Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522



Relaterede dokumenter
AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun

Hvad forstås ved begrebet jordens frugtbarhed

Hellere forebygge, end helbrede!

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen Mobil:

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

C12 Klimavenlig planteproduktion

materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Grundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

Går jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?

Vejen til succes i vårsæd God forberedelse er fundamentet!

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Biochar fra termisk forgasning og rodvækst

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,

Vandplanlægning gennem gødningsloven

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Jordens frugtbarhed - med fokus på afvanding

Status efter 8 år uden plov

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Bør jeg dræne? Eskild H. Bennetzen & Stinna S. Filsø SEGES. Plantekongres 2018

Kend din jord det er vigtigt! BJ-Agro Kartoffeldag 9/ v. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning

Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy

Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Fra plov til Conversation Agriculture

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Danske forskere tester sædskifter

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen


Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Planteavl Planteavlskonsulent Torben B Hansen Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar Jensen

Landbrugsjord skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte og kvalitet.

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

LAVBUNDSJORD - FYSISKE RAMMER NU OG FREMOVER

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 94 Offentligt ØKOLOGI MYTER & FAKTA

Sådan styres kvælstofressourcen

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Grøn vækst der batter.

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning

Sund jord dyrkningsmæssigt set

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Daisy: et procesbaseret modelsystem

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

Planteavl Planteavlskonsulent Torben Bach Hansen Økonomikonsulent Jens Peter Kragh

Grønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11

Plan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Erfaringer med RISE. Møde hos Naturmælk d. 18. august v./birgitte Popp Andersen og Poul Erik Nielsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.

Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Program. Velkomst v. Knud Erich Thonke, formand for Øvre Suså Vandløbslaug

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Disposition. Grøn vækststrategi for DK. Grøn vækst og planlægning i det åbne land. Hvilke muligheder og rammer?

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Biokul og jordens frugtbarhed

Vurdering af jordens frugtbarhed. Jacob Nielsen

Så dån låver du din egen kompost

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

Nordic Field Trial System Version:

Avvattning från produktionsperspektiv

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Hvemer GemidanA/S? Gemidans koncept bygger på en mobil maskinpark: Vi kommertil affaldet ikke omvendt

Min vej til No-till og en levende jord: Søren Ilsøe

Transkript:

Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund til kollektiv bekymring?

Naturgivne forhold: Jordens frugtbarhed! - Tekstur - Jordprofil - Hydrologi - Topografi (Klima) Vi må have nogle tal. Skattevæsenet tænkte på det allerede i 1688 - Det opfandt begrebet jordbonitet

Rockwool er et udmærket dyrkningsmedie Men er rockwool frugtbart?

En plante behøver kun 17 grundstoffer! -De grønne er makronæringstofferne -De gule er mikronæringstofferne -De blå er de ikke mineralske stoffer

Brun dansk lerjord og rød tropisk jord. Jern og Aluminium giver gule og røde nuancer,samtidig indeholder jorden meget lidt humus. Foto: Søren Husted (tv.) og Andreas de Neergaard (th.).

Menneskeskabte jordforbedringer? Dræning og vanding Kalkning Læhegn Jordbehandling/undergrundsløsning Pakningsskader Sædskifte Bedre afgrøde og sortsvalg Gødskning Bekæmpe skadevoldere Der findes ingen naturlig referencetilstand!

terra preta fra Amazonas med lag af trækul Sort jord, tidl. græssteppe Løss jord Tyskland

Rigtig god svensk lerjord Pakningsskade, bemærk lagdelingen Hydraulisk ledningsevne i lerjord illustreret i Gropen ved Borgeby, 2013 Tankevækkende, når vi snart skal udpege robuste og ikke robuste dyrkningsarealer

Lerpartiklernes reaktion på stress Dispergeret ler - Opslemning! Krummestruktur Cementeret lagdeling Den gode krummestruktur understøttes af kalkning og højt humusindhold (C)

Sander Bruun, KU-Life

10 års vårbygdyrkning 9 Landsforsøg 1974-1983 Ved anlæg 1974 Halmen fjernet Halmen nedmuldet % humus 3,4 3,0 3,2 Rt 6,3 6,2 6,3 Ft 7,1 8,1 8,2 Kt 8,4 7,0 8,6 Mgt 3,4 3,1 3,4

Humusbalance og GLM I Tyskland er der fra 2014 KO på beskyttelse af jordens organiske stof og struktur På jorder med < 13 % ler skal humus være > 1 % På jorder > 13% ler skal humus være >1,5 %

Dextertallet = ler% / kulstof (C)%

HUMUS = Total C % / 0,587 Dextertallet = ler% / kulstof (C)%

Potentielle fordele ved organisk materiale i jord Kulstofbinding Positive effekter på afgrødeudbytter Forbedret gødningsudnyttelse Forbedret vandholdende evne Reduceret energiforbrug til jordbearbejdning Forhindring af erosion Hæmning af sygdomme

Tilbageførsel af rest-kulstof og næringsstoffer Aske (biochar) spredes på Bregentved gods. - Ingen kender pt. omkostningsniveauet for tilbageførsel af (rest)kulstof på denne måde.

Pyroneer i drift ved Asnæsværket, 2011

BIOCHAR Nedbrydes langsomt over tid, kan virke som aktivt kul i jorden (inaktivere pesticider) og oplagre næringsstoffer og vand - men hvad med restindhold af tjære og phenoler?

Kommende handlingsplaner vedr. CO 2?: Virkemiddelkatalog potentialer og omkostninger for klimatiltag - fra august 2013 Krav om efterafgrøder på yderligere 240.000 ha Mellemafgrøder på yderligere 240.000 ha Energipil på 100.000 ha Vedvarende græs på højbundsjord 100.000 ha Dyrkningsforbud organogene jorde 35.000 ha Skovrejsning 50.000 ha (Krav om reduceret jordbehandling 200.000 ha) I alt 965.000 ha

Menneskeskabte jordforbedringer Dræning og vanding Kalkning Læhegn Jordbehandling/undergrundsløsning Pakning Sædskifte Bedre afgrøde og sortsvalg Gødskning Bekæmpe skadevoldere Der findes ingen naturlig referencetilstand!

Gode huskeregler 1. Etabler afgrøden, når jorden er tjenlig. 2. Den eneste vej til at sikre et ordentlig rodsystem er et ordentligt sædskifte. 3. Fejl ved etableringen følger afgrøden frem til høst. 4. Intet sortsvalg, sprøjtemiddel eller gødningsmiddel kan ophæve virkningen af sjusk ved etableringen. Er afgrøden ordentlig etableret i en dybmuldet jord med god rodudvikling er også jordbundtallene af mindre betydning!

Grundvandsspejlets dybde betydning for udbyttet Grundvandsspejlets dybde, cm 15 30 40-50 60 75 80-90 100 120 150 Afgrøde ----------------------------------udbytte, % -------------- ------------------- Hvede - - 58 77 89 95 - - 100 Byg - - 58 80 89 95 - - 100 Havre - - 49 74 85 95 - - 100 Lerjord, konstant højde på grundvandsspejl Kilde: (Williamson & Kriz, 1970)

Husk! Uden effektiv afvanding er Danmark en sump! gør indsigelse mod vandplanerne inden 23/12!

Konklusion: Dextertallet er et udtryk for ler / kulstof forholdet Kulstofindholdet i dyrkningsjordene er generelt faldene. Indtil videre er der ikke eftervist direkte sammenhæng mellem kulstofindhold og hvedeudbytte! Sædskifte med frøgræs, efterafgrøder og halmnedmuldning øger afgrødernes roddybde og kulstofindhold Kulstofnedbrydning og genopbygning i landbrugsjord er en meget langsom proces. Jordens frugtbarhed bestemmes også af mange andre parametre, hvor klima, roddybde og dræning nok er de vigtigste