Data fra spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af MED organisationen i Randers Kommune

Data fra spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer af MED organisationen i Randers Kommune Februar 2010 Besvarelser: eller medarbejder: 250 Heraf: Formand for lokal MED/personalemøde med MED status 126 265 Heraf: Næstformand for lokal MED/personalemøde med MED status 77 Angiv hvilket område af MED organisationen du tilhører: 140 120 115 126 100 80 60 65 65 40 37 38 20 0 1 1 13 14 AdministrationBørn og Skole Kultur og Miljø og Teknik Social og Borgerservice Arbejdsmarked 11 12 8 9 Sundhed og Ældre Figur 1 Administrationen: Arbejdssted på Laksetorvet, Odinsgade, Kasernen eller Gudenåcentret

Administrationen har i dag én fælles aftale med byrådet. Savner du mulighed for at indgå aftale med byrådet om mål og indsatsområder for din egen afdeling? Spørgsmålet blev kun stillet til ansatte (ledere + medarbejdere) i administrationen. Savner mulighed for at indgå aftale mellem administrationsafdeling og byråd? 6 5 4 3 2 1 ja nej ved ikke Ansatte i administrationen Figur 2 I det følgende kommer en række udsagn, der handler om, hvordan du oplever styringsmulighederne i Randersmodellen. Der er for mange styringsregler i Randers Kommune, som forhindre os(aftaleenheden), i at løse opgaverne på en hensigtsmæssig måde 3 2 2 1 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig /ved ikke Figur 3

Jeg vurderer, at aftaleenhedernes indsats overfor borgerne ville være mindst lige så effektiv og af lige så høj kvalitet, selvom der eksisterete aftaler med byrådet 3 2 2 1 Figur 4 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig /ved ikke Jeg oplever, at jeg har indflydelse på aftalens indhold 4 4 3 2 2 1 c Figur 5 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig /ved ikke

Det er uklart, hvad byrådets mål er for vores område 4 3 2 2 1 Figur 6 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig /ved ikke Vi vil nu bede dig vurdere, om du er mest enig med person A eller person B. A siger: Når vi har værdibaseret ledelse og personalepolitik burde flere beslutninger overlades til lokal beslutning. B siger: Det er godt med klare retningslinjer, så ved vi, hvad vi har at rette os efter. 4 4 3 2 2 1 Klart mest enig med A Mere enig med A end med B Både enig med A og B Mere enig med B end med A Klart mest enig med B Figur 7

Er du enig med udsagn A eller udsagn B? Hvilket udsagn er du enig i? 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Aftalerne skal indgås mellem byrådet og direktørerne. Aftalerne skal indgås mellem byrådet og aftaleenhederne. Figur 8 Hvad er de væsentligste grunde til at anvende aftalestyring? Markér højest 3 grunde. Hvad er de væsentligste grunde til at anvende aftalestyring Styrke byrådets strategiske rolle og holde fokus på, at politiske mål opfyldes. Skabe øget sammenhæng mellen ressourceforbrug og serviceniveau. Øge aftaleenhedens fokus på at udvikle kvaliteten af ydelserne Understøtte aftaleenhedernes faglige metodefrihed i opgaveløsningen. Understøtte decentralisering af økonomisk ansvar og råderet. Sikre et grundlag for styrket dialog mellem aftaleenhed og politikere. 1 2 3 4 5 6 7 Figur 9

Nu kommer en række udsagn og spørgsmål vedrørende økonomisk decentralisering. Angiv venligst, hvordan du foretrækker, at den økonomiske decentralisering skal fungere. Markér ét udsagn. Angiv venligst, hvordan du foretrækker, at den økonomiske decentralisering skal fungere Aftaleenhedernes normering fastsættes i budgettet og betales centralt, hvorefter aftaleenhederne alene råder over budget til øvrige driftsudgifter. Aftaleenheden får et lønbudget og et budget til øvrige driftsomkostninger. Aftaleenheden får én samlet pose penge. 1 2 3 4 5 6 7 Figur 10 Angiv venligst, hvordan du foretrækker, at den økonomiske decentralisering skal fungere Aftaleenhedernes normering fastsættes i budgettet og betales centralt, hvorefter aftaleenhederne alene råder over budget til øvrige driftsudgifter. Aftaleenheden får et lønbudget og et budget til øvrige driftsomkostninger. Aftaleenheden får én samlet pose penge. 1 2 3 4 5 6 Resten Børn og Skole Figur 11

Angiv venligst, hvordan du foretrækker, at den økonomiske decentralisering skal fungere Aftaleenhedernes normering fastsættes i budgettet og betales centralt, hvorefter aftaleenhederne alene råder over budget til øvrige driftsudgifter. Aftaleenheden får et lønbudget og et budget til øvrige driftsomkostninger. Aftaleenheden får én samlet pose penge. 1 2 3 4 5 6 7 8 Administration Børn og Skole Kultur og Borgerservice Miljø og Teknik Social og Arbejdsmarked Sundhed og Ældre Figur 12 Angiv venligst hvor enig/uenig du er i følgende udsagn Økonomistyringsreglerne (regler om overførsel af over- /underskud mellem årene og reglerne om overførsel mellem drifts- og lønudgifter) medvirker til at øge kvaliteten af aftaleenhedens ydelser og service. 4 3 2 2 1 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig Figur 13

Der skal være stærkere sammenhæng mellem aktiviteter (eks. belægning, antal sager, elever m.m) og det tildelte budget. 3 2 2 1 Helt enig Delvist enig Hverken enig Delvist uenig Helt uenig eller uenig Figur 14 Jeg har tilstrækkelig viden om økonomisk decentralisering. 4 3 2 2 1 Helt enig Delvist enig Hverken enig Delvist uenig Helt uenig eller uenig Figur 15

Mener du, at der skal være afsat centrale puljer? (eks. til vikardækning,vedligeholdelse af bygninger, energiudgifter, IT m.m.). 5 4 4 3 2 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 16 Uddyb gerne dit svar. Se bilag 1 Markér om du er mest enig med person A eller person B. A siger: Retten til at anvende budgettet efter lokale behov betyder, at kommunen får mest kvalitet for pengene. B siger: Når aftaleenhederne selv afgør, hvordan budgettet skal anvendes, risikerer vi, at der bliver for store forskelle mellem aftaleenhederne. 5 4 3 2 1 Klart mest enig med A Mere enig med A end med B Både enig med A og B Mere enig med B end med A Klart mest enig med B Figur 17

Markér om du er mest enig med person A eller person B. A siger: Når administrative opgaver bliver løst decentralt, får lederen større overblik over sit råderum og kan derfor sætte ekstra fokus på kerneydelsen. 3 2 2 1 B siger: Når administrative opgaver bliver løst decentralt, bruger lederen sin tid på administration og mister fokus på enhedens kerneydelse. Klart mest enig med A Mere enig med A end med B Både enig med A og B Mere enig med B end med A Klart mest enig med B Figur 18 De efterfølgende spørgsmål omhandler dialog. Når aftalen udarbejdes, drøfter ledere og medarbejdere/medarbejderrepræsentanter, hvordan aftaleenheden kan bidrage til at nå målene i byrådets visionspolitikker. 6 5 4 3 2 1 Figur 19 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig

På min arbejdsplads drøfter lederen og repræsentanter fra personalet større beslutninger om nye aktiviteter eller ændringer i økonomien. 7 6 5 4 3 2 1 Helt enig Delvist enig Hverken enig Delvist uenig Helt uenig eller uenig Figur 20 På min arbejdsplads har vi dialog med brugerepræsentanter om målene for enheden. 4 3 2 2 1 Figur 21 Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist uenig Helt uenig

Markér om du er mest enig med person A eller person B. A siger: Dialogmøderne med det politiske udvalg fungerer som informationsmøder, hvor aftaleenheden orienterer udvalgets medlemmer om det daglige arbejde. 3 2 2 1 B siger: På dialogmøderne med det politiske udvalg bliver der talt om, hvordan vi skal udvikle kvalitet og service, og hvilke resultater vi skal nå i aftaleperioden. Klart mest enig med A Mere enig med A end med B Både enig med A og B Mere enig med B end med A Klart mest enig med B Ved ikke/ubesvaret Figur 22 Antal personer der ikke har deltaget i et dialog møde 26 71 Andet 1 Samlet 98

Hvad er det væsentligste udbytte af dialogmøder mellem det politiske udvalg og aftaleenheden. Markér højest 3 udsagn. Hvad er det væsentligste udbytte af dialogmøderne mellem udvalg og aftaleenheden. Politikerne får viden om opgaver og udfordringer på aftaleenheden. Politikerne får indblik i, hvordan aftaleenheden planlægger at arbejde med konkrete Mulighed for at drøfte sammenhængen mellem enhedens opgaver og det tildelte budget. Ved ikke. Har ikke deltaget i dialogmøderne. e og medarbejdere får større indsigt i byrådets vision og politik på enhedens område. Mulighed for at drøfte hvilke resultater enheden som minimum skal nå i aftaleperioden. Mulighed for at justere aftaleudkastet før byrådsbehandling. 2 4 6 8 Figur 23 De efterfølgende spørgsmål og udsagn handler om kvalitet og service. Er der gennemført brugertilfredshedsundersøgelser på din arbejdsplads? 8 6 4 2 Ja Nej Ved ikke Svar fra både ledere og medarbejdere Figur 24

Hvad bliver brugertilfredshedsundersøgelserne brugt til? Markér gerne flere udsagn. 1 2 3 4 5 6 7 Samlet Anvendes til at ændre den måde vi løser opgaverne på. Anvendes til at vurdere om vi lever op til fastsatte mål om brugertilfredsheden Der er dialog om resultaterne med brugerbestyrelse/pårørenderåd mv. Anvendes til at vurdere om vi er lige så gode eller bedre end sammenlignelige enheder. Resultaterne offentliggøres på vores hjemmeside som information til brugere, presse mv. Figur 25 Det poltiske udvalg bliver orienteret om resultatet, og hvordan vi planlægger at arbejde med resultaterne. Notér andet:

I hvilken udstrækning mener du, at følgende udsagn gør sig gældende? Byrådet skal stille større krav til dokumentation af aftaleenhedens resultater. 4 4 3 2 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 26 Randersmodellen medvirker til, at vi har fokus på udvikling og sætter nye mål for aftaleenheden. 6 5 4 3 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 27

Det er uklart, hvilke resultater byrådet forventer af den enhed, jeg arbejder på. 4 4 3 2 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 28 Der er for lidt viden om Randersmodellen i MEDsystemet. 5 4 4 3 2 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 29

Den aftale, som gælder for min arbejdsplads, handler ikke særligt meget om vores kerneydelser. 4 4 3 2 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 30 Det vil øge kvaliteten, hvis der blev foretaget målinger af effekten af kerneopgaverne. 4 4 3 2 2 1 meget høj grad I høj grad Hverken eller I ringe grad I meget ringe grad/slet ikke Figur 31

Bilag 1: Uddybende kommentarer vedr. centrale puljer jf. figur 16 Jeg mener at det vil være en god ide, at udgifter som f.eks. energi ligger centralt, da det kan være svært at styre. Ellers mener jeg at så lidt som muligt skal styres centralt fra Mener kun der skal være centralt afsat puljer til vedligeholdelse af bygninger. Vikardækningen skal som nu være en del af vores lønsum. Det kommer meget an på formålet med puljen. En central pulje til vikardækning vil f.eks. modvirke lokale løsninger og mindske incitamenterne til at arbejde med sygefravær. Det kan derfor efter min mening ikke anbefales. En central pulje til udvendig bygningsvedligehold sikre omvendt, at kommunens bygninger holdes ved lige på et acceptabelt niveau og uden det skal indgå i den vanskelige prioritering mellem den direkte service og bygningsvedligehold. Det er derfor fornuftigt at have bygningsvedligeholdelse i en central pulje. Vikardækning, energi og IT (delvis) kunne vi godt selvstyrer. Vedligeholdelsen af bygninger er et fagligt område vi ikke selv har kompetence til. Men hvis det betyder som vi oplever det nu, at vi ikke får vedligeholdt noget ville pengene decentralt sikre at vi kunne få malet klasselokaler mv. ja til nogle puljer - fx. bygningsvedligehold Kunne evt anvendes til at udjævne forskelle (nogle er "ramt" af langtidssygemeldinger og "bor" i gamle institutioner). Man kunne også forestille sig, at man kunne søge puljer... Det kan udhule en lønsum fuldstændig med flere langtidssygemeldte på en gang i en organisation. I lønsum er der ikke taget høje for dette, og alt afhængig af økonomiske kompetancer kan det have afgørende betydning for sikker drift og overholdelse af budgettet. Når vores decentrale budgetter er så barberede, som de er, opleves det ofte som en direkte nødvendighed at have puljer at ty til. Det opleves ligeledes jævnligt, at der tages centrale beslutninger, som i og for sig er direkte uden sammenhæng med vores kerneopgaver, men som alligevel får store, ofte negative, konsekvenser for vores budgetter. Synes vedligeholdelse af bygninger er fin som central pulje. Er betænkelig ved andre centrale puljer, idet det kan være med til at sløre en gennemsigtighed over hvad pengene anvendes til. Da en afdeling, som det er i dag, kommer i "klemme" under barsler og lignende. Der er ikke plads i økonomien til, at dække det ind, for den enkelte afdeling. Vikardækning. Det kan være en bombe under skolens økonomi, hvis. vi har mange langtidssygemeldinger, i værste fald kan det betyde,at eleverne ikke får det undervisningstimetal de skal have. Vedligehold af bygninger bør ligge centralt, for at sikre at bygningsmassen ikke forfalder. Energiudgiften på Blicherskolen er ustyrlig, fordi vi har en svømmesal der er placeret midt i skolen. Vi har ikke mulighed for at styre de eksterne brugeres energiforbrug. Vi kan ikke sige nej til udlån af skolen. Det er hensigtsmæssigt at kommunes skoler har de samme IT-udstyr, af hensyn til serviceringen. Der kan også laves bedre indkøbsaftaler centralt. Tror man ville kunne spare mange penge hvis man selv styrede afløserne Begrundelse: Aftaleenhederne er i udgangspunkt meget ulige stillede med hensyn til de nævnte forhold. Økonomisk ansvarlighed i forhold til vikarforbrug kræver, at budgettet ligger i de enkelte aftaleenheder. Ellers stiger udgiften hertil helt sikkert. Udvendig vedligeholdelse og energiudgifter kan ligge centralt, men indvendig vedligeholdelse skal ligge hos aftaleenhederne, da disse udgifter også til en vis grad er "styrbare". Det kan være svært at få budgetterne til at holde, da netop disse udgifter er svære at styre fra år til år. Det gør jeg, da jeg syntes at budgettet generelt er svær at finde rundt i. Ja jeg mener at borgeren vil få et mere ensrettet tilbud, hvis f.eks. en gammel institution med en del vedligeholdelse havde den del af budgettet centralt placeret m.m. SOLIDARITET Jeg oplever at der ofte uddelegeres opgaver til de decentrale enheder uden at der følger penge med. Enhederne skal så selv i deres budget finde pengene til at løse de nye opgaver. Det skal selvfølgelig heller ikke være, sådan at en decentral enhed ikke har noget ansvar og bare kan få dækket overforbrug. Der er ting som er svære at "spare op til" når budgetterne er så små og udgifterne store. Vi har f.eks. alle interesse i at vores legepladser er sikre. Det ville være rart med en pulje til den slags. Jeg mener, at IT er blevet så vigtig en del at børn hverdag, at alle bør have adgang til det, men det er dyrt at vedligeholde, og der er aldrig komme flere kr. ud til os i takt med behovet for IT. Det er ikke min oplevelse, at vi får gavn af de centrale puljer til eks. vedligehold. Jeg har endnu ikke set noget betalt på vores bygninger fra den centrale kasse.

Ja, hvis økonomisk decentralisering og budgetterne tilpasses ("efterstrammes") mener jeg at det giver god mening med en central pulje til (akutte) merudgifter. IT er ved at være en stor post på budgettet Jeg mener det er godt, at vi har så meget ansvar som muligt i de enkelte aftaleenheder, og ansvaret må også gælde at lægge til side til uforudsete ting. Vores hverdag kan være meget svingende Og da vi altid kun er en på arbejde, burde det ikke gå ud over budgettet, når der kaldes en vikar ind som ekstra medarbejder. Vi arbejder alene med 7 unge. Lige ledes mener jeg at det har stor betydning at vedligeholde bygningerne både ind og udendørs Da omgivelserne siger meget. (Man spiser først med øjnene) Og ærgeligt at man skal prioritere da begge dele er vigtige... Centrale puljer giver i nogle sammenhænge mere for de samme penge, da der er mulighed for samlede udbud med følgende større rabatter. Ikke til vikardækning, jo mere der bliver afsat centralt, jo mindre fleksibilitet har man lokalt i budgettet. Der er stor forskel på standarden af kommunens bygninger, deraf stor forskel i udgifter til vedligeholde og energi udgifter. ok med barsels, langtidssygdom og større vedligeholdelsesarb. på bygninger Jeg mener at ressourcerne skal tildeles enheden som en samlet pulje og enheden skal selv vurdere, hvorledes de skal anvendes. Altså decentral tildeling. Enheden ved hvad der er bedst for den og hvilke behov den enkelte enhed har. Desuden sikrer det MED-indflydelse tilpasset den enkelte enheds behov og forskellighed. Til drift nej Til investering/renovering eller lignende ja Til vedligeholdelse af bygninger er det nødvendigt med en central pulje Kan kun svare hverken eller. God ide med fælles vedligehold :( de bygningsmæssige midler er for små til decentrale løsninger) Ingen ide i pulje til vikar - det skal afgøres lokalt hvor og hvornår man vil anvende vikar Dårlig ide med fælles IT pulje. Institutionernes behov for IT og udvikling af IT ydelser er alt for forskellige - lokale prioriteringer er nødvendige Energiudgifter - er vanskelig styrbare - men det er incitaments styrkende at decentralisere Og ser så gerne at vintervedligeholdelsen centraliseres - det kan ikke passe at vi hver især skal lave små aftaler med entreprenører Det skal være muligt at spare for de enkelte institutioner ved at andre dækker ind ved sygdom f. eks. Udgifter til vikardækning rammer vilkårligt, og det kan underminere et ellers sundt budget, hvis man tilfældigvis rammes af langtidssygdom i større omfang. Ligeledes kan man ikke, indenfor eget budget, tage højde for pludselig opståede større skader på bygninger. En kold vinter må heller ikke gå ud over kerneydelsen fordi, der opstår forhøjede udgifter til energi. Øvrige områder behøves ikke dækket af centrale puljer Jeg er lidt i tvivl. Hvordan kan jeg vide hvornår jeg kan få del i midlerne og hvad hvis de ikke slår til? Jeg har oplevet, at vi så sidst på året skal afgive flere midler for at dække underskuddet. Det skal alene være på driftsudgifter, syntes det er forkert at bruge løn på evt indkøb af nyt IT og energi, som kan være nogle meget variable udgifter. Ok med fælles forsikringsordninger fx barsel, og udvendig vedligehold Det er vigtigt at kunne sætte ind hvor der er størst behov og ikke ha økonomien uddelt i mange aftaleenheder. Dette gælder vedligehold, energi og it Vedligehold af bygninger, energi og forsikringer, samt andre overordnede udgifter kan være centralt placeret. Vikarpulje høre helt klart hjemme i den tildelte pose penge til tilbuddet, da det kan være meget motiverende for nedbringelse af forbrugets, hvis vi selv styrer det. Ja i nogle tilfælde. Vedligehold kan være problematisk, da en enhed ikke nødvendigvis får repareret når det er nødvendigt set fra deres synspunkt. Det gør så at vi eksempelvis har ventet 3 år på at der skal komme en maler til noget udvendigt arbejde, og det skal bestille af de byggesagkyndige Energiudgifter, ja da vi har forskellige forbrugsudgifter, dårlige isolerede bygninger, og urentable... Bygningsvedligeholdelse, da vi får mere og kvalitet, da det er kompetente på Teknisk Forvaltning der styrer vedligeholdelsen. IT også vi har forskellig tilgang til dette. Vikardækning, i den grad at når en institution er "ramt" er det svært at komme økonomisk på kurs igen. Omvendt bliver vi sårbare, når vi skal spare på vikarudgiften i forbindelse med sygdom... Jeg tror egentlig godt, vi selv kan styre de fleste puljer selv. Man vil måske gøre en større indsats for at spare, f.eks. på el og vand, hvis puljerne var lagt ud. Det kan dog ødelægge et budget, hvis der kommer større uforudsete udgifter, f.eks. til vedligeholdelse af bygninger, hvis alle midler her til var lagt ud. Det er jeg ikke nok inde i tingene til at vurdere.

Ikke egnet på alle områder, men egnet til fx. vedlighold af bygninger, energimærkning. Udgifterne og meget svære at styre, der kommer let store udsving fra år til år både på vikarudgifter, vedligeholdelse af bygninger, forbrug af el, vand og varme, som er afhængig af temperaturen. Solidaritet er altid godt - men jo flere centrale puljer des mindre decentralt råderum. Og forsvinder meningen med Randers-modellen så ikke? Jeg mener at, ikke personalerelaterede, udgifter skal være fra delvis centrale puljer, da store uforudsete udgifter hertil ellers kan medvirke til serviceforringelser for borgerne og dårligt arbejdsmiljø for medarbejderne. Centrale puljer giver mening, når de skal kunne opfange økonomisk tunge opgaver, som normalt ikke kan løses uden at påvirke den primære ydelse (undervisning). Særligt mindre aftaleenheder vil være sårbare overfor uventede og pludseligt opståede behov. Der skal dog være en meget tydeligere afgrænsning af aftaleenhedernes forpligtelser. jeg har meget svært ved at forholde mig til økonomidelen af spørgsmålene, da vi i med-udvalget har fået at vide at vores budget for 2009 ikke er kendt og vi har ikke de sidste 1-1½ år set det samlede budget. Vi får nogle meldinger om at pga flere "dårlige" børn har vi ikke haft mulighed for at ansætte barselsvikarer for vores kollegaer da rammen skal holdes. Hvilket jeg ikke finder rigtigt. Hvordan vi bedst laver vores budget kan jeg ikke gennemskue. Mener ikke at vikardækning skal være centralt, kun når det drejer sig om ekstraordinære dyre/svære opgaver. Specielt til vedligehold af bygninger, drift, It m.m, som kan være store poster, der er svære at finde midlerne til. Ikke på vikardækning - det skal være indregnet i den decentrale pulje I nogen grad ja for at ligestille. Der er altid noget som vi ikke kan forudse og dette må ikke tage resurser fra forudsete/planlagte opgaver. til bygninger Fordel: At få udført fx. vedligeholdelse m.m. der er langt dyrere end ens eget budget kan løfte opgaven. Ulempe: At kommunikationen med teknisk Forvaltning er meget dårlig. Uigennemsigtig sagsgang og prioritering. Ingen svar på mails. Ingen udmeldinger om noget som helst. Men i teorien kunne det være en rigtig god ting med centrale puljer, hvis de som administrerede puljerne var dygtige nok. En central pulje skal ikke gå til vikardækning - men en fælles pulje til indkøb af nyeste IT teknologi, der giver mening på tværs af forvaltningerne vil være fornuftig - det er for stor en opgave at løfte alene. Jeg er tryg ved, at vi har en central bygningsvedligeholdelse, da jeg på den måde har vished for, at det er de fagligt korrekte valg, der træffes om vedligehold. Aftaleenheden har en pose penge, som den selv administrerer og derved skal den tage højde for eksemplerne der er nævnt m.fl. Aftaleenheden skal tilpasse sig i forhold til serviceniveauet - f.eks. sænkes serviceniveauet og dermed indtægten, så skal udgifterne også tilpasses! For at undgå forfald af bygninger pga kortsigtet brandslukning med de ofte begrænsede midler. Lidt som at besparelse på asfaltkontoen i år, gør udbedringen dobbelt så dyr næste år (eller mere). Jeg mener at der kan være forskelligt forbrug fra enhed til enhed, der syntes jeg at man skal have en pulje penge, som hver enhed styre selv. Man har større indblik i forbruget ude i enhederne. Ja til Back up ved ændringer der ligger udenfor aftaleenhedens styring, f.eks. når politikkerne peger på at en skole skal lukkes og børnetallet derefter styrtdykker! Det er dybt urimeligt at skolen derefter skal have underskud i mange år og have sværere ved at give en maksimal service til brugerne! Institutioner, som opholder sig i ældre bygninger, vil ofte bære præg af større udgifter til vedligehold og og energi afgifter end nyere energivenlige instituioner. Det vil i mine øjne være urimeligt at de ældre instutioner selv skal budgetere med den økonomiske difference, som selvsagt vil opstå, hvis ikke der findes centrale puljer at søge. Ja, til vedligeholdelse af bygninger og energiudgifter. Forhold som styring af eksempelvis bygnings- og energiområdet, stiller krav om en række strategiske og faglige kompetencer, som kun vanskeligt kan opfyldes på detailniveau, hvorfor det syntes velplaceret centralt. Hvis alt er decentraliseret, ville man som lille enhed ikke kunne spare sammen til større investeringer f.eks. renovering af bygninger, større it investeringer m.m.. Det er vigtigt at holde en fin balance mellem egentlig drift af en aftaleenheden og så stordrift fordele på f.eks. IT område mv. Institutionen får konsekvent for få midler i forhold til de ydelser der skal betales. Det er altid en gang "gynger og karruseller". det kan godt være svært for områdecentret at dække alle udgifter selv, beløb bliver altid større år for år, men lønsummen

bliver mindre, det er ikke ok, og vores niveau ved borgerne falder, da der ikke er tid til at hjælpe dem ordentligt, da vi altid skal spare, bliver hjælpen også derefter. Generelt mener jeg, at der ikke skal være centrale puljer, da aftaleenheden som udgangspunkt skal have mulighed for at styre alle udgifter. Dog vil det måske være hensigtsmæssigt at have centrale puljer vedrørende bygningsudgifter f.eks. store vedligeholdelsesopgaver og energiudgifter. Energiudgifterne er vanskelige at opgøre pr. institution/aftaleenhed, når der er flere institutioner i samme bygning. Jeg mener helt klart, at der skal være en central pulje til vedligeholdelse m.m.. Da denne udgift ikke skal belaste budgettet og hermed den service borgerne skal have. Derimod mener jeg at vikardækning skal være en del lønsummen, så den enkelte aftaleendhed, har mulighed for at bruge de penge der måtte være der, når behovet er størst. Ikke på personale, men bygning og IT der er centralt styret Det er svært at få tingene til at hænge sammen, hvis vi har langtidssyge Jeg mener at aftale enhederne selv kan lave en pulje til disse ting, hvis de fik økonomisk dækning for det. Det giver mening med centrale puljer til udvendig bygningsvedligehold og ITanskaffelser, men ikke energi, vikarer mm) Eksempler på centrale puljer kunne være hvor der er oplagte stordriftsfordele, hvor der er risiko for at tilfældigheder (fx langtidssygdom) vil kunne underminere økonomien samt hvor der er en kommunal interesse i at gennemføre omkostningstunge videreuddannelsesforløb vedligehold, opdatering af bygninger, videreuddannelse, godt uddannede folk Til vedligeholdelse af bygninger, energiudgifter Hvis det er hensigten at give borgerne et ensartet tilbud, så skal der sikres midler centralt til væsentlige udviklingsområder. Manglende vikardækning giver et dårligt arbejdsmiljø (stres og pres på både raske og syge). Hvis pengene indgår i de ulagte midler vil det ofte være på dette, man "sparer" desværre nødvendigt for at sikre midler til nævnte områder - så ikke alle midler går til meget populære initiativer f.eks. IT. til vedligeholdelse af bygninger og lignende for at sikre at det bliver gjort rigtigt og i rette tid ikke til vikar og ikke til energiudgifter da det fjerner ansvarligheden 1 central pulje, hvor man kan søge bistand i helt særlige tilfælde Der skal være en rimelig budget ramme - men aftaleenheden, skal selv vurdere, i en demokratisk proces - hvor og hvordan pengene skal bruges på aftaleenheden. Det er min erfaring at penge vil blive udnyttet meget bedre - hvis det sker, velvidende at nogle ledere måske vil have svært ved fagligt at overskue alle problemstillinger. Så vil den enkelte arbejdsplads ikke være så sårbar rent økonomisk. hvis ovennævnte udgifter blev dækket via centrale puljer, ville der være større klarhed over forbruget til den reelle kerneydelse - i institutionerne skulle man ikke tænke i højere børnenormering (flere børn - flere kroner- mange ledere er små "købmænd") For børn med særlige behov ville betingelserne for at kunne blive inkluderet i børnegruppen blive bedre, når børnetallet i gruppen kunne holdes på "normalt" niveau. F.eks kan der være stor forskel på hvor gamle bygningerne er, i forhold til de nye hvor der ikke er samme vedligeholdelse både udenfor og indenfor. Oftes er de fysiske rammer ( især små rum ) ingen ekstra plads dårligere end i de nyere bygninger. Dette påvirker også personalet i deres daglige arbejde. Megen støj - stress. Især vikardækning kan variere rigtig meget fra år til år og hvis man er uheldig (som vi tit har været) skal underskuddet på vikar kontoen dækkes med penge andre steder fra. Det syntes jeg giver en forringelse på andre områder - plus at der tit spares på hænder og det derved bliver en tungere arbejdsbyrde for den enkelte medarbejder. Ligeledes er der stor forskel på om ens instutition er 30 eller 5 år gammel i forhold til vedligeholdelse. Vi har en gammel institution og den får flere og flere ting der skal laves. Så kunne være dejligt med centrale puljer. På områder der kræver særlig ekspertise og er svært styrbar giver det mening med at styre centralt. Hvis der styres centralt opstår der skævheder i de lokale prioriteringer - hvorfor løse et problem lokalt hvis det kan væltes over på en central pulje? Der er store forskelle på hvilke forudsætninger aftaleenhederne har for selv at styre. Hvor der er central styring kræves endnu mere dialog, ellers kan det blive svært for ledelse, medarbejdere og brugere at forstå prioriteringer. Når beslutninger om indkøb træffes centralt så øger det effektivitet og begrænser flexibilitet, men hvem kan vurdere om der er tale om overeller underforsyning? Igen stiller det krav til dialog. Det er opgaver, der fylder uforholdsmæssig mere end de er berettiget til. I øjeblikket er der ikke noget insitament til at sikre en optimal drift, da det ikke er alle opgaver, der er decentraliseret (enten eller) Ikke til vikarudgifter, for de betales via lønbudgettet, men til bygningsvedligeholdelse, It og energi; faktorer som vi ikke har den store indflydelse på

Centrale puljer vil give mulighed for at ældre bygninger får samme muligheder som nybyggeri. Jeg mener, man tager større ansvar for ens arbejde/arbejdsplads ved en decentralpulje det kan værre svært at se hvad der bliver brugt af løn kroner Vedligeholdelse af bygninger m.m. motiveres bedst af decentrale midler. (Præmie for ansvarlighed lokalt) Centrale puljer vil være med til at udhule den samlede økonomi ude i aftaleenhederne og dermed også have den effekt, at råderummet ude i aftaleenhederne er mindre. Vi kan med en større pose penge selv prioritere og sætte ind der, hvor vi synes det er nødvendigt. Kun store opgaver som ud-/om- og nybygning bør ligge centralt. De nævnte udgifter kan svinge voldsomt, uden at den lokale ledelse har ret meget indflydelse på det. Derfor mener jeg, at det fornuftigt at afbøde følgerne af de største udsving v.hj. af centrale puljer. Jeg ser gerne, at den enkelte enhed selv disponerer over budgettet, så vi til enhver tid selv kan prioritere. Central pulje til udvendig vedligeholdelse og fælles IT systemer er i orden, ellers er centrale puljer en uskik. centrale puljer til drift (vedligehold af bygninger, energi, IT m.v.) finder jeg nødvendige for at sikre bygningsstandard, varme,vand, IT system o.s.v. Jeg synes det er helt fint med puljer til vedligeholdelse af bygninger, energiudgifter og itt. Jeg kunne ønske mig.der var puljer som kunne dække udgiften ved svingende børneantal i daginstitutioner. Ikke ved mangel på få børn, men der hvor der mangler over 10 børn og mere. alt hvad der hedder udgifter til vedligeholdelse af bygninger, samt udgifter til IT bør ligge centralt. Det bør fastlægges på centralt niveau, hvilket undervisningstimetal eleverne skal tilbydes, således at sygdom, barsel, dårlig isolering af bygningerne, mm ikke er bestemmende for skolens serviceniveau i forhold til eleverne. Mit område er et brugerfinansieret område, der skal hvile i sig selv. Centrale puljer giver ikke mening. ja, så driften, servicen i en institution er dækket af vikarer i sygdomsperioder så serviceniveauet ikke forringes. et fast budget pr. institution pr måned så de løbende bliver vedligeholdt. Jeg går ind for centrale puljer til disse ydelser Vi har ofte store udgifter til genopretning af fraflyttede lejligheder og til generel vedligeholdelse af vores bygninger. Det er der ikke afsat midler til i vores budget. Især i forhold til vedligeholdelse af bygninger, da der er stor forskel i "kvaliteten" af bygninger. det samme gælder også for energiudgifter, at her skal der være penge at hente, hvis der er institutioner, der har voldsomme forhøjede udgifter, som følge af de bor i bygninger, der er meget ringe/har store energiudgifter ved f.eks en lang og kold vinter. Centralisering af vedligeholdelse af bygningerne har helt klart været en fordel. Det er problematisk, at der ikke er en klar linje for, hvor udgifterne til IT befinder sig. Omkostninger til blandt andet IT licenser kan dræne meget af et buget til små institusioner, små afdelinger har også øget belastning omkring vikardækning vilket gør at cewntrale puljer kan værer en fordel. Ikke til vikar osv. men gerne til store vedligelholdelsesudgifter. Desuden til fælles indkøb og valg af eks. telefoner, IT, serviceaftalerosv. For at sikre en drift der styres mest af det forudsigelige. En stor skade eller andet vil kunne ødelægge driften i mange år frem. Vi har i forhold til vedligeholdelse af bygninger, det er fint. Der er udgifter som er meget svære at styre, udgifter som enheden ikke selv har indflydelse på i de tilfælde kunne det være en fordel at pengene var lagt delvis ud. Svær at svare entydigt på. F.eks. vikarudgifter ønsker jeg ikke som en central pulje, mens energiudgifter kan have sin berettigelse, idet det kan fordre meget store udgifter på en gang ved en større renovering. Det samme gælder bygningsvedligeholdelse. Der er i dah trukket for meget tilbage centralt, men der skal være til de store renoveringer. Det kan være svært for en mindre aftaleenhed at rumme "uforudsete" udgifter inden for et relativt lille budget. Det er jo det der foregår pt.!! Der er pulje på ejendom, pulje på IT(som man trækker ud af budget, som ikke findes!!) Vi har ikke haft overførsel på el, vand og varme i årevis Mange af disse forhold rammer i virkeligheden meget tilfældigt på den enkelte institution. Fx afhænger varmeforbrug meget af bygningens tilstand/vedligeholdelse/isolering. Det er den enkelte institution ikke i stand til selv at følge op på. Jeg kan se en ide i, at vedligehold, energi, IT og andre udgifter i forbindelse med service af eks.vis ABA og elevatorer

ligger centralt Jeg ser det som en positiv udfordring, at vi selv har styrefarten på budgettet og kan planlægge, som vi finder mest hensigtsmæssigt. Der behøves ikke puljer til den slags, hvis vi kan være sikre på at vores budgetter på drift fremskrives med den vækst der Er i det omliggende samfund? skal der ske besparelser må det ikke ske med at lade være med at fremskrive driftsbudgettet Små enheder bliver nemt alt for sårbare Mener der bør være centrale puljer der kan dække langtidssygemeldinger, som normalvis hurtigt kunne dræne et lønbudget på vikar. Vedligeholdelse af bygninger og udendørsområde centralt. Her kan være en anden margen for standart af vedligehold på udeområde og bygninger for hvornår ting bliver lavet. Tænker man kan foregribe en del vedligehold ved at midlerne er udlagt decentralt, så "personer" i huset som pedelopgaver løbende kan laves ad. hoc. På enkelte områder kan det være ok, men ikke på alle områder. Der bør være rum i de tildelte budgetter til vikarer og vedligehold Jeg synes det er vigtig med den fælles pulje til barsel og sygdom ellers ville det belaste den enkelte institution alt for meget. Den nye fælles pulje til vedligeholdelse er også helt fint. Samtidigt mener jeg det kunne være hensigtsmæssig at have øje for at nogle inst. er meget løntunge (mange personaler med høj anciennitet) og andre mindre - en eller anden form for anderledes tildelingsnøgle??? Det er ikke hensigtsmæssigt at vi med forholdsvis små personalegrupper (10-20 ansætte) kan komme ud i den situation at vi er nødt til at skære i timetallet for at få lønbudgettet til at hænge sammen efterhånden som personalet dygtiggøre sig og får højere anciennitet og dermed koster mere - eller opnår en overenskomstmæssig højere løn, som vi ikke kan se i vores budgetter. Det er også frustrerende ikke at kunne ansætte den bedst kvalificerede pga at vedkomne evt. er meget løntung. Min besvarelse omkring hvordan jeg foretrækker den øk. decentralisering er også farvet af dette og jeg vakler meget imellem mit svar og muligheden for at lønbudgettet er centralt!!! Men håber også at der kan findes en løsning som muliggør at enheder beholder den store frihed (bare på en mere retfærdig måde) som vi har på nuværende tidspunkt. Beslutningerne skal fortsat træffes der hvor vi kender problematikken bedst. Det givet et større incitament til at handle ansvarlig og fremtidssikret, hvis udgifterne går fra engen drift. Gerne central pulje til bygninger. Vores vikarbudget på 4,5 % af lønsummen er slet ikke tilstrækkeligt, idet der bliver mere og mere fravær i form af omsorgsdage, børns sygedage, seniordage m.m. Så der bør afsættes flere midler til dette - d.v.s. en større decentral pulje. Det alle områder som er utrolig vanskelig at styre eller lave planlægning omkring. Der skal være central pulje til sygdom, graviditeter noget af det uforudsete. Der vil være mere gennemskuelighed over hvad pengene bruges til Store udgifter, som ledelsen af den enkelte institution ikke er herre over, f.eks. omfattende bygningsreparationer, langtidssygdom og energiforbrug i utidssvarende bygninger med mange fritidsbrugere, bør betales centralt. Eksempler fra andre kommuner, hvor reparation af et tag på skolens idrætshal resulterer i en nødvendig nedsættelse af undervisningstiden, er ikke efterlevelsesværdige. Eks. bygningsvedligeholdelse. Foretrækker at have pengene selv så jeg kan langtidsplanlægge min vedligeholdelse. Nu kan jeg ikke selv bestemme. Kommer til at bruge uforholdsmæssigt mange penge fra andre konti til vedligehold da nogle ting kræver handling her og nu og ikke altid kan vente på svar/grønt lys. Idet vores forudsætninger i de forskellige enheder er forskellige, eksempelvis gamle bygninger kontra nye bygninger. Det er også svært at forstå at arbejdspladser med højt antal af kvinder, skal straffes for højt fravær p.g.a barsel. Jeg mener, at det vil være en god ide, at der var afsat midler af i forhold til bygninger, dog ikke noget med en fast vikarpulje. I hvert fald ikke til vikardækning udefra kommende beslutninger, som vi ikke har indflydelse på, kan føre uforudsete udgifter med sig.