TrygVesta. Det handler om å være trygg / 03-2009. Specialisterne

TrygVesta Det handler om å være trygg / 03-2009 Specialisterne

Indhold Leder: Mangfoldige eksperter 3 Med nese for risiko 4 Det båtgale forsikringsselskapet 6 Når der går skimmelsvamp i følelserne 8 Fremtiden ligner fortiden 20 Ingen ferdigvare 22 Marknadsledande motorcykelspecialist 25 Forsikring i helikopterperspektiv 28 Fire station and stepping stone 10 Profil: At lede er at lykkes gennem andre 12 Krake søker make 30 Oraklet i Århus 15 Den vanskelige premien 16 Den skandinaviska trygghetskänslan 18 Fra Anders And til hesteforsikring 33 Læger uden grænser 34 Enquete: Hvad er dit speciale, når du holder fri? 36 TrygVesta Magazine Udgiver: TrygVesta, www.trygvesta.com Eftertryk med kildeangivelse er velkomment Produktion: TrygVesta, Grafisk afdeling/bergen Oplag: 8.000. Ansvarshavende redaktører: Gerhard Dall gerhard.dall@tryg.dk Ingrid Holm Svendsen ingrid.holm.svendsen@ trygvesta.no Medarbejdere i dette nummer: Anne Anker Benny André Johansen Bodil Gantzel Göran Persson Heidi Vilsfort Jennifer Fossnes Kristin Hjertaker Johansson Lotta Nelimarkka Maria Dahllöf Mette Marie Nielsen Roald Stigum Olsen Svein-Erik Rastad Ulrik Larsen Miljø-/Kvalitetsmerkning ISO/EN 14001 - EMAS Godkjent for Svanemerket 2 TrygVesta magazine 03-09

Leder Mangfoldige eksperter I dette nummer af TrygVesta Magazine sætter vi fokus på nogle af de mange eksperter, der arbejder i TrygVesta Det er samtidig en rejse ind i selve hjertet af forsikringsvirksomhed For hvadenten det drejer sig om ekspertise i svampeskader, underwriting i Industri, aktuarens beregninger, den rigtige it-arkitektur eller den bedste og mest effektive måde at bemande en afdeling med deltidsarbejdende studerende, så er det den succes, vi opnår i hvert enkelt område, der afgør, om TrygVesta som nordisk virksomhed når sine mål Samtidig er nogle af de nicher, der også beskrives i dette nummer, meget lønsomme forretninger, som vi ikke har råd til at undvære udvikling uden grænser Årets sidste magazine viser også, at mulighederne for at udvikle sig i TrygVesta er talrige Der er næsten ingen grænser for de faglige udfordringer, hvis du selv vil Tak for alle hilsner Og så vil jeg i øvrigt bruge denne anledning i årets sidste TrygVesta Magazine til at sige tak for de utroligt mange positive hilsner, jeg har fået i forbindelse med X-party Også her viste vi, at vi er eksperter Eksperter i at arrangere fest og ikke mindst eksperter i at gi den gas, når lejligheden byder sig Jeg glæder mig hver dag over det privilegium, det er at arbejde sammen med så mange eksperter God læselyst! Stine Bosse Samtidig kan vi hermed også fastslå, at forsikring er langt mere spændende og alsidigt, end omverdenen vil have os til at tro Men ekspertise er ikke forbeholdt de få med meget specialiserede jobbeskrivelser Ekspertise er lige så meget den kundskab, den enkelte medarbejder har om vores kunder, og den måde, vi møder kunder og kolleger på i det daglige arbejde Det er lige her, TrygVestas medarbejdere gør en forskel, og her er vi alle specialister Anerkendelse fra kunderne Som fortalt på efterårets stormøder, så genkender og anerkender omverdenen - både vores kunder og dem der endnu ikke er blevet det - TrygVestas medarbejdere for deres faglige dygtighed De anerkender også kvaliteten i vores produkter og TrygVestas ansvarlighed over for de samfund, vi er en del af Det er det bedst tænkelige udgangspunkt for fremtidig vækst, både i antallet af kunder og i kundetilfredshed Ud af dette kommer de gode resultater, vi efterhånden er ved at forvænne vores omverden med TrygVesta magazine 03-09 3

Med nese for risiko Grethe Trefall lever av å ta akkurat passe store sjanser. Med en miks av erfaring og statistisk materiale vurderer hun om TrygVesta skal si ja eller nei til å forsikre ansatte i større bedrifter. Møt en sprell levende underwriter! Tekst: Kristin H. Johansson / Foto: Tor Erik H. Mathiesen Alle forsikringer over en viss beløpsgrense skal behandles av en underwriter - eller risikovurderer, som er et mer forståelig ord for oss nordboere. Grethe Trefall er en av dem som vurderer om vi skal si ja til en konkret risiko - og i så fall til hvilken pris. Langhalet forretning Noe av det vanskeligste er å ha den riktige prisen i år for de etteranmeldte skadene, de som først dukker opp om ett til ti år, sier Grethe. Best og verst Risiko er vanskeligst å vurdere når bedriften er stor og kompleks, for eksempel en vegentreprenør. De ansatte har da svært forskjellige jobber med forskjellig risiko for ulykker og skader. Noen graver, noen sprenger, noen er maskinførere og andre sitter på kontor. Da er det enklere med bedrifter hvor de ansatte har mer like jobber. Drømmekunden er vel kanskje et forskermiljø hvor de ansatte lever lenge og skader seg lite, sier Grethe. Hvis du krasjer bilen din i år, er det opplagt at bilskaden rapporteres i år. For personforsikringer, for eksempel yrkesskadeforsikring, er det annerledes. En skade som er forårsaket av en hendelse i 2009 og som dermed skal belastes 2009-årgangen, dukker kanskje ikke opp før flere år senere, kanskje ikke før i 2018. Å få eksakt oversikt over skadeåret 2009 blir da en heller vanskelig affære (se graf). Det gjør det svært komplisert å beregne riktige priser for slike forsikringer. Vi fikk nylig meldt inn en personskade på 900 000 kroner som skjedde i 2001. Det viser hvordan denne langhalede forretningen fungerer, forteller Grethe. I kjøkkenet eller på boredekket Når Grethe skal beregne en pris på personforsikringer til en bedrift, trenger hun en rekke detaljerte opplysninger: Er det en kontorbedrift eller stor produksjonsbedrift med sveisere eller rørleggere som har større sjanse for å skade seg? Hvilken type jobb har de ansatte? Dersom vi skal forsikre ansatte på en oljeplattform, må vi vite hvor på plattformen de ansatte jobber. Det er ulik risiko for ansatte i kjøkkenet, i kontrollrommet og ute på boredekket. Vi trenger skadehistorikk fra den konkrete bedriften de siste fem år, og helst siste ti år. Vi må også ha en utførlig beskrivelse av bedriftens HMSarbeid, særlig det som angår arbeidsmiljøet. Trenger bedre verktøy For å være riskikovurderer må man like å jobbe med tall, og man er avhengig av gode verktøy. Business Intelligence/aktuar har utarbeidet manuelle excelfiler som inneholder all tilgjengelig historikk på kundene, men Yrkesskadeforsikring, profil for anmeldt skadebeløp 02.11.2009 vi ønsker oss mer maskinelt analyseverktøy (forts. side 10) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 år 0 år 2 år 4 år 6 år 8 år 10 år 12 år 14 år 16 år 18 år 20 år 22 Yrkesskadeforsikring, profil for anmeldt skadebeløp: Side 9 Kurven leses slik: Ved utgangen av forsikringsåret (1), kan vi forvente å ha fått anmeldt 7 % av hva som vil komme på årgangen. Et år senere har vi fått anmeldt 10 %, osv. Kurven leses ved utgangen forsikringsåre kan vi forvent ha fått anmel av hva som v komme på årgangen. Et senere har vi fått anmeldt 1 osv. 4 TrygVesta magazine 03-09

TrygVesta magazine 03-09 5

Det båtgale Det vanskeligste er å beregne riktig pris i år, når man vet at årets skader i verste fall ikke dukker opp før om ti år, sier senior underwriter Grethe Trefall. Her må vi elske båt og båtliv og helst også drømme om det om nettene, sier Kristina Norman. Hun er markedssjef i Atlantica og sier at dette faktisk er et ansattkrav for alle de 25 medarbeiderne i selskapet. Vi tenker båt hele tiden! (forts. fra side 8) Det maskinelle verktøyet vi har i dag inneholder kun fem års historikk, sier Grethe. Skadestatistikk for den aktuelle bedriften er viktig for beregningen. Det er vanskeligere å sette en riktig premie på en kunde som er skadefri, enn på en kunde som har hatt skader opp gjennom årene. Vi legger også vekt på hvilken kultur bedriften har når det gjelder å forebygge skader og ulykker. Kulturen får man best inntrykk av ved å besøke bedriften. Det er kjekt å være ute hos kunden og se kva de gjør og hvordan de tenker, understreker hun. Magefølelsen Så må alle faktorene veies opp mot hverandre og avgjørelsen tas: Går vi for dette, eller er risikoen for stor? Vil bedriften akseptere den prisen vi har satt, og som vi mener er riktig ut fra den konkrete risikovurderingen, eller har de et billigere alternativ? Til slutt må vi også stole på magefølelsen, smiler Grethe. Tekst: Roald Stigum Olsen / Foto: Colourbox Kristina Norman, eller Kicki som hun gjerne kalles, forsyner meg med vilkår, salgsbrosjyre, sikkerhetsguide og Atlanticaavisen. Disse trykksakene er ganske forskjellig fra det som har vært vanlig. Vilkårene finner du i et innbydende og oversiktlig hefte med vakre bilder fra båtliv og skjærgård. Sikkerhetsguiden har gode råd for det meste; fra kjøp av båt til fortøyningsråd, vinteropplag, brann, tyveri osv, og alt sammen med gode sjekklister for forsikringskunden og båteier. Man har valgt å prioritere forholdet til båtfolket og kundene foran typiske paragraf-formuleringer. - Dette er hefter som båtens skipper gjerne har med seg om bord, sier Kicki. Båtforsikringer siden 1916 Helt siden 1916 har Atlantica drevet med båtforsikringer. Til å begynne med var det store skip, men nå er det vesentlig fritidsbåter for privatpersoner som forsikres. Med 18 års fartstid i selskapet har hun samlet opp mye verdifull erfaring å bygge på. I tillegg deler hun viten med kolleger i egen avdeling og fra avdelingene Business Intelligence, Salg og Personskade. Dermed vet hun ganske godt hva som er akkurat passe risiko og akkurat passe pris. Fakta Underwriter: en som vurderer og avgjør om selskapet skal akseptere en risiko og på hvilke betingelser. Mer enn 50 prosent av porteføljen til avdelingen Industri Norge er personforsikringer (ulykke, gruppeliv og yrkesskade) til større bedrifter. Industri UW Person betjener hele Norge Kristina Norman er overbevist om at de ansatte i Atlantica oppfattes som båtfolk og som båtbransjens dialogpartner og at dette er avgjørende for veksten i selskapet. (Foto: Privat) 6 TrygVesta magazine 03-09

forsikringsselskapet Vi har 56 000 kunder, sier Kristina Norman, men som du vet kan mange av disse kundene ha mer enn en båt å forsikre. Vi har en markedsandel på 30 prosent (i premievolum), og vi er det eneste av de store selskapene i denne bransjen som øker i markedsandel, fortsetter hun entusiastisk. Hun er overbevist om at de oppfattes som båtfolk og som båtbransjens dialogpartner og at dette er avgjørende for veksten i selskapet. Atlantica er egentlig moren i Moderna Försäkringar, får vi høre. Merkenavnet Atlantica er faktisk så sterkt for båtforsikring at det ble vanskelig å selge andre bransjer under dette navnet, og omvendt ville det være ulogisk å selge spesialistbåtforsikring under varemerket Moderna Försäkringar, sier markedssjefen. I år har Atlantica startet opp med båtforsikring også i Norge. Vi har allerede en person som har vært i full sving siden i vår og blir snart 3 4 totalt i Norge. Ambisjonene om god posisjon også i Norge er store. Foreløpig skjer kundeservice og skadeoppgjør fra Stockholm eller Gøteborg. Erfaringsutveksling gir nye muligheter Men vil ikke dette kunne føre til intern kannibalisme når TrygVesta allerede selger båtforsikringer i Norge? undrer vi. Det har Kicki liten tro på. Vi tror det åpenbart er en nisje i Norge som vil være aktuell for oss i Atlantica på grunn av vår spesielle kompetanse og oppfatningen av tilknytning til båtbransjen. Vi har produkter som jeg tror er mer differensiert enn hos de øvrige selskapene og vi har risikovurderinger og erfaringsmateriale som vi tror også skiller seg fra andre. Således ser jeg for meg at selskapene vil utfylle hverandre i markedet, mer enn å konkurrere mot hverandre. Og ikke minst tror vi at erfaringsutvekslingen innen forsikringsfaglige spørsmål og båtlivskompetanse kan være gunstig og utviklende for begge miljøene våre, mener hun. TrygVesta magazine 03-09 7

Når der går skimmelsvamp i følelsern Tekst: Ulrik Larsen / Foto: Ole Hartmann Schmidt Indeklimaet betyder meget for menneskers velbefindende. Lys, luft og lugt kan være afgørende for, om vi føler os godt tilpas. For mange mennesker er angreb af skimmelsvamp noget af det værste, der kan ske med indeklimaet. Alene mistanken kan give ubehag. Den naturlige reaktion er at ringe til sit forsikringsselskab. Herefter vil de fleste selskaber sende en bygningssagkyndig bevæbnet med måleudstyr. Det gør TrygVesta også. Han er biolog og ekspert i skimmelsvampe. Og så er han en af specialisterne på TrygIndeklima det specialistteam, som TrygVesta etablerede i 2008 for at komme hele vejen rundt om problematikken med indeklima og skimmelsvamp. Teamet har base med eget laboratorium i Vejle. Ingen andre danske forsikringsselskaber har et lignende set-up. Tanken gør folk utilpas Det er en kendsgerning, at nogle personer får det dårligt bare ved tanken om skimmelsvamp, og det skal vi respektere, siger Simona Højgaard, teamets sundhedsplejerske og sygeplejerske. Men i nogle tilfælde er der også en sundhedsplejerske med. Ofte handler den type sager nemlig om mere end huse og Jeg prøver i min snak med familien at afdække, om der kan være andre årsager. Hovedpine og andet ubehag kan jo Simona Højgaard trækker ofte på sin erfaring som sygeplejerske og sundhedsplejerske. fugt de handler også om mennesker og adfærd. Respekt for kunden Hvis folk føler sig utilpasse og mener, at det skyldes indeklimaet, så er der måske behov for en ekstra indsats ud over at tage nogle prøver. Der er brug for et helhedssyn, hvor vi ikke bare ser på husets konstruktion, men også kommer i dialog med familien om skimmelsvamp og de mange andre faktorer, der påvirker indeklimaet, siger Dennis Thomsen. Kunden har krav på klar og troværdig information, siger biolog Dennis Thomsen. skyldes mange ting, og måske skal der bare ændres lidt på adfærden for at afhjælpe problemet. Så kan jeg trække på min viden fra mine tidligere job som sygeplejerske og sundhedsplejerske. Menneskelig indsigt Til de opgaver, hvor TrygIndeklima medvirker, nedsættes et team med en biolog, en sundhedsplejerske og en bygningssagkyndig. 8 TrygVesta magazine 03-09

e Problemer med indeklimaet kan skyldes skimmelsvamp (muggsopp). Men en række andre faktorer er også i spil. Et hold af specialister TrygIndeklima hjælper vores kunder til en holdbar løsning. De fleste tilfælde med skimmelsvamp håndteres af vores tekniske fagfolk. Vores team involveres i de komplicerede sager, der kræver større menneskelig indsigt, fordi kundens helbred og følelser er involveret. Der er større sandsynlighed for at lykkes, når kunden oplever, at vi tager problemet seriøst og griber det an fra flere vinkler, såvel menneskelige som tekniske, siger Dennis Thomsen og fortsætter: Kunden har krav på en klar og troværdig kommunikation, hvor vi ikke bare stiller op med en masse måleudstyr og efterlader ham eller hende med endnu flere spørgsmål. Med vores faglige baggrund kan vi rådgive på en langt mere komplet måde og give kunden nogle klare svar. Men vi kender også vores begrænsning, tilføjer Simona Specialisterne Teamet på TrygIndeklima består af: Sanne Rohde, laborant, kemotekniker Simona Højgaard, sygeplejerske og sundhedsplejerske Lars Hastrup, bygningskonstruktør Lars Anker Jensen, bygningskonstruktør Dennis Rugtved Thomsen, biolog Karen Bohn Hansen, hortonom Teamet besigtiger og omfangsbestemmer komplicerede skimmelskader samt rådgiver taksatorer og forsikringstager i indeklimaspørgsmål. Teamet har det første år medvirket i 117 sager. Sanne Rohde, laborant og kemitekniker, studerer svampe på pc en. Højgaard. Vi ved ikke alt. Om nødvendigt inddrager vi eksterne eksperter, eller vi kan fortælle kunderne, hvor de kan få yderligere rådgivning. Da vi byggede TrygIndeklima op, var vi i tæt dialog med førende eksperter fra hele Norden. Det har givet os et værdifuldt netværk og grundig indsigt i, hvor vi kan hjælpe kunderne til yderligere viden. Grundighed giver tryghed Dennis Thomsen afviser, at TrygIndeklima handler om at Skimmelsvamp er et både konkret og følsomt problem. udbetale mindre i erstatning. TrygIndeklima er udtryk for, at vi tager indeklimaet alvorligt. Vi ved, at folk kan få det dårligt på grund af indeklimaet. Derfor bruger vi så mange ressourcer på det. Med eget laboratorium kan vi gå endnu mere grundigt til værks og tage langt flere prøver, end der normalt gøres i disse sager. Det er også med til at øge kundens tryghed. TrygVesta magazine 03-09 9

Fire station and stepping stone For a few years, TrygVesta in Finland has operated a pool offering part-time work or internships to young students. It provides the insurance company with work overload help and young people with a box-seat view on the insurance industry. Text: Lotta Nelimarkka, IFPR / Photos: Kai Kuusisto In Finland, TrygVesta has had an exceptional annual growth rate of 30 40 percent. To boost growth a group of enthusiastic students, too, were brought in a few years ago. A pool consisting of students working part-time emerged to strengthen the TrygVesta team. On one hand, the aim of the pool is to provide help with work overloads and on the other to offer students the opportunity to gain extensive experience in the insurance sector. Pool members work in a variety of positions in the insurance company ranging from customer service to claims service. The part-time employed students work flexibly at the schedules they choose. The pool has been enlarged by interns as well. From student to manager One of the first pool members was the current Pool Service Manager, Noora Suomi, who now heads a team that has grown to more than twenty people. The pool is like a fire station which sends people to wherever there is a fire, Suomi explains. The pool also serves as a stepping stone some of the pool members have, like Suomi, become permanent employees at TrygVesta. One of the aims of the system is, in fact, to get in touch with young people who will make the future. The pool members obtain a comprehensive picture of what it is like to participate in creating a new kind of business in a young work community. A pool leader has many tasks Suomi, who was appointed Pool Service Manager in March, acts as the pool members closest supervisor and is responsible for personnel matters. Her working day also includes planning the tasks of the pool members according to the situation and labour requirements in the units wherever and whenever additional workforce is needed. My work as pool leader includes knowing the needs of the various units. The pool members are given responsible duties and have received special praise not only for their skills but also for their motivation. Working with various tasks gives young people the capacity to see things from a new perspective, says Suomi. The students are also allowed to have a say in how often they change their duties some want to become familiar with a number of tasks, while others prefer to specialise in a specific task. Suomi also heads a steering group consisting of the supervisors of the different units, manages recruiting for the pool and considers the policies of the still relatively new system. The best part of my job is the variety. I get to see something of all the units and participate in a wide range of the work. 10 TrygVesta magazine 03-09

Above: Pool Service Manager Noora Suomi (left) and pool members Hanna-Mari Mickelsson, Leena Huovinen, Vesa Leskinen, Marttin Herranen and Tia Rissanen. Left: The pool is like a fire station which sends people to wherever there is a fire, explains Noora Suomi. It is some times challenging to weld the group together, as the team members work at different times, and some are in Turku and others are in Helsinki. The group nevertheless has a really good team spirit. We hold joint team meetings on a monthly basis, often via video conferences, Suomi says. Drive from team spirit Students at various stages of their studies representing a wide range of disciplines from economics to mathematics and law are employed in the pool. There are students from both universities and secondary level educational institutions. The members of the pool, who are aged between 20 and 30, are supervised as a team. Word gets around The first pool members were recruited from educational institutions in 2007. The operation, which was launched in Turku, started up in Helsinki in 2008. Suomi says the word spread from mouth to mouth, which meant that systematic recruitment efforts were not needed. Since the start-up, recruitment has taken care of itself and candidates have contacted us our jobs are clearly sought after. TrygVesta magazine 03-09 11

Profil At lede er at lykke Jeg har et stort hjerte og følelser for TrygVesta og alt, hvad koncernen står for 34-årige Therese Nilsson er affärsområdechef i Vesta Skadeförsäkring i Sverige. Sammen med 120 medarbejdere passer hun vores svenske forretning i Malmø. Tekst: Mette Marie Nielsen / Foto: Oliver Nielsen Jeg har en målsætning om at lykkes med det, jeg sætter mig for. Jeg beskæftiger mig med noget, jeg kan stå inde for, og hvor jeg føler, jeg gør en forskel. Om jeg ikke havde været ambitiøs, så var jeg ikke der, hvor jeg er i dag, indleder Therese Nilsson. Der er ikke tvivl om, at Therese er en kvinde med en stærk viljestyrke og ambitioner. 12 TrygVesta magazine 03-09

s gennem andre Jeg har et iltert temperament, som med årene er blevet mere balanceret - for temperament er en del af mig Min største personlige udfordring er at prioritere rigtigt og leve et liv, som jeg kan blicka tillbaka på, när jeg är gammal och vara stolt över Der er ikke meget Jantelov (dansk begreb fra roman af Aksel Sandemose, hvor første paragraf lyder: Du skal ikke tro, du er noget ) her. Og når hun fortæller om sin opvækst i Malmø med en svensk mor og far samt deres to biologiske børn, så kan man godt forstå, at moderen nogle gange bekymret måtte sige til Therese kan du ikke tage den lidt med ro og nøjes? Men det er tydeligt, at det kan Therese ikke. Hun vil ikke nøjes. Headhuntet til TrygVesta Therese kom fra Trygg-Hansa, hvor hun som 24-årig fik sit første lederjob som teamleder, og siden da har arbejdet med personale- og/eller resultatansvar. Det blev til syv år i Trygg- Hansa, inden hun blev headhuntet til TrygVesta. Jeg trivedes i Trygg-Hansa, men da jeg hørte om det, TrygVesta skulle skabe i Sverige, valgte jeg at blive en del af dette. Og det har jeg bestemt ikke fortrudt (angret på). TrygVesta magazine 03-09 13

Profil Et af de steder, som betyder noget specielt for Therese Nilsson er Lilla Torget tæt på Vesta Skadeförsäkring i Malmø. Torvet er fyldt med gode restauranter og hyggelige cafeer. Stolt over at arbejde i Vesta Skadeförsäkring Therese har været med på vores svenske rejse fra starten i 2006. Hun er utrolig stolt over alt det, der er skabt og udført på tre år. Vi har haft enormt travlt, og alle arbejder med et stort engagement. Vi har hele tiden kunnet se et lys for enden af tunnelen, når det hele blev for meget, fortæller hun. Jeg er stolt over og vældig glad for den TrygVesta-kultur, som vi alle tilsammen har fået skabt her. Der er en følelse af sammenhold og varme samtidig med, at vi alle har en ambition om at præstere og drive Vesta fremad. Har fundet sit ståsted karrieremæssigt Noget af det største, Therese har oplevet karrieremæsigt, er, da hun fik ansvaret for sit nuværende job som affärsområdechef i Vesta Skadeförsäkring. At drive og lede den organisation, som ligger mig varmt om hjertet, og som jeg har været med til at bygge op fra en nystartet afdeling med 20 medarbejdere til i dag 120 medarbejdere med 116.000 private kunder og dobbelt så mange forsikringer - det er jeg meget stolt af, smiler Therese. At lede Vesta mod lønsomhed, loyalitet og fortsat tage markedsandele på langt sigt og samtidig lykkes med integrationen med Moderna. Det er fremtidsvisionerne nu, så der er fortsat masser af udfordringer og muligheder for Therese Nilsson og hendes kolleger i fremtiden. PORTRÆT Navn: Therese Nilsson Job: Affärsområdechef Sverige Alder: 34 år. Bor: Rummelig ejerlejlighed med højt til loftet i Malmø Civil status: Single - men ser frem til at få børn og stifte familie. Familie: Adopteret fra Sydkorea af en svensk familie seks måneder gammel. Har to søskende. Baggrund: IHM Business School i Malmø og Göteborg. Mærkesag: Klimaudfordringer samt kvinders rettigheder rundt om i verden. Fritid: Fitness, madlavning og indretning og socialt samvær med familie og venner. Livret: Det italienske køkken samt svensk husmandskost eksempelvis kalops - kødgryde med kogte kartofler og rødbeder. 14 TrygVesta magazine 03-09

Oraklet i Århus Hvor mange indbrud var der i efterårsferien? Hvor mange luksuscykler blev der stjålet i København i 2008? Svarene finder vi ved at konsultere Oraklet Vivi Eilert. Tekst: Anne Anker / Foto: Leif Tuxen I den danske del af Kommunikation har vi givet hende tilnavnet Oraklet. For når en journalist ringer og stiller spørgsmål, må vi ofte konsultere netop én bestemt kollega, før vi kan give journalisten et svar. Deraf navnet. I virkeligheden hedder Oraklet Vivi Eilert. Hun er TrygVestas ukronede ekspert i den danske skadedatabase, som rummer informationer om de skader, vores kunder dagligt melder ind til os. Det er via skadedatabasen, at vi med Vivis hjælp kan svare journalisten på, om antallet af indbrud i huse var større i efterårsferien end ellers, eller om antallet af cykeltyverier i Holstebro og omegn er stigende. Beskeden ekspert Vivi griner, da hun finder ud af, at vi omtaler hende som Oraklet og eksperten i skadedatabasen, og fortæller så, at et par andre kolleger skam også er meget velbevandrede i databasen. Men ingen behersker databasen som Vivi. Jamen, det er nok fordi, jeg trækker meget på min erfaring, når jeg skal finde oplysninger frem fra databasen. Jeg kender skadebehandler-siden ret godt, fordi jeg selv har arbejdet med det. Desuden er det en stor hjælp, at jeg har et stort netværk af kolleger, som jeg kan trække på, når jeg skal analysere og forklare tallene. Og så kan jeg huske de fleste skadekoder udenad. Det er nok også en fordel, reflekterer Vivi, og fortæller videre med et smil på læben, at hendes mand også nogle gange kalder hende autist, fordi hun bare kan det dér med at huske tal, datoer og så videre. Vivi arbejder i dag som projektkoordinator i division Skadesekretariat og Udredning. Hendes arbejdsopgaver består primært i at udarbejde rapporter med statistikker og analyser til alle afdelinger i Skade og Telefoni. Jeg har hele tiden fået nye udfordringer, så jeg er blevet i TrygVesta, fortæller skade-oraklet Vivi Eilert. 33 år plus det løse Det må bestemt være svært for andre kolleger at skulle matche den erfaring, som Vivi ligger inde med. Hele 33 år har hun indtil videre været ansat. Jeg startede lige efter jeg blev student, og det er altså 33 år siden nu. Egentlig havde jeg planer om at læse økonomi på universitetet, fordi jeg elsker at arbejde med tal. Men jeg har hele tiden fået nye udfordringer her, og så er jeg altså blevet hængende, fortæller Vivi. Og faktisk er 33 år lidt af en underdrivelse. For inden hun blev fastansat, var Vivi studentermedhjælper i fire år hos Vermund - et selskab, som siden fusionerede med Tryg. TrygVesta magazine 03-09 15

Produktsjef Atle Vie peker på kjørelengdens betydning i beregning av bilpremie. Analytiker Gisle Ølmheim Raa lytter ettertenksomt. (Foto: Tor-Erik H. Mathiesen) Den vanskelige premien Kloke hoder, gode statistiske verktøy og mye historiske data er nødvendig når premien på bilforsikring skal beregnes. Tekst: Benny André Johansen Produktsjef Atle Vie i FC Bil - Produkt Nordisk og analytiker Gisle Ølmheim Raa i Business Intelligence Privat & Motor ser opp på tavlen. Der står den kompliserte formelen som avdekker mye av hemmeligheten bak beregningen av premier på bil. Det er forskjeller mellom de nordiske landene i hvordan vi beregner premie. I Norge bruker vi denne matematiske formelen som utgangspunkt for premieberegning, og vi gjør en mer manuell jobb enn Danmark basert på våre vurderinger av framtida. Våre danske kolleger kjøper i stedet inn opplysninger om de ulike biltypene, og har en indeks som premienivået automatisk justeres i takt med, sier produktsjef Atle Vie. Forskjeller over grensene Det er også forskjeller mellom landene med tanke på hvor sterkt ulike forhold påvirker premien, poengterer han: Disse forholdene omfatter alt fra bilmerke, årsmodell og tilleggsutstyr til førerens alder og bosted, bilens kjørelengde og valgt egenandel. Det er en rekke faktorer som spiller inn her. Gjennom erfaring og statistikk finner vi hvordan disse skal veies i forhold til hverandre. Rabatter og insentiver I tillegg kommmer totalkunderabatter og sikkerhetsrabatter. Vi må også trekke fram insentivordninger som påvirker premiefastsettelsen. TrygVesta i Danmark har for eksempel innført premierabatt på elbil, og kvinner under 26 år har lavere premie enn unge menn. Disse ordningene har vi ikke i Norge. Rabatt basert på kjønn er til og med ulovlig når vi snakker om bilforsikringer i Norge, sier Atle Vie. 16 TrygVesta magazine 03-09

Vi har også ulik praktisering av bonus ( trinn ) for lang og skadefri kjøring, som selvsagt også slår inn på premien. Danmark har en snillere variant av denne enn Norge, der man risikerer å tape bonus ved skade. I tillegg har domsavsigelser i det enkelte landet betydning for fremtidige erstatningssummer, særlig på ansvarsdelen. Dette må selvsagt også kalkuleres inn i den endelige premien, påpeker han. Kloke hoder og gode metoder I den tverrnordiske avdelingen Business Intelligence - Privat & Motor (BI PM) jobber analytikere som prøver å se mønstre og finne sammenhenger i mengden av data om biltyper, skadefrekvens og bilførere. De jobber tett med forretningssentrene og bil i Produkt, og arbeidet som gjøres her danner basis for premiefastsettelsen. Det bør bli lettere for forbrukeren å finne premie på bilforsikring, sier Helga Skofteland i Forbrukerrådet. Foto: CF Wesenberg/Kolonihaven Det er mange variabler, mye data og nøye arbeid. Gode metoder for å prise bilforsikringer er helt nødvendig for å komme til en riktig premie på kundene som også ivaretar selskapets risiko, sier Gisle Ølmheim Raa, norsk analytiker i BI PM. Data om kunden Hovedkilden for vårt arbeid er opplysninger og data om kundene våre som vi henter fra vårt interne datavarehus. På bakgrunn av dette lager vi multivariate analyser for å finne forskjeller i risiko mellom ulike parametre. At analysen er multivariat betyr at sammenligningen mellom ulike grupper er rettferdig. Dersom vi for ekspempel vurderer kundens alder, fjernes effekt av kjørelengde og andre kjente parametre. De forskjellene vi sitter tilbake med, kan kun forklares av den aktuelle tariffparameter. Uoversiktlig for forbrukeren For forbrukeren kan markedet for bilforsikringer virke svært uoversiktlig og komplisert, mener seniorrådgiver Helga Skofteland i Forbrukerrådet. Det er for eksempel forskjeller i risiko mellom en som kjører 20.000 km og en som kjører 12.000 km, og det er forskjeller i risiko mellom en 30-årig bilfører og en mer erfaren 50-åring. Det gir seg utslag i ulik premie, forteller han. De viktigste kriteriene Selv om det er mange forskjeller mellom de nordiske landene, er teknikken den samme: Vi finner ut av hvilke kriterier som skal gjelde, og hvilken vekt de skal ha i beregning av premie, sier Gisle Ølmheim Raa og Jørgen Vestergaard, aktuar i BI PM i Danmark. Viktige kriterier i premiebiten er: Kundens alder Alder på bilen Geografi - særlig by/land Type bil - hestekrefter, vekt, størrelse, verdi Kjørelengde. Norge har hatt kjørelengde som viktig kriterium siden 1936, mens Danmark innførte dette i 2005 som et av de første store selskapene i landet. Danmark har ikke så mange intervaller i kjørelengde som Norge Bonus ( trinn ): Danmark har et snillere system enn Norge; i Norge kan man rykke ned i bonus ved skader, i Danmark blir man kun stående på samme trinn Ulike egenandeler ( selvrisiko ) Kjønn. I Norge er det ulovlig å diskriminere mellom kjønn, mens Danmark gir lavere premier til unge kvinner under 26 år. For at forsikringsmarkedet skal kunne fungere, må forbrukerne forstå vilkår og få lett tilgang på prisinformasjon. Slik er det ikke i dag i Norge, sier Skofteland. Hun peker på at forsikringene mellom selskaper varierer i pris og dekning. I tillegg opererer ikke forsikringsselskapene med prislister på bilforsikring, og de har ulik risikovurdering. Derfor må forbrukeren kontakte hvert selskap for å få pristilbud. Og tilbudene han får gjennom denne direkte kontakten med selskapet, kan variere avhengig av hvilken selger han kommer i kontakt med, påpeker hun. Etterlyser priskalkulator For TrygVestas vedkommende etterlyser Skofteland særlig en tjeneste med veiledende priser på våre internettsider, eller i det minste en priskalkulator. Dette kan være til stor hjelp for forbrukerne, understreker hun: Flere av de andre selskapene har priskalkulator. Det er også svært mange bransjer hvor dette er vanlig, og også pålagt - slik som drosjenæringen, tannleger, frisør og banker. Hvis forsikringsselskapene ikke gir slik informasjon, vanskeliggjør det et allerede vanskelig marked. Det er vanskelig nok å forstå vilkår, om det ikke nesten er umulig å sammenligne pris i tillegg, poengterer hun. TrygVesta magazine 03-09 17

Den skandinaviska tryggh Af Göran Persson / Foto: Jon-Michael Josefsen/Scanpix Tidigare i år läste jag en artikel i en av de svenska dagstidningarna om en kvinna, Anna 26 år gammal, som hade blivit nekad att teckna en försäkring pga. att hennes BMI- Body Mass Index var för högt. Anna blev besviken och arg, något hon såklart berättade för tidningen. Några månader innan hade hon fött barn och strävade fortfarande efter att bli av med de extra kilona hon lagt på sig. Försäkringsbolaget ansåg att hon var för tjock, och att hon inte tillräckligt snabbt gick ner i vikt. Detta är inte ett unikt case. Med jämna mellanrum ser vi denna typ av artiklar i media människor som är arga och upprörda då de av en eller annan orsak blivit nekade att teckna en försäkring. Artiklarna publiceras i dagstidningarna och läses av tusentals människor. Den naturliga förklaringen är att det är intressant för läsarna, försäkringsbolagen tränger sig på vår privata sfär, värderar, mäter, väger för att sen få stämpla dig som ej lämplig. Det finns också goda exempel på en paranoid riskvärdering, där ett rutinbesök till läkaren med en smärtsam fot eller skuldra, genererar en lång rad förbehåll, något som ej är speciellt föredömligt för branschens omdöme. Men jag tror det finns en tredje orsak till att gemene man blir provocerade av avslag och begränsningar från sitt försäkringsbolag, en förklaring som är mer intressant och som ligger djupt i vår skandinaviska kultur ja, helt i linje med utvecklingen av välfärdsstaten själv. Jag tror vi kan tala om en helt egen skandinavisk känsla av risk. Innan jag förklarar poängen närmare i detalj, följ med på följande resonemang. Skandinavien ligger i ett tryggt hörn av världen. Självklart har vi våra utmaningar miljöfrågor, pension, sjukvårdssektorn, äldrevården det är ingen risk att våra politiker blir arbetslösa i första taget. Men ser man på världen utifrån, så lever vi ett gott liv här uppe, med väl fungerande välfärdsstater och solida sociala säkerhetsnät. Detta är ett faktum som man lätt glömmer, man tar gärna saker för givna efter en viss tid. I mitt arbete som politiker på den nationella och internationella arenan, har jag fått många möjligheter att mäta vårt system i ett perspektiv. Under mina tio år som statsminister i Sverige fick jag möjligheten att möta många av världens ledare flera blev jag personlig vän med, också på tvären av traditionella partigränser. Den tidigare förbundskanslern i Tyskland, Helmut Kohl, var en sådan person. Jag mötte honom för första gången under en konferens i Visby, och fick senare privilegiet att träffa honom många gånger därefter. Helmuth Kohl var en stor Europapolitiker, född 1930, och med de stora världskrigen som perspektiv. För mig var det en stor upplevelse att på tu man hand (öga mot öga) lyssna till hans berättelser om familjen. Hans farbror Walter föll i första världskriget. Hans äldre bror ärvde namnet och föll i andra världskriget och Helmuts egen son, som också döpts till Walter, är nu officer i NATO. Då Helmut kom till denna punkt i berättelsen började han gråta. Tårarna rann, när han bestämt argumenterade för att Walter aldrig någonsin skulle få falla i ett tredje världskrig! För mig satte denna berättelse min egen trygga uppväxt i Vingåker, ett lite samhälle i Sörmland, i ett nytt perspektiv. Samtidigt var det tydligt vilket känslomässigt engagemang som ligger bakom fredsprojekt inom EU- något jag tror vi i Sverige brottas med att förstå, med nästan 200 år sammanhängande fred som bakgrund. Jag tror Helmuth Kohls historia också berättade något om oss Skandinaver, om hur bra vi har det i vår starka känsla av trygghet här uppe i Norden. En trygghet som har mejslats in trots att vi stått i ytterkanten av historiens utveckling och befästs genom byggandet av den starka och solida skandinaviska välfärdsstaten. FN:s utvecklingsprogram rankar varje år, baserat på 182 länder, vilka länder det är bäst att bo i, och alltid hittar man de skandinaviska länderna högst upp på listan. Vi har A-kassa, fri utbildning, starka rättigheter för arbetstagare, statliga pensionsordningar, föräldraledighet och ett solitt hälsoväsen. Våra samhällen är präglade av goda trygghetssystem för alla. Denna grundläggande tryggheten har de flesta Skandinaver med sig. Känslan av risk bottnar i egna erfarenheter och vi har goda vanor. Vi förväntar oss i dag att bli omhändertagna genom 18 TrygVesta magazine 03-09

etskänslan hela livet. När vi i vårt sökande efter mera trygghet, genom en försäkring, får avslag på pappret från försäkringsbolaget, känns det som en snyting. Har de verkligen rätt att göra så? När amerikanska medborgare hävdar It s my constitutional right! ville möjligen skandinaviska medborgare ropa det är min välfärdsrätt!. Vår uppfattning om riskerna med att leva, har präglats av välfärdsstater du ej hittar någon annanstans i världen. Detta tror jag är den viktigaste orsaken till att vi blir provocerade när någon nekas till att teckna en försäkring, oavsett om det är Anna eller någon annan. Vi är inte vana vid att få avslag när det gäller liv och hälsa. Om man driver försäkringsbolag i Skandinavien måsta man med andra ord vara beredd på att jamföras med välfärdsstaten. Man måste tåla att enskilda förväxlar försäkring med statliga stödordningar. Detta är möjligen irriterande, men jag menar att ni i försäkringsbranschen borde se på detta som ett privilegium. Ser man stort på det, är välfärden en förutsättning för ett sunt värdeskapande och en stark köpkraft som åter används till försäkringar. Av detta skäl, nästa gång ni får ett argt telefonsamtal, en negativ historia i tidningen eller en tuff omgång på TV, skal ni istället tacka för tilliten. Det är inte alla som har glädjen att bli förväxlade med ett av världens bästa välfärdssystem. Därefter kan ni på ett korrekt sätt informera om att denna verksamhet drivs i privat regi. Göran Persson: Svensk statsminister 1996-2006 (dessförinnan finansminister) Partiledare Socialdemokraterna 1996-2007 Sedan 2007 senior advisor kommunikations- och PRbyrån JKL Group Styrelsesordförande i Sveaskog sedan april 2008 TrygVesta magazine 03-09 19

Fremtiden ligner fortiden Aktuarerne udgør rygraden i ethvert forsikringsselskab. Men hvorfor er det sådan, og hvad er det, de kan? TrygVesta Magazine tog en snak med et par aktuarer, som arbejder på produktsiden. Af Anne Anker / Foto: Leif Tuxen Når vi i TrygVesta skal udvikle et nyt forsikringsprodukt, eller hvis prisen på en forsikring skal justeres, kommer Torben Strange Vaarby og Jørgen Vestergaard på banen. De er begge aktuarer i og hører organisatorisk hjemme under enheden Nordic Business Intelligence. Statistik og sandsynlighedsregning er grundpillerne De færreste af os har sikkert skænket statistik og sandsynlighedsregning specielt mange tanker, siden vi forlod skolebænken. Men sådan er det ikke for Torben Strange Vaarby og Jørgen Vestergaard. For dem udgør netop disse to matematiske begreber grundpillerne i deres daglige arbejde: Vidste du at fra den samlede pris på villaforsikringen afsætter Tryg- Vesta nu cirka 16 procent til klimarelaterede skader. Det er penge, som typisk vil blive brugt på at udbedre skader som følge af skybrud og storm. aktuarer er en eftertragtet faggruppe, fordi kun relativt få uddanner sig til aktuarer. aktuarer ofte kaldes forsikringsmatematikere. TrygVesta har aktuarer ansat på tre forskellige områder: en gruppe beskæftiger sig med produkter, en anden med hensættelser og den tredje med risiko på selskabsniveau. Den første gruppe hører organisatorisk hjemme under Nordic Business Intelligence, mens de to andre hører hjemme under Koncernrisiko. Kort fortalt består vores opgave i at beregne sandsynligheden eller risikoen for, hvor ofte en given skade sker. Det er vigtigt at vide, når vi som selskab skal finde ud af, hvor meget vores forsikringer skal koste. De beregninger, som vi og vores kolleger foretager, skal være med til at sikre, at indtægter og udgifter på vores produkter står rigtigt i forhold til hinanden, fortæller Torben Strange Vaarby. Historiske data er vigtige Men for at kunne beregne risici så præcist som muligt, er det vigtigt at have et godt datamateriale. Derfor består en væsentlig del af aktuarens arbejde i at trække relevant viden ud af de databaser, som andre kolleger løbende bruger og opdaterer, når en skade bliver anmeldt. Vi bruger meget tid på at rense data fra forskellige databaser i TrygVesta. Det betyder, at vi trækker de oplysninger ud, vi har brug for, og herefter forholder vi os kritisk til, om de forskellige data nu også er rigtige. Derefter kigger vi efter mønstre. Et kendt eksempel er, at vi ud fra vores datamateriale kan se, at unge, mandlige bilister udgør en høj risiko for os som selskab. Statistisk set sker der mange skader i denne kundegruppe, og derfor er det dyrt for en ung bilist at forsikre sig, fortæller Jørgen Vestergaard. Et mantra for aktuarerne er da også, at fortiden ligner fremtiden. Når en bestemt type skade er indtruffet mange gange i fortiden, vil den alt andet lige også gøre det i fremtiden. Hvad gør man, når fremtiden ikke ligner fortiden? Men aktuarens mantra kan godt blive udfordret. Det sker særligt i disse år i forbindelse med prognoserne for, hvor- 20 TrygVesta magazine 03-09