4. søndag efter hellig tre konger 2014 Det er en særlig dag i dag Det er den 2. februar, og den 2. februar er en gammel helligdag, som hedder kyndelmisse. I Danmark var kyndelmisse en helligdag, som man fejrede, indtil år 1770. Kyndelmisse betyder lysmesse og i den katolske kirke bliver kyndelmissen fejret stadigvæk, med lysprocessioner..som markerer, at nu er vi halvvejs gennem vinteren nu er der ikke så lang tid til det bliver forår ja.. lyset er ved at vende tilbage. Kyndelmisse var i det gamle bondesamfund, en særlig dag, hvor bonden gjorde status over sit forrråd. Når man var halvvejs gennem vinteren, skulle man have halvdelen af foderet til dyrene tilbage for man skulle jo helt hen i april- maj måned, før dyrene kunne komme ud og æde det nye græs på markerne. Når bonden havde gjort status og tjekket at alt var i orden, så holdt man gilde og det kaldte man kaldte det for Kjørmes gilder : Kjørmes betyder kyndelmisse. Det var gerne sammenskudsgilder, hvor der blev drukket brændevin og danset til den lyse morgen. Sten stensen Blicker har skrevet om kyndelmisse, i sin meget smukke vintersang : Det er hvidt herude, kyndelmisse lår sin knude, overmåde hvas og hård hvidt forneden, hvidt foroven pudret tykt står træ i skoven, som udi min abildgård. Den smukke vintersang vil koret synge for os, efter prædikenen. Ja vinteren kan være streng i februar måned,og det er koldt derude fuglesangen er forstummet, dog høres ravnenes skrig og uglerne tuden lyder det fra Blicker. I sidste vers,,,overvældes digteren af længsel: Inderligt jeg længes, efter vår, men vinteren strenges, atter vinden om i nord.. Kom sydvest, som frosten tvinger Kom med dine tågevinger.kom og løs den frosne jord. Ja det er vel det, der sker i disse dage.. hvor minus går i plus grader igen. Her på vores breddegrader, lever vi i en cyklus, hvor årstiderne skifter meget tydeligt. Midt i den lange vinter med mørke og kulde, kan vi godt gå hen og blive lidt mismodige, og måske lidt tungsindige MEN, vi ved heldigvis, at efter vinter følger vår.. så derfor holder vi modet oppe.og længes og glæder os.. til at opleve, hvordan alt det grønne liv vælder frem igen om få måneder.
Kyndelmisse betyder lys messe. Jesus siger om sig selv : Jesus er verdens lys og den som kommer til mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Det er i grunden, helt overordnet, den måde Jesus fremtræder på igennem alle beretningerne i evangelierne. Jesus er verdens lys I dag hører vi,at Jesus kommer gående ud til disciplene på søen, /redningsplanken, i nattens mulm og mørke. som LYSET BILLEDE : Jesus vandrer på livets hav. I en meditation over denne beretning, lyder det: Kristus er i bevægelse, på natarbejde, ikke et fjernt sted i en fredfyldt himmel, men lige her, midt i det umulige, midt i vor nat, med dæmoner. Han kommer, som sendt fra himlen, som en sol, sat ind mod de mørkeste magter Han kommer imod os i morgenmørket, som en stor åben favn af fred,. Midt igennem mørket og nattens kaos, kommer Kristus gående hen over urdybet, som en stor hellig ro fra himlen. Han kommer til os, i al vor angst for intet. Svævende over vandene, som Guds ånd, i tidernes morgen kommer Kristus, i den sidste nattevagt, vandrende til os, på natmørkt hav! Det store natdyb, har mistet sin magt under os Kristus kalder en ny morgen frem, på livet s hav. ------------- Ingen har nogensinde set ryggen af Kristus.. Han kendes ikke bagfra Han er altid vendt mod os Går målbevidst den direkte vej efter os selv der, hvor der ingen vej er. Han finder en vej, skaber den, ja er selv Vejen for os. ----------------------
I livet, har ingen, sit på det tørre.. Kristus er en udstrakt hånd fra himlen til alle lidettroende. Ligesom ved døbefonten. Han er parat til at gribe os, før vi går fortabt i kaosmørket. Han giver os fast grund under fødderne. Han rækker os sin hånd. Sin frelser hånd. Ja han kommer som en sol, sat ind mod de mørkest magter.. ---------------------------------------------------------------------- Som vi midt i vinterens mørke og kulde længes efter forår, sol og varme og liv sådan kan vi også, i livets mørke stunder, hvor sjælen er krympet, i modgang og mismod længes efter Vor Herres lys og liv! Det gjorde disciplen Peter.. Peter kom ud på det dybe.! Peter skildres altid, som et ivrigt / aktivt / spontant menneske der taler, før han tænker..!!! Båden kæmpede med bølgerne, for vinden var imod men i den fjerde nattevagt kom Jesus ud til dem, gående på søen. Disciplene troede ikke deres egne øjne og de skreg af frygt og troede det var et spøgelse de så på bølgerne! de var lamslåede og mente at deres sidste time var kommet.!! Jesus sagde med sin beroligende stemme: vær frimodige, det er mig. Midt i dette nattens kaos, kommer Peter på banen lidt for forhastet, som altid. Han er også i tvivl om hvem manden på bølgerne er. Hvorfor kan han ikke genkende Jesus? Hvem skulle ellers kunne komme gående på bølgerne Havde Peter ikke set Jesus gøre adskillige undere før.? Hvad med dengang, Peter mødte Jesus og Jesus gik op i hans båd og bad ham om at lægge ud på dybet og kaste garnene ud til fangst Huskede Peter mon ikke, den noget pinlige episode Huskede han ikke, hvor irritabel han blev over Jesu indblanding i hans fiskeri Peter var ikke meget for at tage ud og fiske igen, for han havde slidt hele natten, uden at fange noget som helst. Men Peter endte med at sige: På dit ord Mester, vil jeg kaste garnene ud. altså, underforstået, så må du tage ansvaret.. for jeg tror ikke på det!!!!!
Et øjeblik efter fangede Peter, og hans venner, en kæmpe stor mængde fisk, så deres garn var ved at sprænges. De måtte have hjælp fra en anden båd og de fyldte begge både, så de var lige ved at synke. Fangsten var så enorm,, at Peter og de andre blev grebet af rædsel. fortælles det. Aldrig havde de set noget lignende. Peter kom til dyb selv-erkendelse, ved dette under. Og derfor faldt han ned på sine knæ og sagde til Jesus: Gå bort fra mig, Herre, for jeg er en syndig mand. Underet, den store fiskefangst, åbnede Peters øjne han så sig selv, som det lille syndige menneske, han var. ---------------------------------------------------------------------------------------- Ude på søen, må vi konstatere, at Peter, er i tvivl om, hvorvidt det er Jesus der kommer gående på vandet.og Han vil have vished. I grunden er det en meget besynderlig tanke der falder ham ind at Jesus skal befale ham at komme ud til ham på vandet. Men det er samtidig en tanke, som vidner om, at Peter ved, at hvis det er Jesus der går derude på vandet,, at så er der ingen grænser for, hvad der kan lade sig gøre.jesus har magt til at gøre hvad som helst,. ja han kan få Peter til at gå på vandet..hvis det er det han vil. -------------------------------- Igen ser vi det samme mønster. som i forbindelse med den enorme fiskefangst. Peter bliver ydmyget og ulykkelig fordi han tvivler på Jesu ord Han træder, på Jesu befaling, ud af båden ud på vandet og går hen til Jesus. Men da han ser den stærke storm bliver han bange, og tvivler på, at dette kan lade sig gøre. Han synker og råber rædselsslagen..: Herre frels mig. Hans tro holder ikke, da han er ude på det dybe. Jesus rækker hånden ud og griber fat i ham og siger Du lidet troende. Hvorfor tvivlede du.? Igen må Peter erkende, at han er et ynkeligt lille syndigt menneske, som på trods af sit lange bekendtskab med Jesus, stadig ikke er nået et skridt videre, i forhold til sin tro. Han kan ikke præstere nogen imponerende tro, på trods af alle de undere og mirakler, som han har været vidne til. Mønsteret er klart..
Jesus gør, gennem sine undere, Peter og de andre disciple,,, ulykkelige,, ved at åbne deres øjne for deres synd Men dernæst sker det vidunderlige og generøse, at Jesus viser sig for dem, som deres frelser og forsoner og vender alt til glæde igen- Hver gang det går galt, rækker Jesus dem sin frelser hånd og siger : Jeg kan godt bruge dig alligevel.! Underforstået, nu ved du, hvem du er nu kender du dig selv,,, og ved,, at du har brug for Gud ja at du overhovedet ikke kan undvære Gud. -------------------------------------------------- I almindelig sprogbrug, kan vi stadig høre vedingen, Nå, du tror nok, at du kan gå på vandet. De ord kalder os på plads. Vi er kun mennesker. Vi skal vide, at vi ikke er kaldet til at udføre guddommelige opgaver her på jorden. Der fordres ikke det umulige af dig og mig.. Vi har hvert vort ansvar og vore pligter i livet og alt det vi ikke kan, det skal vi overlade til Vor Herre. Vi er kun Herrens unyttige tjenere, som vi hørte det sidste søndag og det gode er, at, af dem kræves ikke det uoverkommelige. Gud gør det, vi ikke kan! Jeg vil slutte med et vers fra den salme vi skal synge om lidt: Herre, du viser os himmelens vej, den, som os fører, til livet Målet er himlen, men jorden vor vej Selv går du her ved vor side Vis os da vejen, du himmelens herre Og giv os mod til at gå den. amen