Go d s kriv n in g a f 1. o g 2. p ra k tikp e rio d e i u d d a n n e ls e n til S o c ia l o g s u n d h e d s h jæ lp e r.



Relaterede dokumenter
tikvirksomhedernes interesser ved indgåelsen af uddannelsesaftaler.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og Sundhedshjælper

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Godskrivning af 1. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Praktikerklæring for social- og sundhedsassistentelev: cpr: Praktiksted: periode:

Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning.

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Godskrivning af 1. og 2. praktikperiode i uddannelsen til Social og sundhedshjælper.

Om godskrivning og afkortning af dele af praktikuddannelsen på Social- og sundhedsuddannelsen, trin 1 (Social- og sundhedshjælper)

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen, September 2011

Praktik 2. Midtvejsevaluering: Standpunktsbedømmelse:

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Den røde tråd større sammenhæng i uddannelsen. Social- og sundhedshjælperuddannelsen Januar 2013

Vejledende praktikerklæring i elevens første praktikperiode for trin 1 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedshjælper

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for social- og sundhedshjælperelever

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Lokalt bilag til praktikerklæring Social og sundhedshjælperuddannelsen. Midtvejsevaluering Slutevaluering d. d.

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 1 SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Bilag - Praktikmål trin 1

Vejledning til arbejdet med de personlige kompetencer.

Eleven stiller sig en opgave inden for uddannelsens overordnede område. Temaet kan ligge såvel inden for normalområdet som inden for specialområdet:

Bilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.

Hjælpeskema til praktikerklæring, social- og sundhedshjælperuddannelsen

værdigrundlaget ses i de opgaver, på arbejdet.

Mål for praktikuddannelsen - Støttecenter

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af social- og sundhedshjælper- uddannelsen

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Ny Social- og sundhedshjælperuddannelse Start januar 2017

info dag/rhe

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Social- og sundhedshjælperprofil

info dag/rhe

Pædagogisk assistent uddannelse Uddannelsesbog

assistent Om formål, temaer og mål

NB. Spørgsmål 1-8, der skal besvares, er markeret med en * Praktikvirksomhedens navn og adresse:

Social- og sundhedsassistentprofil. for social- og sundhedsassistenter ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse

Ansøgning om godkendelse som praktiksted for pædagogisk assistentelever

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

PRAKTIKHÅNDBOG FOR SOCIAL- OG SUNDHEDS- ASSISTENTELEVER I PSYKIATRI / SPECIALPRAKTIKKEN

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Praktikerklæring. for den pædagogiske assistentuddannelse

UDDANNELSESBOGEN - min røde tråd i SSH - uddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Radiografuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 6

Praktikerklæringen skal suppleres med standpunktsbedømmelsen, hvor elevens arbejde med de samlede praktikmål beskrives.

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Bekendtgørelse om den pædagogiske assistentuddannelse

PRAKTIKUDDANNELSENS ORGANISERING SOCIAL- OG SUNDHEDSUDDANNELSEN, TRIN 2 SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTER

Praktikstedsbeskrivelse

Uddannelsesbog til SSH- uddannelsen SOSU-Fredericia-Vejle-Horsens

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Afsluttende praktikerklæring for den pædagogiske assistentuddannelse (elevens sidste praktik)

Spørgeguide. I forbindelse med realkompetencevurdering af personlige kompetencer

Uddannelsesordning 2017 Uddannelsesstart efter januar 2017 Lokal uddannelsesplan for Sosu hjælper uddannelsen Skoleperiode 1 De resterende

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Praktikvejledertræf 2018

Vurderingsskema til godskrivning for praktik på pædagogisk assistentuddannelse

SOSU- Randers og samarbejdende praktikker

Prøvevejledning Pædagogisk Assistent Uddannelsen Afsluttende tværfaglig prøve August 2016

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedsassistentelever. Ikast-Brande Kommune

Praktikvejledertræf 2018

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Social - og Sundhedsuddannelsen Trin 2

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Vurdering af eleven Her kan du finde inspiration til at udfylde vurderingsskema og praktikerklæring

SSH - UDDANNELSESBOG 8. juni :43

Social og Sundhedsskolen Fredericia - Horsens

Lokalt bilag til praktikerklæring, PA

Velkommen til bostedet Welschsvej

Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.

Social- og sundhedsuddannelsen (15/3-10)

Praktikerklæring. for trin 2 i social- og sundhedsuddannelsen, social- og sundhedsassistent

1. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Beskrivelse af praktiksted

Skemaer til brug ved ansøgning om godskrivning for dele af og afkortning af den pædagogiske assistent uddannelse.

Læringsaktiviteter Sprog & kultur

BEDØMMELSESPLAN OG PRØVEBESTEMMELSER FOR FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Mål. Se fagmålene for det enkelte områdefag på side 2.

Erhvervsfaglige kompetencer i social- og sundhedsassistentuddannelsen, trin 2 inkl. status omkring målopfyldelse. Midtvejsevaluering, dato :

Håndbog til praktikvejledere PA elever

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Ramme for afsluttende prøve Trin 2 Social og Sundhedsassistent.

LÆRINGSAFTALEN. Underviserhåndbog

Nyt indhold i LUP for trin 1

Praktikkatalog. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Temadage i praktik 1 & 2

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve

Prøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedshjælperuddannelsen

Prøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedshjælperuddannelsen. Censor

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Transkript:

Ba g g ru n d e n PASS 1 har decentraliseret beslutningen om godskrivning af praktikmål og afkortning af uddannelsestiden for bl.a. social- og sundhedselever. Hovedprincipperne for den fremtidige procedure for godskrivning og afkortning af uddannelsestid bliver, at uddannelsesaftalerne i videst mulig omfang indgås lokalt og i enighed mellem elev, Social- og Sundhedsskole og arbejdsgivere. PASS inddrages ved uenighed mellem parterne. ske sagsgange, som respekterer både elevernes rettigheder og praktikvirksom- Denne decentralisering har til hensigt at sikre smidig hedernes interesser ved indgåelsen af uddannelsesaftaler. Social- og Sundhedsskolerne skal i henhold til hovedbekendtgørelsen for erhvervsuddannelsen foretage kompetencevurderingen af den enkelte elev ved starten af uddannelsesforløbet. Når det drejer sig om praktikmål, skal Social- og Sundhedsskolen inddrage praktikvirksomheden, uanset om eleven er optaget på uddannelsen af praktikvirksomheden eller skolen. Disse bestemmelser om standardgodskrivning tjener alene som rettesnor for godskrivning af eleverne. Der skal iflg. Undervisningsministeriet altid foretages en konkret vurdering af elevernes kompetencer, som skal afdække i hvilket omfang eleverne mestrer uddannelsens praktikmål, som de fremgår af uddannelsesordningen (PASS, 11 marts 2009). Kriterier skal medvirke til gennemsigtighed i processen og vise grundlaget for vurderingen omkring godskrivning. Krite rie r fo r g o d s kriv n in g a f p ra k tikp e rio d e 1 o g 2 p å trin 1 i s o c ia l- o g s u n d h e d s u d d a n n e ls e n Godskrivning kan ske på forskellige tidspunkter i uddannelsesforløbet. Nedenstående viser hvornår, hvad der kan godskrives og de enkelte aktørers ansvar. Forudsætninger, der kan tjene som rettesnor mhp afkortning af praktikuddannelse: Elever skal som minimum have 1 års erfaring indenfor området for at kunne få afkortet praktikuddannelsen med normalt 50% Eller som minimum have 2 års erfaring fra området vil kunne få afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %. Vejen, Varde, Billund og Esbjerg kommune har formuleret nogle yderligere kriterier, der skal være opfyldt når der er tale om godskrivning. Før start på uddannelsen: Alt hvad der kan være afklaret før uddannelsesstart, skal være gjort! Der skal foreligge en endelig uddannelsesplan inden for de første 14 dage i uddannelsen. Social- og Sundhedsskolen informerer f.eks. via hjemmesiden www.sosuesbjerg.dk om muligheden for godskrivning, så ansøgerne på forhånd kan være afklaret hvorvidt de ønsker godskrivning. På forhånd skal ansøgerne have indhentet relevant dokumentation af sine kompetencer. Social- og Sundhedsskolen tager sig af godskrivning af fag indenfor skoleperioder. Indenfor godskrivning af praktikken skal praktikvirksomheden inddrages i beslutningen. 1 PASS fagligt udvalg for pædagogisk assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen

Praktikvirksomheden og ansvaret for kompetencevurderingen omkring praktikmål: Kompetencevurderingen og evt. godskrivning af praktikperioderne foretages af den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens tidligere arbejdsplads. Inspiration til metoder, som den uddannelsesansvarlige/praktikansvarlige på ansøgerens arbejdsplads kan anvende: Case Dialog Spørgeskema Følgetimer/observation Simulererede situationer Dagbogsskrivning MinKompetenceMappe 2 Indhentning af referencer fra tidligere/nuværende samarbejdspartnere 2 MinKompetenceMappe. Dk. Denne kompetencemappe kan bruges til at give den enkelte og virksomheder et overblik over den enkeltes kompetencer, men også til at fremme realkompetencevurderinger og kompetenceudvikling blandt ansatte. Læs mere på www..minkompetencemappe.dk 2

Ko m p e te n c e v u rd e rin g i fo rb in d e ls e m e d g o d s kriv n in g a f b e g g e p ra k tikp e rio d e r p å trin 1 An s ø g e r: Cp r.n r: Pra kt ikm å l Eks e m p le r p å ke n d e t e g n Go d ke nd t / A. I samarbejde med borgeren arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgerens dagligdag og deltagelse i aktiviteter, så borgerens livsudfoldelse og livskvalitet understøttes og styrkes B. Observere fysiske, psykiske og sociale forandringer og symptomer på ændret sundhedstilstand hos borgeren samt vurdere, planlægge, gennemføre og evaluere elementære sygeplejeopgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer og selvbestemmelsesret C. Vurdere, planlægge, udføre og evaluere omsorgsopgaver og personlig og praktisk hjælp ud fra hensigtsmæssige miljøvalg og med respekt for borgerens ressourcer og i den sammenhæng forholder sig til kommunens kvalitetsstandarder D. Formidle informationer om såvel kommunale som private servicetilbud samt vejlede den enkelte borger om tilbud i nærmiljøet ud fra borgerens muligheder, ønsker og behov E. Arbejde ud fra lokale institutioners værdigrundlag og voldpolitik samt forholde sig til disses betydning for eget uddannelsesforløb og social- og sundhedshjælpe- Følgende kendetegn viser at, ansøgeren er i stand til at samarbejde: Er imødekommende, kan indgå i en god dialog, er positiv, er i stand til at skabe tillid, har indfølingsevne, udviser situationsfornemmelse, har pli, har pænt sprog, er lyttende. Ved personlig hygiejne, f.eks. tandbørstning, tager ansøgeren udgangspunkt i d borgeren kan. Ansøgeren støtter og kan redegøre for, hvordan man understøtter borgerens færdigheder og medvirker til at styrke disse. Ansøgeren kan give eksempler på og argumentere for, hvad der er livskvalitet for borgeren Ansøgeren kan arbejde støttende, vejledende og igangsættende i forhold til borgeren og kan begrunde for valget. Ansøgeren kan redegøre for observationer. Ansøgeren kan redegøre for forskellen på begreberne fysisk, psykisk og social ved hjælp af eksempler hos udvalgte borgere. Ansøgeren skal kunne videregive observationer/symptomer på ændringer i sundhedstilstanden og handle på dem. Ansøgeren kan udføre elementære sygeplejeopgaver i efter sundhedsloven. Ansøgeren respekterer borgerens selvbestemmelsesret og argumenterer for relevante dilemmaer. Ansøgeren kan arbejde problemløsende. Ansøgeren udfører pleje- og omsorgsopgaver efter serviceloven og ud fra kommunens kvalitetsstandarder i kendte og ikke-rutinerede situationer alene og/eller i samarbejde med andre Ansøgeren udfører pleje- og omsorgsopgaver efter de fastlagte hygiejniske principper. Ansøgeren anvender rengøringsredskaber og midler efter gældende retningslinjer. Ansøgeren kender og kan søge oplysninger om de private, samt kommunale servicetilbud og kan foreslå borgeren relevante tilbud. Ansøgeren går i dialog med borgeren om dennes ønsker og behov. Ansøgeren støtter den enkelte borger i deltagelse i aktiviteter. Ansøgeren kan argumentere for, hvornår og hvordan man er professionel social og sundhedshjælper. Ansøgeren har indsigt i arbejdspladsens værdier og anvender disse i det daglige arbejde. Ansøgeren har indsigt i arbejdspladsens voldspolitik og handler ud fra denne. Ansøgeren har indsigt i og overholder de fastlagte ansvars- og kompetenceområder. g o d s kriv e s I kke - g o d ke n d t 3

H. Alene og i samarbejde med andre tilrettelægge, udføre og reflektere over arbejdet med udgangspunkt i det psykiske og fysiske arbejdsmiljø, herunder med særlig henblik på forebyggelse af vold på arbejdspladsen I. Vurdere og anvende hensigtsmæssige arbejdsbevægelser, personforflytninger og hjælpemidler i forhold til den enkelte borger og i forhold til regler og lovgivning på området Ko m p e t e n c e m å l p e rs o n - lig e ko m p e t e n c e r 1. Initiativ, selvstændighed, ansvarlighed og empati for på den baggrund at kunne møde andre mennesker på en etisk og respektfuld måde og kunne se egen andel i udviklingen af mellemmenneskelige relationer 2. Evnen til at yde omsorg for sig selv og andre på en nærværende og pro- rens rolle og arbejdsområde F. Arbejde med redskaber til elektronisk kommunikation, der anvendes lokalt, med henblik på kommunikation, formidling og videnssøgning og udvikler færdighed i at forholde sig kritisk til informationerne G. Kommunikere og dokumentere faglige overvejelser og begrundelser til borgere, pårørende, kollegaer og andre samarbejdspartnere samt indgå i tværfagligt samarbejde Ansøgeren kan anvende de elektroniske redskaber, der benyttes på insti ionen/arbejdspladsen: F.eks. mobiltelefon, Mobil-omsorg/ PDA, elektronisk omsorgssystem, kaldeapparat m.fl.. Ansøgeren forholder sig kritisk til brugen af de elektroniske redskaber. Ansøgeren er undrende i forhold til informationer, er aktiv ved videns søgning samt ved anvendelsen af elektroniske redskaber, herunder mobiltelefoner, kaldeapparat og mobile omsorgssystemer. Ansøgeren reagerer, reflekterer og handler på dilemmaer, der opstår i det daglige arbejde. Ansøgeren dokumenterer efter gældende retnings linjer og ved hjælp af de redskaber, der anvendes på arbejdspladsen. Ansøgeren overholder de aftaler, der er indgået både i forhold til borgerne og i forhold til kolleger. Ansøgeren deltager i samarbejdet i gruppen og indgår i faglige drøftelser omkring borgerne. Ansøgeren er bevidst om det skriftlige sprog og dets konsekvenser for borgerne, pårørende, kolleger og samarbejdspartnere. Ansøgeren kan formulere og begrunde, hvordan pågældende tager ansvar for det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Ansøgeren kan formulere og begrunde, hvad pågældende forstår ved et godt arbejdsmiljø. Ansøgeren kan formulere og begrunde, hvad arbejdspladsen gør for at forebygge vold. Ansøgeren deltager aktivt i at skabe et godt arbejdsmiljø. Ansøgeren kan formulere og begrunde, hvordan det verbale og nonverbale sprog påvirker arbejdsmiljøet. Ansøgeren kan formulere og begrunde, hvad der kendetegner en hensigtsmæssige verbal og nonverbal kommunikation. Ansøgeren viser, hvordan hjælpemidler anvendes, og hvordan der personforflyttes under hensyntagen til borgerens ressourcer og begrænsninger. Ansøgeren søger råd og vejledning ved komplicerede arbejdsopgaver. Ansøgeren er bevidst om og vælger hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Ansøgeren bruger APV bevidst i udførelsen af arbejdsopgaverne. Eks e m p le r p å ke n d e t e g n Ansøgeren viser nærvær, imødekommenhed og respekt både i det verbale og nonverbale sprog. Ansøgeren er åben og modtagelig for vejledning, såvel i forhold til det faglige som det personlige. Ansøgeren viser i sit daglige arbejde respekt og forståelse for borgerens forskellighed. Ansøgeren har overblik og overskud over sine opgaver og kan tage nye selvstændige initiativer. Ansøgeren reflekterer over og stiller spørgsmålstegn til egen in s i relationer. Ansøgeren viser og tager ansvar for egen sundhed. Ansøgeren kan sige fra og til på en ordentlig og anerkendende måde. Ansøgeren har situationsfornemmelse og handler på baggrund af denne 4

fessionel måde 3. Forståelse af kommunikationens betydning for at forstå, indgå i og udvikle en professionel praksis 4. Evnen til ud fra egne fysiske, psykiske, sociale og kulturelle ressourcer at indgå aktivt i samarbejdsrelationer og opgaveløsning 5. Indsigt i læreprocesser og egne lærings og motivationsmæssige styrker og udviklingspotentialer 6. Nysgerrighed, kreativitet og åbenhed og dermed lyst til kontinuerligt at lære og til at indgå i forandringsprocesser samt til at håndtere og agere i en social og kulturel mangfoldighed 7. Færdigheder i at være aktivt søgende, spørgende og kritisk samt evne til at kunne handle hensigtsmæssigt i uforudsete situationer 8. Evnen til at anvende evaluering og selvevaluering som et redskab i egen lærings- og udviklingsproces Ansøgeren viser interesse for andre mennesker (kolleger og brugere). Ansøgere kan formulere og begrunde kommunikationens betydning i forhold til: At modtageren har forstået budskabet. At møde borgere med forskellige handicaps/sygdomme. At være bevidst om sit kropssprog og betydningen heraf. Ansøgeren viser respekt for andre kulturer og kan redegøre herfor. Ansøgeren er bevidst om egne fordomme og imødegår disse. Ansøgeren kan redegøre og begrunde for en situation, hvor samarbejdet gik godt, og en situation hvor samarbejdet ikke lykkedes. Ansøgeren viser stabilitet i ansættelsesforholdet (møder til tiden, lavt fravær mm.). Ansøgeren kan formulere, hvad der motiverer til egen læring og opsøger selv ny viden. Ansøgeren kan formulere, hvordan pågældende lærer bedst. Ansøgeren kan fortælle om sine drømme, behov og forventninger for fremtiden. Ansøgeren er nysgerrig, stiller spørgsmål og undrer sig. Ansøgeren er reflekterende og bevidst om egen rolle på arbejdspladsen ved f.eks. nye arbejdsmetoder, nye kolleger, og nye borgere. Ansøgeren kan handle hensigtsmæssigt ved eksempelvis: Opstået sygdom i gruppen, hvor man deles om opgaverne/får en ny køreplan. En borger som ikke lukker op - kommer til en låst dør. En borger, der pludselig bliver dårlig. Et pludseligt opstået dødsfald. Ansøgeren holder hovedet koldt og bevarer overblikket, både i tilrettelæggelsen og udførelsen af opgaven. Ansøgeren kan fortælle, hvordan pågældende evaluerer egne handlinger. Ansøgeren kan fortælle, hvordan pågældende følger op på egne/gruppens igangsatte handlinger hos borgeren. Ansøgeren er åben og modtagelig for vejledning og bruger det som hjælp til at komme videre med opgaven. De r u n d e rs kriv e s p å n æ s t e s id e. 5

Arb e jd s p la d s e n v il p å b a g g ru n d a f s ke m a e t a n b e fa le, a t a n s ø g e re n få r g o d s kre v e t p ra ktik 1 o g 2 : Stempel fra arbejdsgiver påføres. Ja: Nej: Underskrift (praktikansvarlig leder) Ansøgers underskrift i Hvad der defineres som en elementær sygeplejeopgave afhænger af den enkelte virksomheds beslutning. Der skelnes mellem opgaver under Serviceloven og Sundhedsloven. Elementær sygeplejeopgaver er under Sundhedsloven 6