PLEVEREN nummer 1, 1. årgang - sommer 2006 Hvad er Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri?.. 2 VTO-arrangementer... 3 Anmeldelse: Rapport om kulturarv... 3 Kreativ turismeudvikling - McDonaldiseringen truer... 4-5 Cases: Kreativ turismeudvikling... 5-6 Videnomturisme.dk... 7 Hvem er vi i Videncentret?... 8 første nummer af nyhedsbrev fra Videncenter for turisme og oplevelsesindustri Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri er et nationalt spydspidsvidencenter, der har til opgave at befordre udviklingen i turisme- og oplevelsesindustrien. Læs mere om videncentret, om vores hidtidige og fremtidige aktiviteter og om, hvordan vi ser vores rolle i oplevelsesøkonomien. TEMA Kreativ turismeudvikling Læs artikel side 4-5 Cases til inspiration side 5-6 Nyhedsbrevet vil udkomme fire gange om året til en stadig større kreds af læsere. Kontakt os, hvis du vil vide mere - se, hvem vi er, på bagsiden af nyhedsbrevet. videncenter for turisme og oplevelsesindustri
HVAD ER VIDENCENTER FOR TURISME OG OPLEVELSESINDUSTRI? Af Tina da Silva, cand. mag., VTO Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri (VTO) er et af 13 danske videncentre, der i 2005 blev grundlagt på basis af en bevilling fra undervisningsministeriet. Bag videncentret står Erhvervs- Akademi NordØstjylland og Nordjyllands Erhvervsakademi, der sammen har fået til at opgave at befordre udviklingen i turisme- og oplevelsesindustrien. Centret har til huse dels i Randers, dels i Aalborg, hvor medarbejdere fra de to akademier sammen udgør projektgruppen, der i det daglige driver videncentret. Se bagsiden for en præsentation af projektgruppen. Vores samarbejdspartnere En række samarbejdspartnere i brancherne har erklæret sig villige til at understøtte videncentret i arbejdet med at fremme udviklingspotentialet i erhvervet. Ligeledes henter videncentret inspiration fra styregruppen, der består af repræsentanter fra regionerne, turismeorganisationer, de højere læreanstalter og akademiernes ledelse. So far, so good... 2005 er gået med at videreudvikle det netværk, som akademierne havde i forvejen, med at få medarbejderstaben på plads og få gang i en række af de aktiviteter, der i fremtiden skal medvirke til at få videncentret på landkortet. Det første officielle arrangement i videncentret var en oplevelseskonference den 8. marts i Randers, fulgt af et gå-hjem-møde og et tre-dages kursus for kunstnere i Aalborg kort tid efter. Foråret er også blevet brugt til at få feedback fra videncentrets interessenter, så strategien for videncentret kunne gøres skarpere. Resultatet af arbejdet er, at vi nu bl.a. har fastsat videncentrets mission og vision. Videncentrets mission Videncentret skal:. formidle viden. skabe, vedligeholde og udvikle netværk. udvikle kompetencer. inspirere til konceptudvikling i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og med virksomheder og organisationer i turisme- og oplevelsesindustrien. Videncentrets vision Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri er et selvbærende videncenter, der skal bidrage til at fremme udviklingspotentialet i turisme- og oplevelsesindustrien. Regionalt, nationalt og internationalt Aktiviteterne i videncentret skal ske regionalt, nationalt og internationalt. I første omgang vil videncentret koncentrere sin indsats regionalt og nationalt - og på sigt håber vi, at der er ressourcer til at fortsætte udviklingen, så vi også kommer ud internationalt, fx gennem det eksisterende netværk, som videncentret og akademierne har etableret. Strategiarbejde I videncentret har vi også arbejdet med at afgrænse, hvilke hovedområder inden for turismeog oplevelsesindustrien vi skal koncentrere vores indsats om for bedst muligt at supplere de aktører, som allerede spiller med, så vi sikrer, at vi bliver med- og ikke modspillere i erhvervet. Ligeledes finpudser vi strategien for, hvordan videncentret for alvor skal komme ud over rampen og blive en aktør, som erhvervet ser som en værdifuld samarbejdspartner - uanset, om det drejer sig om bidrag af konkret viden, som sparringspartner eller som deltager i et projekt. Den kommende tids aktiviteter som fx de næste konferencer og gå-hjem-møder er i støbeskeen. De vil blive annonceret løbende på videncentrets hjemmeside - www.videncentervto.dk, når programmerne er klar. Den nærmeste fremtid Videncentrets fokus i efteråret 2006 vil være at blive mere synlige i branchen og i de netværk, som nu er etableret. Skulle I have et projekt, et spørgsmål eller en idé, hvor vi kan bidrage, er I velkomne til at kontakte os. Kontakt videncentret på info@videncentervto.dk eller 41 30 79 05. 2
Se mere på www.videncentervto.dk VTO-ARRANGEMENTER Kommende arrangementer I efteråret 2006 planlægger Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri en konference om idrætten i oplevelsesindustrien. Konferencen vil byde på inspiration til, hvordan oplevelser i højere grad kan tænkes ind i produktudviklingen i branchen. Konference i Randers 90 deltagere havde fundet vej til vores konference om Oplevelsesindustriens aktører - fremtidens vækstvirksomheder? den 8. marts 2006 på Det Danske Erhvervsakademi. Niels Nygaard fra VisitDenmark var blandt talerne. Nordjyske FerieTour 2006 I samarbejde med Midt-Nord Turisme havde serviceøkonomstuderende på Nordjyllands Erhvervsakademi i april 2006 udarbejdet projektforslag til, hvordan Nordjylland kan promoveres på en ny og anderledes måde. I foråret 2007 planlægger VTO yderligere to konferencer: en om oplevelsesindustriens rolle i turismen og en anden om oplevelser i real life og virtual reality. Videncentret har desuden planer om at udbyde gå-hjem-møder og kurser til turisme- og oplevelsesindustrien. ANMELDELSE RAPPORT OM KULTURARV Kulturarv - en værdifuld ressource for kommuners udvikling Af John Vinding, cand. merc., VTO Det var så fantastisk med Vesuv i baggrunden og hele historien, der kom susende imod os. Jeg kunne næsten ikke få vejret. Men forudsætningen for den oplevelse var, at jeg vidste noget om Pompei og historien om, hvordan hele byen i oldtiden blev begravet i flydende lava. Citat af skuespiller Flemming Jensen om en rejseoplevelse ved Pompei i Italien (Helse, nr. 4, april 2006) Her rammer Flemming Jensen plet. Den største udfordring i at skabe fremtidens oplevelser er at skabe en oplevelse, som modtageren har forudsætning for at modtage, blandt andet på baggrund af hans/hendes kulturarv. Flemming Jensens oplevelse blev kun så intens, fordi han vidste noget om historien. En fodboldkamp, en opera, et museum, en koncert bliver kun en intens og god oplevelse, hvis man har sat sig ind i oplevelsestilbuddets regler, indhold og historie. Kulturarvsstyrelsen og Fonden Realdania har udarbejdet en rapport, Kulturarv - en værdifuld ressource for kommuners udvikling, hvor de ser på danskernes holdninger til kulturarv. Rapporten fastslår blandt andet, at kulturarven kan skabe lokaludvikling i form af større bosætning og erhvervsudvikling. Et lokalområde i udvikling har også et potentiale inden for turisme- og oplevelsesindustrien, hvilket igen er med til at fremme en positiv udvikling. Kulturarven giver forståelse af identitet og ophav, hvilket styrker tilhørsfølelse, trivsel og profilering. Det er alle forhold, som kan øge den enkelte kommunes muligheder for at sælge unikke oplevelser til lokalbefolkningen og til turisterne. Rapporten er fyldt med viden i form af statistik, som er nyttig for en enhver beslutningstager inden for kulturområdet. For eksempel mener 89 % af borgerne, at kulturarven er en vigtig historiefortæller, ligesom 76 % mener, at kulturarven formidler viden til nye generationer. Denne rapport er oplagt inspiration for alle, som arbejder med kultur og/eller city breaks. Rapporten kan ses på www.kuas.dk 3
tema Kreativ turismeudvikling - McDonaldiseringen truer! Af Søren Bo Jørgensen, cand. merc., VTO Man har altid taget på ferie for at opleve noget nyt. Derfor virker det på en måde forkert at tale om oplevelsesøkonomiens indtog i turismeindustrien. Alligevel er der noget om snakken, da et nyt oplevelsesbehov vinder større og større indpas. Frem for at betragte eller se vil mange turister nemlig også gerne føle oplevelserne på egen krop. Samtidig skal oplevelserne være unikke, personligt udviklende og måske endda grænseoverskridende. Et eksempel kunne være bjergklatring på Verdens Tag (Himalaya) eller slædehundekørsel på indlandsisen. Moderne turisme er dog langt fra kun for vovehalse. Et andet nøgleord er selvudvikling gennem mere afdæmpede ferieoplevelser, hvor turisten fx får mulighed for at erhverve sig viden og udvikle sit kreative potentiale ved at deltage i kurser og aktiviteter. De unikke oplevelser I den finske del af Lapland kan folk med interesse for geologi eksempelvis besøge minen Arctic Amethyst Ltd., hvor de lærer om ædle stene, samtidig med at de udhugger deres egen ametyst. Andre eksempler er det franske parfumeri Galimard og Danmarks Saltcenter ved Mariager Fjord, der beskrives til højre på siden. Fælles for oplevelserne er, at de er forholdsvis unikke og aktivt inddrager turisten, som tilmed udvikler sig gennem oplevelsen. Efterspørgslen efter unikke oplevelser stiller store krav til de personer og virksomheder, der udvikler de nye oplevelsesprodukter. I turisme- og oplevelsesindustrien er der derfor et øget behov for nytænkning, så man ikke produktudvikler gennem genbrug eller udbredelse af succesfulde ideer og koncepter, som har vist sig at være bæredygtige andetsteds. Ellers øges reproduktionen af attraktioner og koncepter - eller sagt med andre ord: Der finder en McDonaldisering sted! McDonaldiseringen truer Der er mange eksempler på Mc- Donaldisering inden for turisme- og oplevelsesindustrien. De mange forlystelsesparker og akvarier, der til forveksling ligner hinanden, er eksempler på reproduktion af koncepter, mens LEGOLAND der i dag findes i både England, Tyskland og USA i tillæg til den oprindelige park i Billund er et eksempel på kopiering af en hel attraktion. Et andet eksempel er det berømte Guggenheim-museum i New York, som efterhånden har dannet model for en hel museumskæde med museer i Bilbao, Venedig, Berlin og Las Vegas. Hele 60 byer står endvidere klar på ventelisten til at huse den næste kopi. Fordelen ved at tilkoble sig en mærkevare eller et brand som LEGOLAND eller Guggenheim er, at turisterne tillægger brandet nogle positive værdier. Brandet bliver derved et slags kvalitetsstempel. En ofte overset ulempe er imidlertid, at attraktionen blot er (endnu) en blandt mange og derved mister sit særpræg. Den kreative tilgang Det stigende behov for unikke oplevelser indikerer, at turisme- og oplevelsesindustrien kan drage fordel af en mere kreativ tilgang til nytænkning. 4
tema Case Lær alt om salt - kreativ turismeudvikling i praksis Af Anne Katrine Skovenborg, cand. mag., VTO Der findes ingen enkelt opskrift på udviklingen af kreative oplevelser, men kreativitet opstår som udgangspunkt, når en eller flere personer udfordrer den traditionelle måde at tænke eller handle på. Destinationer med udviklingstrang kan derfor ofte med fordel løfte udviklingen ved at bringe kreative personer sammen til idegenerering. Dette må gerne ske i samspil med personer med en mere udpræget forretningsmæssig forståelse. Et af kendetegnene ved de såkaldt kulturelt kreative er, at de er så tilpas passionerede og engagerede i deres felt, at grænsen mellem arbejds- og fritidsliv udviskes. Typisk er der tale om ildsjæle, der etablerer egen virksomhed ud fra et ønske om at kunne leve af deres passion, der ofte har direkte relation til turisme, som fx kunst, gastronomi, håndværk eller geologi. I forbindelse med produktudviklingen er det en god idé at bygge på kulturelle/historiske/geologiske forhold, som allerede er tilstede i området, da oplevelsen herved bliver sværere for andre at kopiere. Det særlige lys i Skagen er et eksempel. Den rige forekomst af salt i Mariager er et andet. Der bør med andre ord være en specifik årsag til, at turisterne skal engagere sig i netop disse aktiviteter i det pågældende område, da det er med til at give en unik og autentisk oplevelse. Endelig kan udviklingen af kreative oplevelser føre til en tættere dialog mellem turister og lokalbefolkning, hvor de lokale indbyggere måske endda udgør den særlige form for ekspertise, der ofte efterspørges af turisterne. Læs mere om kreativ turismeudvikling: Richards, G. & Wilson, J. (2005) Developing creativity in tourist experiences: A solution to the serial reproduction of culture? Tourism Management. In Press. Trauer, B. (2006) Conceptualizing special interest tourism frameworks for analysis. Tourism Management. Vol. 27(2). pp. 183-200. I Mariager bugner undergrunden af salt, så hvorfor ikke åbne et saltcenter? I 1998 blev dørene til Danmarks Saltcenter slået op. Attraktionen kalder sig selv et oplevelsescenter, og du får stimuleret alle sanser: Kast dig ud i den interaktive biograf, smag det hjemmelavede sydesalt, eller tag en flydetur i det 37º varme saltvand. Læring er i fokus, og aktiviteterne involverer de besøgende aktivt. I laboratoriet kan du med brug af mikroskoper, vægte og pipetter eksperimentere med saltets egenskaber. I sydehytten kan du fremstille salt, som man gjorde det i middelalderen. En undersøgelse blandt de besøgende har vist, at de fleste gæster kommer til saltcentret for at lære. Gæsterne vil forkæles og underholdes, men de vil samtidig blive klogere, og det bliver de gennem saltcentrets aktiviteter. Af samme grund modtager centret hver uge skolebesøg fra de mindste klasser til universitetsniveau. Se www.saltcenter.com 5
tema Case Komponér din egen parfume - kreativ turismeudvikling i praksis Af Anne Katrine Skovenborg, cand. mag., VTO Fremstillingen af parfume har altid været hyldet i et skær af mystik. Men for knap ti år siden fik turister i den lille, sydfranske by Grasse en unik mulighed for at få indblik i mysterierne. Som det første parfumeri i verden gav Parfumerie Galimard sine besøgende mulighed for under kyndig vejledning at fremstille deres helt egen parfume. At Parfumerie Galimard ligger i netop Grasse er ingen tilfældighed. Allerede i 1747 grundlagde adelsmanden Jean de Galimard et parfumeri med sit eget navn, hvorfra han forsynede den franske konge med olivenolier, pomader og parfumer. Det nuværende Parfumerie Galimard blev først grundlagt for 30 år siden, men man benytter stadig mange af de 250 år gamle opskrifter, fortæller salgschef Delphine Roux. Det er imidlertid ikke kun historien, der knytter Parfumerie Galimard til Grasse. Både det milde og solrige klima og favorable jordbundsforhold gør Provence til et ideelt område for dyrkning af de blomster, der udgør de fleste parfumers sjæl. I dag er der bare i Grasse flere end 25 parfumerier, hvilket har fået byen til at udnævne sig selv til Verdens Parfumehovedstad. I lære hos næsen Hvordan fik Parfumerie Galimard idéen til at lade de besøgende fremstille deres egen parfume? - Initiativet kom faktisk fra gæsterne selv, beretter Delphine Roux. Mange fandt det vældig interessant at besøge parfumeriets fabrik og høre om produktionsprocesserne. Men det var ikke nok de ville selv involveres, selv tage aktivt del i fremstillingen af de fornemme væsker. Altså tog Parfumerie Galimard konsekvensen og slog dørene op til det allerhelligste: Laboratoriet. Når gæsterne træder ind i laboratoriet Studio des Fragrances møder de en helt særlig medarbejder: Næsen, eller La nez på fransk, der er komponisten bag Galimards parfumer. Efter næsen har givet en introduktion til parfumefremstillingens grundlæggende principper, går skabelsesprocessen i gang. Deltagerne tager plads foran hver deres skranke kaldet orglet hvor de har adgang til 127 forskellige essenser. - En parfumes duftkompositionen består typisk af en topnote, der fordamper hurtigt, en mellemnote, der er mere holdbar og en bundnote, der en den mest vedholdende, fortæller Delphine Roux. Men inden for de rammer er der frit spil parfumeriet stiller råmaterialet til rådighed, og så er det op til deltagerne at lade deres kreative åre flyde. En duft for livet Efter godt to timer står deltagerne med resultatet i hånden: Deres egen unikke duft! Og netop en søgen efter det unikke er kendetegnende for mange turister i dag, bemærker Delphine Roux. Turisterne har brug for helt særegne oplevelser, som bliver brikker i deres identitetsskabelse. Netop parfume og identitet har altid været nært forbundet, og båndet bliver endnu stærkere, når parfumen er skabt af brugeren selv. Hovedparten af Parfumerie Galimards besøgende kommer langvejs fra, heraf en del fra Japan og USA. Tilbage efter ferien bliver den hjembragte parfume udgangspunkt for en god historie, der kan fortælles til omgangskredsen. Når flakonen er tom, kan en ny bestilles, for Parfumerie Galimard gemmer opskrifterne på alle de individuelle parfumer hele livet! Læs mere på www.galimard.com Af Anne Katrine Skovenborg Fotos: Danmarks Saltcenter 6
videnom turisme.dk KOLOFON OPLEVEREN udgives af Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri og distribueres til turisme- og oplevelsesindustrien. Ansvarshavende redaktør: Lis Randa Redaktion: Søren Bo Jørgensen, Anne Katrine Skovenborg og Tina da Silva Bidragsydere i dette nummer: Søren Bo Jørgensen, Anne Katrine Skovenborg, John Vinding og Tina da Silva - alle fra Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri Sitet er udarbejdet af erhvervet for erhvervet og er et forum, hvor du gratis kan søge efter, bidrage med og efterlyse viden. Af John Vinding, cand. merc., VTO Sitet www.videnomturisme.dk bygger på konceptet hjælp til selvhjælp. Du kan: søge viden Du finder de data, du har behov for, i databasen. Denne søgning kan være efter data om fx land, overnatnings- eller ferieform. bidrage med viden Du har en viden, du gerne vil dele med andre, som du frit kan lægge ind på sitet til glæde og nytte for andre brugere. Denne viden kan være erfaringer fra egen virksomhed, men også henvisninger til erfaringer fra fx rapporter, undersøgelser eller konferencer. efterlyse viden Har du søgt viden på sitet, men ikke fundet det, kan du efterlyse viden herom. Efterlyses viden, vil der sidde et panel, som vil forsøge at give svar på det efterlyste, herunder henvisninger til mulige kilder for den konkrete viden. Sitet er udviklet i løbet af 2004 og 2005, hvor de jyske regionale turistudviklingsselskaber, Det Danske Erhvervsakademi og Aalborg Universitet var styregruppen bag, men hvor den vigtigste udvikling blev foretaget af pionervirksomheder inden for erhvervet, som kunne se perspektiverne i dette arbejde. I dag har sitet vundet stor udbredelse og brug både i erhvervet og blandt studerende og andre i videnmiljøerne. Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri og Østjyllands Turistudviklingsselskab, som står for driften af sitet, har indledt en dialog om samarbejde om sitet for fremadrettet at sikre udviklingen og væksten. Hvis du ikke tidligere har brugt sitet www.videnomturisme.dk, kan det anbefales, ligesom bidrag gerne modtages. Videnomturisme.dk modtager gerne konstruktive input, så det kan blive et endnu mere brugervenligt site. Skriv til info@videnomturisme. dk med dine forslag. Foto: Forside: Alex Furr Side 3: VTO Side 4-5: Venligst udlånt af Parfumerie Galimard og Danmarks Saltcenter; Alex Furr Side 6: Venligst udlånt af Parfumerie Galimard Layout: Tina da Silva, VTO Oplag: 5.000 eksemplarer Trykkeri: Arco Grafisk, Skive Næste nummer udkommer efteråret 2006 Tlf.: +45 41 30 79 05 Email: info@videncentervto.dk Tilmeld dig den elektroniske version af nyhedsbrevet på www.videncentervto.dk Ønsker du flere trykte eksemplarer, skriv til info@ videncentervto.dk 7
HVEM ER VI I VIDENCENTRET? Vi vil meget gerne i dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer, der arbejder med eller har interesse i turisme og oplevelsesindustrien. Her får du en kort præsentation af projektgruppen, så du kan se, hvem det vil være mest naturligt for dig at kontakte. lis randa henriette r. eduardsen Lis er formand for Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri i 2006. Herudover er Lis akademichef for ErhvervsAkademi NordØstjylland, det ene af akademierne bag videncentret. Lis sidder med i forskellige styregrupper for organisationer, der også arbejder med turisme og oplevelsesindustri. Henriette er næstformand for Videncenter for Turisme og Oplevelsesindustri i år, men overtager formandsposten næste år. Henriette er til daglig viceakademichef i Nordjyllands Erhvervsakademi, den anden part i videncentret. Henriette er med i forskellige netværk og styregrupper i Nordjylland. Kontakt Lis Randa: 87 11 44 02 Kontakt Henriette R. Eduardsen: 72 50 49 01 john vinding søren bo jørgensen John er videncentrets Grand Old Man. Han kender alle dem, det er værd at kende i turismeerhvervet - og er erhvervets talerør i videncentret. John læser rapporter, holder foredrag, arrangerer kurser, konferencer og andre faglige aktiviteter i videncentret. Hvis ikke John har svaret, finder han det! Søren er en af videncentrets videnmedarbejdere, der i høj grad agerer bag kulisserne. Sørens styrker er hans kendskab til markedsføring, forbrugeradfærd, analyser og evne til at finde viden om, hvordan turisme- og oplevelsesindstrien udvikler sig i det store udland. Kontakt John Vinding: 87 11 44 28 Kontakt Søren Bo Jørgensen: 87 11 44 27 kim frederik hattesen jan h. madsen Med Kim har vi igen at gøre med en erfaren rotte inden for turisme. Kim har en baggrund i Det Danske Turistakademi og stor erfaring som konsulent i turismeorganisationer. Kim skriver artikler, arrangerer gå-hjemmøder og andre aktiviteter i videncentret. Jan er afsætningsmand med stort A. Hans erfaringer dækker alt fra at undervise om emnet, skrive bøger og rådgive virksomheder. Herudover er ledelse, ebusiness og markedskommunikation områder, hvor Jan på bedste vis tegner videncentret. Kontakt Kim F. Hattesen: 72 50 10 00 Kontakt Jan H. Madsen: 72 50 59 13 anne katrine skovenborg tina da silva Anne Katrine er videncentrets Asien-kyndige. Hun kan kinesisk, kender det asiatiske marked og er i det hele taget stærk inden for kulturområdet. Anne Katrine står herudover for den internationale rekruttering og skriver artikler om oplevelsesøkonomi. Kontakt Anne Katrine Skovenborg: 87 11 44 11 Tina er videncentrets blæksprutte i sekretariatet. Tina arbejder både i Randers og Aalborg. Herudover bidrager hun med sin praktiske erfaring med kommunikation, markedsføring og branding fra erhvervslivet. Tina er ansvarlig for videncentrets hjemmeside og den grafiske identitet i øvrigt. Kontakt Tina da Silva: 41 30 79 05 8