Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit: Afsnit 1 Generelt om fodboldskolen 2009. Generelle informationer, statistik, økonomi mm.

Indledning Denne rapport skal kort beskrive sæsonen 2009. Rapporten er blevet behandlet på stormøde den 4. oktober 2009, med deltagelse af fodboldskolens politikere. Stormødet har indstillet forslag om ændringer til B&U udvalget, som så har taget beslutning herudfra. Rapporten er opdelt i 2 hovedafsnit: Afsnit 1 Generelt om fodboldskolen 2009 Generelle informationer, statistik, økonomi mm. Afsnit 2 Forslag til fremtidige ændringer Nye forslag til forbedringer af konceptet Bilag: Tidsplan for 2010 Fodboldskolens organisation Modtagere af Fodboldskolens Evalueringsrapport 1

Generelt om Fodboldskolen 2009 Fakta om Fodboldskolerne i 2009 Skoler 237 klubber ansøgte om værtskab. 237 klubber fik tildelt værtskab. 231 skoler blev gennemført. 6 blev desværre aflyst pga. for få tilmeldinger I alt 181 skoler kunne melde udsolgt onsdagen før skolestart. Det svarer til 78% af alle gennemførte skoler (til sammenligning var tallet i 2007 lig 73% og i 2006 lig 67%). Deltagere Deltagere i alt: 26.396 Piger i alt: 4.738 Der blev solgt 78 eftertilmeldingspladser, af 272 mulige (I 2008 var det 79 ud af 292). Ud af 4.286 søgte forhåndsreservationer blev 2003 bestilt. Igen i år havde alle klubber mulighed for at bestille op til 75% af deres deltagerantal. 68 klubber bad om forhåndsreserveringer 55 gjorde brug af disse. (I 2008 83 og 56 klubber). Ledere 231 skoleledere og 227 trænerledere kørte skolerne (3 skoleledere og 2 trænerledere var på 2 skoler). Skole- og trænerledere aflønnes med 2.500 kr. og en Adidas trænertøjpakke. Trænere Der var 1.294 trænere på årets Fodboldskoler, hvor de varetog ca. 1.662 grupper (I 2008 1.138 trænere og 1601 grupper). Vi har nu 6.977 træneremner i vores database. Af de trænere, har ca. 2250 trænere i år været aktive på deres SWUB-profil. Vi har igen i år haft nogle få trænere der er udeblevet uden at melde afbud til enten klubben eller disse har alle fået besked om, at de er uønsket som trænere fremover. Der har været enkelte henstillinger til trænere omkring deres rolle som trænere og en klar definition af, hvorledes der skulle undervises på Fodboldskolen. Trænere aflønnes med 2.000 kr. og en Adidas trænertøjpakke. Trænerassistenter 1460 trænerassistenter udvalgt af skolelederne deltog. Klubberne synes at være rigtig gode til at inddrage primært unge i dette arbejde. Trænerassistenter aflønnes med en Adidas assistenttøjpakke. I år blev det besluttet at samtlige trænerassistenter på lige fod med skoleledere, trænerledere samt trænere skulle tjekkes i Det Centrale Kriminalregister for domme om pædofili. Ud fra evalueringsskemaet så er aldersgrænsen for en trænerassistent nået, da en overvejende stor del af Skolelederne synes at 15 år er fint. Der er ud fra tallene og kommentarerne ingen ønsker om at sætte alderen yderligere ned. Erfaringerne fra i år viser dog at vi skal stramme op omkring alderen pga. børneattesten. Det betyder rent praktisk for Politiet at trænerassistenten skal være fyldt 15 år før afviklingsugen ellers kan ikke lovformeligt teste i Det Centrale Kriminalregister. Derfor skal denne information tydeliggøres i Skoleledermanual samt infomails til Skolelederne til sæsonen 2010. 2

De sidste to år er tøjpakken til trænerassistenterne blevet forøget. Ud fra skoleledernes kommentarer er der imidlertid fortsat utilfredshed med at assistenterne ikke får det samme tøj som trænerne. Et af argumenterne er bl.a., at assistenterne er ude på banen i samme tidsrum og samme vejr som trænerne. Et andet argument er, at assistenterne opfattes som den bedst mulige vej til at rekruttere nye trænere, og derfor er det ærgerligt, at de får et skidt indtryk af, og dermed måske ikke ønsker at bidrage omkring Fodboldskolerne fremover. Hvis man skulle forøge tøjpakken for assistenterne, til at indeholde det samme som trænerne, vil det koste ca. 750.000 kr. at opgradere. Generel Statistik 2007 2008 2009 Årgang/alder Antal Årgang/alder Antal Årgang/alder Antal 1993 (13½-14½) 1555 1994 (13½-12½) 1623 1995 (13½-12½) 1604 1994 (12½-13½) 2789 1995 (12½-11½) 2827 1996 (12½-11½) 2978 1995 (11½-12½) 4041 1996 (11½-10½) 3892 1997 (11½-10½) 4251 1996 (10½-11½) 4363 1997 (10½-9½) 4704 1998 (10½-9½) 4850 1997 (9½-10½) 4670 1998 (9½-8½) 4815 1999 (9½-8½) 4915 1998 (8½-9½) 4178 1999 (8½-7½) 4421 2000 (8½-7½) 4714 1999 (7½-8½) 2763 2000 (7½-6½) 3181 2001 (7½-6½) 3084 Piger 4089 Piger 4485 Piger 4738 Drenge 20.272 Drenge 20.980 Drenge 21658 I alt 24.361 I alt 25.465 I alt 26396 Fig. 1: Aldersfordeling (*børn fra aflyste skoler indgår i aldersfordeling, men ikke i total-tal i 2009 var der 6 aflyste skoler) 2007 2008 2009 Lokalunion/region Skoler Deltagere Skoler Deltagere Skoler Deltagere KBU 11 1179 12 1230 14 1629 SBU 48 5861 49 5934 46 5648 LFBU 5 273 3 229 6 346 BBU 5 377 5 336 4 323 FBU 31 2821 28 2801 27 2927 JBU, reg. 1 23 2023 28 2424 28 2852 JBU, reg. 2 32 3732 34 3919 33 3990 JBU, reg. 3 43 5005 47 5438 47 5679 JBU, reg. 4 28 3090 29 3154 26 3002 I alt 226 24.361 235 25.465 231 26.396 Fig. 2: Den geografiske fordeling af deltagere og skoler på unions/regionsniveau 2007 2008 2009 KBU 8,2% 97 9,3 % 114 8,5 % 139 SBU 12,3% 722 13,2 % 784 13,2 % 746 LFBU 16,5 % 45 16,5 % 19 14,7 % 51 BBU 21 % 79 17,9 % 60 13,9 % 45 FBU 17,1 % 482 22,5 % 515 17,9 % 524 JBU, reg. 1 19,4 % 393 20,7 % 503 19,9 % 566 JBU, reg. 2 22,6 % 843 20,3 % 794 21,6 % 861 JBU, reg. 3 17,4 % 870 19,4 % 1054 20,1 % 1145 JBU, reg. 4 18,1 % 558 20,4 % 642 22,0 % 661 I alt 16,8 % 4089 17,6 % 4485 18,0 % 4738 Fig. 3: Andelen af piger på fodboldskolerne fordelt på unions/regionsniveau 3

2007 2008 2009 Trænere i alt: 1164 1138 1294 Trænerenheder: 1546 1608 1662 Fig. 4: Anvendelsen af trænere i de sidste tre år. En trænerenhed svarer til behovet for en træner pr. gruppe med 16 børn. I år 2009 tog hver træner i gennemsnit 1,28 enheder. Til sammenligning tog hver træner i 2008 i gennemsnit 1,41 enheder og i 2007 var tallet 1,33. Økonomi Deltagergebyret blev hævet fra kr. 490 til kr. 620 uden at det havde negativ indflydelse på antallet af tilmeldte børn. Baggrunden herfor var blandt andet finansiering af en komplet landsholdsdragt til alle børn, en lønforhøjelse til ledere og trænere, samt endelig indførelse af den nye lønnede Trænerlederfunktion. 2008 2009 Indtægter 12.740 15.810 Udgifter (udvalgte poster) Klubkompensation 1.750 1.800 Trænerløn 3.400 4.100 Lederløn 360 1.200 Tøj 3.300 3.200 Erindringsgaver 650 0 T-shirts 1.300 2.850 Bolde 2.700 2.700 Magasin/undervisningsmaterialer 350 350 Materiel 450 300 Porto 550 650 Øvrige poster 340 435 Udgifter i alt 14.790 17.585 Resultat -2.050-1.755 Alle beløb i 1.000 kr. Fig. 5: Økonomien i FS udvalgte poster (budgettal) Piger Antallet af piger på Fodboldskolen er steget i forhold til sidste år. I år deltog 4.738 (I 2008 deltog 4485). Andelen af piger steg fra 17,6% til 18%. Logistik Med indførelsen af landsholdstrøjen til børnene i 2008, og i år, hvor der kom shorts og strømper oveni, har der været langt større opmærksomhed fra forældrene for at få den helt rigtige størrelse, hvilket også har betydet en langt større ombytning af landsholdssættet end tidligere. I uge 32 var administrationen udfordret omkring landsholdssæt i primært str. 8-10 år bl.a. fordi Adidas ikke kunne levere i henhold til leveringsaftalen. Det blev løst med en tilrettet pakkeliste for uge 32 samt en alternativ tøjordning i samarbejde med Adidas for ca. 1000 deltagere. Rent logistisk forløb dette fint. 4

I forhold til sidste år er der ikke nogle nævneværdige udsving i evalueringssvarerne for i år. Det skal dog nævnes at der selvfølgelig foreligger flere negative svar for uge 32 skolerne pga. manglende tøj fra Adidas. Fig. 6: 164 Skolelederes svar fra 2009 Hvordan forløb selve varemodtagelsen Fig. 7: 164 Skolelederes svar fra 2009 Hvordan forløb bestilling af efterbestilte varer I samarbejde med vores primære logistikpartner, Green Cargo, har vi sammen med GLS, løst den store opgave i år. Leveringen kom til at foregå i en kombination af kasser og engangspaller ligesom i 2008. Det betyder løbende fra år til år en merudgift til emballage i forhold til tidligere år med postbure. Samarbejdet med klubberne Via vores internetbaserede administrationsprogram SWUB kan afviklingsklubberne følge med i salget, trænerpåsætning og deltageroplysninger. Dette giver skolelederne et højt informationsniveau. Vi har oplevet en stor tilfredshed blandt skolelederne med SWUB. Langt den største del af skolelederne er trygge ved brugen af IT og navigerer sig sikkert rundt i systemet. Dog skal vi stadig tænke på, at ikke alle skoleledere er rutineret i brugen af IT. Disse skoleledere skal tilbydes al den hjælp, de beder om. Både skoleledere og trænere kommer stadig med konstruktive forbedringer til SWUB systemet. Dette kommer også til udtryk i Skolelederevalueringen, hvor kun 5 af 195 mente at SWUB var mindre godt eller dårligt. 5

Langt de fleste steder opleves det generelle samarbejde mellem administrationen, politikerne og klubberne fortsat som meget tilfredsstillende. Det er fortsat vores ambition at yde så god en service som muligt for klubberne, sammenholdt med at de langt hen ad vejen selv kan styre konceptet. Trænerrekruttering Efter sidste års beslutning om at fodboldskolerne skulle skaffe en større del af deres trænerbesætning selv, har vi i år oplevet at trænerrekrutteringen har været væsentligt nemmere. I uge 26, én uge før starten på fodboldskolerne, manglede vi kun i alt 21 trænere til alle de resterende uger. Manglerne var fordelt på at uge 27 manglede 2 trænere, uge 28 manglede 3 trænere, som alle blev påsat inden fodboldskolestart. Derefter skulle vi helt hen til uge 32 hvor vi manglede de sidste 16 trænere. Alle trænere var i midten af uge 30 blevet påsat, således at der på alle fodboldskoler var fuld trænerpåsætning. Vi må konkludere at beslutningen om at afviklingsklubberne selv skulle skaffe 75% af trænerne har virket efter hensigten, taget i betragtning af sidste års status på trænerpåsætning, på de selvsamme tidspunkter. Spørgsmål til Skoleledere: Hvordan oplever du udviklingen i at skaffe trænere? Fig. 8: 164 Skolelederes svar fra 2009 Fig. 9: 164 Skolelederes svar fra 2008 6

I forbindelse med at klubberne selv har skaffet størstedelen af deres trænerbesætning, er det vores klare opfattelse, at de trænere der er blevet påsat har været mere stabile. I forbindelse med afbud, lader det til, at når det er skolelederne der indgår aftalerne, så har trænerne sværere ved at se skolelederne i øjnene for at melde afbud. Figur 10: Hvor mange trænere er fra egen klub. 164 skoleledere har svaret. Indsats i år: Hurtigere og tættere dialog med skolerne omkring deres egne trænere. E-mail (hvor trænere, der ønsker nyhedsmails informeres om manglerne). Daglig opdatering af www.dbu.dk med angivelse af trænermangler. Herudover har administrationen gjort følgende i forsøg på at rekruttere trænere: Skolelederne har været kontaktet løbende Ledige trænere på andre skoler er blevet ringet op, med tilbud om at tage en anden skole i stedet for den de havde ønsket, men ikke fået Der har ligeledes været ringet til påsatte trænere på nærliggende skoler Trænerniveauet Langt størstedelen af skolelederne finder niveauet godt blandt trænerne, hvilket visualiseres i nedenstående figur. Fig. 11: 164 Skolelederes svar fra 2009. Trænerniveauet 7

Fig. 12: 164 Skolelederes svar fra 2009 om kvalitetsniveauet hos trænerne. Trænerlederen På vores spørgsmål til Skolelederne, om hvorvidt funktionen Trænerleder var en god fornyelse, og om det havde voldt problemer at skaffe en kvalificeret Trænerleder har svarene til det første spørgsmål været lidt blandede. Derimod lader det ikke til at have givet nævneværdige problemer at skaffe en kvalificeret Trænerleder, hvilket vi i administrationen mener er meget positivt. Fig. 13: 164 Skolelederes svar fra 2009 om sværhedsgraden i at skaffe en trænerleder. På spørgsmålet om hvorvidt at Trænerlederfunktionen har højnet den fodboldfaglige kvalitet på fodboldskolerne, hælder svarene til den rigtige side i forhold til at godt 60% af besvarelserne mener at kvaliteten er blevet markant bedre. 30% mener at kvaliteten er blevet lidt bedre, mens kun 10% ikke mener at kvaliteten er blevet bedre. Tendensen er at de fodboldskoler med relativt få deltagere, ikke mener at det har den store effekt med en Trænerleder. Fig. 14: 164 Skolelederes svar fra 2009 om det fodboldfaglige niveau, efter indførelsen af en Træneleder. 8

Vi har i forbindelse med den nye funktion som Trænerleder, spurgt trænerne på fodboldskolerne om en række spørgsmål der er relateret til funktionen trænerleder. Det har været interessant for os at høre trænerne om hvorledes de har oplevet det, samt om de mener at det har højnet det fodboldfaglige niveau. Det interessante er også om hvorvidt trænerne oplever at de er blevet dygtigere som trænere, og om hvor stor andel trænerlederen har i det. Evalueringssvarene fra trænerne var ret klare på spørgsmålet om at Trænerlederfunktionen har styrket det faglige niveau på fodboldskolerne. Svarene på nogle af de andre spørgsmål var til gengæld lidt mere blandede. På spørgsmålene om hvorvidt og hvordan trænerne har brugt Trænerlederen, er der en overvægt i at Trænerlederne er kommet bedst igennem med det rent pædagogiske i børnetræningen. Det synes vi er positivt, da dette netop var det primære emne på forårets Trænerlederseminarer. Spørgeskemaer På årets fodboldskoler har fodboldskolepolitikkerne været rundt og spørge primært deltagere om deres mening om fodboldskolerne. Svarene på disse spørgsmål er meget givtige, og vil fremadrettet blive brugt primært på manualudvikling. Pædofili For 8. år i træk gennemførte vi en kontrol i DCK (Det Centrale Kriminalregister) for personer med dom for pædofili. I år blev det besluttet at samtlige skoleledere, trænerledere, trænerassistenter og trænere skulle kontrolleres. De foregående 7 år har det kun været trænerne der er blevet kontrolleret. Denne opgave kræver uforholdsmæssigt mange ressourcer for administrationen, idet rigtig mange trænere ikke får returneret deres børneattester rettidigt. Derfor besluttede administrationen i år at ansætte to unge studerende i hhv. 2 og 3 måneder, til at hjælpe med denne del. Vi må dog erkende, at det stadig har været en stor udfordring. Trænere og assistenter der er ude og rejse, postvæsenets breve der ikke når frem, mails der havner i spamfiltre, osv., har besværliggjort processen med at indhente børneattesterne rettidigt. Det positive er dog, at alle ovenstående aktører blev tjekket, og ingen personer var belastet med domme for pædofili. Da langt størstedelen af vores trænere i forvejen fungerer i klubberne (og dermed lovmæssigt skal kontrolleres her), arbejder vi stadig fremadrettet på en alternativ og hensigtsmæssig løsning. Årets tema Tema i 2009 var: Spil Dig på landsholdet. Landsholdet som tema er overordnet set stadig en succes. Vi benytter stadig og mere muligheden for at koble en række elementer i konceptet op på dette tema, hvilket fortsat synes at løfte fodboldskolekonceptet. 9

Fig. 15: 164 Skolelederes svar fra 2009: Vurdering af Årets tema. Manualen er i år blevet udvidet med endnu flere øvelser, som vi stadig prioriterer højt, skal være tilgængelige for mindre erfarne trænere. Øvelserne bliver konkretiseret og forklaret, således stort set alle har mulighed for at gennemføre en uges fodboldskoleundervisning alene med baggrund i gennemlæsning af manualen. Konkurrence træn med landsholdet Igen i år har vi haft konkurrencen, Træn med Landsholdet, hvor 16 fodboldskoledeltagere blev udtrukket til en træning, og efterfølgende spisning med A- landsholdet, forud for deres vigtige kvalifikationskamp mod Portugal i Parken d. 5. september. Fra uge 11 til uge 19, har vi udtrukket to vindere om ugen. Børnene havde en uforglemmelig oplevelse i Helsingør, hvor Morten Olsen bød velkommen, og flere spillere trænede med børnene inden s Talenttræner Thomas Slosarich tog over. Dagen sluttede med autografskrivning og spisning sammen med landsholdet i Helsingør. Dette er et markedsføringstiltag som vi SKAL bibeholde fremadrettet. Her ses Morten Olsen med konkurrencevinderne. Foto: Per Kjærbye. 10

Billetsalget Billetnet og samarbejdede igen i år om salget af billetter til årets fodboldskoler. Salget foregik problemfrit og har været forrygende godt. Billetnet har udarbejdet et nyt system, der kan fange oplysninger med forkerte data eksempelvis fejlagtige fødselsdatoer og postnr., hvor der står helt eller mangelfulde oplysninger. Dog har vi stadig deltagere der står med forkert adresse eller forældrenavn fordi en person eksempelvis køber 4 billetter ved den hektiske salgsstart og oplyser forkerte data. Desuden er der ved overdragelser af billetter personer imellem, hvor nye ejere af billetten ikke oplyser de ændrede data. Figur 16: Hvordan vurderes salget via BILLETNet Forhåndsreserveringer Igen i år havde alle klubberne mulighed for, at forhåndsreservere helt op til 75% billetter af deltagerantallet. I år var der færre klubber der bad om forhåndsreserveringer, men lige så mange klubber som sidste år bestilte forhåndsreserveringerne. Dette er rigtig godt, men klubberne beder desværre stadig om for mange forhåndsreserveringer i forhold til det de til sidst får bestilt! I år var der 68 klubber, som bad om 4.286 forhåndsreserveringer. Der var 55 klubber, der gjorde brug af ordningen, og de bestilte i alt 2203 forhåndsreserveringer. (I 2008 var der 83 klubber, der bad om 4.529 og 56 klubber bestilte i alt 2.006). Måden Skolelederne kan bestille på er, at de får x antal forhåndsreserveringskoder lig det antal billetter de har bedt om. De kunne så give disse koder ud til forældre, der herefter selv havde mulighed for, at bestille forhåndsreserveringsbilletten via Billetnet. Nogle Skoleledere synes det er besværligt og et andet tilbud som vi kan give er, at give Skolelederen mulighed for, at indtaste alle oplysninger på et excel ark og maile arket til /Billetnet, som herefter udskriver billetterne på baggrund af data. Billetter og faktura sendes herefter til klubben. 11

Figur 17: Hvordan vil du vurdere den ny procedure for at forhåndsreservere Frugt Spar valgte at trække sig ud af samarbejdet, og det var ikke muligt at finde en anden frugtsponsor. I stedet opfordredes klubberne til at lave aftaler med butikker i nærområdet om frugtsponsorering. Mange klubber har i forvejen sådanne aftaler, hvilket også har gjort det muligt at tilbyde til fodboldskolebørnene. Omvendt er der naturligvis også mange klubber hvor det ikke har været muligt at tilbyde frugt til børnene, hvilket ses som en forringelse. Foto Efter at Photocare fra Horsens gennem en årrække har stået for fotograferingen af alle fodboldskoledeltagerne, havde vi i år skiftet samarbejdspartner til Martin Guld Fotografi. Baggrunden herfor skal ses i lyset af deres store erfaring med skolefotografering, samt deres webmuligheder. Martin Guld Fotografi har leveret et meget professionelt indtryk, og har allokeret betydelige ressourcer til opgaven, som de har løst på bedste vis. Enkelte skoleledere har påpeget at de i år har savnet deres gruppefotos i forhold til tidligere, mens andre har oplyst at fotograferingen har taget længere tid end tidligere år. Begge dele vil indgå i vores videre evaluering med fotofirmaet. Sponsorer SPAR valgte at udtræde af samarbejdet i år, som tidligere omtalt, hvilket gav følgende sponsorsammensætning i år: Arla Codan Ekstra Bladet Sport Master Stimorol Stryhn s Jetix Arla tilbød i år konceptet Den sunde Halvleg, hvor klubberne kunne søge støtte til sunde tiltag. De klubber der deltog i ordningen var meget begejstrede over Arla s tilbud. Endvidere var Arla med på projektet med landsholdstrøjen til børnene. Tak til Arla for deres enorme indsats igen i år. Codan tilbød igen i år en gratis tre måneders forsikring for alle deltagere. Over halvdelen valgte at takke ja til denne ordning, hvilket er meget flot. Herudover leverede Codan en flot førstehjælpskasse til alle klubber. 12

Ekstra Bladet var med som kommerciel partner, hvilket udmøntede sig i et særligt fodboldskoletillæg i Ekstra Bladet umiddelbart inden salgsstart. Derudover udgav Ekstra Bladet en fodboldskoleavis. SportMaster gav deltagerne mulighed for at købe Adidas tøj via annonce i fodboldskoleavisen. Stimorol leverede som sædvanligt tyggegummi til alle på fodboldskolerne, hvilket igen i år er forløbet problemfrit. Stryhn s havde igen gjort meget ud af egen markedsføring. På tøjsiden var det fjerde år at tøjet til ledere, trænere, trænerassistenter og børn blev leveret at Adidas. Tøjet er af rigtig god kvalitet og er ganske populært. Der er ingen tvivl om, at det at kunne levere det samme tøj, som det landsholdet anvender, er yderst populært. Der er dog stadig plads til forbedringer omkring størrelserne på nogle af produkterne, der synes at ændre sig fra år til år. Den mest markante forbedring i år var naturligvis den at alle børn udover den rigtige landsholdstrøje, også fik shorts og strømper med hjem. Det er en helt utrolig forbedring som vi bør fastholde, i det omfang Adidas fortsat vil være i stand til at tilbyde denne ordning til en fordelagtig pris. Desværre udgik vi for tøj i den mindste størrelse, hvilket gav nogle voldsomme logistiske udfordringer henover sommeren. Select har igen i år leveret bolde af høj kvalitet til alle deltagere og klubber. Materialesæt Sidste års indstilling til at materialesættet skulle udfases, har i år afstedkommet at det bl.a. har været muligt for flere fodboldskoler, selv at ønske afviklingsuge. Vi har før været begrænset af at det maksimale antal afviklinger pr. uge på 50 stk. Til eksempel var der i år 72 fodboldskoler der afviklede i samme uge (27). At vi har kunnet afvikle 72 fodboldskoler i samme uge, har betydet at vi har kunnet opfylde alle klubbers 1. prioritet for afviklingsuge. Materialesættet kunne købes af værtsklubberne før sommerens afviklinger, og mange klubber gjorde brug af dette tilbud. Enten købte de et fuldt materialesæt, eller blot dele af det. Vi har i administrationen i løbet af sommeren modtaget mange henvendelser fra skoleledere der var glade for at slippe for den logistik der var forbundet med afhentning/aflevering af materialesættet. Markedsføring www.dbufodboldskole.dk En del af årets budget blev allokeret til udvikling af nyt fodboldskole-website primært målrettet børn, sekundært forældrene. Det eksisterende site på dbu.dk henvender sig design og tekstmæssigt primært til forældrene, og formålet med det nye site er derfor at kommunikere til og med børnene. Det nye site indeholder såvel en lang række informationer om fodboldskolen men også og mindst lige så vigtigt video, videofinter og konkurrencer henvendt til børnene. Samtidig anvendes sitet ligeledes efter fodboldskolen, hvor børnene ud fra det udleverede sponsorkuponhæfte skal svare på en række spørgsmål om videofinterne for at vinde flotte fodboldpræmier. Herved forsøger vi at fastholde deltagerne i fodboldskolens univers endnu længere. 13

Ekstra Bladet og eb.dk Samarbejdet med mediepartneren Ekstra Bladet udmøntede sig udover de to fodboldskoleaviser (Udgave 1 tillæg i Ekstra Bladet primo marts/udgave 2 uddelt til alle deltagere på s Fodboldskole) i en række trykte annoncer i avisen samt banner kampagne på eb.dk. Kampagnen kørte primært i avisens sportsafsnit og havde til formål at ramme de sports/fodboldinteresserede, både blandt potentielle deltagere og forældre. Plakater og postkort Som altid har vi produceret plakater og postkort. Disse blev distribueret til ca 1200 klubber samt hen ved ca. 30.000 hhv. tidligere deltagere på s Fodboldskole samt de børn der nu er blevet gamle nok til at gå fra Microfodboldskole til Fodboldskole. Kort evaluering på markedsføring På årets Fodboldskole deltog 26.396 børn. Tallet er således steget med knap 1000 deltagere fra 2008 til 2009. På det nyudviklede website har vi haft godt 33.200 besøgende siden lanceringen i marts. I fodboldskoleperioden klikkede godt 8.300 ind på siden, hvilket må siges at være flotte tal. Vi har i år ramt bredt og søgt også at kommunikere med børnene, hvilket er lykkes via det nye website. Det er svært at sige, hvor meget annoncering i Ekstra Bladet har givet, men sikkert er det, at vi er nået ud til en bred målgruppe med interesse for sport. Her ses konkurrencevinderne fra Træn med landsholdet med et udvalg af landsholdspillere. 14

Forslag til fremtidige ændringer Baggrund Allerede i sidste års evaluering af fodboldskolekonceptet blev det foreslået at decentralisere flere ansvarsområder fra til klubberne. I forbindelse med dette års evaluering, og justering af næste års koncept er det derfor hensigtsmæssigt igen at få en drøftelse af graden af decentralisering på nedenstående områder. 1. Frugtordning Sidste år stoppede SPAR som bekendt som frugtsponsor, og da det ikke var muligt at finde en anden frugtsponsor til 2009, var det nødvendigt at bede klubberne selv sørge for at få etableret lokale aftaler om sponsorering af frugt. Et af argumenterne for denne løsning er at klubberne har mulighed for at få lavet aftaler med leverandører der strækker sig ud over fodboldskoleugen, således at en frugtordning ikke alene er et tilbud i fodboldskoleugen. Erfaringen viser at en del klubber uden problemer kan etablere disse lokale aftaler med leverandører, og at en del klubber i forvejen har sådanne aftaler. Spørgsmålet er nu om vi skal fortsætte med denne tilgang hvor ansvaret for daglig frugt til børnene ligger hos klubberne (i det omfang det er muligt for dem), eller vi skal forsøge at finde en samlet central løsning igen. Fordele ved central løsning Vi kan anvende det i vores markedsføring overfor forældre God signalværdi overfor omverden Garanti for at alle børn får et stykke frugt hver dag på fodboldskolen Fordele ved decentral løsning Minimal kørselsafstand for skolelederen der skal hente frugt Mere fleksibilitet i aftalerne med de lokale leverandører Ønsket om at fremme sundhed i klubberne får et mere langsigtet perspektiv Kraftig minimering af de administrative ressourcer Indstilling: Decentral løsning Stormødets indstilling: Decentral løsning (under forudsætning af værtsklubberne modtager yderligere 25 kr. i deltagerkompensation således at den bliver på 75 kr.). B&U udvalgets beslutning: Decentral løsning i henhold til stormødets forudsætning. 2. Trænerpåsætning (arbejdsgiverrolle) Sidste år blev graden af decentralisering drøftet, primært med henblik på at klubberne skal skaffe en større del af trænerne selv, samt muligheden for at klubberne selv skal kontrollere trænere og trænerassistenter for pædofili. Der er en klar sammenhæng, i og med begge dele knytter sig til hvem der har arbejdsgiveransvaret klubberne eller. Hidtil har det været, mens alle vores konkurrenter anvender klubberne, ligesom man i øvrigt gør i vores nabolande der har stor succes med antallet af fodboldskoler (ca. 800 i Sverige). En decentralisering af arbejdsgiveransvaret vil IKKE betyde at klubberne selv skal løse opgaverne, samtidigt med at ikke skal foretage sig noget. Det vil betyde at ANSVARET flyttes, og at i stedet får en mere support-lignende funktion. Eksempelvis vil det fortsat betyde at alle trænere i den centrale database tilskrives med henblik på rekruttering, og at klubberne i øvrigt får adgang til denne database. Det vil også betyde at fortsat hjælper de klubber der har svært ved rekrutteringen. 15

Fordele ved centralisering af arbejdsgiveransvar er tovholder på trænerpåsætning og pædofilikontrol Fordele ved decentralisering af arbejdsgiveransvar Klubberne har i år vist at de selv kan finde mindst 75 % af trænerne, som det blev løftet til. Langt de fleste vil derfor også kunne finde de sidste, og resten vil fortsat få hjælp af Klubberne ER de bedste til at rekruttere trænerne de er simpelthen tættest på dem i virkelighedens verden Store administrative lettelser ved pædofilikontrollen, idet klubberne lovmæssigt skal kontrollere deres ansatte trænere i forvejen, og dermed er anslået 75 % af trænerne allerede kontrolleret, hvilket hverken eller klubberne efterfølgende skal bruge ressourcer på. vil fortsat skulle kontrollere alle Skoleledere og Trænerledere Mange frustrationer hos og klubber vil kunne undgås, idet vil udgå som langsommeligt mellemled mellem trænere/trænerassistenter, klubber og Politi, hvor mange dokumenter forsvinder i postgangen og gentagne rykkere er voldsomt tidskrævende for alle parter Bedre økonomi til trænerne. En træner der hidtil har været ansat af, har ikke kunnet få udbetalt alle pengene, hvis vedkommende typisk har virket i to uger eller mere. Hvis en træner fremover ansættes af op til 6 forskellige klubber hver sommer, kan vedkommende få udbetalt det maksimale beløb skattefrit hvert sted, idet der er tale om uafhængige ansættelsesforhold. Det vil betyde at seks ugers arbejde fremover vil give en tøjpakke samt kr. 17.000 udbetalt skattefrit et tungt argument i trænerrekrutteringen fremadrettet overfører al trænerløn til klubberne inden afviklingen. Klubben vil derfor kunne udbetale løn til trænerne allerede om fredagen, uden det lidt tunge lønsystem nu, hvor mange trænere ofte må vente i adskillige uger, og henvende sig i flere omgange til Ulemper ved decentralisering af arbejdsgiveransvar Ved at flytte arbejdsgiveransvaret ud til klubberne, vil det i forhold til aflønning af trænerne der tilhører egen klub, medføre at lønnen for fodboldskoleugen skal aflønnes som befordringsgodtgørelse. Årsagen til dette, er at de fleste trænere, allerede bliver aflønnet med omkostningsgodgørelse i deres egen klub. Ansvaret for at kunne redegøre overfor SKAT, ligger 100% hos trænerne. Kommentarer Disse ændringsforslag skal ses som en styrkelse af konceptet, hvor vi hver især bruger hinanden der hvor vi er gode. Der vil fortsat fremadrettet være områder hvor en decentralisering ikke er hensigtsmæssig, såsom, indkøb, markedsføring, billetsalg, programudarbejdelse, logistik etc. Indstilling: Decentral løsning Stormødets indstilling: Central løsning B&U udvalgets beslutning: Fortsat central løsning, men der skal tages forskellige initiativer til at undersøge om man ville kunne imødekomme administrationens ønske om at minimere de administrative opgaver ifbm. indhentning af børneattester. 16

3. Trænerassistenter (arbejdsgiverrolle) I år har kontrollen af DCK-erklæringer krævet uforholdsmæssigt mange ressourcer, og derfor foreslås det at decentralisere ansvaret omkring indhentning af DCKerklæringer for trænerassistenter. I forvejen indtaster Skoleleder alle oplysninger på trænerassistenten og derfor vil det blot være en teknisk videreudvikling af SWUB, som vil gøre at Skoleleder selv fremsender DCK-erklæringen til assistenten. Ansvaret for indsendelse til Politiet vil ligge hos den enkelte Skoleleder. Administrationen har i flere tilfælde været ude for at der allerede fra klubbens side fandtes en DCKerklæring på assistenten, som desværre ikke kan benyttes i regi. Fordele ved centralisering af arbejdsgiverrolle vedr. trænerassistenter er tovholder på trænerassistentpåsætning og pædofilikontrol Fordele ved decentralisering af arbejdsgiverrolle vedr. trænerassistenter Store administrative lettelser ved pædofilikontrollen, idet klubberne lovmæssigt skal kontrollere deres ansatte trænere i forvejen, og dermed allerede er kontrolleret, hvilket hverken eller klubberne efterfølgende skal bruge ressourcer på. Trænerassistenterne er typisk spillere og/eller ansat i klubberne i forvejen. vil fortsat skulle kontrollere alle Skoleledere og Trænerledere. Mange frustrationer hos og klubber vil kunne undgås, idet vil udgå som langsommeligt mellemled mellem trænerassistenter, klubber og Politi, hvor mange dokumenter forsvinder i postgangen og gentagne rykkere er voldsomt tidskrævende for alle parter Kommentarer Dette ændringsforslag skal ses som en styrkelse af konceptet, hvor vi hver især bruger hinanden der hvor vi er gode. Der vil fortsat fremadrettet være områder hvor en decentralisering ikke er hensigtsmæssig, såsom, indkøb, markedsføring, billetsalg, programudarbejdelse, logistik etc. Indstilling: Decentralisering af arbejdsgiverrolle vedr. trænerassistenter. Stormødets indstilling: Central løsning (følger trænernes). B&U udvalgets beslutning: Central løsning (følger trænernes). Afslutning 17. sæson med s Fodboldskoler er vel overstået. Vi ser frem til den udfordring, det er at videreudvikle det høje kvalitetsniveau også i årene fremover. s Fodboldskole takker for i år og håber at se mange af vore skoleledere, trænerledere, trænere, assistenter, politikere og besøgsfolk igen i 2010! 17

TIDSPLAN FOR 2010 Vores ca. tidsplan for s Fodboldskole 2009 ser således ud: Uge 41/ 09: Ansøgningsskemaer mailes ud til alle landets klubber 16/11/09: Sidste ansøgningsfrist 14/12/09: Værtsklubber udpeges og orienteres om tilsagn samt samarbejdsaftale, eller om afslag. Ultimo januar/2010: Trænermail 1/2010 udsendes Ultimo januar/2010: Skoleledermail 1/2010 udsendes Medio februar/2010: Magasiner og plakatmateriale udsendes til klubberne. Medio februar/2010: Magasiner udsendes som Direct Mail til 2009-deltagerne. Primo marts/2010: Salget til Fodboldskolen starter spredt ud over flere dage Medio april/2010: 1. tilmeldingsfrist for deltagerne. Antal gøres op, salg fortsætter. Ultimo marts 2009: Første trænerpåsætning foretages. Herefter løbende påsætning Medio maj/2010: Evt. aflysninger / garantiordninger udsendes. Medio maj/2010: Skoleledermail udsendes omkring trænerstatus, evt. skoleledermanual Primo maj 2010: Trænerbrev (inkl. trænerpåsætning samt Børnetrænermanual). Primo maj 2010: Mails vedr. Trænermangel udsendes hvis nødvendigt løbende til fodboldskolepolitikere, som forsøger at lukke huller. Ultimo maj/2010: Udsendelse af Skoleledermail/brev (info om eftertilmeldingsprocedure) Eftertilmeldingsblanketter Skolernes sommerferie Fodboldskolerne afvikles. Tidsplanen er foreløbig. Ret til ændringer forbeholdes. 18

s bestyrelse Fodboldskolens organisation s Børne- & Ungdomsudvalg: Kurt Bagge-Hansen (SBU) (formand) Christian Fynsk (JBU) Ole Jacobsen (SBU) Kaj D. Larsen (LFBU) Louise Bøjden (FBU) Morten H. Nielsen (KBU) Per Dybdahl (BBU) Fodboldskolegruppen (politisk ansvarlig): Per Dybdahl (formand) Christian Fynsk Gordon Kirt Allan Dinesen Jeanette Knudsen Administration: Steen Jørgensen (afd. leder) René Bakdal Tina Enestrøm Richard Andersen Enrique Cordova-Jensen Morten Nielsen Lokalunion/region: Unions-/regionskontorer Fodboldskolepolitikere Besøgskonsulenter Værtsklubber: Skoleledere og Trænerledere Trænere Trænerassistenter Deltagere (børn) 19

Modtagere af denne evalueringsrapport s bestyrelse s Børne- & Ungdomsudvalg: Kurt Bagge-Hansen (SBU) (formand) Christian Fynsk (JBU) Ole Jacobsen (SBU) Kaj D. Larsen (LFBU) Louise Bøjden (FBU) Morten H. Nielsen (KBU) Per Dybdahl (BBU) Fodboldskolegruppen (politisk ansvarlig): Per Dybdahl (formand) Christian Fynsk Gordon Kirt Allan Dinesen Jeanette Knudsen Administration: Steen Jørgensen (afd. leder) René Bakdal Tina Enestrøm Richard Andersen Enrique Córdova-Jensen Morten Nielsen Lokalunion/region: Unions-/regionskontorer Fodboldskolepolitikere Besøgskonsulenter Værtsklubber: Skoleledere Alle øvrige kan downloade rapporten fra s hjemmeside. Denne rapport er udarbejdet af Børn og ungdom, september/oktober 2009. 20