Det politiske partnerskab om beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune Lone Englund Stjer, KL Arbejdsmarked og Erhverv Den 27. februar 2014 1
Partnerskabets formål At kommunerne skal være stærke leverandører af en effektiv beskæftigelsesindsats At udvikle den politiske styring af beskæftigelsesområdet At sikre lokalpolitiske prioriteringer og udnytte det lokale råderum trods konjunkturer og statslig styring 2
Beskæftigelsespolitikkens betydning Central del af den økonomiske politik og i langt de fleste større reformer Virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft har stor betydning for vækst nationalt og lokalt 7.-850.000 borgere i den arbejdsdygtige alder på offentlig forsørgelse. Det koster årligt ca.100 mia. kr. Tilknytning til arbejdsmarkedet har stor betydning for den enkeltes livskvalitet, helbred og økonomi Tæt sammenhæng til andre kommunale opgaver (erhverv, social, sundhed, UU, skole, mv.) 3
Jobcentrenes udfordringer Prioriter indsatsen - ca. 1 mill. er i kontakt med jobcentrene hvert år. Brug ressourcerne smart. Dan et overblik over, hvor I har de største udfordringer (Styr på screening og visitation, motorvejen for hovedmålgrupper) Helhedsorienteret indsats Førtidspension er ikke længere en mulighed. En stor del af de aktivitetsparate har en række udfordringer (mellem 50-75 pct. af de unge har psykiske udfordringer) De syge Endnu større pres på kommunerne mht. at levere en tidlig og effektiv indsats, hvis økonomi skal holde Alle unge skal have en uddannelse 4
1. Styrk den politiske handlekraft De klassiske benspænd! Tradition for statslig styring Komplekst område Begrænset politisk x factor?! Der er rum for politisk styring og politikerne kan gøre en forskel for rigtig mange borgere / kommunens økonomi
1. Rummet for politisk styring styringskæden Visioner, værdier og strategier Dialog med virksomheder og borgere Politiske mål og prioriteringer af indsatsen Opfølgning på mål, resultater og økonomiske nøgletal Ejerskab til mål + Mulige investeringsstrategier
1. Arbejdsformen i udvalget Afsæt tid og gode rammer til politiske drøftelse om udfordringer og muligheder for de enkelte målgrupper Omsæt politiske mål og værdier til konkrete oplæg om retning og prioritering af indsatsen Giv rum til at politikere møder virksomheder, borgere, beskæftigelsestilbud og medarbejdere Drøft hvordan de politiske arbejdsprocesser bedst kan tilrettelægges. Udarbejd f.eks. et årshjul, så I sikrer, at I prioriterer vigtige temaer f.eks. elementerne i styringskæden
2. Fastlæg politiske princip- per for indsatsen Opstil mål for de forskellige grupper af ledige Tag stilling til principper for indsatsen ( motorvejen ) til de store grupper af ledige. F.eks. Hvordan sikre motivation, empowerment, større selvansvar f.eks. via samtaler virksomhedernes rolle i indsatsen Anvendelse af uddannelse Anvendelsen af anden aktør Koordination for at sikre helhedsorienteret indsats Balance mellem fokus på udviklingsprojekter og motorvejen i indsatsen 8
Ex: Sygemeldte: Mål f.eks. xx pct. i selvforsørgelse efter 5 mdr. Principper for hovedelementerne i indsatsen: Visitation hvilke borgere har vi (bevægeapparat, stress, depression) hvem er i risikogruppen? Tidlig indsats? Fokus i samtaler (empowerment/borgeren ved roret/arbejdsidentitet) Aktive tilbud, fx motion, genoptræning, delvis raskmelding, stresshåndtering (tidlig kontant til arb.giver hvem, hvor meget og hvordan) Strategi for samarbejde med sundhedsvæsenet m.v. Afgang til selvforsørgelse eller anden off. ydelse 9
3. Styrk samarbejdet med virksomhederne Indgå en politisk alliance med erhvervslivet Strategi og mål for virksomhedssamarbejde koblet til kommunens erhvervsstrategi Læg et serviceniveau Jobcenterets markedsanalyse Interessér jer for om organisering/ kompetencer understøtter strategien
4. Skærp den helhedsorienterede indsats (1) Stort politisk engagement mht. at styrke indsatsen på tværs af instanser og søjler Grøft mellem visioner og realiteter den helhedsorienterede indsats er en stor udfordring Tænkt nyt tag udgangspunkt i borgeren fremfor fagkulturer og systemer!
4. Skærp den helhedsorienterede indsats (2) Stil politiske krav om samarbejde på tværs af forvaltningerne Udarbejd en tværgående strategi for den helhedsorienterede indsats Sæt mål på tværs af forvaltninger Skab økonomiske rammer på tværs af søjler, der understøtter en tværgående indsats Faste strukturer for samarbejdet er nødvendigt
5. Skærp fokus på effekter og resultater - fokus Fokuser på resultater for borgerne i samtaler, tilbud og visitation, så proceskrav ikke overskygger målet Resultatfokus og individualiseret indsats forudsætter dialog og ledelsesfokus Det kræver ofte kulturændring Hvis politiske mål skal gøre en forskel, skal ledelsen sikre ejerskab og målene give mening for medarbejderne
5. Skærp fokus på effekter og resultater - måling Følg op på resultater og brug benchmarking som strømpil for mulige forbedringer. Vær nysgerrig og selvkritisk Aarhus har adgang til data og analysekraft udnyt mulighederne vær ambitiøs ift. udvikle programmer og forsøg, hvor i måler på effekt og progression
6. Vær bevidst om de økonomiske konsekvenser Kend de økonomiske konsekvenser af forskellige prioriteringer og indsatser Indsigt i sammenhængen mellem udgifterne til off. Forsørgelse, aktivering og administration i jobcenteret Indsigt i de forbundne kar mellem forskellige ydelser Brug investeringsstrategier/businesscases Indsigt i forudsætninger for budgettet koble på politiske mål
Økonomisk sammenhæng på beskæftigelsesområdet Ydelser der gør en forskel! Adm. Indsats finansiering: Kommunen Stat og Kommune 16
Fem spørgsmål til politikeren Hvilke strategi har vi besluttet for beskæftigelsesindsatsen? Har vi besluttet en klar prioritering af de målgrupper og indsatser, vi finder afgørende for en effektfuld indsats? Har vi overblik over udfordringer, indsatser og resultater? Har vi skabt et fælles tværgående politisk ejerskab og commitment i kommunen til strategi og prioritering af indsatsen? Er samarbejdet mellem politikere og administrativ ledelse præget af gennemsigtighed og tillid, hvor I som politikere tør investerer i en effektiv beskæftigelsesindsats?