Kollektive vejledningsformer



Relaterede dokumenter
Forståelser af begrebet vejledning

Årsmøde for studie- og erhvervsvejledere ved de videregående uddannelser

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder

UU s rolle i Uddannelse og Job perspektiver på samarbejdet.

Nye krav til den kollektive vejledning

Ungdommens Uddannelsesvejledning

DEN GODE OVERLEVERING

Vejledning til studievalgsportfolio. - vejledere og lærere. Titel 1

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

Ændringer uddannelsesvejledning 2014

Karrierelæring og Karrierevejledning i UU Center Syd

Bilag 1: Samarbejdsaftale mellem lærere og UU- vejleder

Temamøde 5. Når dannelse og uddannelsesvalg går hånd i hånd

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Jeanette Grauballe Sagsnr P Dato:

Studievalgs arbejde i praksis. Nina Wegener

At udnytte potentialerne i de aktiviteter der foregår

Brugerundersøgelse 2016

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Unges deltagelse i vejledning

Brugerundersøgelse UUH - uden skoleoversigt

UVM s brugerundersøgelse af UU-vejledningen forår 2016 (svarprocent 85) Nej, jeg blev vurderet ikkeuddannelsespar

Ydelsesoversigt Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Karriereveiledning i skolen

Brugerundersøgelsen for 2014 blev gennemført i perioden 17. marts til 11. april 2014.

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelserne i Skive Vers Det er målet:

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

Velkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen

Status på vejledningen mv. v/ pædagogisk konsulent, Jørgen Brock. Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Vejledning for emnet uddannelse og job

Arnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen

Nye karriereveje PROGRAM 5: UDVIKLINGSLABORATORIET FOR KARRIERE. Hvad er på spil? Fakta. Fakta. Hvad går Nye karriereveje ud på?

Information om skole og uddannelsesvejledernes rolle

Hvem er Studievalg Danmark? Center Sydjylland 1 af 7 vejledningscentre under Uddannelsesministeriet

Læseplan for emnet uddannelse og job

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

Uddannelse og Job og kollektiv vejledning

Fold din faglighed ud Fokus på den dobbelte faglighed

De fire kompetencer i oldtidskundskab

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det?

Input til ønsket drøftelse i beskæftigelsesudvalget Næstved

evejledning April 2018 Jannie Meedom Nielsen Tlf

Oplæg vedr. Status på Strategi for flere unge i Erhvervsuddannelse. Børne- og Skoleudvalgsmøde d. 6. november 2017

Vejlederrollen i forandring. UCC vejlederkonference 2017 Iben Lykkebo og Kristina Bæk Oldrup, Studievalg København

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

Vejledning i 7. klasse Fælles for alle elever

Fremtidens kompetencer Hvilke egenskaber skal fremtidens børn og elever besidde?

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM SKOLEAFDELINGEN OG UU SILKEBORG klasse

Vejledning til studievalgsportfolio. - elever og forældre. Titel 1

UU vejleder på besøg

Karrierelæring og refleksionsredskaber. Ørestad 7. november 2018 Lene Jeppesen

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Vejledning som kollektivt arrangement

Karrierekompetencer pa viderega ende uddannelser - et blended learning design

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen 2014.

Bekendtgørelse om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv angiver hvilke elementer, der

9 stk. 4 i folkeskoleloven

It i den innovative skole - Nye kompetencer, nye organiseringsformer i det 21. århundrede

Udskoling med fokus på overgang til ungdomsuddannelse

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

Karrierefokus Københavns åbne Gymnasium

Erfaringer fra Ørestad Gymnasium & samarbejde med Studievalg KBH

Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere

Erhvervsuddannelses- og vejledningsreform

Skoleåret UU-Center Sydfyn

Kortlægning af viden om de fire klare mål. Oplæg ved Rambøll Management Consulting Temadag om handlingsplaner for øget gennemførelse

Brobygningsaktiviteter starten på en erhvervsuddannelse. Nyborg Gymnasium, 7. Juni 2018

UU Nordvestjylland. Elevundersøgelse af klasser april 2016

SAMMENHÆNGENDE UNGEINDSATS ALLE UNGE SKAL MED

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Nøglen er gode samarbejdsrelationer

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Mønsterbrydende læringsrum i Folkeoplysningen

Oversigt læringsmål, arrangementer, årshjul og forslag til karrierelæringsaktiviteter. Studievalg Sydjylland

Vejledningskatalog. Tilbud til vejledning i Mariagerfjord kommune

Forældremøde/-information 8. og 9. årgang 4kløverskolen. UU-vejleder Ann Grethe Larsen Mobil:

Udvikling af kollektiv vejledning Afrapportering 2015

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

UU-Vestegnen Albertslund Ballerup Glostrup Høje Tåstrup Rødovre /

Karrierefokus og livsvalg. Erfaringer fra et regionsprojekt på Nørre gymnasium

Lovudkast om opfølgning på aftalen Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Ydelseskatalog Ungdommens Uddannelsesvejledning København

Spørgeskema til elever i 9. og 10. klasse om UU-vejledningen

Uddannelse og Job. Skovvangskolen

Studievalgsportfolio. Udviklingsprojekt af lærere, ungdomsuddannelser og UU i Kolding Kommune

Vejlederkonference Region Midtjylland. Anders Ladegaard

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Kompetenceudvikling gennem eksperimenter

Uddannelsesvalg et spørgsmål om identitet

Mål og indsatsplan for: PLC på UCV

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard Aars. 6. november 2014

Hvad laver en UU-vejleder? Vejleder unge uden ungdomsuddannelse år Skolevejledning, ungevejledning, mentoropgaver, netværksgrupper etc.

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

SPØRGSMÅL TIL PLANLÆGNINGEN AF UNDERVISNINGEN

Transkript:

Kollektive vejledningsformer Muligheder og udfordringer Lektor Helle Merete Nordentoft, Aarhus Universitet Lektor Lene Poulsen, UCC 1

Agenda Intro: Opdraget og den aktuelle retorik Kritisk indgang ift. vejlederfaglighed Hvad taler vi om? Begrebsafklaring Hvorfor og hvordan kollektiv/gruppe vejledning? Styrker ved kollektiv vejledning Balancer i kollektiv vejledning Hvilke kompetencer skal vejlederen have og hvorfor? Perspektiver 2

Opdraget Alle elever skal udfordres i deres uddannelsesvalg ( ) så flere vælger en erhvervsuddannelse (Aftaletekst s. 49) Valgkompetence skal øges gennem bedre brug af digitale medier som ug.dk og evejledning Øget samspil mellem vejledningsaktiviteter som kollektiv vejledning, obligatoriske introkurser, brobygning, virksomhedsbesøg OG lærernes undervisning og den længere skoledag Uddannelse & Job (CMS) = basisfundamentet for vejledning 3

Retorikken og dens dilemmaer Det frie valg Det rigtige valg Det sikre valg Den lige vej Vælger vi eller bliver vi valgt? Rigtigt for hvem, og hvornår? Fremtidens arbejds-marked hvad ved vi? One point choice versus livslang læring 4

Career Management Skills (CMS) Career management skills refer to a whole range of competences which provide structured ways for individuals and groups to gather, analyse, synthesise and organise self, educational and occupational information, as well as the skills to make and implement decisions and transitions. Kilde: Ronald G. Sultana (2011): Learning career management skills in Europe: a critical review Kort sagt: Karrierekompetencer via karrierelæring i et livslangt perspektiv

Vejledning og/eller læring Al læring har en individuel og social/relationel side Illeris en samspils- og en tilegnelsesproces Karrierelæring: Med afsæt i sociale læringsprocesser Læring er forbundet med deltagelse 6

Hvad er kollektiv vejledning? Kollektiv vejledning (kunsten at kombinere små med store samtaler) Gruppevejledning (forløb kan også indgå i kollektiv vejledning) Individuel vejledning (1-1) Obs: Antal deltagere, formål og tidsrum/progression Pointer: 1. Der er altid individuel vejledning på spil 2. Kollektivet må bringes i spil, så det bliver meningsfyldt for den enkelte deltager. 7

Hvilke metoder kan anvendes? Vekselvirkning mellem Plenum, par- og gruppe-vejledning forskellige aktiviteter ind og ud af huset brug af forskellige medier: Skrift, tale, internet, video, billeder Opfølgende refleksion vigtig ift. udbytte 8

Styrker ved kollektiv vejledning Samarbejde, aktivering og ansvarliggørelse Øget refleksion og fælles læring selvindsigt Almengørelse af problemer oplevelse af normalitet Blik for strukturelle forholds betydning Øget mulighedsbevidsthed Achilleshælen Vejlederens kompetencer og ikke de unges motivation. De unge vil gerne vejledes sammen med andre. 9

Undskyld jeg forstyrrer. Forstyrrelsens kunst: (vi forstyrrer lige forstyrrelsen ) Ikke for meget ikke for lidt helst lige tilpas Og hvad taler vi om: Hvornår er en forstyrrelse en forstyrrelse? For hvem, hvornår og hvordan? Hvordan kan vejlederens kompetencer i forstyrrelsens kunst løbende blive udviklet? 10

Balancer i kollektive vejledningsprocesser mellem at tilgodese den individuelle og sociale side af læring mellem indhold og proces mellem at udfordre og styrke de unges sikkerhed mellem at udstille/udskille svagheder og styrke sikkerhed mellem at mediere det frie og ufrie i valget 11

Hvilke kompetencer kræver det? Det betyder, at en vejleder må have kompetencer i at vurdere målgruppen og deres forskellige behov vurdere det konkrete sted ift., hvordan vejledning kan sammensættes netop dér at kunne koble målgruppe og sted med relevante metoder, aktiviteter og organiseringsformer (fx individuelt og gruppe). 12

Vejlederen som social arkitekt Arkitekt Har overblik og kan designe hensigtsmæssige rammer som befordrer gode relationer og læreprocesser Social Anerkendelsen af det sociale og relationelle som en forudsætning for læring Interventioner som passer til den kontekst de skal finde sted i

Udfordringer og perspektiver Forventningspres i.f.t. resultater og målbare effekter (flere i erhvervsuddannelse) Spændingsfeltet mellem vejledning rådgivning undervisning Fra valg til læring? Etablering af nye lærings-og vejledningsarenaer i tværfagligt samarbejde og samspil med omverdenen Kvalitet koster! 14