Rapport September 2016

Relaterede dokumenter
Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

LIGE MANGE PIGER OG DRENGE STARTER I SKOLE HALVDELEN AF VERDENS FATTIGE ER FORSVUNDET. Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder, befolkningsundersøgelse. NGO Forum Rapport, oktober 2012

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Befolkningsundersøgelse NGO Forum

Danskernes opfattelser af og holdninger til VBN og u-landsbistand

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene

Opfattelser af udviklingspolitik

Virksomhedernes arbejde med FNs verdensmål

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE I HJEMMEPLEJEN

SURVEY OM NORMERINGER I DAGINSTITUTIONER

KIRSTEN TORPE SI DANMARK FOR SI DANMARK S VERDENS BEDSTE NYHEDER S KAMPAGNE

AARHUS KOMMUNE LGBT+ PERSONERS SYN PÅ AARHUS RAPPORT MARTS 2019

BALANCE OG LIGESTILLING. RAPPORT Februar 2019

Markedsanalyse. Flere danskere kender og køber Fairtrade. 30. juni 2016

ADFÆRDSANALYSE: HÅRDE HVIDEVARER RAPPORT, MARTS 2019

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

VINTERCYKLING TA CYKLEN DANMARK RAPPORT NOVEMBER 2016

ARBEJDSFORHOLDS- UNDERSØGELSE 2017

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN BORGERUNDERSØGELSE OKTOBER 2017

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

TILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE SUNDHED OG OMSORG

Get Moving Evaluering af kampagnen Rapport. Get Moving 2016 TNS

Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

KENDSKABSANALYSE 2016

CIRKULÆR ØKONOMI MILJØSTYRELSEN VIRKSOMHEDSUNDERSØGELSE SEPTEMBER 2017

EPINION OG HANSEN & ERSBØLL AGENDA

Klimabarometeret. Februar 2010

Rapport: Danskernes kendskab til og forestillinger om mindretallet Del 1 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Analyseinstitut for Forskning

Kendskabsmåling af Væksthusene

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingssamarbejdet samt forholdene i udviklingslandene

FLEXTRAFIK MIDTTRAFIK RAPPORT NOVEMBER 2016

EVALUERING UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CHAUFFØRUDDANNELSEN

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

EVALUERING AF KAMPAGNE OM KORREKT BRÆNDEFYRING Runde 2

Analyseinstitut for Forskning

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

1. Resumé af evalueringen

Kendskab og holdninger til Kulturhovedstaden 2017 i Aarhus og Region Midtjylland

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Aarhus som kulturhovedstad i 2017 November-måling

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Evaluering af kampagne om korrekt brændefyring Miljøprojekt nr. 1663, 2015

Arbejdstempo, bemanding og stress

TAKST SJÆLLAND MIDTVEJS-MÅLING

BRUGERTILFREDSHEDS UNDERSØGELSE

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Borgernes holdning til trafik

Aarhus som kulturhovedstad i 2017 Måling i december

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

MARKEDSANALYSE NATIONALPARK- FØDEVARER

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Vold og trusler på arbejdspladsen

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2017 SØNDERBORG KOMMUNE

Markedsanalyse. Flere danskere lægger Fairtrade i indkøbskurven. Highlights

Trivselsmåling på Elbæk Efterskole

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

BRUGERTILFREDSHEDS- UNDERSØGELSE

Borgerpanelsundersøgelse

Aarhus som Europæisk Kulturhovedstad i 2017

GULDBORGSUND IDRÆT RAPPORT

DANMARK. Standard Eurobarometer 88 MENINGSMÅLING I EU. National rapport.

Virksomhederne er klar til at udnytte globaliseringens muligheder

Standard Eurobarometer 82. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2014 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Lene Midtgaard, konsulent og fagjournalist.

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

Helbred og sygefravær

DANSKE KVINDER ELSKER EU MERE END MÆND

Aarhus som kulturhovedstad i 2017 April-måling

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra danskere

Region Syddanmarks Vækstbarometer. Analyse af forventninger til 3. kvartal 2015

Rygning på arbejdspladserne

UNDERSØGELSE AF TILFREDSHED MED HJEMMEHJÆLPEN

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Evaluering af Videncenter for energibesparelser i bygninger - resultat af spørgeskemaundersøgelse

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Skattespekulation og samfundsansvar

KENDSKABSANALYSE NATIONALPARK VADEHAVET

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Et liv med rettigheder?

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

1. Forslag til pressearbejde før uddelingen den 13. september

Transkript:

Rapport September 2016

INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2

Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde, som ikke synes, de ved ret meget om området og er stærke tilhængere af udviklingsbistand Stærke tilhængere af udviklingsbistanden De tillidsfulde 14 % De overbeviste 19 % De positive, som ikke synes, de ved ret meget om området og er moderate tilhængere af udviklingsbistand De positive 36 % De skeptiske, som ikke synes, at de ved ret meget om området og er modstandere af udviklingsbistand De negative, som synes de ved meget om området og er modstandere af udviklingsbistand Segmenterne dækker i alt 76 % af befolkningen. De skeptiske 22 % De negative 10 % Ved meget om udviklingsbistanden 3

Flere danskere angiver i 2016, at de har hørt om FN s Verdensmål (25 %) i forhold til 2015 (19 %). Over en tredjedel (36 %) husker at have set eller hørt om FN s Verdensmål, når de præsenteres for dem. 65 % vurderer deres egen viden om Verdensmålene som lav, mens 89 % anser Verdensmålene som vigtige. 39 % tror, at det er realistisk at nå FN s Verdensmål inden 2030, mens 59 % ikke tror, at det er realistisk. 84 % er enige i, at Danmark nationalt bør gøre en ekstra indsats for at nå Verdensmålene. 5 % angiver at ét eller flere af deres børn har deltaget i Verdenstimen om FN s Verdensmål. 78 % mener, at Danmark bør gå forrest for at sikre, at vi som verdenssamfund når Verdensmålene, mens 56 %, mener, at det giver Danmark en konkurrencefordel, hvis danske virksomheder arbejder for at fremme FN s Verdensmål. 18 % husker at have hørt om Verdens Bedste Nyheder, hvilket er på niveau med andelen for 2015 (21 %). Der er sket et lille fald i andelen, der husker at have set kampagnen for Verdens Bedste Nyheder i 2016 (10 %), i forhold til 2015 (14 %). Flest husker at have set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder i Metroexpress (26 %). 74 % synes i høj eller nogen grad, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige. Det er lidt flere end i 2015, hvor det var 68 % af befolkningen. 67 % af befolkningen er i høj eller nogen grad enige i, at Verdens Bedste Nyheder formidler fremskridt og løsninger i forhold til verdens udvikling. 56 % er i høj eller nogen grad enig i, at Verdens Bedste Nyheders journalistik er pålidelig og faktabaseret.

Der er lidt færre i 2016 (25 %) end i 2015 (29 %), der synes, at det er vigtigt, at Danmark er førende inden for udviklingsbistand sammenlignet med andre lande. 44 % af befolkningen har et meget godt eller godt indtryk af de danske udviklingsorganisationer. I 2015 havde 57 % af befolkningen et meget godt eller godt indtryk. 22 % af danskerne mener, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Denne andel er mindre end i 2015 (27 %), men på niveau med 2013 og 2014. 47 % af danskerne mener, at det er vigtigt, at vi bliver ved med at støtte udviklingslandene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Der synes i 2016 generelt at være sket et fald i troen på fremskridt i forhold til at forbedre vilkårerne for verdens fattigste sammenlignet med 2015. Andelen, der tror på, at udviklingsbistand i høj eller nogen grad hjælper, er faldet fra 56 % i 2015 til 37 % i 2016. 17 % tror, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød. I 2015 var tallet 24 %. 47 % tror på, at de danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste, mens andelen i 2015 var 62 %. 63 % af danskerne tror i 2016, at udviklingen er gået meget eller lidt fremad. Andelen var i 2015 78 %. 22 % tror, at udviklingen har stået stille. På trods af, at troen på fremskridt er faldet siden 2015, er 66 % enige i, at Verdens Bedste Nyheder skaber en tro på, at vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid for mennesket og for planeten.

FN s Verdensmål

Udvikling i kendskab til FN s Verdensmål Har du hørt om FN s Verdensmål? Nedenfor ses de 17 Verdensmål. Kan du huske at have set eller hørt om FN s Verdensmål? Sep. 2016 36% 64% Sep. 2016 25% 75% Ja Nej Sep. 2015 19% 81% Ja Nej Flere danskere har i år hørt om FN s Verdensmål (25 %) sammenlignet med 2015 (19 %). Når danskerne visuelt præsenteres for de 17 Verdensmål stiger andelen, der kan huske at have set eller hørt om Verdensmålene til 36 %. 7

Kombineret kendskab til FN s Verdensmål Hjulpet og uhjulpet kendskab til FN s Verdensmål Har du hørt om FN s Verdensmål? 25% Nedenfor ses de 17 Verdensmål. Kan du huske at have set eller hørt om FN s Verdensmål? 36% Kombineret kendskab: Har enten hørt om eller set FN's Verdensmål 44% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Ja Lidt under halvdelen af den danske befolkning, 44 %, har enten hørt om eller set FN s Verdensmål. 8

Segmenternes uhjulpne kendskab til FN s Verdensmål Har du hørt om FN s Verdensmål? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 52% 32% 23% 20% 23% 25 % Nej 48% 68% 77% 80% 77% 75 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 9

Segmenternes hjulpne kendskab til FN s Verdensmål Alle verdens nationer vedtog på FN s generalforsamling i 2015 Verdensmålene. Verdensmålene består af i alt 17 mål, der handler om at løse mange af klodens største problemer inden 2030. FN har dermed sat fælles kurs mod en bæredygtig fremtid og arbejder blandt andet med at afskaffe ekstrem fattigdom og sult på globalt plan, mindske ulighed og bekæmpe klimaforandringer. Nedenfor ses de 17 Verdensmål. Kan du huske at have set eller hørt om FN s Verdensmål? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 63% 51% 33% 27% 36% 36 % Nej 37% 49% 67% 73% 64% 64 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 10

Selvvurderet viden og vigtighed af FN s Verdensmål Hvordan vil du vurdere din viden om FN s Verdensmål? 65% I hvilken grad mener du, at FN s Verdensmål er vigtige? 62% 26% 27% 7% 8% 2% 1% 1% 2% Jeg har høj grad af viden Jeg har nogen grad af viden Jeg har lav grad af viden Jeg har slet ikke viden Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke To tredjedele af de danskere, der kender FN s Verdensmål vurderer deres egen viden om målene som lav. Lidt over en fjerdedel mener, at de har høj eller nogen grad af viden. På trods af den relativt lave selvvurderede viden, mener 62 % i høj grad, at FN s Verdensmål er vigtige. 11

Vigtigheden af de tre overordnede Verdensmål I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hvert af følgende mål? Udrydde ekstrem fattigdom 70% 24% 4% 1% 1% Mindske ulighed 41% 40% 17% 2% 1% Bekæmpe klimaforandringer 71% 20% 7% 2% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overordnet set anses de tre mål som vigtige at arbejde for. 94 % af dem, der kender til målene, mener i høj eller nogen grad, at det er vigtigt at arbejde for at udrydde ekstrem fattigdom. 91 % mener i høj eller nogen grad, at det er vigtigt at arbejde for at bekæmpe klimaforandringer, mens 81 % mener, at det i høj eller nogen grad er vigtigt at arbejde for at mindske ulighed. 12

Segmenternes mening om de tre overordnede mål I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hvert af følgende mål? 78% 84% Udrydde ekstrem fattigdom 67% Mindske ulighed 70% 48% 54% 51% 34% 43% 43% 37% 38% 34% 21% 37% 28% 25% 26% 23% 26% 22% 29% 14% 10% 11% 4% 5% 1% 2% 0% 0% 1% 2% 3% 0% 0% 0% 0% 9% 6% 10% 3% 1% 2% 0% 1% 0% 0% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Der ses relativ stor variation i, hvor vigtige segmenterne anser de tre overordnede Verdensmål. Overordnet er der dog flest i hvert af segmenterne, der anser det som vigtigt at arbejde for at udrydde ekstrem fattigdom og bekæmpe klimaforandringer. De tillidsfulde skiller sig ud fra de andre segmenter ved i markant højere grad at se det som vigtigt at arbejde for at mindske ulighed. 13

Segmenternes mening om de tre overordnede mål (fortsat) I hvilken grad mener du, at det er vigtigt at arbejde for hvert af følgende mål? 77% 85% 74% Bekæmpe klimaforandringer 60% 44% 32% 27% 21% 15% 15% 15% 14% 7% 9% 5% 0% 2% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative 14

Er det realistisk at nå Verdensmålene? I hvilken grad tror du, at det er realistisk at nå FN's Verdensmål inden 2030 4% 35% 45% 14% 3% udrydde ekstrem fattigdom 6% 30% 42% 21% 1% mindske ulighed 5% 27% 51% 15% 2% bekæmpe klimaforandringer 8% 44% 35% 13% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Halvdelen af dem, der kender målene, tror i høj eller nogen grad, at det er realistisk at bekæmpe klimaforandringer inden 2030. Der er mindst tro på, at det er realistisk at mindske ulighed inden 2030 (32 %). Overordndet set tror 39 % i høj eller nogen grad, at det er realistisk at nå FN s Verdensmål inden 2030. 15

Danmarks rolle ift. at fremme FN s Verdensmål Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om Danmarks rolle i forhold til at fremme FN s Verdensmål? Danmark bør gå forrest, når det kommer til at sikre, at vi som verdenssamfund når Verdensmålene 41% 37% 17% 5% 1% Danmark bør nationalt selv gøre en ekstra indsats for at nå Verdensmålene 52% 32% 11% 5% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 78 % af dem, der kender FN s Verdensmål, er i høj eller nogen grad enige i, at Danmark bør gå forrest for at sikre, at vi som verdenssamfund når Verdensmålene. En lidt større andel, 84 %, er i høj eller nogen grad enige i, at Danmark nationalt set bør gøre en ekstra indsats for at nå Verdensmålene. 16

Danske virksomheders rolle ift. at fremme FN s Verdensmål I hvilken grad oplever du, at danske virksomheder arbejder for at fremme FN s Verdensmål? 5% 40% 30% 8% 18% det giver Danmark en konkurrencefordel, at de danske virksomheder arbejder for at fremme FN s Verdensmål? 17% 39% 31% 8% 5% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 45 % af dem, der kender FN s Verdensmål, oplever på nuværende tidspunkt i høj eller nogen grad, at danske virksomheder arbejder for at fremme FN s Verdensmål. Lidt over halvdelen, 56 %, mener i høj eller nogen grad, at det giver Danmark en konkurrencefordel, hvis danske virksomheder arbejder for at fremme FN s Verdensmål. 17

Verdenstimen

Verdenstimen Har ét eller flere af dine børn deltaget i Verdenstimen om de nye Verdensmål i år? Sep. 2016 5% 44% 51% Sep. 2015 7% 41% 53% Ja Nej Ved ikke Halvdelen af dem med børn i skolealderen ved ikke, om ét eller flere af deres børn har deltaget i Verdenstimen om FN s Verdensmål. 5 % angiver, at ét eller flere af deres børn har deltaget, mens 44 % angiver, at deres barn/børn ikke har deltaget i Verdenstimen. Der er dermed ikke sket en udvikling siden 2015.* * Note: 219 respondenter har besvaret dette spørgsmål. 19

Verdens Bedste Nyheder

Udviklingen i uhjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Sep. 2016 18% 82% Sep. 2015 21% 79% Sep. 2014 18% 82% Sep. 2013 14% 86% Sep. 2012 11% 89% Sep. 2011 12% 88% Dec. 2010 8% 92% Sep. 2010 17% 83% Ja Nej Hvor har du set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder? I Metroexpress På tv-skærme i S-tog 19% Tv eller radio 18% Facebook 16% På gaden 14% Ved et busstop, tog- eller metrostation 13% På en hjemmeside 10% På en juicebrik 7% Venner eller familie 6% Avis (anden end Jyllands-Posten og 6% Arbejde 5% På Thises mælkekartoner 3% I en Tiger-butik 3% I Jyllands-posten 2% Én af Politikens lysaviser i København 2% I Illustreret Videnskab 1% Andet 7% Ved ikke 6% 26% 18 % har hørt om Verdens Bedste Nyheder i september 2016. Det er på niveau med andelen, der har hørt om Verdens Bedste Nyheder i september 2014 og september 2015. Af de, der har hørt om, eller set kampagnen for Verdens Bedste Nyheder, har flest set eller hørt om Verdens Bedste Nyheder i Metroexpress (26 %). 21

Segmenternes uhjulpne kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 33% 32% 14% 10% 15% 18 % Nej 67% 68% 86% 90% 85% 82 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 22

Hjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du set denne kampagne fra Verdens Bedste Nyheder? Sep. 2016 Sep. 2015 Sep. 2014 Sep. 2013 10% 14% 15% 10% 90% 86% 85% 90% Ja Nej 23

Kombineret kendskab til Verdens Bedste Nyheder Hjulpet og uhjulpet kendskab til Verdens Bedste Nyheder Har du hørt om Verdens Bedste Nyheder? 14% 18% 18% 21% Har du set denne kampagne fra Verdens Bedste Nyheder? 10% 10% 14% 15% Kombineret kendskab: Har enten hørt om eller set kampagnen for Verdens Bedste Nyheder 19% 19% 23% 26% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Sep. 2016 Sep. 2015 Sep. 2014 Sep. 2013 19 % af danskerne har enten hørt om eller set kampagnen for Verdens Bedste Nyheder. Af dem, der har set kampagnen, har 81 % lagt mærke til eller kan huske, at Verdens Bedste Nyheder er afsender, mens ca. en femtedel (19 %) ikke har lagt mærke til det. Andelen, der har hørt om Verdens Bedste Nyheder, og andelen, der har set kampagnen fra Verdens Bedste Nyheder, er dermed faldet siden 2015. 24

Udviklingen i opfattelsen af Verdens Bedste Nyheder I hvilken grad synes du, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige? Sep. 2016 30% 44% 9% 2% 16% Sep. 2015 33% 35% 7% 2% 23% Sep. 2014 23% 49% 7% 0% 20% Sep. 2013 25% 41% 8% 3% 23% Sep. 2012 33% 35% 11% 2% 19% Sep. 2011 27% 50% 7% 1% 15% Dec. 2010 16% 36% 11% 1% 36% Sep. 2010 24% 45% 7% 1% 23% I Høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 74 % af de danskere, der kender Verdens Bedste Nyheder, synes, at Verdens Bedste Nyheder i høj eller nogen grad er troværdige. Det er lidt flere end i 2015, hvor det var 68 %.* *Note: Tallene for 2010-2012 er ikke direkte sammenlignelige med tallene fra 2013, 2014 og 2015, da spørgsmålsformuleringen er ændret. 25

Segmenternes opfattelse af Verdens Bedste Nyheder I hvilken grad synes du, at Verdens Bedste Nyheder er troværdige? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 37% 33% 33% 13% 24% 30% I nogen grad 52% 48% 37% 51% 40% 44% I mindre grad 2% 5% 12% 27% 22% 9% Slet ikke 0% 1% 0% 4% 8% 2% Ved ikke 8% 12% 18% 4% 6% 16% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 26

Opfattelse af Verdens Bedste Nyheder Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn om Verdens Bedste Nyheder? Verdens Bedste Nyheder formidler et nuanceret verdensbillede 17% 46% 12% 3% 22% Verdens Bedste Nyheder er gode til at formidle FN s Verdensmål 25% 35% 12% 4% 24% Verdens Bedste Nyheders journalistik er pålidelig og faktabaseret 21% 35% 12% 2% 30% Verdens Bedste Nyheder formidler fremskridt og løsninger i forhold til verdens udvikling 29% 38% 10% 2% 21% Verdens Bedste Nyheder skaber en tro på, at vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid for mennesker og for planeten 31% 35% 12% 3% 18% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Dem, der kender Verdens Bedste Nyheder, er især enige i, at Verdens Bedste Nyheder formidler fremskridt og løsninger i forhold til verdens udvikling (67 % i høj eller nogen grad enige), og at Verdens Bedste Nyheder skaber en tro på, at vi sammen kan skabe en bæredygtig fremtid for mennesket og for planeten (66 %). 56 % oplever, at Verdens Bedste Nyheders journalistik er pålidelig og faktabaseret. 27

Udviklingsbistand

Udviklingen i opbakningen til udviklingsbistand Hvor vigtigt er det for dig, at Danmark er førende inden for udviklingsbistand i sammenligning med andre lande? Er du medlem af en udviklingsorganisation (fx Røde Kors eller Folkekirkens Nødhjælp)? Sep. 2016 25% 32% 34% 9% Sep. 2016 16% 84% Sep. 2015 29% 36% 30% 5% Sep. 2015 20% 80% Sep. 2014 19% 38% 39% 4% Sep. 2014 16% 84% Sep. 2013 Sep. 2012 21% 19% 35% 40% 40% 37% 3% 5% Sep. 2013 15% 85% Sep. 2011 23% 41% 33% 3% Sep. 2012 14% 86% Sep. 2010 28% 43% 26% 2% Sep. 2011 14% 86% Jan. 2010 22% 41% 35% 2% Sep. 2010 17% 83% Meget vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Ved ikke Ja Nej Andelen der mener, at det er meget vigtigt, at Danmark er førende inden for udviklingsbistand sammenlignet med andre lande, er faldet lidt i 2016 (25 %) sammenlignet med 2015 (29 %). Samtidig er andelen, der ikke mener, at det er vigtigt steget siden 2015. Derudover er der en mindre andel af den danske befolkning, der er medlem af en udviklingsorganisation i 2016 (16 %) sammenlignet med 2015 (20 %). 29

Udviklingen i opfattelsen af, om udviklingsbistanden hjælper Tror du, at udviklingsbistanden hjælper? 36% 34% 35% 33% 27% 20% 23% 21% 22% 21% 20% 24% 23% 20% 22% 10% 11% 10% 10% 13% 7% 8% 7% 5% 7% 4% 5% 5% 6% 11% I høj grad I nogen grad Både og I lille grad Slet ikke Ved ikke 2012 2013 2014 2015 2016 Sammenlignet med både 2012, 2013, 2014 og 2015 er danskerne mere pessimistiske i 2016 i forhold til, om de tror, at udviklingsbistanden hjælper. 37 % tror i 2016 i høj eller nogen grad, at udviklingsbistanden hjælper, mens andelen i 2015 var 56 %. 30

Udviklingen i holdningen til, om vi skal holde op med at støtte, når det går bedre A siger: Når det går bedre i udviklingslandene skal vi nedsætte støtten, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. B siger: Når det går bedre i udviklingslandene er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte landene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Hvilket udsagn er du mest enig i? 42% 43% 42% 39% 37% 12% 9% 9% 11% 7% 19% 15% 16% 17% 16% 14% 15% 15% 14% 16% 13% 13% 10% 9% 10% 11% 7% 6% 7% 7% Helt enig med A Mest enig med A Lige enig med A og B Mest enig med B Helt enig med B Ved ikke 2012 2013 2014 2015 2016 Lidt under halvdelen af befolkningen, 47 %, er mest eller helt enig i, at det er vigtigt at blive ved med at støtte udviklingslandene, når det går bedre, for at fortsætte den positive udvikling. 27 % er mest eller helt enig i, at vi skal nedsætte støtten når det går bedre, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. 31

Segmenternes holdning til, om vi skal holde op med at støtte, når det går bedre A siger: Når det går bedre i udviklingslandene skal vi nedsætte støtten, fordi der ikke er lige så akut behov for basale livsnødvendigheder længere. B siger: Når det går bedre i udviklingslandene er det vigtigt, at vi bliver ved med at støtte landene for at fortsætte den positive udvikling og undgå, at landene falder tilbage i fattigdom. Hvilket udsagn er du mest enig i? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Helt eller mest enig med A 14% 6% 16% 48% 74% 27% Lige enig med A og B 16% 10% 21% 20% 9% 16% Helt eller mest enig med B 69% 81% 59% 22% 7% 47% Ved ikke 1% 2% 4% 10% 10% 11% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 32

Udviklingen i holdningen til, om det offentlige bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? 42% 40% 36% 33% 28% 23% 22% 15% 14% 9% 12% 17% 9% 9% 17% 16% 8% 6% 9% 10% 9% 11% 2% 2% Alt for mange penge For mange penge Passende For få penge Alt for få penge Ved ikke 2013 2014 2015 2016 Flere danskere mener i 2016, at det offentlige bruger alt for mange, eller for mange penge på udviklingsbistand sammenlignet med andelen i 2015. Andelen er i 2016 på 34 %, mens den i 2015 var på 26 %. Andelen, der mener, at det offentlige bruger for få eller alt for få penge på udviklingsbistand, er dog i 2016 (22 %) på niveau med 2015 (25 %). 33

Segmenternes holdning til, om det offentlige bruger for mange eller for få penge på udviklingsbistand Mener du, at det offentlige bruger for mange penge, passende eller for få penge på udviklingsbistand? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Alt for mange penge 0% 0% 0% 27% 55% 12% For mange penge 6% 0% 10% 69% 43% 22% Passende 42% 0% 85% 4% 2% 33% For få penge 37% 76% 5% 0% 0% 16% Alt for få penge 15% 24% 1% 0% 0% 6% Ved ikke 0% 0% 0% 0% 0% 11% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 34

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. udryddelsen af global fattigdom? Mht. at løfte folk ud af fattigdom? Sep. 2016 4% 27% 44% 17% 8% Sep. 2016 4% 28% 45% 16% 8% Sep. 2015 8% 34% 42% 12% 4% Sep. 2015 8% 36% 43% 10% 3% Sep. 2014 3% 25% 48% 20% 4% Sep. 2014 3% 26% 51% 16% 4% Sep. 2013 4% 29% 49% 15% 4% Sep. 2013 3% 30% 50% 14% 3% Sep. 2012 2% 24% 55% 15% 3% Sep. 2012 2% 24% 59% 13% 3% Sep. 2011 3% 24% 50% 19% 4% Sep. 2011 3% 27% 51% 16% 3% Sep. 2010 4% 25% 52% 16% 3% Sep. 2010 3% 13% 53% 28% 3% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 35

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. adgang til rent drikkevand i udviklingslandene? Mht. at flere kommer i skole i ulandene? Sep. 2016 11% 50% 28% 5% 7% Sep. 2016 10% 49% 28% 5% 7% Sep. 2015 17% 57% 20% 2% 4% Sep. 2015 18% 56% 21% 2% 3% Sep. 2014 10% 55% 28% 4% 3% Sep. 2014 11% 56% 26% 3% 3% Sep. 2013 11% 53% 29% 3% 4% Sep. 2013 11% 53% 31% 2% 3% Sep. 2012 12% 57% 28% 2% 1% Sep. 2012 11% 60% 25% 1% 2% Sep. 2011 15% 51% 27% 5% 3% Sep. 2011 13% 58% 27% 3% 2% Sep. 2010 13% 52% 30% 4% 2% Sep. 2010 16% 55% 24% 3% 2% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 36

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at vi lever længere og bedre? Sep. 2016 12% 48% 26% 5% 9% Sep. 2015 17% 54% 22% 2% 4% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke 37

I hvilken grad tror du på, at der sker fremskridt? Mht. at lige mange piger som drenge starter i 1. klasse? Sep. 2016 6% 35% 38% 11% 11% Sep. 2015 11% 38% 38% 7% 6% Sep. 2014 6% 34% 43% 11% 6% Sep. 2013 5% 28% 49% 12% 6% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 13% 7% 5% 3% 6% 6 % I nogen grad 53% 44% 42% 25% 17% 35 % I mindre grad 27% 38% 41% 51% 40% 38 % Slet ikke 6% 3% 7% 15% 35% 11 % Ved ikke 1% 7% 6% 6% 2% 11 % Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 38

Opfattelsen af fremskridt i udviklingslandene Hvordan tror du, at udviklingen i udviklingslandene generelt er gået de sidste 20 år? Sep. 2016 8% 55% 22% 4% 2% 9% Sep. 2015 17% 61% 15% 3% 1% 4% Sep. 2014 9% 66% 17% 3% 1% 4% Sep. 2013 11% 66% 16% 2% 1% 5% Udviklingen er gået meget fremad Udviklingen er gået lidt fremad Udviklingen har stået stille Udviklingen er gået lidt tilbage Udviklingen er gået meget tilbage Ved ikke Troen på at udviklingen i udviklingslandene er gået fremad er i 2016 faldet til et niveau, der er lavere end i både 2013, 2014 og 2015. 63 % af danskerne tror i 2016 at udviklingen er gået meget eller lidt fremad, mens andelen herfor i 2015 var 78 %. Ca. en femtedel af den danske befolkning (22 %) tror, at udviklingen har stået stille. 39

Opfattelse af, hvad der årsag til fattigdom i udviklingslandene Hvorfor tror du, at der er fattigdom i udviklingslandene? Korruption Krige Overbefolkning Mangel på uddannelse Mangel på demokrati Klimaforhold Naturkatastrofer Ulige handelsbetingelser Vi betaler for lidt for udviklingslandenes råvarer De multinationale selskaber snyder i skat Mangel på evner Kolonitidens udbytning Dovenskab Landbrugsstøtte i EU og USA Andet Ved ikke 4% 4% 3% 5% 8% 8% 8% 11% 13% 16% Den hyppigst angivne årsag til fattigdom i udviklingslandene angives, ligesom i 2012, 2013, 2014 og 2015, som korruption. Dernæst tror lidt under halvdelen af befolkningen (43 %), at krige er skyld i fattigdommen. Overbefolkning nævnes af flere i 2016 (39 %) end i 2015 (34 %), og er nu den tredje hyppigst vurderede årsag til fattigdom. Mangel på uddannelse er dermed røget ned på en fjerdeplads (31 %).* 28% 31% 39% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 2012 2013 2014 2015 2016 43% 55% *Note: Det kan bemærkes, at svarkategorierne i 2014, 2015 og 2016 ikke er fuldt ud identiske med tidligere år, idet visse svarkategorier ikke længere indgår i undersøgelsen. 40

Udviklingen i danskernes tro på forbedring Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød? I hvilken grad tror du på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste? Sep. 2016 17% 70% 13% Sep. 2016 9% 38% 35% 9% 8% Sep. 2015 24% 66% 10% Sep. 2015 20% 42% 30% 4% 3% Sep. 2014 14% 79% 7% Sep. 2014 10% 42% 36% 9% 4% Sep. 2013 19% 72% 9% Sep. 2013 10% 40% 38% 8% 3% Sep. 2012 15% 74% 11% Sep. 2012 5% 36% 48% 9% 2% Sep. 2011 13% 80% 8% Sep. 2011 13% 40% 37% 8% 1% Sep. 2010 17% 76% 7% Sep. 2010 8% 50% 37% 4% 1% Jan. 2010 12% 80% 8% Jan. 2010 5% 36% 48% 9% 2% Ja Nej Ved ikke I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ved ikke Færre danskere tror i 2016, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød (17 %) sammenlignet med 2015 (24 %). Derudover er der også færre der tror på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste (47 %) sammenlignet med 2015 (62 %). 41

Segmenternes tro på forbedring Tror du på, at det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af verdens sult, fattigdom og nød? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen Ja 28% 36% 18% 8% 9% 17% Nej 59% 54% 72% 89% 89% 70% Ved ikke 13% 10% 10% 2% 2% 13% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % I hvilken grad tror du på, at danske udviklingsorganisationer kan forbedre levevilkårene for verdens fattigste? Overbeviste Tillidsfulde Positive Skeptiske Negative Hele befolkningen I høj grad 24% 25% 7% 1% 0% 9% I nogen grad 50% 57% 54% 18% 15% 38% I mindre grad 25% 15% 37% 60% 45% 35% Slet ikke 1% 1% 1% 16% 40% 9% Ved ikke 0% 2% 1% 4% 0% 8% Total 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 42

Indtryk af og viden om udviklingsorganisationerne Hvad er dit overordnede indtryk af de danske udviklingsorganisationer? Hvordan vil du bedømme din egen viden om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene? Sep. 2016 6% 38% 31% 10% 4% 11% 62% 64% 61% 62% Sep. 2015 13% 44% 26% 8% 3% 7% Sep. 2014 7% 45% 30% 9% 4% 5% Sep. 2013 8% 39% 33% 11% 5% 5% Sep. 2012 Sep. 2011 Sep. 2010 7% 9% 9% 43% 45% 46% 35% 32% 33% 8% 3% 4% 7% 4% 3% 7% 3% 1% 24% 21% 27% 22% 15% 14% 11% 17% Jan. 2010 9% 40% 36% 10% 3% 2% Meget godt Hverken godt eller dårligt Meget dårligt Godt Dårligt Ved ikke Jeg synes, jeg ved meget Jeg synes ikke, jeg ved ret meget 2013 2014 2015 2016 Ved ikke/vil ikke svare 44 % af danskerne har et godt eller meget godt indtryk af de danske udviklingsorganisationer, hvilket er det laveste niveau siden januar 2010. 22 % synes, at de ved meget om udviklingsbistand og forholdene i udviklingslandene. Det er lidt færre end i 2015, men på niveau med 2013 og 2014, hvor det var henholdsvis 24 % og 21 %. 43

Metode

Metode Epinion har siden 2010 gennemført en årlig kampagneevaluering af Verdens Bedste Nyheder. Der er i alt gennemført otte undersøgelser i relation til evalueringen. Resultaterne af undersøgelserne er præsenteret i denne rapport. Kampagneevalueringen har de første fem år været fokuseret mod FN s 2015 Mål og siden 2015 mod FN s 17 Verdensmål. Fra 2016 har evalueringen i flere detaljer afdækket, hvordan danskerne opfatter Verdens Bedste Nyheder. Resultaterne i rapporten baserer sig på en webbaseret spørgeskemaundersøgelse indsamlet på Epinion Danmarkspanel, der består af cirka 240.000 danskere. Resultaterne er i kampagneevalueringen for 2016 indsamlet fra den 12. september til og med den 14. september 2016. I alt har 1.258 danskere deltaget i undersøgelsen. Data er vejet på køn, alder og region, så resultaterne er repræsentative for den danske befolkning. Segmenterne inkluderer 953 af de 1.258 respondenter. Ikke alle respondenter placerer sig i segmentopdelingen, da de enten ikke har besvaret eller har svaret ved ikke på de spørgsmål, som segmenterne er konstrueret på baggrund af. Bemærk, at afrundinger kan betyde, at andelene i rapporten ikke altid summerer til 100 procent. 45

EPINION AARHUS Hack Kampmanns Plads 1-3 8000 Aarhus C, Denmark T: +45 87 30 95 00 E: aarhus@epinion.dk www.epinionglobal.com EPINION KØBENHAVN Ryesgade 3F 2200 Copenhagen N, Denmark T: +45 87 30 95 00 E: copenhagen@epinion.dk 46