Brugerundersøgelse af Team Danmarks aktiviteter og ydelser 2010

Analyse af Brugerundersøgelse af Team Danmarks aktiviteter og ydelser 2010 OM ANALYSEN:... 2 RESULTATER KORT SAMMENFATNING AF DE ENKELTE OMRÅDER:... 3 ANALYSE:... 5 EKSPERTOMRÅDERNE KVALITET, TILGÆNGELIGHED OG EFFEKT AF DE ENKELTE OMRÅDER... 5 Sportspsykologi:... 5 Sportsmedicin:... 5 Sportsfysiologi:... 6 Samarbejde på tværs af ekspertområderne... 7 JOB OG UDDANNELSE... 8 Ungdomsuddannelserne... 8 De videregående uddannelser... 8 Team Danmarks vejledning om uddannelse... 8 Fleksible jobmuligheder... 9 Team Danmarks vejledning om job... 9 FACILITETER OG DAGLIGE TRÆNINGSFORHOLD... 10 ØKONOMI HÆNGER PRIVATØKONOMIEN SAMMEN OG ER DER PENGE TIL TRÆNINGSLEJRE?... 11 SYN PÅ TEAM DANMARK OG VORES OPGAVER I FREMTIDEN... 12 PRESSE, KOMMUNIKATION OG OPTRÆDEN I MEDIERNE... 14 TALENTUDVIKLING OM KVALITET OG OMFANG AF TILBUDDENE SAMT VURDERING AF, OM DER ER SKET EN FORBEDRING SIDEN 2009.... 16 ADMINISTRATION ER DER SKABT EN ENKLERE ADMINISTRATION?... 17 FORMÅL MED BRUGERUNDERSØGELSEN FRA KOMMISSORIET:... 18 OM BRUGERUNDERSØGELSEN... 18 1

Om analysen: I denne analyse får du de væsentligste tendenser i brugerundersøgelsen fra oktober 2010, hvor de Team Danmark støttede atleter, sportschefer, landstrænere og direktører giver deres vurdering af vores ydelser og aktiviteter. Analysen indeholder først en gennemgang af de 8 hovedområder, nemlig interessenternes input ift.: vurdering af ekspertområderne, job- og uddannelses mulighederne, faciliteter og træningsforhold, økonomi, syn på Team Danmark og vores opgaver i fremtiden, kommunikation og optræden i medierne, talentudvikling og afslutningsvis administration. Analysen er en kort sammenfatning af næsten 100 siders svarmateriale. Analysen fremhæver i særdeleshed de områder, hvor svarene viser, at der er noget på spil. Altså hvor der enten er en meget høj tilfredshed, stor utilfredshed eller meget stor forskel mellem de svar, som de enkelte grupper har givet. Undersøgelsen indeholder også en stor mængde kommentarer og forslag, som respondenterne har skrevet til os. I denne analyse er der kun gengivet, hvis der er temaer eller tendenser, som går igen i besvarelserne. I de tilfælde, hvor det er muligt og relevant, er der en sammenligning med resultaterne fra den undersøgelse af danske eliteatleters økonomiske og sociale vilkår, som Team Danmark gennemførte i 2009. Spørgebatteriet var differentieret, så respondenter har kun svaret på de spørgsmål, som var relevante for dem. Hvert afsnit indledes derfor med fakta om, hvilke respondenter som har svaret på den pågældende kategori. Målet med brugerundersøgelsen er at give Team Danmarks medarbejdere og bestyrelse et nuanceret kendskab til interessenternes vurdering af Team Danmarks aktiviteter og ydelser midtvejs i perioden for støttekoncept 2009-2012. 2

Resultater kort sammenfatning af de enkelte områder: Ekspertområderne: Der er generel stor tilfredshed med ekspertydelserne, når det drejer sig om service og viden, mens der er en større grad af utilfredshed med tilgængeligheden. Atleter, trænere og sportschefer er heller ikke i tvivl om, at ekspertydelserne har en effekt på deres præstationer. Forslagene til forbedringer indeholder således ønsker om udvidede behandlingstider og gerne om aftenen og flere steder i landet. Job- og uddannelses mulighederne: Ungdomsuddannelserne bliver vurderet bedre end de videregående uddannelser, når det drejer sig om muligheder og fleksibilitet. Det er job-området, der medfører den største utilfredshed. Der er meget lille kendskab til de nuværende muligheder og et stort ønske om, at flere virksomheder og brancher tilbyder fleksible job. Faciliteter og træningsforhold De daglige træningsfaciliteter er ikke gode nok og en stor del oplever, at de internationale konkurrenter har bedre vilkår. Det er ikke kun kvaliteten af træningsfaciliteterne men også adgangen til dem, der bliver kritiseret og det er særligt eliteatleterne, der ikke oplever de har tilfredsstillende adgang. Samlet er der en mere kritisk vurdering af adgangen til faciliteterne end i 2009-undersøgelsen. Økonomi Den personlige økonomi er ikke god nok. Næsten 2/3 af eliteatleterne oplever, at det økonomiske råderum er mindre tilfredsstillende eller decideret utilfredsstillende. Verdensklasseatleterne har også store økonomiske udfordringer, og de fordeler sig i tre nogenlunde lige store grupper: 1/3 er godt tilfredse, 1/3 er hverken eller, og så er der en 1/3, der ikke oplever, at deres privatøkonomi hænger tilfredsstillende sammen. Der er således flere end i 2009-undersøgelser, der mener, at deres privatøkonomi ikke hænger sammen. Syn på Team Danmark og vores opgaver i fremtiden En stor gruppe af atleterne har ikke noget klart billede af vores opgaver og værdier mens landstrænere, sportschefer og direktører derimod klart kender til Team Danmarks opgaver og prioriteringer. Ift. det det kommende støttekoncept 2013 2016 er der nogle klare meldinger. Respondenterne mener, at det er særligt vigtigt, at vi også i den kommende periode ud over den økonomiske støtte har særligt fokus på talentudvikling, ekspertbistanden samt opgaven med at påvirke politikere til at skabe gode forhold for eliten. Kommunikation og optræden i medierne Meget få atleter bruger vores elektroniske kommunikationskanaler, hvorimod de finder Puls meget relevant. De elektroniske kanaler bliver derimod brugt af direktører, landstrænere og sportschefer. Der er en del bemærkninger til vores kommentarer til de sportslige resultater i pressen. Her bliver der givet udtryk for, at Team Danmark agerer for hurtigt og for dømmende. 3

Talentudvikling Stort set alle fastslår, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at Team Danmark også efter 2011 fortsat prioriterer ressourcer i det nuværende omfang. Hvis det ikke bliver tilfældet vil det få konsekvenser. Over halvdelen vurderer, at en nedgang i ressourcer vil betyde både dårligere daglige træningsmuligheder, færre træningslejre samt, at antallet af talenter med internationalt potentiale vil falde. Kun en meget lille andel forudser, at en eventuel nedgang i ressourcer til området ikke vil få konsekvenser. Administration. Lidt under halvdelen synes, at der er skabt en enklere administration siden 2009. Og på spørgsmålene om den daglige samarbejdsflade, så vurderer lidt under halvdelen, at de webbaserede løsninger har lettet arbejdsbyrden. Dog oplever 1/4 af både landstrænere og sportschefer, at de nye løsninger ingen forskel gør eller ligefrem øger arbejdsbyrden. 4

Analyse: Ekspertområderne kvalitet, tilgængelighed og effekt af de enkelte områder Åbningstider der harmonerer med en hverdag med et 8 16 job Ønske fra verdensklasseatlet i undersøgelsen Respondenter: Verdensklasseatleter, eliteatleter samt sportschefer og landstrænere. Sportspsykologi: Den sportspsykologiske bistand får vurderet både de individuelle forløb samt gruppe- og holdforløbene, der er dog ikke markante forskelle af den grund. Der er generelt tilfredshed med service- og vidensniveauet, mens tilgængeligheden bliver vurderet mindre tilfredsstillende. Samlet set er ca. 1/5 utilfredse eller stærkt utilfredse med tilgængeligheden, og dette tal stiger markant blandt sportscheferne, i særdeleshed i forhold til de individuelle forløb. Størstedelen vurderer, at den sportspsykologiske ekspertbistand har en positiv sportslig effekt. 67 % mener, at det har gavnet de sportslige præstationer. Dog oplever 19 % af verdensklasseatleterne, at dette område ikke har hjulpet deres præstationer. Det er værd at bemærke, at eliteatleterne i højere grad end verdensklasseatleterne oplever, at bistanden har hjulpet dem med at præstere bedre. Det samme mønster er gældende, når det drejer sig om trivsel. Omfanget af den planlagte sportspsykologiske træning er lav. 65 % træner dette mindre end 1 gang om ugen, og tallet er endnu lavere, når det drejer sig om, hvor ofte det er en del af landsholdstræningen. Her fastslår 73 %, at den sportspsykologiske træning foregår mindre end 1 gang om ugen. Kommentarerne går i særdeleshed på udfordringerne i forhold til tilgængeligheden ikke mindst for atleter uden for København, ligesom der bliver udtrykt et ønske om, at de sportspsykologiske konsulenter i højere grad er med til konkurrencer og træning. Sportsmedicin: Der er ca. dobbelt så mange af atleterne, der bruger tilbuddene i Brøndby i forhold til Århus. Det er dog bemærkelsesværdigt, at samlet 48 % af verdensklasseatleterne ikke bruger de sportsmedicinske tilbud. Dette tal er væsentligt mindre for eliteatleterne (26 %). 5

Fysioterapi: Både service- og vidensniveauet bliver vurderet meget positivt, således er over 80 % af respondenterne tilfredse med både service og viden på området. Respondenterne er dog mindre begejstrede, når det drejer sig om tilgængeligheden. Her er især landstrænere (24 %) og verdensklasseatleter (19 %) enten utilfredse eller meget utilfredse. Alle grupper er derimod enige om, at fysioterapien har en stor effekt på de sportslige præstationer. 79 % oplever, at den fysioterapeutiske service har hjulpet dem med at præstere bedre og vurderingen er højest blandt eliteatleterne, hvor 86 % oplever, at det har haft en positiv effekt på deres præstationer. En del kommentarer går på ønsket om udvidede åbningstider, således at atleter, der arbejder eller studerer, kan modtage behandling sent på eftermiddagen eller om aftenen. Der er ligeledes kommentarer til ulemperne for atleter, der ikke bor tæt på Århus eller Brøndby. Derudover er der også ønsker om yderligere kompetencer og muligheder inden for kiropraktik og osteopati. Læge: Både service- og vidensniveauet bliver vurderet positivt. 64 % oplever også, at tilgængeligheden i høj grad eller i nogen grad er tilfredsstillende. 62 % af respondenterne oplever, at Team Danmarks læger har hjulpet dem til at præstere bedre. Ganske som ved vurderingen af fysioterapien er verdensklasseatleterne mindre positive end eliteatleterne. 18 % af verdensklasseatleterne mener ikke, at lægerne har hjulpet dem til at præstere bedre og dette gælder kun for 8 % af eliteatleterne. Massage: Både service- og vidensniveauet bliver vurderet pænt, hvorimod det kun er 39 %, der er tilfredse eller meget tilfredse med tilgængeligheden. Og det er i særdeleshed landstrænere (28 %) og sportschefer (40 %), der enten er utilfredse eller meget utilfredse med tilgængeligheden. Den sportslige effekt af massagen vurderes mindre betydningsfuld end både fysioterapien og den lægelige bistand. 48 % oplever, at sportsmassagen har hjulpet dem med at præstere. En del kommentarer går på ønsket om udvidede behandlingstidspunkter gerne om aftenen og flere steder i landet. Sportsfysiologi: Præstationsoptimering, træningsevaluering og test: Både service- og vidensniveauet bliver vurderet positivt og i særdeleshed landstrænerne og sportschefer er begejstrede. Når respondenter skal vurdere sparring om udvikling og nytænkning falder den positive tendens dog en smule. Her er 12 % af verdensklasseatleterne enten utilfredse eller meget utilfredse. Landstrænerne er dog også på dette område positive, hvor 77 % i høj grad eller i nogen grad er tilfredse. Størstedelen vurderer også, at den sportsfysiologiske ekspertbistand har en positiv sportslig effekt. 66 % mener, at det har gavnet de sportslige præstationer. Dog oplever 25 % af verdensklasseatleterne, at dette område ikke har hjulpet deres præstationer. 6

Forslagene går mest på evaluering, opfølgning og dialog om testresultaterne. Sportsernæring: Både service- og vidensniveauet bliver vurderet positivt, dog er 16 % af landstrænerne utilfredse, når det handler om sparring om udvikling og nytænkning. Tilgængeligheden bliver også vurderet positivt, dog er det værd at bemærke, at 49 % af verdensklasse atleterne svarer ved ikke til dette spørgsmål. 58 % mener, at ernæringsbistanden har hjulpet dem til at præstere bedre. Dog er det kun 3 % af verdensklasseatleterne, der vurderer, at det i meget høj grad har hjulpet dem. Eliteatleterne oplever generelt, at ekspertbistanden på dette område har større betydning. 66 % af eliteatleterne oplever, at det har haft en positiv betydning for deres sportslige præstationer. Fysisk træning: Både service- og vidensniveauet bliver vurderet meget positivt. Dette gælder også, når det drejer sig om sparring om udvikling og nytænkning. Størstedelen af eliteatleterne (66 %) er tilfredse med tilgængeligheden. Dette tal er mindre hos verdensklasseatleterne, hvor 17 % er enten utilfredse eller meget utilfredse med tilgængeligheden. Ekspertområdet bliver generelt vurderet til at have hævet præstationsniveauet, og særligt eliteatleterne (72 %) siger, at det har hjulpet dem til at præstere bedre. Dog oplever 20 % af verdensklasseatleterne, at dette område ikke har hjulpet dem til at præstere bedre. Der er særligt kommentarer til udfordringen ved, at træningen kun foregår i Brøndby. Ligesom der er ønsker om træningstilbud, der ligger uden for den normale arbejdstid og gerne i de sene eftermiddagstimer. Samarbejde på tværs af ekspertområderne På spørgsmålet om koordination mellem Team Danmarks eksperter er det særligt sportscheferne og verdensklasseatleterne, der er forbeholdne. 10 % af verdensklasseatleterne oplever koordinationen som dårlig og kun 38 % oplever, at der er en god eller meget god koordination. Det er landstrænerne og eliteatleterne, der er mest positive overfor samarbejdet på tværs over 50 % oplever en god eller meget koordination. 7

Job og uddannelse Der er simpelthen ikke muligheder nok. Skolerne er for langt væk, uddannelserne er ikke fleksible nok Kommentar fra eliteatlet i undersøgelsen Respondenter: Verdensklasseatleter, eliteatleter, Team Danmark-atleter samt sportschefer og landstrænere. Ungdomsuddannelserne Atleterne oplever, at mulighederne for at kombinere elitesport og en ungdomsuddannelse er relativt gode. 69 % mener, at mulighederne er enten gode eller meget gode. Det er særligt TD-atlerne, der er tilfredse, mens verdensklasseatleterne oplever de største udfordringer på dette område. De fleste atleter oplever også, at fleksibiliteten er i orden, hvorimod landstrænere og sportschefer ser en større udfordring. 30 % af sportscheferne oplever således, at mulighederne ikke er fleksible nok. De videregående uddannelser Utilfredsheden er større, når det drejer sig om de videregående uddannelser. Her oplever næsten 1/3 af eliteatleterne og 19 % af verdensklasseatleterne, at mulighederne for at kombinere en videregående uddannelse med elitesport enten er dårlige eller meget dårlige. Og fleksibiliteten er heller ikke i top. 36 % af eliteatleterne og 30 % af verdensklasseatleterne siger, at mulighederne ikke er fleksible nok. Og især landstrænerne oplever problemer på dette område. Hele 53 % er utilfredse med fleksibiliteten. Team Danmarks vejledning om uddannelse Der er en stor spredning i opfattelsen af vejledningen. 44 % oplever, at vejledningen er enten god eller meget god, og i den anden ende af spektret er der 11 %, der oplever den som dårlig eller meget dårlig. Det er værd at bemærke, at hele 44 % af verdensklasseatleterne svarer ved ikke til spørgsmålet. Samme mønster gør sig gældende i vurderingen af Team Danmarks bidrag til løsning af de uddannelsesmæssige udfordringer. Uddannelsesområdet medfører en meget stor mængde kommentarer og forslag til forbedringer, hvoraf de fleste går på de videregående uddannelser. Her oplever mange en stor forskel på fleksibiliteten på de forskellige uddannelser, ligesom der er kommentarer til udfordringer med de håndværksmæssige uddannelser. Der bliver også udtrykt ønsker om, at underviserne på både gymnasier og uddannelsessteder skal være bedre klædt på for at forstå atleternes behov og udfordringer. 8

Fleksible jobmuligheder Jobområdet bliver generelt vurderet dårligere end uddannelsesområdet. 31 % mener, at mulighederne for at kombinere job og elitesport er enten dårlige eller meget dårlige og kun 19 % oplever dem som gode eller meget gode. Faktisk svarer over halvdelen af landstrænerne og sportscheferne, at mulighederne er enten dårlige eller meget dårlige. Utilfredsheden er dog noget mindre blandt atleterne, og det er værd at bemærke, at 54 % af verdensklasseatleterne svare ved ikke, når de skal vurdere om de fleksible jobmuligheder er gode nok. Det er særligt verdensklasseatleterne (35 %) og eliteatleterne (42 %), der er bekymrede om deres fremtidige jobmuligheder, mens TD-atleterne endnu ikke deler den frygt i samme grad. I Team Danmarks undersøgelse fra 2009 om danske eliteatleters økonomiske og sociale forhold blev der også spurgt ind til netop dette. Og tendensen i svarene ligger i forlængelse af 2009-undersøgelsen. Det er således fortsat 5 % af verdensklasseatleterne, der siger, at de er meget bekymrede for fremtidens job, mens en større grupper er bekymret. Team Danmarks vejledning om job Det mest gennemgående i besvarelserne omkring Team Danmarks vejledning og bidrag til løsning af de jobmæssige udfordringer er den meget store andel ved ikke besvarelser. Hele 72 % af verdensklasseatleterne svarer således ved ikke på spørgsmålet om Team Danmarks rolle i løsning af udfordringer med job. Der er en del tilkendegivelser om bedre indsigt i tilbuddene på jobområdet, ligesom der er en et ønske om en bredere vifte af jobtilbud. 9

Faciliteter og daglige træningsforhold Vi vægttræner stadig i en kælder fyldt med svamp. Bagsværd sø får hver sommer mere og mere tang. På et tidspunkt bliver det umuligt at ro på søen Kommentar fra eliteatlet i undersøgelsen Respondenter: Verdensklasseatleter, eliteatleter, Team Danmark-atleter samt sportschefer og landstrænere. De daglige træningsfaciliteter er ikke gode nok og en stor del oplever, at de internationale konkurrenter har bedre vilkår. Halvdelen af eliteatleterne og 40 % af verdensklasseatleterne mener, at deres konkurrenter samlet har bedre træningsbetingelser end dem selv. Den samme kritiske vurdering deler landstrænere (45 %) og sportschefer (40 %). På spørgsmålet om adgang er det særligt eliteatleterne (30 %), der oplever, at adgangen til de daglige træningsfaciliteter er dårlig, hvorimod verdensklasseatleterne ikke oplever de samme problemer omkring adgang. Samlet er der dog en mere kritisk vurdering af adgangen end i 2009- undersøgelsen, som havde lignende spørgsmål. Det er særligt landstrænere og sportschefer, der er negative i vurderingen af, om faciliteterne er fremtidssikrede. 34 % af landstrænerne og 30 % af sportscheferne mener, at de nuværende faciliteter dårligt eller meget dårligt modsvarer behovene i de kommende år. Der er dog en mere positiv vurdering af udstyr og rekvisitter også set i forhold til de internationale konkurrenter. 65 % er enten godt eller meget godt tilfredse. Og i den anden ende af skalaen er det særligt eliteatleterne (10 %), der mener udstyret halter. Samlet set er der en noget mere positiv vurdering af udstyret end i 2009-undersøgelsen. Der er også ret stor tilfredshed med Team Danmarks faciliteter til fysisk træning i Brøndby og Århus. 72 % af verdensklasseatleterne oplever dem som gode eller meget gode og under 5 % er decideret utilfredse. Og tilfredsheden med Team Danmarks faciliteter er faktisk endnu højere blandt landstrænerne. Tilgængeligheden og åbningstiderne får en række kommentarer ligesom der er flere, der ønsker et samlet nationalt træningscenter. Der er også ønsker om forbedringer af en række specifikke faciliteter i bl.a. Århus og Bagsværd. 10

Økonomi hænger privatøkonomien sammen og er der penge til træningslejre? 62 % af eliteatleterne har et økonomisk råderum, der ikke er tilfredsstillende Fakta fra undersøgelsen Respondenter: Verdensklasseatleter, eliteatleter og Team Danmark-atleter. Den personlige økonomi er ikke god nok særligt oplever eliteatleterne problemer. 62 % af eliteatleterne oplever, at det økonomiske råderum er mindre tilfredsstillende eller decideret utilfredsstillende. Verdensklasseatleterne har også store økonomiske udfordringer, og de fordeler sig i tre nogenlunde lige store grupper: 1/3 er godt tilfredse, 1/3 er hverken eller, og så er der en 1/3, der ikke oplever, at deres privatøkonomi hænger tilfredsstillende sammen. Der er således markant flere end i 2009-undersøgelser, der mener, at deres privatøkonomi ikke hænger sammen. Der er stadig flere atleter, der får deres familie til at finansiere deres sportslige satsning. De nye data på eliteatleterne og TD-atlerne viser, at både andelen og familiernes økonomiske investeringer stiger i forhold til 2009-undersøgelsen. For verdensklasseatleterne er der 38 %, hvis familier betaler for den sportslige satsning. Det ligger tæt op ad 2009-undersøgelsen. Men for eliteatleterne og TDatleterne er tallet markant højere. Hele 80 % af TD-atleternes og 64 % af eliteatleternes familier bidrager økonomisk til den sportslige satsning. Og beløbene er betydelige. Hele 34 % af eliteatleterne som er senior landsholdsatleter får en økonomisk håndsrækning fra familien på over 50.000 kr. om året. De økonomiske muligheder for at komme på træningslejre og til internationale konkurrencer bliver også bedømt mere negativt end i 2009-undersøgelsen. Samlet oplever 27 %, at de økonomiske muligheder for træningslejre er dårlige eller meget dårlige og tallet stiger hos eliteatleterne til 31 %. Samlet set vurderer atleterne, at deres udenlandske konkurrenter har bedre økonomiske vilkår. Hele 89 % af eliteatleterne oplever, at de udenlandske konkurrenter har en økonomisk fordel. Derved ligger atleternes vurdering helt i forlængelse af 2009-undersøgelsen på dette område. 11

Syn på Team Danmark og vores opgaver i fremtiden Har allerede lært mere om team dk ved dette spørgeskema end jeg vidste før Verdensklasseatlet i undersøgelsen Respondenter: Alle i undersøgelsen dvs. verdensklasseatleter, eliteatleter, Team Danmark-atleter samt sportschefer, landstrænere og direktører. Over 90 % af direktører, sportschefer og landstrænere har et klart billede af vores opgaver. Denne klarhed er dog langt mindre udtalt blandt atleterne. Særligt TD-atleterne har ikke noget skarpt billede af Team Danmark. 44 % svarer, at de enten aldrig har tænkt over Team Danmarks opgaver eller ikke har noget billede af vores opgaver. Men også hos 26 % af verdensklasseatleterne er billedet af Team Danmark uskarpt. Respondenterne bliver også spurgt om, i hvor høj grad de forbinder værdierne dynamik, kvalitet, innovation og åbenhed med Team Danmark. Ca. 1/5 af henholdsvis direktører, sportschefer og verdensklasseatleterne ser Team Danmark som lukket eller meget lukket. Der er derimod et langt mere positivt syn på kvaliteten af vores arbejde. Her oplever 83 % af direktørerne og over 62 % af både landstrænere og sportschefer en høj eller meget høj kvalitet i arbejdet. Vurderingen af Team Danmark evne til at være dynamisk og innovativ er mere uensartet. Her er det særligt direktørerne og sportscheferne, der oplever Team Danmark som dynamisk, mens både verdensklasseatleter og landstrænere er mere kritiske, når det drejer som om Team Danmarks evne til at omsætte organisationens værdier til praksis. Respondenterne oplever klart, at kontakten med Team Danmark er professionel, serviceminded og interesseret. Der er derimod større utilfredshed med fleksibiliteten, ligesom en del af især sportscheferne (40 %) oplever os bedrevidende i kontakten med dem, og 25 % af sportscheferne oplever os som autoritære og bureaukratiske. Der er derimod stort set ingen, der finder os uvenlige eller uinteresserede. Når det drejer sig om det kommende støttekoncept 2013 2016, så er der nogle klare meldinger fra direktører, landstrænere og sportschefer. De mener, at det er særligt vigtigt, at vi også i den kommende periode ud over den økonomiske støtte har særligt fokus på talentudvikling, ekspertbistanden samt opgaven med at påvirke politikere til at skabe gode forhold for eliten. Derimod er det kun lidt over halvdelen, der mener, at samarbejdet med Elitekommunerne og arbejdet med at profilere atleterne er enten vigtigt eller meget vigtigt i den kommende periode. 12

Der er flere, der ønsker, at vi i højere grad bevarer det langsigtede perspektiv, idet de oplever, at vi fokuserer for meget på kortsigtede resultater. Der bliver også fremhævet, at der er for meget fokus på kontrol og ikke på udvikling i det gensidige samarbejde. 13

Presse, kommunikation og optræden i medierne Der er en tendens til, at Team Danmark gør sig til overdommer omkring det enkelte forbunds resultater i medierne. Team Danmark bør kommunikere mere med specialforbundene og etablere direkte dialog fora Kommentar fra direktør i undersøgelsen Respondenter: Alle i undersøgelsen dvs. verdensklasseatleter, eliteatleter, Team Danmark-atleter samt sportschefer, landstrænere og direktører. 70 % af respondenterne bruger teamdanmark.dk mindre end én gang om måneden. Og det er i øjeblikket særligt direktører, landstrænere og sportschefer, der bruger webben. Atleterne bruger derimod teamdanmark.dk sjældent. 28 % af verdensklasseatleterne bruger aldrig hjemmesiden, og 65 % kommer højest ind på sitet én gang om måneden. Særligt direktører, landstrænere og sportschefer har en høj relevansopfattelse, når de er på sitet. Den løbende nyhedsstrøm, der bliver udsendt som mail, følger samme mønster som brugen af webben. Her er det også direktører, landstrænere og sportschefer, der opfatter nyhedsstrømmen mest relevant. Atleterne er tydeligvis ikke tilmeldt nyhederne, da ca. ¾ af alle atleter svarer Ved ikke, når de skal vurdere indholdet. Puls bliver vurderet meget positivt af både atleter og de øvrige respondenter. Over 80 % læser magasinet, og særligt verdensklasseatleterne og eliteatleterne opfatter indholdet meget relevant. Introduktionen til atleterne Team Danmark og dig er derimod langt mindre present i atleternes bevidsthed. Det er bemærkelsesværdigt, at kun 1/3 af verdensklasseatleterne siger, at de har læst den, mens 56 % siger, at de enten ikke har fået den eller ikke har læst den. Det er faktisk sportscheferne, der bruger publikationen mest, af den gruppe har 60 % læst den. Det er også meget få af atleterne, der ved, at de kan få rådgivning om presse og kommunikation. 58 % af verdensklasseatleterne og hele 77 % af eliteatleterne ved ikke, at tilbuddet eksisterer. Det er særligt sportscheferne, der bruger muligheden. Her svarer 45 %, at de har brugt Team Danmark til sparring om presse og kommunikation. Når det drejer sig om Team Danmarks optræden i medierne, er der et stort spænd i besvarelserne. 39 % vurderer, at vi ofte håndterer medierne tilfredsstillende, og 47 % oplever, at Team Danmark enten fremstår særdeles godt eller godt i medierne. Det er dog markant, at henholdsvis 33 % af direktørerne og 25 % af sportscheferne oplever, at vi ofte blander os i sager, der ikke er Team Danmarks. Men der er også en modsatrettet tendens. 12 % af alle respondenterne synes, at vi er for 14

defensive og ikke gode nok til at sætte dagsorden og dette gælder faktisk for 17 % af landstrænerne. Der er generel tilfredshed med den måde Team Danmark varetager de enkelte sportsgrenes interesser i medierne på. 49 % oplever, at vi gør det godt eller særdeles godt, dog er 20 % af sportscheferne mere kritiske, de vurderer, at gør det dårligt eller meget dårligt. Der er særligt fokus på vores kommentarer til de sportslige resultater i pressen. Her bliver der givet udtryk for, at Team Danmark agerer for hurtigt og for dømmende. Det giver et billede af, at vi er dommere og kontrollanter og ikke samarbejdspartnere med specialforbundene og atleterne. Der er også en række respondenter, der oplever, at Team Danmark i pressen vurderer områder, som vi ikke er tæt nok på eller ved nok om. 15

Talentudvikling om kvalitet og omfang af tilbuddene samt vurdering af, om der er sket en forbedring siden 2009. Det vil for såvel forbund som Team Danmark og dermed hele dansk eliteidræt være et fælles selvmål af dimensioner, som det efterfølgende vil tage rigtigt mange år at rette op igen, hvis det er muligt Sportschef om konsekvensen af et mindre fokus på talentudviklingen efter 2011 Respondenter: direktører, sportschefer og landstrænere. 41 % vurderer, at mulighederne siden 2009 enten er forbedret i høj grad eller i meget høj grad. Dog er det værd at bemærke, at 1/3 oplever, at mulighederne er uændrede siden 2009, hvor den yderligere investering i talentudvikling på 10 mio. kr. om året begyndte. Det er i særdeleshed direktørerne, der ikke oplever en forbedring. 26 % oplever, at mulighederne på dette område overordnet er blevet enten dårligere eller meget dårligere siden 2009. Når det drejer sig om kvaliteten af initiativerne, er der stor tilfredshed med de aldersrelaterede træningskoncepter (ATK) ligesom over 50 % oplever, at området vidensudvikling og forskning bliver varetaget godt eller meget godt. Der er derimod større utilfredshed med de områder, der er knyttet mere direkte til den økonomiske støtte. Mulighederne omkring kraftcenterudvikling og den individuelle støtte til talenter bliver vurderet mindst tilfredsstillende. Her oplever under 1/3, at de nuværende tilbud er gode eller meget gode. Når det drejer sig om de fremtidens talentstøtte, er der nogle klare tendenser. Hele 97 % fastslår, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at Team Danmark også efter 2011 hvor talentpuljen fra Kulturministeriet ophører fortsat prioriterer ressourcer i det nuværende omfang. Hvis det ikke bliver tilfældet vil det få konsekvenser. Over 50 % vurderer, at en nedgang i ressourcer vil betyde både dårligere daglige træningsmuligheder, færre træningslejre samt, at antallet af talenter med internationalt potentiale vil falde. Kun 5 % forudser, at en eventuel nedgang i ressourcer til området ikke vil få konsekvenser. I svarene er der særligt fokus på omfanget af støtten samt et ønske om øget synergieffekt af talentinitiativerne på tværs af sportsgrenene. 16

Administration er der skabt en enklere administration? Mere tillid og mindre kontrol mere fokus på kerne at hjælpe trænere og aktive med at performe Direktør i undersøgelsen Respondenter: direktører, sportschefer og landstrænere. 41 % vurderer, at de webbaserede løsninger har lettet arbejdsbyrden. Dog er det værd at bemærke, at 23 % af både landstrænere og sportschefer oplever, at de nye løsninger ingen forskel gør eller ligefrem øger arbejdsbyrden. Samlet set er det således kun 44 %, der synes, at der er skabt en enklere administration siden 2009. Der er dog store forskelle i vurderingen. Ca. 57 % af både direktører og sportschefer mener, at administrationen i høj grad eller i nogen grad er blevet enklere og mere effektiv, mens det kun er 28 % af landstrænerne, der har den opfattelse. Når det drejer sig om disciplinanalysen, så vurderer lidt over 1/3, at den giver et meget eller i høj grad retvisende billede af deres sportsgren. Det er særligt sportscheferne, der ikke mener disciplinanalysen er tilstrækkelig nuanceret. Der er 24 % af sportscheferne, der ikke synes, at værktøjet giver et retvisende billede af deres sport. I den anden ende af skalaen mener 61 % af direktørerne, at den i høj grad eller i meget høj grad giver et retvisende billede. Ønsket om bedre udveksling af data og genbrug af baggrundsinfo fra blandt andet DIF går igen, idet flere oplever, at arbejdet med stamdata giver dobbeltarbejde. Derudover er der et ønske om mindre kontrol fra Team Danmarks side men derimod et større fokus på udvikling og sparring. 17

Formål med brugerundersøgelsen fra kommissoriet: Målet med brugerundersøgelsen er at give Team Danmarks medarbejdere og bestyrelse et nuanceret kendskab til interessenternes vurdering af Team Danmarks aktiviteter og ydelser midtvejs i perioden for støttekoncept 2009-2012. Målet er at få feedback på ekspertydelserne, den administrative praksis og det daglige samarbejde, samt få et mere nuanceret kendskab til de primære interessenters syn på Team Danmark. Formålet med brugerundersøgelsen er således at sikre, at interessenternes synspunkter og vurderinger bliver konkretiseret i god tid inden udviklingen af støttekoncept 2013-2016, ligesom det vil give mulighed for eventuelle justeringer af vores ydelser og aktiviteter 2 år før OL 2012 i London. Om brugerundersøgelsen Brugerundersøgelsen bestod af i alt 112 spørgsmål, som var differentieret til de forskellige grupper. Sportschefer, landstrænere samt verdensklasse- og eliteatleter blev bedt om svare på langt de fleste, mens der var væsentligt færre spørgsmål til direktører og Team Danmark-atleter. Brugerundersøgelsen blev sendt til i alt 1.156 respondenter. Den blev sendt til alle de 1.057 Team Danmark støttede atleter (140 verdensklasseatleter, 244 eliteatleter og 673 Team Danmark-atleter) Derudover blev de 21 direktører, 51 landstrænere og 27 sportschefer i de Team Danmark støttede forbund bedt om at besvare. 455 respondenter svarede på hele eller dele af undersøgelsen. Svarprocenten varierer dog meget grupperne imellem. 91 % af direktørerne (19 i alt) svarede helt eller delvist på spørgebatteriet. Svarprocenten for de øvrige grupper var: verdensklasseatleter 32% (45 i alt), eliteatleter 33% (81), Team Danmark-atleter 38% (253), landstrænere 71% (36) samt sportschefer 78 % (21). Svarprocenten varierer også markant på de forskellige sportsgrene. Således besvarede 92 % med tilknytning til kajak undersøgelsen, mens dette kun gjaldt for 17 % med tilknytning til fodbold. Dem, der valgte at besvare, viste et stort engagement, idet der blev skrevet mange kommentarer og forslag til Team Danmark i fritekst felterne. Og dette engagement er fælles for alle grupperne. Spørgeskemaet blev mailet til respondenterne den 20. september 2010, og der var en svarperiode på i alt 4 uger inklusiv en rykkerrunde på henholdsvis mail og sms. 18