 61 % har angivet årsager, der ikke kan tilskrives vejnettet og trafikken, men i højere grad handler om holdninger. 22

Brug af lys og hjelm på cykel og knallert samt brugen af refleksvest Samlet set har 100 % af eleverne lys på cyklen/knallerten når der er mørkt, se figur 15. På figuren vises der 0 % for de yngste elever, hvilket skyldes at ingen af disse cykler. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 15 Andel af elever der benytter lys på cyklen, når det er mørkt, fordelt på aldersgrupper Der er 50 % af eleverne som benytter cykelhjelm, se figur 16. Igen er der ingen cyklister i de yngste klasser, hvorfor figuren viser 0 %. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 16 Andel der benytter hjelm 23

Der er ingen elever der benytter refleksvest. Forklaringen er, at kun 3 elever benytter cyklen til og fra skole. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0.-3. klasse 4.-6. klasse 7.-8. klasse Figur 17 Andel der benytter refleksvest 24

Benyttede buslinjer Tabel 5 viser, hvilke buslinjer eleverne benytter til skole, fra skole og til hjemmet. Det er primært linje 116, der benyttes. Bus linje Til skole Fra skole Til hjem I alt 116 10 1 6 17 191 0 0 3 3 191 og 116 0 1 1 2 I alt 10 2 10 22 Tabel 5 Buslinjer som eleverne benytter 25

Sammenfatning Transportvanerne for de deltagende elever på Friskolen i Thorlund er opsummeret i tabel 6, hvor de også er sammenlignet med gennemsnittet for alle deltagende skoler. Transportmiddel til skole Friskolen i Thorlund Antal elever Andel af elever Ikast-Brande Kommune Antal elever Andel af elever Gående 0 0% 396 13% På cykel/knallert 3 9% 1575 51% I bus/tog 10 29% 268 9% I bil 21 62% 875 28% Transportmiddel fra skole Gående 22 65% 659 49% På cykel/knallert 2 6% 450 33% I bus/tog 6 18% 49 4% I bil 4 12% 186 14% Transportmiddel til hjemmet Gående 0 0% 503 16% På cykel/knallert 3 9% 1589 51% I bus/tog 10 29% 297 10% I bil 21 62% 725 23% Transportvaner Cykel/knallert, lys på cyklen 6 100% 3262 90% Cykel/knallert, brug af hjelm 3 50% 2310 64% Cykel/knallert, brug af refleksvest 0 0% 726 20% I bus, mulighed for at gå eller cykle 7 32% 341 56% I bil, mulighed for at gå eller cykle 7 14% 1082 61% Tabel 6 Oversigt over transportmiddelvalg og vaner i forhold til gennemsnittet 26

UTRYGGE LOKALITETER VED FRISKOLEN I THORLUND På nedenstående figur ses de lokaliteter omkring Friskolen i Thorlund, som eleverne har udpeget som utrygge eller farlige at færdes på. Figur 18 Udpegede utrygge lokaliteter ved Friskolen i Thorlund 27

I nedenstående tabel er de mest utrygge lokaliteter i nærheden af skolen angivet samt årsag til utrygheden. Lokalitet Kryds/strækning Høj hastighed Mange biler Mange lastbiler Farligt kryds Bilerne holder ikke tilbage Dårlige oversigstforhold Ingen cykelsti Andet Svært sted at krydse vejen Udpegninger i alt Brandevej/Byvej K 1 1 0 0 0 0 0 0 0 2 Frisbækvej S 0 0 0 0 0 0 0 2 0 2 Brandevej K 0 0 0 0 0 1 0 0 0 1 Byvej/Thorlundvej K 0 0 0 0 1 0 0 0 0 1 Kejlstrupvej K 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 Brandevej K 0 0 1 0 0 0 0 0 0 1 Brandevej K 0 1 0 0 0 0 0 0 0 1 Brandevej S 1 0 0 0 0 0 0 0 0 1 Brandevej S 0 0 0 0 0 0 1 0 0 1 Tabel 7 Mest utrygge lokaliteter i nærheden af Friskolen i Thorlund. Årsager til utryghed er angivet. Tabellen er sorteret efter, hvor mange forskellige elever der har angivet en lokalitet som utryg. Besigtigelse Der er foretaget besigtigelse ved Friskolen i Thorlund onsdag den 30. oktober 2013 kl. 11.30 12.30. Nedenfor er de kryds og/eller strækninger, der er besigtiget, angivet med beskrivelse af det oplevede problem samt løsningsforslag. 28

Brandevej / Byvej vest Problem: Krydset er udpeget som utrygt af 2 elever pga. høj hastighed og mange biler. Beskrivelse af kryds: Krydset Brandevej / Byvej vest er et T kryds beliggende i landzone. Vest for krydset er der etableret en krydsningshelle fra den dobbeltrettede cykelsti til Byvej. Der er skiltet med lokal hastighedsbegrænsning 70 km/t. Løsningsforslag: Der foreslås ingen fysiske ændringer af krydset, idet det vurderes, at krydsningshellen er med til at forbedre trygheden ved krydsning af vejen. Krydsningshelle på Brandevej set mod vest. Krydset Brandevej / Byvej vest set mod vest. 29

Brandevej / Byvej øst Problem: Skolen påpeger, at der opstår trafiksikkerhedsmæssige problemer, når der er venstresvingende trafik mod Byvej. De ligeudkørende opdager ofte for sent, at der holder nogen for venstresving. Beskrivelse af kryds: Krydset Brandevej / Byvej øst er et T kryds beliggende i landzone. Krydset ligger i en dal. Løsningsforslag: Det foreslås at etablere en passagelomme, som dog kræver ændring af de nuværende skråningsanlæg mod nord. Hvis der er registreret mange uheld i krydset (> 5 uheld over 5 år), kan det overvejes at etablere kanaliseringsanlæg i krydset. Hvis Ikast-Brande Kommune har planer om etablering af cykelsti på det givne sted, bør kanaliseringsanlæg eller passagelomme tænkes ind i projektet. Krydset Brandevej / Byvej øst set mod vest. Krydset Brandevej / Byvej øst set mod øst. 30

Kommentarer fra Friskolen i Thorlund Der er ikke modtaget kommentarer fra skolebestyrelsen ved Friskolen i Thorlund. 31

Vejen Kommune 32