Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet



Relaterede dokumenter
Kandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.

efter-& videre EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE 2011/2012 Den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse /

Suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige. Bilag 1: EVA's dokumentundersøgelse

12. Modulbeskrivelse

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KANDIDATUDDANNELSEN I SYGEPLEJE

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet

Kandidatuddannelser DANSK SYGEPLEJERÅD CHEFKONSULENT BIRGITTE GRUBE

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Cand. Scient. San. Projektfysioterapeut Ph.d stud Morten Quist UCSF

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Retningslinjer. UCSF FORSKERKURSUS For Sundhedsfaglige Professionsbachelorer

Forskningsstrategi for sygepleje i Juliane Marie Centret

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

PH.D. EN KARRIEREVEJ FOR SYGEPLEJERSKER? BENTE APPEL ESBENSEN FORSKNINGSLEDER OG LEKTOR, SYGEPLEJERSKE, CAND. CUR., PH.D.

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Sundhedsuddannelserne

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

Karriereveje hvad kan jeg blive, når jeg allerede har en uddannelse? Forskningsenheden for Sygepleje- og Sundhedsvidenskab

Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Aarhus Universitet Vinter 2011

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

1.0. Indledning Rammer for modulbeskrivelsen

Supplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse

UDDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN

BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.

Forfatterpræsentation

De to studieordninger indeholder hver især følgende kurser: D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab

AARHUS AU UNIVERSITET

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Notat. Etablering af Forskningsenheden for Sygepleje ved Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

master i rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Bacheloruddannelsen i Psykologi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Beskrivelse af god undervisning for den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser ved University College Lillebælt.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Transkript:

Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Sted og dato Dias 1

Glostrup Hospital, 12.09.2013 Dias 2 Enhedens navn

PANUM Det sundhedsvidenskabelige Fakultet

Enhedens navn Cand.scient.san. hvor? 1. Aarhus Universitet 2. Syddansk Universitet 3. Københavns Universitet (siden 2006) Sted og dato Dias 4

Profil: Klinisk forskningsmetodologisk Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en tværfaglig uddannelse med særlig fokus på Sundhedsfremme Sygdomsforebyggelse Behandling Rehabilitering.

Adgangskrav For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en mellemlang videregående sundhedsuddannelse eller en sundhedsfaglig professionsbachelor. Derudover er det et krav, at du har minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Du skal endvidere have gennemført den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse, der blandt andet udbydes ved Københavns Universitet.

Stor søgning, kun 1/3 af ansøgere bliver optaget, projekterfaring (mono- og tværfaglig) og publikationer, fagligt aktiv (f.eks. en øvrig bachelorgrad). Antal optagne: 30 stud. pr år Kvinder: 83% Mænd: 17%

Enhedens navn Motivation for at søge uddannelsen Mulighed for et mere udfordrende arbejdsliv Styrke personlig udvikling Øge muligheder for jobskifte Ønske om at forsker Ønske om bedre løn Gennemsnitsalderen ved start: 33,8 år Sted og dato Dias 8

Enhedens navn Finansiering SVU (på suppleringsuddannelsen) SU (på resten af uddannelsen) Studieafgift i forbindelse med suppleringsuddannelsen (kr. 15.000,-) Sted og dato Dias 9

Studiets opbygning 1 semester 4 semestre Sundhedsfaglig Professionsbachelor Mellemlang videregående sundhedsuddannelse Den Sundhedsfaglige Suppleringsuddannelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Start 2½ år Kandidat

Enhedens navn Forløb på selve uddannelsen 2. Semester Undervisning og opgaver 3. Semester Undervisning og opgaver 4. Semester Speciale Sted og dato Dias 11

Det overordnede mål med Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Københavns Universitet er at stimulere til revision og udvikling af det teoretiske grundlag og kliniske indhold i de sundhedsprofessionsuddannelser, og bidrage til at pleje, omsorg og rehabilitering udvikles til at foregå på et forskningsbaseret grundlag.

Studieelementer Der arbejdes under kandidatuddannelsen med 4 fagområder: Videnskabsteoretiske og forskningsmetodologiske fag Biomedicinske fag/klinik Samfunds- og adfærdsvidenskabelige fag Sundhedsfagene (sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderfaget).

Kompetencer Man vil efter endt kandidatuddannelse have opnået en kompetence til at udføre klinisk orienteret forskning (under vejledning) inden for sundhedsvidenskab med henblik på at kunne indgå i eget, tværfaglige og tværvidenskabelige forskningssammenhænge samt have opnået forudsætninger for at kunne optages på et ph.d.-studium.

Kompetencer blive opkvalificeret i eget og tilgrænsende fags videnskabelige grundlag, således at undervisningen på fagenes grund- og efteruddannelser bliver mere evidens- og forskningsbaseret. kunne indgå i kvalitetsudvikling og i medicinsk teknologi vurdering ved at bidrage med viden på et forsknings- og evidensbaseret grundlag inden for eget og tilgrænsende fag kunne indgå i offentlig sundhedsoplysning ved at bidrage med viden på et forsknings- og evidensbaseret grundlag inden for eget og tilgrænsende fag. Yderligere info: w.sund.ku.dk/studieinfo/uddannelser/san/san_kandidatudd.ht m

Sundhedsfag Målbeskrivelse sundhedsfag - generelt At den studerende skal blive i stand til: at opnå viden om centrale begreber og teoridannelse inden for eget og tilgrænsende fagområder se sundhedsfagene i en integreret sammenhæng med andre fag og videnskabelige tilgange, herunder de biomedicinske fag og samfunds og adfærdsvidenskabelige fag samt forskningsmetodologi at inddrage og anvende relevant teoridannelse/empirisk forskning i forbindelse med formulering af problemstilling inden for selvvalgt klinisk område at kunne anvende, begrunde og diskutere hvorledes speciale/egne projekter bidrager til ny viden inden for fagområdet.

Målbeskrivelse sundhedsfag Introduktion til sundhedsfag At få kendskab til nyere centrale teoridannelser inden for henholdsvis sygepleje, fysioterapi, ergoterapi, jordemoderfaget etc. At opnå forståelse for diversiteten af de præsenterede teorier. At inddrage sundhedsfaglig viden/forskning i patientorienteret PBL-forløb Karakteristik: Sundhedsfag nyt tværvidenskabeligt orienteret fagområde med teori og forskningstradition under udvikling Undervisere: Kombination af eksterne lektorer og gæsteforelæsere Fagintegration med Forskningsmetodologi (Journal Club) Anvendelse: Projekt 1, projekt 2, speciale PBL-forløb

Fagintegrerede perioder PBL-forløb Uge skabelon for fagintegrerede periode 1 uge Ugen har et tema hvorom al undervisning fokuserer sig. Undervisningssuger har gennemsnit 12 timer Mandag Tirsdag Onsdag To/fr/lø/sø Mandag Tirsdag Introduktion til Fagint. Periode: Forelæsninger (alle stud): Klin. fag/ biomedicin 4 timer Basal introduktion til den fagint. periodes indhold Sundhedsfag 1 time PBL 1 starter 2 timer (PBL gruppe med 8-9 stud.) Kliniske fag/ bio-medicin 1 time (For alle stud.) Samfundsadfærdfag 2 timer (For alle stud.) Sundheds-fag 3 timer (For alle stud.) PBL 1 (dvs afslutning) 2 timer (PBL gruppe med 8-9 stud.) Kliniske fag / bio-medicin 1 times efterlæsning (for alle stud.) Ny PBL-historie 2A startes (PBL gruppe med 9 stud.) Kliniske fag/ bio-medicin 1 time 5 3 5

Målbeskrivelse forskningsmetodologi Overordnet målsætning: Kunne angive videnskabsteoretiske grundbegreber og beskrive principper for klinisk videnskabelige undersøgelser, herunder randomiserede undersøgelser, principper for epidemiologiske undersøgelser, kvalitative metoder inden for sundhedsfagene, samt beskrive de regler og love der beskriver anvendelsen af mennesker som forsøgsobjekter og de etiske grundbegreber ved kliniske forsøg. Kunne anvende basale statistiske metoder. Forskningsmetodologi omfatter: Biostatistik/epidemiologi, klinisk forskning, kvalitative metoder, videnskabsteori

Eksempel Kursus i Forskningsmetodologi, kvalitativ metode Udgør 40% af forskningsmetodologiundervisning Efter afsluttet kursus skal den studerende: kunne redegøre for de kvalitative metoders videnskabsteoretiske forankring og anvendelsesmuligheder kunne redegøre for de forskellige indfaldsvinkler og metoder til udvælgelse, indsamling, analyse og fortolkning af kvalitative data kunne anvende kvalitetskriterier/guidelines til vurdering af undersøgelser (videnskabelige artikler), der anvender kvalitative metoder Krav - 2 obligatoriske skriftlige opgaver

Enhedens navn Det bedste ved uddannelsen Tværfagligt fokus Viden om forskningsmetoder Erfaring med problembaseret læring Underviserne og det generelle faglige niveau/indhold Studiemiljøet Udviklingsmuligheder efter afsluttet uddannelse Sted og dato Dias 21

Enhedens navn Jobmuligheder efter endt uddannelse Procent Forskningsassistent/videnskabelig assistent 10% Ph.d. studerende 35% Projektmedarbejder/koordinator 7% Forskningsmedarbejder inden for egen profession (e.g. forskningssygeplejerske) 11% Sundhedskonsulent 4% Underordnet stilling inden for egen profession 10% Ledende stilling inden for egen profession 3% Underviser (professionshøjskole eller universitet) 11% Konsulent eller forsknings- eller udviklingsmedarbejder 3% Andet 7% Sted og dato Dias 22