Hvordan opleves et fødselsforløb med epiduralblokade som smertelindring af fødende kvinder?



Relaterede dokumenter
Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Bilag 2: Interviewguide

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

Indeni mig... og i de andre

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Sådan takles frygt og bekymringer

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Demenssygeplejerske, Tinna Klingberg.

Arbejdsark i Du bestemmer

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Råd og redskaber til skolen

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 3. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 3 Emne: Min krop side 1

Forældrenes oplevelser af fødegangene. Oplæg om foreningens syn på landets fødeafdelinger

Har du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:

Det fremtidige fødemiljø. fra patient til rask gravid 2.0

Hvordan er dit selvværd?

Fødestillinger og bristninger Interview med Li Thies-Lagergren, jordemoder, Mmid, ph.d, adjunkt på Jordemoderskolen Lund Universitet.

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

Vid at de arbejder i dig og at du hele tiden kan gå tilbage til dem, når du har lyst.

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

Thomas Ernst - Skuespiller

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

Transskription af interview Jette

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden:

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Kapitel 5. Noget om arbejde

Løgnen. Nyborg Friskole

Rapport fra udvekslingsophold

1. december 2011 v. Britt Riber

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

"Kræften og Magdas handicap blev mit vendepunkt"

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

At være to om det - også når det gælder abort

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Høringsvar vedrørende anbefalinger til regionernes organisering af fødeområdet en løbende fødselsforberedelse.

10 tegn på at dit selvværd trænger til et boost

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Vejledning. Forslag. Illustrationer er lavet af Pernille Ane Egebæk. Tør du tale om det?

Progression i arbejdsmarkedsparathed

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel

Interview med Kirsten den 25.maj 2011

Evaluering af Ung Mor

Bilag 2 Transskription af interview med Daniel

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole

21-årig efter blodprop: 'Arret er noget af det bedste, jeg har'

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse -

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Børnehave i Changzhou, Kina

KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, Mandag d. 9. november

Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Afrapporteringsmøde 15. januar 2015 Vibeke Koushede Carina Sjöberg Brixval Solveig Forberg Axelsen Pernille Due

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Bedre Balance testen:

SÅDAN HJÆLPER DU BØRN I ALKOHOLFAMILIER - DET KRÆVER KUN EN ENKELT VOKSEN AT ÆNDRE ET BARNS LIV

Fødselssmerter kan lindres...

STRESS OG MESTRING. Et kvalitativt studie af individets oplevelse af et stressforløb

15 s e Trin. 28.sept Hinge Kirke kl Vinderslev kirke kl Høstgudstjeneste.

Almægtige Gud åbn vore hjerter, så vi kan åbne os for hinanden i kærlighed og få en glædelig jul. AMEN

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Evaluering af børnesamtalen

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

Transkript:

Hvordan opleves et fødselsforløb med epiduralblokade som smertelindring af fødende kvinder? Ingrid Jepsen, jordemoder, lektor, SD, MPH; jordemoderuddannelsen, UCN Kurt Dauer Keller, cand.psyk., PhD, associate professor AAU

Program Baggrund Formål Studiets metode Analysemetode Resultater konklusion

Baggrund MPH specialet Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler Udvikling, komplikationer, nytte og langsigtede omkostninger - Epidemiologiske og samfundsøkonomiske konsekvenser af epiduralblokade. Manglende viden om, hvordan kvinder oplever epiduralblokade Resultater fra kvantitativ forskning viser mod forventning - at kvindernes tilfredshed med fødslerne ikke stiger, når der anvendes epiduralblokade selv om de er glade for bedøvelsen. Hvorfor?

Formål At undersøge hvordan førstegangsfødende oplever anvendelsen af epiduralblokade som smertelindring under en vaginal fødsen

Studiets metode Feltstudie Ustrukturerede observationer i et par uger på fødegangen (pilot studie) Strukturerede observationer på fødestuen Semistrukturede interviews af kvinder og jordemødre Start på feltstudie 21/8 2008 Sidste interview 9/3 2009 Færdiggørelse af analyse forår 2010 Artikel indleveret 2012

Undersøgelsessted Obstetrisk afdeling, fødegangen, Aalborg Sygehus Nord, Barselsafdeling eller Patienthotel. Kvindernes hjem eller andre interview-steder Fakta Fødegangen i Aalborg - Cirka 3500 fødsler årligt - Epiduralblokadeforbrug blandt alle fødende: cirka 20-25 % - Epiduralblokadeforbrug blandt førstegangsfødende: cirka 30-35 %

Dataindsamling Inklusionskriterium Førstegangsfødende med ønske om epiduralblokade som smertelindring og ikke som led i behandling Deltagere 9 kvinder og deres mænd 8 jordemødre (1 jordmoder deltog 2 gange) Data: Ustrukturerede og strukturerede feltstudienoter Interviewdata: 3 interviews for hver observation: Jordemoderen 1 gang, Kvinderne 2 gange

4 perspektiver på samme situation Mit observerende perspektiv på den samlede situation Kvindens eget perspektiv på oplevelsen lige efter fødslen Jordemoderens perspektiv på fødslen 1-2 timer efter fødslen Kvindens perspektiv på oplevelsen 2-3 mdr efter fødslen

Observationsfokus i feltstudiet Miljø Fødslens forløb Kvindens fysiske situation: lejring, mobilitet, mv. Kvindens psykiske udtryk: adfærd, bevidsthedsniveau, følelser, smerter Andres adfærd (manden, jordemoder, andet personale) Samtalernes (fokus, evt. form)

De 4 forskningsspørgsmål Fødslens Min tilstedeværelse. start x x1 x2 x3 x4 fødsel x1) Hvordan vælger kvinden epiduralblokade hvilke overvejelser knytter sig hertil? x2) Hvordan oplever kvinden at få anlagt epiduralblokade? X3) Hvordan opleves det at have epiduralblokade i den periode, hvor smerterne er taget af og inden presseperioden starter? X4) Hvordan er det for kvinden at føde under påvirkning af epiduralblokade?

Forskningsspørgsmål Hvordan vælger kvinden epiduralblokade hvilke overvejelser knytter sig hertil? Interviewspørgsmål: Fortæl hvordan din fødsel startede, hvornår tog I kontakt til sygehuset osv.. Fortæl om hvordan du før fødslen havde tænkt om smertelindring? Osv. Nøgleord: Ansvar, kontrol, overgreb, ønske, valg, hvem vælger/ bestemmer?

Forskningsspørgsmål Hvordan oplever kvinden at få anlagt epiduralblokade? Interviewspørgsmål: Hvordan var det for dig at få anlagt epiduralblokaden? Osv Nøgleord: Magt, ansvar og kontrol, rollefordeling, ro på stuen, uro på stuen, teknologiens indmarch, teknologiens hjælp, patientrolle, give op.., klare det

Forskningsspørgsmål Hvordan opleves det at have epiduralblokade i den periode, hvor smerterne er taget af og inden presseperioden starter? Interviewspørgsmål: Prøv at beskrive perioden fra epiduralblokaden virkede og til du skulle presse Osv Nøgleord: Kontrol, afmagt, stemning, lettelse, eufori opstemthed, snakkesaglighed, ensomhed, nærvær, fravær, information, accept, pylret, svaghed,styrke. Barn: nærværende fraværende

Forskningsspørgsmål Hvordan er det at føde under påvirkning af epiduralblokade? Interviewspørgsmål: Fortæl om hvordan det var, at skulle føde barnet? - Hvordan kom du i gang med at presse? - Beskriv hvordan det var at møde barnet? - Osv Hvordan påvirkede det dig, at jeg var til stede under fødslen? Nøgleord: Kontrol, magt, ansvar, hjælp, information, smerter, overskud, moderfølelse, eufori, udmattet, træthed, opgivelse, sejr, selvtillid

Analyse metode Den teoretiske referenceramme for studiet og for analyserne var Bo Eneroth s bog om kvalitativ forskning: Hür mäter man vackert? Tre forskellige analysemetoder Idealtypemetoden Væsensmetoden Procesmetoden

Resultater Resultaterne vil blive præsenteret i 4 blokke Idealtypemetoden: 1) Den bekymrede og den ubekymrede kvinde Væsensmetoden (ud fra kvindernes perspektiv): 2) Hvad er det væsentlige for kvinderne? Procesmetoden: 3) Hvordan influerer valg af epiduralblokade på fødslens forløb? Væsensmetoden (ud fra jordemødrenes perspektiv) 4) Hvad oplever jordemødrene som særlig svært?

5 typiske karakteristika Valg Kontrol Bivirkninger Forhold til barnet Selvbillede 2 Idealtyper Den bekymrede kvinde Ønsker ikke på forhånd epidural Ønsker at andre tager valget for hende Mister kontrol over fødslen Mister kropskontrol og er nervøs for det Bekymrer sig om bivirkninger Oplever at hun fjerner sig fra barnet Mister intern kontakt Uvirkelighed Lavt Klarede det ikke Synes hun er et luksusdyr Den ubekymrede kvinde Epiduralblokade er en mulighed i det moderne samfund Tager selv valget og har det godt med det Øger sin kontrol over fødslen Mister kontrol over kroppen, men det er OK Bekymrer sig ikke om bivirkninger Får fornyet ekstern kontakt til barnet Højt Får en velfortjent pause Stadig en god mor

Den bekymrede kvinde Den bekymrede kvinde mister sin glasklokke Kvinden føler sig fjernt fra det hele eller langt væk fra fødslen - Mister hun veerne som vejvisere? Føler ambivalens..så følte jeg slet ikke, at det var min egen fødsel.. Så den der boble, som jeg var i før, den kunne jeg ikke rigtig komme ind i, så jeg kunne bare ligge med lukkede øjne og vente, det var hårdt kvinde 8, side 5 det blev også svært at vide er der så fremdrift i fødslen.. når man ikke kunne mærke om der var ve, går det helt i stå eller?? kvinde 1, s 4 Efter epiduralen er man både glad og skræmt, over hvad sker der hvor blev fødslen af hvad sker der med barnet det virker forkert, det er snyd, men samtidig er man glad for at smerten er væk (kvinde 3, side 3)

Den ubekymrede kvinde Har det godt med valget. Er tilfreds med sig selv og fødslen : ja, vi kunne ikke se nogen grund til 15 timers smertehelvede, når det kunne løses så elegant. (kvinde 9, side 1) Den ubekymrede kvinde føler ikke at hun går glip af noget Tænker også på hvad omgivelserne siger andres indtryk af mig, det er også, at Gerda du er jo ikke sådan en piveskid, så det skal du nok klare kvinde 5 interview 2, side 2 Jeg kunne stadig væk mærke noget, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg var i fødsel, og heller ikke at den gik min næse forbi, jeg syntes faktisk, at den blev mere nærværende... kvinde 4, side 8

At få eller miste kontrol?????? Den bekymrede kvinde det var underligt at gå fra at have kontrol over kroppen, til ikke at have kontrol.. kvinde 8, side 4 Den ubekymrede kvinde..nej det var altså som om, altså der var et eller andet, der var noget i kroppen eller sådan, måske var det en tilbagevenden af kontrol? Fordi jeg havde jo ikke haft sådan kontrol over min krop i flere døgn, fordi det skyllede ned over mig med alle mulige andre ting, ik?... 20

Resultat 2) Hvad er fælles vigtigt for alle kvinder? (analysemetode: væsensmetoden) Kontinuiteten af jordemoderen er vigtig Skift i jordemoder tænkes mere problematisk pga: Risiko for manglende kontakt Manglende anerkendelse eller fokus på tidligere forløb Kommunikationen med jordemoderen er vigtig Ønsker fokusering på den fortsatte plan for fødslen Ønsker tid til at gentage eller stille nye spørgsmål Ønsker tid til at snakke om hele fødslen Ønsker tid til at lære jordemoderen at kende..hvis ikke den jordemoder, man havde været med, havde oplevet de veer man havde inden man havde fået bedøvelse, og så man skulle bytte jordemoder der, så tror jeg, at jeg ville få det sådan med mig selv, - at hun vidste jo heller ikke, hvordan jeg havde haft det..

Jordemoderens tilstedeværelse er vigtig Oplever, at de er særligt heldige, har hørt andre fortællinger fra veninder om travlhed og ensomhed Jordemoderen er den kendte fremmede Jordemoderens tilstedeværelse giver tryghed og sikkerhed Det var rigtig rart at Helle var der så meget derinde, hun var der hele tiden faktisk. Det synes jeg var rigtig dejligt, at man ikke blev overladt til sig selv, det kunne man jo ikke være sikker på.. kvinde 1, s. 7 I: Du følte dig meget tryg..? K: helt klart, men det var på grund af jordemoderen. Hun var vanvittig dygtig, synes jeg, hun var bare god til sådan hele tiden, at jeg kunne godt fornemme, at nu ser jeg nervøs ud, for uden at jeg helt sådan tænkte over det, så kunne jeg se på hende, at hun sådan nærmest spejlede sig i mig, at hun kunne se på mig, når jeg blev nervøs, og det kunne jeg det kunne jeg se på hende. Og så kom hun over og sådan spurgte om alt var okay, sådan som jeg husker det i hvert fald, og så fortæller hun så, at det der nu er ved at ske nu, det er sådan og sådan og sådan og det synes jeg er vildt betryggende..

Jordemoderens accept af valget af epiduralblokade er meget vigtig Kvinderne accepterer, at de skal vælge men det er svært!.. jeg ved godt, at sådan fremtidig, at jordemødre de kan ikke sige, - at de kan ikke tage valget for os, men altså det er vigtigt, at man ikke har en fornemmelse af - for det første, at de er imod det, og så for det andet, for det tror jeg måske ikke, at hun var, men for det andet, at det der faktuelle, at der er de og de bivirkninger ved det, men ellers så er det sikkert nok, så man lige bliver bekræftet i, at derudover er der ikke noget, der kan være.. kvinde 4, interview 2, s. 2-3. Når valget er foretaget, er anerkendelsen fra jordemoderens side meget vigtig 23

Resultat 3) Hvordan influerer valget af epiduralblokade på fødselsforløbet (Analysemetode: procesmetoden) Forandringen fra smertepåvirket til smertefri Vælger epidural for at komme væk fra kaos Partneren er glad for skiftet i kvindens opførsel og nærvær Nogle kvinder føler sig lettede eller endog euforiske Forandringen fra euforisk til normal Nedbrydningen af endorfiner tager cirka en time Når kvinden bliver normal ønsker hun information Nogle bliver værtinder på fødestuen og nyder det. Forandring fra udvidningsperioden til presseperioden God information er meget vigtig Lyt til din krop er ikke altid et godt råd. Søger tæt kontakt med jordemoderen

Ad 3: Forandring ift jordemoderen Forandringen i relationen til jordemoderen, når valget skal foretages Kontakten med jordemoderen brydes Tilstedeværelsen er meget vigtig for at undgå en følelse af fortabthed og ensomhed De første 1-2 timer efter anlæggelsen er en meget vigtig tid! Forskellige behov: Jordemoderen er træt, Kvinden er vågnet op og er klar igen

Resultat 4) Hvad finder jordemødrene svært? (analysemetode: væsensmetoden) At vælge mellem to meget forskellige muligheder: At opmuntre kvinden til sammen at kæmpe igennem eller at følge hendes umiddelbare ønske om epidural..?? Hvordan influerer anvendelsen af epidural på fødslen? For lidt viden Skal jordemødre være mere aggressive i forløbet? Hvornår skal epiduralen slukkes? Bivirkninger Der er ekstra arbejde med både teknisk udstyr og bivirkninger. jeg er måske er en lille smule bange for at tale nogen fra det. Der hvor jeg har lyst til at sige, Nej, det skal du simpelthen ikke have hvis ikke jeg er 100 % sikker på at jeg kan sige fordi du føder altså lige straks, eller nu er du så langt at den ikke kan nå at virke, så siger jeg ja,.. Det er næsten utænkeligt i dag at gå den anden vej og sige nu skal jeg nok hjælpe dig igennem. Og det kan jeg nogen gange synes, er et rigtig svært dilemma at være i.

Konklusion Kvinderne kan have svært ved at udtrykke sine bekymringer angående epiduralblokaden måske pga sin egen følelse af ambivalens Brugen af epiduralblokade mindsker ikke behovet for jordemoderens tilstedeværelse eller en individuel tilgang til omsorgen. Kvindernes ændrede bevidsthedsniveau og hele situationen gør hende meget følsom overfor jordemoderens omsorg. - At stille åbne spørgsmål giver kvinden mulighed for at fortælle, hvad der er vigtigt for hende og er tidsbesparende

Tak for opmærksomheden!

Metode kritik Heldigvis overraskende resultater Hvad er det muligt for en fagfælle at se? Min tilstedeværelse Jordemoderens opførsel Kvindernes oplevelse - Opførte alle sig normalt? Og betyder det noget? Udvælgelsen af kvinder - Hvem ønsker at deltage? Dette er yderligere diskuteret i min rapport.