Udvikling af kystturisme i Limfjorden



Relaterede dokumenter
Turismeudvikling i Nordjylland

Landskabelige potentialer i udviklingen af nye feriehuskoncepter

Stedbunden turismeudvikling

FREMTIDENS FERIEHUS OG FERIEHUSOMRÅDER - FORSLAG TIL UDVIKLING AF NYE FERIEHUSKONCEPTER

FREMTIDENS FERIEHUS OG FERIEHUSOMRÅDE - EN HYBRID OPLEVELSE JACOB R. KIRKEGAARD LARSEN & LEA HOLST LAURSEN AALBORG UNIVERSITET

Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Internationale kulturturister i Danmark. VisitDenmark, 2019

Ansøgning om tilskud til Projekt Troldbjerg Hvide Sande fra RKSK Vækstpuljen

28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Cultural HeriTALEs Kulturarvsklyngen. Klyngeorganisation for oplevelsesorienteret museumsformidling og ny teknologi i region Nordjylland

Strategi og handlingsplan

Determinanter for en stærk dansk luftfartssektor!

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

DJURSLAND MOBILITET Mere end A til B

Resultatkontrakt. Vedrørende. Netværk Limfjorden på vej mod Januar 2009 december 2012 Journalnummer: Kontraktens parter.

Strategi og handlingsplan

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Konkrete forslag til initiativer:

Branding- og markedsføringsstrategi

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Kortlægning af dansk kystturismeforskning

Handlingsplan Handlingsplan Turisme

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Kulturarv i planlægningen

ET ERHVERVSLIV I VÆKST

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Handlingsplan Rebild Kommunes Erhvervs- og turismepolitik

Koncept for møde om kommunalpolitik i UPF

Den grænseløse by 3. marts Realdania og byen v/arkitekt MAA Karen Skou

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Afstemningsresultater

Landdistriktspolitik. Nordfyns Kommune

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Resultatkontrakt. Vedrørende. Netværk Limfjorden på vej mod Januar 2009 december 2012 Journalnummer: Kontraktens parter.

Dagens aktuelle nyheder om personlig branding!

Godkendelse af fordebat til kommuneplantillæg. Byudviklingsplan for Vejgaard

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

Landsbyernes potentiale for udvikling -lokal strategisk kapacitet

Vidensmedier på nettet

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

Oplæg til program, mandag Tid Indhold Temaer Oplægsholdere mv. Økonomi Ansvar Ankomst

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer

Byliv i Vejle, fra tanke til handling en kreativ metode. Teknisk direktør Erik Dahl-Rasmussen, Vejle Kommune

BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Landsplanredegørelse 2013

Byer uden Grænser Hvad ville vi hvad nåede vi?

Hvordan sælger man naturoplevelser? Turismens værdikæde. Anna Porse Nielsen, Manto A/S

rgående indsatser i det nordjyske

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

Gerlev en verden i bevægelse Projekt HandiLeg.

AMBITIONEN. Et internationalt anerkendt maritimt miljø, der tiltrækker virksomheder, udvikler kompetencer og skaber erhvervsøkonomisk vækst

Masterkurser i Friluftsliv

Culture Plus Dansk Turismefremme 7. april Søren Krogh

Invio Innovationsnetværk for oplevelseserhverv

FAXE TURISMENETVÆRK KRIDT & KALK

Experience City - Et forskningsområde med nye perspek6ver på arkitektur, rum og byliv

Turisme Netværk Tradium Erhverv Turismeudvikling

Roskilde Kommune Mulighedernes Markedsplads

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

NYT AARHUS STADION - ET NYT OPLEVELSESRUM I SKOVEN

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

Turisme på Aalborg Universitet Uddannelse og Forskning. Anette Therkelsen, Lektor, Institut for Kultur og Globale Studier

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

DEN BLÅ LEGEPLADS, HVIDE SANDE

Hvad kan vi med RUP en og planstrategien?

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

Aktører i og organisering af bosætningsstrategier i Varde Kommune

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

ERHVERVSPOLITIKS RAMME

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

norddjurs kommunes ledelsesgrundlag

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Strategi for udvikling af turisme og oplevelser i Greve

Kompetenceudvikling. Turismens aktører i Region Midtjylland

KLIMATORIUM En del af Coast to Coast Climate Challenge Region Midt Politikermøde 4. maj 2018 Kysten, en kampplads for forskellige

Strategisk Byledelse direktørens perspektiv v/ulrik Winge

Frivillighed i Faxe Kommune

Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

# Endelig kigges der på Aarhus image som mødeby blandt danske virksomheder# # Kildegrundlag. Indhold. Forord

Transkript:

Udvikling af kystturisme i Limfjorden

Hvem er vi? Lea Louise Holst Laursen Lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi Civilingeniør i Urban Design, Ph.d. Forskningsområder: Regional udvikling, shrinking cities landskabsarkitektur og design stedsudvikling Claus Lassen Lektor ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi og direktør for Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) Civilingeniør i By- og Trafikplanlægning, Ph.d. Forskningsområder: Regional udvikling, mobilitet, urbane studier Jacob Bjerre Mikkelsen Videnskabelig Assistent ved Institut for Arkitektur og Medieteknologi Civilingeniør i Urban Design Forskningsinteresser: Mobilitet, bytransformation, stedsudvikling

Udgangspunkt for projektet Ændret mobilitet skaber nye problemer og potentialer for udvikling af turismen på limfjordshavnene Overgang fra skibsbåren trafik til vej- og skinnebåren trafik har flyttet udviklingen fra kysterne til vejinfrastrukturen (særligt motorvejsnettet) Havnene er under omdannelse og ændrer karaktér og anvendelse fra transport til rekreation. Disse indeholder vigtig kulturarv De gunstige forhold for lystsejlere og nye turistformer i regionen (herunder krydstogtskibe) skaber grobund for at styrke havnene i forhold til at tiltrække turister og styrke sammenhængene imellem havnene

Mobilitet i Nordjylland Kilde: MobilitetsUdfordring Nordjylland

Hvad er problemet? To nye økonomier: IT-services og fremmødebaseret oplevelsesøkonomi Indenfor IT-services er Nordjylland med, men inden for fremmødebaserede oplevelseserhverv ligger alle kommuner på nær Aalborg under landsgennemsnittet Kilde: Smidt-Jensen, S & Lorentzen, A 2011, Planlægning i oplevelsessamfundet. i A Lorentzen & S Smidt-Jensen (red), Planlægning i oplevelsessamfundet. Aarhus Universitetsforlag, s. 7-31. Sociologiske Studier, nr. 3

Hvad er problemet? At turismeforbruget er faldet med 2 pct. siden 2008, hvilket skyldtes et kraftigt fald 2008-2009 og en knap så kraftig stigning 2009-2010. Faldet var 1,5 pct. point større end i det øvrige Danmark, hvorved Region Nordjylland har tabt terræn Kilde: VisitNordjylland (2013) Hyperlink: http://www.visitnordjylland.dk/sites/default/files/asp/visitnordjylland/presse-erhverv/pdf/rapporter/turismens_oekonimiske_betydning_i_nordjylland_-_juli_2012.pdf

Fordele ved samarbejde med Aalborg Universitet Øget mobilitet blandt turister skaber nye problemer og potentialer for udvikling af turismen på limfjordshavnene; teoretisk ramme og muligheder for vidensindsamling Videnskabeligt blik på problemer og potentialer i det pågældende område Bygger videre på forskning inden for området Netværk af forskere i ind- og udland (igennem C-MUS) Erfaring fra lignende netværksdannelser (MUN)

Koncept for samarbejde Limfjorden er projektets ramme og hver aktør bidrager med indhold ved at vælge én havn ud: Hver kommune vælger én havn ud og får indgående viden om denne Der dannes en netværksgruppe imellem de involverede aktører, hvor indsamlet viden og inspiration fra nationale og internationale projekter kan deles og diskuteres Evaluering af hidtidige tiltag og videndeling om disse Konkrete forslag til byroller og bybranding i de involverede byer og hvordan de enkelte havne kan indtænkes i en mere sammenhængende oplevelse af Limfjorden

HAVNENE Services Oplevelser (kultur og kulturarv) Port til oplevelser i byen Bybranding/byport SEJLENDE TURISTER Lystsejlere Krydstogter Sejlerevents (eks. Tall Ship Races, Limfjorden Rundt)

Teorier om limfjordshavnene Aktør-netværks-teori: Havnene består af lag af fysiske netværk (eks. servicefunktioner) og virtuelle netværk (eks. turisthjemmesider) (Latour 2005). Disse lag er til- og afkoblede imellem havnene Teorier om sted og mobilitet: Steder kan ikke længere forståes som isolerede enheder, men som steder forbundet igennem relationer til hinanden (Hvattum 2010). Som når en lystsejler besøger tre limfjordshavne i træk i løbet af en uge HAVNENE Services Oplevelser (kultur og kulturarv) Port til oplevelser i byen Bybranding/byport SEJLENDE TURISTER Lystsejlere Krydstogter Sejlerevents (eks. Tall Ship Races, Limfjorden Rundt) Kilder: Hvattum, M. (2010) Stedets Tyranni, Article in Arkitekten, no. 2, Febuary 2010, Copenhagen: Arkitektens forlag Latour, B. (2005) Reassembling the Social: An Introduction to Actor-Network-Theory, Oxford: Oxford University Press

Teori om turistens mobilitet og havne i Limfjorden Forestillet mobilitet Billeder, branding, fortællinger, stedets identitet Virtuel mobilitet Hjemmesider, online booking Fysisk mobilitet Fysiske rejser i Limfjordsområdet Kilde: (Med udgangspunkt i) Lassen, C., Smink, Carla K. & Smidt-Jensen, S. 2011 Destination Oplevelsesby i A Lorentzen & S Smidt-Jensen (red), Planlægning i oplevelsessamfundet. Aarhus Universitetsforlag, s. 7-31. Sociologiske Studier, nr. 3

Problemer og potentialer i det fysiske miljø Kortlægning og registrering af problemer og potentialer på den pågældende havn i forhold til byplanfaglige forhold (eksisterende funktioner, tilgængelighed, vartegn, arkitektur og sammenhæng mellem by og havn) Konkrete forslag til, hvordan disse forhold kan forbedres og potentialer kan forstærkes

Kulturarv Maritim kulturarv på havnen igennem et historisk tilbageblik og dennes synlighed på havnen Konkrete forslag til, hvordan disse forhold kan styrkes, eller hvordan kulturarven kan formidles på en ny og anderledes måde (med inspiration fra projekter i ind- og udland)

Aktiviteter Et overblik over nuværende arrangementer, aktiviteter og initiativer og hvordan disse kan styrkes, primært i forhold til de fysiske forhold på havnene

Vækstmuligheder for erhverv Eksisterende erhvervsliv og deres muligheder for salg til havnens turister, samt ideer til, hvordan disse kan forbedres og tænkes sammen med erhvervsliv i andre havne

De sejlende turister En undersøgelse af sejlende turisters (nationale såvel som internationales) brug af havnen og deres oplevelser af ovenstående elementer. Disse oplever flere Limfjordshavne på deres rejser og forventes derfor at kunne give nye perspektiver på havnene, med henblik på øget turismeudvikling

Eksempel på tiltag Den gamle Limfjordsfærge Plagen

Alternativ ramme som forstærker for havnenes potentialer

Forbinder land og vand At omforme havnen byggende på eksisterende potentialer, til eksempelvist: Et flydende madunivers, hvor maden trækkes op af fjorden, tilberedes på færgen og nydes på kajen?

Forbindelser til andre havne Aarhus

5 DESIGN-SCENARIER FOR UDVIKLING AF FREMTIDIGE FERIEHUSKONCEPTER

UDVIKLING AF EKSISTERENDE HUSE En lang række feriehuse primært bygget i 1960 erne og 1970 erne, der synes at trænge til fornyelse Grundtanken: Bevidst samspil mellem natur og arkitektur forøger husets herlighedsværdi

BLOKHUS KLIT LYNGHUSE

BISNAP+ LAGUNESTIEN En sti der hæver og sænker sig i det flade terræn - en sansende oplevelse af lagunen, hvor man kommer op og kigger ud over området og dykker ned i de tætte siv - gøre opdagelse og leg til en del af familie-gåturen

KLOKKERHO BYEN I LANDSKABET LM

PROCESSEN SAMARBEJDET MELLEM BY & UNIVERSITET

REGISTRERINGER BYENS SITUATION OG FYSISKE TILSTAND

INTERVIEW HVAD SAGDE UDVALGTE BORGERE? Det er jo også det med udkantsdanmark - da vi flyttede hertil var der bibliotek, velfungerende busforbindelser, der var et lægehus med to læger og nu er der kun en læge som sikkert heller ikke holder ret længe, så på den måde er vi jo lidt i forfald, men så er der så mange andre gode ting, men jeg savner nu lidt de ting. Klokkerholm er en tryg by, hvor man roligt kan sende sine børn fra skole til hjem. Man ved, at folk kender hinanden og hjælper, hvis der er noget. Vi skal huske på, at der skal være noget, som kan tiltrække børnefamilier, og måske skal der være tilbud, som ikke er traditionel sport. Der er et meget aktivt foreningsliv og mange ildsjæle i Klokkerholm, men der er brug for at nye yngre kræfter kommer til Søen er et rigtig flot område, men det bliver jo ikke rigtig brugt til noget - vi går rundt omkring den, men der tænker jeg, at man godt kunne have noget kajak, eller hvad ved jeg, sådan at den et aktiv på en måde Vi går ikke tur i Klokkerholm vi går rundt omkring søen... jeg synes ikke der er mange fantastiske gåture rundt i byen. Det er vigtigt, at Klokkerholm også bliver synlig for dem der passerer ude på Hellumvej. Man kunne åbne for kig mod søen eller lave noget kunst ved vejen Vores by mangler at tænke ungdommen med ind

PRODUKT IDEOPLÆG TIL EN UDVIKLINGSSTRATEGI - Med fokus på de landskabelige kvaliteter

Hvad er MobilitetsUdfordringNordjylland? MobilitetsUdfordring Nordjylland (MUN) er en nordjysk tænketank med deltagere fra Aalborg Universitet og et bredt spekter af repræsentanter fra erhvervslivet i Nordjylland. Tænketanken er uafhængig og søger at skabe en åben platform for vidensudveksling mellem erhvervsliv, offentlige forvaltninger, private borgere og universitetet i Nordjylland.

C-MUS: Center for Mobiliteter og Urbane Studier MobilitetsUdfordringNordjylland 2.0 er et initiativ under Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) ved Aalborg Universitet. Her arbejder mere end 40 forskere på tværs af fag og discipliner med at forstå mobilitetens betydning for samfundet. Der arbejdes med fysiske bevægelser og transport, såvel som virtuelle kommunikationsmidler og medier. I korthed undersøger C-MUS de fysiske, sociale og kulturelle betydninger af et globaliseret netværkssamfund. C-MUS er internationalt anerkendt som et af verdens førende centre indenfor denne form for tværfaglig og problemorienteret forskning.

Hvad blev resultatet af MobilitetsUdfordringNordjylland 2010-2012? Aktørerne kom frem til følgende fremtidige målsætninger 2010-2012: At der ligger et stort potentiale i at sammentænke det at komme til Nordjylland med mulighederne for at komme rundt i Nordjylland. Eksempelvis bør manglende sammenhænge imellem den eksterne og interne mobilitet kortlægges. Nordjylland skal eksternt satse på at være en mobilitetsregion, hvor det er let at komme til med fly, tog, færge og bil, men internt skal lommer af langsomhed dyrkes og understøttes. Konceptet er hurtigt til langsomheden

Hvad er målet med MobilitetsUdfordringNordJylland 2.0 Målet med MUN version 2.0 er at gå på tværs: både på tværs af mobilitetsformer (fysisk, virtuelt og oplevet), og på tværs af tematikker. Derudover er formålet at fremme skabelsen af netværk på tværs af brancher (erhverv, turisme, kultur etc.) og på tværs af universitet og praksis. Tænketanken forsøger således at identificere de udfordringer og problemer, som Nordjylland står overfor i et mobilitetsregi, og igennem diskussion og dialog at finde mulige løsningsperspektiver.