Opgave Luftens tryk Luftens tryk - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne. Det kan være svært at forstå, at luft vejer noget. Men hvis I tegner en firkant på jorden, hvor alle sider er 1 meter altså 1 kvadratmeter vejer luften over den ca. 10 tons eller det samme som 8-10 personbiler! Luften flytter sig, det ved I godt. Vinden blæser, så nogen gange er der mere luft ovenover jer det kaldes højtryk, og nogen gange er der mindre luft over jer det kaldes lavtryk. Et barometer kan måle luftens tryk! Tag materialerne i kassen Luftens tryk. Opgave 1 Tag barometeret og kig på det. I kan se, at det normale tryk er 780 mm/hg. Det er det tal, der står midt på skalaen. Denne inddeling i millimeter kviksølvsøjle, er en gammel måde at vise trykket på, som stadig bruges. Hvad viser barometeret? Sæt tallet ind i skemaet under opgave 4. Husk at skrive mm/hg efter tallet, det betyder millimeter kviksølv! Opgave 2 Tag den gennemsigtige kagedåse og læg barometeret ned i kassen. Sæt låget fast på og stik sugerøret ned i det lille hul. Mens en af jer forsøger at suge så meget luft ud han/hun kan med munden, skal I andre aflæse barometeret! Tallet skal skrives ind i skemaet under opgave 4.
Opgave Luftens tryk Opgave 3 Tag en plastpose og læg barometeret ned i posen, luk posen med en elastik eller hold om den! Prøv at trykke på plastposen, se hvor højt I kan få trykket til at stige. Pas på barometeret. Indsæt tallet i skemaet under opgave 4! Opgave 4 Hvis I er på cykel, kan nogen af jer cykle et stykke ned ad bakken mod Ollerup og aflæse barometeret der. Opgave 5 Prøv at lukke munden og hold jer for næsen. Hvis I kan trykke luft fra lungerne op i munden, lyder der et lille klik i ørerne. Det skyldes, at vi har et tyndt rør fra munden op til ørerne. Det skal sørge for, at hvis vi f.eks. kommer op i højden, hvor luftens tryk er mindre, så ville trommehinden sprænges, hvis vi ikke kunne udligne trykket. I kan specielt mærke det, når I kommer op i et fly, her kan man få meget ondt i ørerne, hvis man ikke sørgede for at synke en gang imellem. Kunne I cykle helt ned til Ollerup uden at synke, ville I måske kunne mærke, at I fik propper i ørerne!
Opgave Luftfugtighed Luftfugtighed - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne - og kig godt på tegningerne! Disse øvelser skal laves på skolen. Opgave 3 skal I lave i nærheden af en fryser! I skal bruge: 2 lange balloner af hver sin farve f.eks. rød og blå En blomsterpind på mindst 40 cm to tøjklemmer noget tynd snor to elastikker en blyant en luftmadras- eller en cykelpumpe Opgave 1 I skal først lave en vippevægt! Se godt på tegningen! Tag blomsterpinden og bind de to tøjklemmer fast i hver sin ende af pinden, ved hjælp af snoren. Sæt et mærke med tusch i hver ende af pinden. Tuschmærkerne skal være samme farve, som jeres to balloner f.eks. rød og blå. Nu hænger i den blå ballon i tøjklemmen i den blå ende og den røde ballon i tøjklemmen i den røde ende. Hold blyanten vandret, læg blomsterpinden på blyanten og find ligevægt. Sæt et mærke på blomsterpinden der, hvor der er ligevægt.
Opgave Luftfugtighed Opgave 2 Tag de to balloner og to elastikker! Nu puster I den ene ballon op med munden. Den anden ballon puster I op med en cykelpumpe eller en pumpe til f.eks. en luftmadras. Husk at puste lige meget luft i, så ballonerne er lige store, slå en knude på ballonerne eller sæt en elastik om, så luften bliver i ballonerne. Nu skal I igen bruge vippevægten husk at den blå ballon skal være i den blå-ende! Når I nu har fundet ligevægt, er det så samme sted som før? Ja Nej. Hvorfor tror I at den ballon I pustede op med munden, vejer mest nu? Svar: Opgave 3 Nu skal I måle længden af ballonerne. De skal gerne være næsten lige lange! Blå ballon cm. Rød Ballon cm. Læg begge balloner i en fryser!
Opgave Luftfugtighed Opgave 4 Inden I går videre med forsøget, skal I læse de næste linjer grundigt!! Ballonerne skal ligge i fryseren ca. 20 minutter, før I tager dem op igen. Der har sikkert sat sig lidt rim på ballonerne nede i fryseren, som forsigtigt bankes af. I skal nu ryste ballonerne ganske stille foran øret på en af jeres kammerater. Kan han/hun høre, om det rasler mest fra den ene ballon? Ved I hvad det er der rasler inde i ballonen? Svar. Hvilken ballon rasler det mest fra? Den der blev pustet op med munden eller den anden. Sæt kryds! Munden Den anden Hvorfor tror I, det rasler mest fra den ballon? Svar: Opgave 5 Nu skal I igen bruge vippevægten. Hvor er ligevægtspunktet, når man sammenligner de kolde balloner? Svar: Nu skal I måle længden af de kolde balloner. Blå ballon cm Rød ballon cm Er ballonerne blevet større eller mindre, når de er blevet kolde? Svar: Hvorfor tror I, at de har ændret størrelse? Svar:
Opgave Nedbør Nedbør - opgave Opgave 1 I skal samle nogle forskellige dåser, flasker og andre beholdere. Det er vigtigt, at nogle er helt lige, og andre skal være bredest nederst og smallest foroven - og omvendt. Der skal mindst være to beholder, der er lige i siderne. Se tegningen nedenfor. I skal i en uge følge med i vejrudsigten - enten på fjernsyn eller på nettet, hvor der ofte er vist noget om vejret. Hvis der bliver lovet kraftige regnskyl, skal I stille jeres forskellige beholdere udenfor. Gerne et sted hvor det ikke blæser for meget, men der må heller ikke være overdækket, så regnen ikke kan komme ned i jeres beholdere. Dagen efter regnvejret skal I tage beholderne med ind i klassen, og her skal I måle hvor højt vandet står i de forskellige glas. Lav et skema der passer til alle jeres glas, ligesom det nedenfor.
Opgave Nedbør Hvorfor står vandet ikke lige højt i beholderne? Mål diameteren på hver beholder og regn ud hvor mange kvadratcentimeter beholderens åbning er og sæt tallet ind i skemaet. Se tegning. I skal nu hælde vandet fra hver beholder over i et måleglas, og se hvor mange centiliter, der er i hvert glas. Skriv ind i skemaet. 1 kubikcentimeter er det samme som 1 centiliter. Opgave 2 I skal lave en kasse uden bund, der er 1 meter på hver led (indvendig mål), og brædderne skal gerne være mindst 10 cm brede. Kassen har nu et indvendigt mål på 1 kvadratmeter. Læg kassen på et sted, der er vandret, jeres lærer har et waterpas. Nu lægger i noget kraftigt plast ned i kassen, så det kommer godt ud i kanter og hjørner. Hæld vand i så det står 5mm højt over det hele. To elever løfter i hjørnerne på plastdugen og hælder forsigtigt vandet over i en spand. Ved hjælp af et litermål skal I se, hvor mange liter vand der var i kassen. Indsæt tallene i skemaet. Hæld vand i kassen så det står 10 mm højt, find ud af hvor mange liter der er i. osv. En af jer hælder noget vand i beholderen. De andre skal finde ud af hvor mange liter han/hun har hældt i ved at måle dybden.
Opgave Nedbør Opgave 3 Regn ud hvor mange kvadratmeter jeres skolegård er. Skriv dette ned. Skolegården er: kvadratmeter. Nu skal I regne ud, hvor mange liter vand der skal løbe ned i kloakken, en dag det har regnet. Opgave 4 Nu skal I bruge internettet til at finde ud af, hvor meget regn der falder på et helt år, der hvor I bor. (Et godt søgeord er årsnedbør) Stil jer rundt i skolegården, og vis med hænderne hvor højt et helt års regn fylder. Regn ud hvor mange liter der på et år skal løbe ned i kloakken.
Opgave Temperatur Temperatur - opgave HUSK at læse hele teksten, inden I går i gang med opgaverne og kig godt på tegningerne. Hent kassen med Temperatur og tag den med ud foran møllen. Derudover har jeres lærer taget tændstikker med. I skal sørge for at have alle ting parat, når I går i gang med opgave 1. Opgave 2 skal I lave sammen med alle de andre grupper i klassen og jeres lærer! Opgave 1 Læg den sorte og den hvide plade ud i solen. Når I har målt temperaturerne og indsat dem i skemaet om morgenen, skal I gå i gang med opgave 2 her på arket! I skal først tage temperaturen igen de forskellige steder en halv time, inden I skal hjem!!! Dette er meget vigtigt. Mål temperaturen følgende steder og sæt resultaterne ind i skemaet se placeringerne rundt om på møllen på næste side. Husk at kigge godt på termometeret - det kan være svært at aflæse!!!
Opgave Temperatur De fleste dage vil det være sådan, at temperaturen er højst alle steder ved middagstid! I kan af temperaturerne på de to plader se, at en mørk overflade bliver varmere end en lys overflade, Det kender I også fra en sort bil, hvor der bliver meget varmt i solskinsvejr. Det samme sker i naturen. Hvis en mark er pløjet, så den sorte jord kommer frem, bliver luften opvarmet over den sorte mark. Denne varme luft stiger på et tidspunkt op og skaber vinde. Det er den opstigende vind over for eksempel en sort mark, som svæveflyvere og rovfugle bruger for at komme højt til vejrs, så de kan svæve længe og langt uden at bruge energi. Opgave 2 Denne opgave skal laves sammen med hele klassen og jeres lærer! Tag fra kassen: Den underlige kasse se tegning nedenfor et fyrfadslys tændstikker en røgkegle I skal finde et sted, hvor der er meget læ, så blæsten ikke ødelægger forsøget. Forsøget skal desuden helst foregå i skygge, da røgen kan være sværere at se i sollys.
Opgave Temperatur I tager nu overdelen af bundpladen og sætter den lidt væk. På bundpladen er der en holder til fyrfadslyset. Den anden holder er til røgkegler. Sæt fyrfadslyset ned i holderen og tænd det. Tænd 2 røgkegler. Det er lettest hvis I holder i den tykke ende og sætter ild til den tynde ende. Når der er gode gløder i røgkeglerne, sætter i dem ned i holderen. Nu sætter I overdelen af kassen på igen HUSK at vende den rigtigt. Når der er gået 4-5 minutter er rummet over røgkeglerne fyldt med røg. Kig først ind i røgkammeret gennem det lille hul er i låget. Man kan se, at frisk luft kommer ned gennem hullet. Hvis I kigger i det store hul over det rum hvori lyset står, kan I måske se, at der stiger røg op her. Ellers kan I mærke, at der kommer varm luft op af hullet. Hvorfor kommer der luft op af hullet over stearinlyset? Svar: Hvorfor trækkes der frisk luft ind af hullet over røgkeglen? Svar:
Opgave Vind Vind opgave I emnet Tryk har I lært, at når der er højtryk et sted og lavtryk et andet sted, bevæger luften sig fra højtrykket mod lavtrykket og der skabes vind. I skal nu i gang med at undersøge vinden. Man kan måle vindens hastighed med en vindmåler, men man kan også bruge naturens vindmåler og lære at observere hvor hård vinden er, alt efter hvordan træer og buske bevæger sig eller hvor høje bølgerne er. Vindens hastighed skriver man mest som meter per sekund m/s, det vil sige hvor mange meter flytter luften sig på et sekund. Ud over de materialer, som er i vindkassen, har jeres lærer medbragt ballon og noget snor. Opgave 1 Find kassen med vind og tag den med op i møllen. Gå ud på rundgangen og gå i gang med opgaven. Tag bambuspinden, bind en 1 meter lang snor fast i pinden og sæt en ballon i den anden ende af snoren. Hold pinden højt op i luften. Hvor kommer vinden fra. Husk!: vindretningen er der, hvor vinden kommer fra, ikke der hvor ballonen blæser hen!! Vindretning
Opgave Vind Tag vindmåleren og mål vindhastigheden. Skriv vindretning og vindhastighed nedenunder. Vindretning: Vindhastighed: m/s Vindretningen kan være N (nord), NNV (nordnordvest), NV (nordvest) osv. Se tegningen herunder.
Opgave Vind Opgave 2 En elev bliver i møllen og puster en ballon op! De andre elever stiller sig på jorden neden for møllen i vindretningen, så ballonen vil flyve hen over hovedet på dem. I skal stå i forskellig afstand fra møllen 10 meter, 20 meter, 30 meter osv. Brug meterskridt. Se tegning nedenfor. Når ballonen slippes starter I alle jeres stopure i mobiltelefonerne. Hver elev tager tid på, hvornår ballonen flyver lige hen over hovedet på ham/hende! Indsæt afstand og tider i skemaet. Hastighed = afstand divideret med tid. Altså for eksempel 30 meter tog 10 sekunder, hvilket giver 30/10 = 3 meter per sekund. Vindmåleren viser også vindhastigheden i meter per sekund. Viser vindmålerens tal det samme, som I har regnet ud? Ja Nej Hvis jeres udregning og vindmålerens tal ikke er ens, hvad kan så være forklaringen? Svar:
Opgave Vind Opgave 3 Tag skateboardet, nogle elastikker, en lineal, træpladen og de tre metalplader med udenfor. Husk, at den store metalplade er dobbelt så stor, som den mellemste. Den mellemste er dobbelt så stor, som den lille metalplade. Find et sted med nogenlunde læ, et sted med lidt vind og et sted med meget vind (evt. oppe på rundgangen). Mål vindhastighed med vindmåleren, de tre steder og sæt det ind i skemaet nedenfor! Sæt skateboard med lille metalplade på træpladen, træpladen skal være vandret!! Sæt en elastik i skateboardet. Mål elastikkens længde uden metalplade på skateboardet Når I sætter pladerne på skateboardet, vil vinden presse på den, I skal nu måle, hvor langt elastikken er blevet længere, og indsætte disse tal i skemaet. Kan I se en sammenhæng mellem tallene fra vindmåleren og tallene fra elastikken? Ja nej
Opgave Vind Opgave 4 Tag de to stokke med plastic på, og et målebånd! Gå op i møllen. 2 elever holder i hver sin stang. Man skal stå så vinden blæser vinkelret ind på plastikken. Se tegning. I skal starte med at rulle 10 centimeter ud derefter 20 osv. I skal nu lave jeres egne vindmåler. Så I skal bruge jeres egne ord til at forklare vinden. Ingenting, lidt, meget, vildt meget eller andre ord, som I synes passer!