Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside: www.epilepsiforeningen.dk Den simple forklaring på epilepsi Alle hjerner - og kroppe - fungerer ved, at hjernecellerne konstant sender signaler til hinanden. Men hos nogle personer kan der pludseligt ske noget forbigående, ekstraordinært i større eller mindre dele af hjernen, så der kommer kludder i signalerne, og personen får anfald af en eller anden slags. Hvis det sker mere end to gange, så er det som regel epileptiske anfald. Der er forskellige former for epileptiske anfald. Derfor taler man om forskellige former for epilepsi. I følge Danmarks Statistik har en procent af befolkningen epilepsi. I behandlerkredse mener man, at tallet er ca. 55.000 personer. Typer af epileptiske anfald De epileptiske anfald opdeles i partielle anfald og generaliserede anfald. Opdelingen har blandt andet stor betydning for lægens valg af behandling. Partielle anfald Partielle epileptiske anfald udgår fra et helt afgrænset sted i hjernen. Hvis personen er helt vågen og klar under anfaldene, så taler man om simple partielle anfald er personens bevidsthed derimod påvirket under anfaldet, er det et komplekst partielt anfald. Generaliserede anfald Generaliserede epileptiske anfald begynder et sted dybt i hjernen og spreder sig lynhurtigt til hele hjernen.
Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at afgøre, hvilken type epileptiske anfald, der er tale om, uden at foretage supplerende undersøgelser. Hvad kan fremprovokere anfald? Epileptiske anfald kommer "som lyn fra en klar himmel", men der findes nogle generelle faktorer som hos nogle øger risikoen for anfald, fx træthed og alkohol. Træthed For lidt søvn provokerer anfald hos mange personer med epilepsi. Det er længden og sammenhængen af søvnen, der er vigtig ikke hvad tid man kommer i seng. Alkohol Anfald kommer normalt ikke i forbindelse med indtagelsen af alkohol. Først dagen efter med tømmermændene. Alkohol kan også nedsætte indholdet af epilepsimedicin i blodet, hvilket kan udløse anfald. Få genstande, uanset om det er stærk alkohol, øl eller vin, udløser normalt ikke anfald hos personer med epilepsi. Stress Stresshormoner sænker krampetærskelen. Og stress går ofte ud over søvnen. Det er et par afgrundene til at fysisk og psykisk stress kan udløse anfald Lysfølsomhed Personer med fotosensitiv epilepsi er følsomme for blinkende lys. Lav sol ind mellem træerne ved kørsel gennem en allé og solens spejling i vand og is kan udløse anfald. Polaroid-solbriller kan hjælpe. Blinkende diskotekslys (stroboskopisk lys) kan fremprovokere anfald. Nogle kan få anfald af at se TV og computerspil. Sørg for ikke at sidde for tæt på skærmen og at have lys i lokalet. Hormonelle forandringer
Nogle kvinder mærker, at antallet af anfald svinger med menstruationscyklus. Det mest almindelige er, at der er flere anfald før og ved begyndelsen af menstruationen. Hvordan finder lægerne ud af, om man har epilepsi? Epilepsi er en klinisk diagnose. Diagnosen stilles først og fremmest ud fra personens eller de pårørendes beskrivelse af anfald. En grundig sygehistorie er det vigtigste for at afkræfte eller bekræfte diagnosen epilepsi. Lægen har brug for en præcis beskrivelse af, hvad der foregik både før, under og efter selve anfaldet. Epileptiske anfald opstår pludseligt, uden at man kan forklare, hvorfor det skete på netop det tidspunkt. Et enkelt anfald er ikke epilepsi. Det betegnes først epilepsi, hvis der er to eller flere anfald. Anfaldene er ens fra gang til gang, man kan genkende dem. Samme person kan dog godt have flere typer af anfald. Undersøgelser i forbindelse med epilepsi Når man stiller diagnosen epilepsi, er det især ud fra patientens beskrivelse af sine anfald. EEG-undersøgelser kan være med til at præcisere diagnosen. EEG betyder ElektroEncephaloGrafi. Ved en EEG-undersøgelse registreres hjernens elektriske aktivitet. EEG spiller en særlig rolle, når diagnosen epilepsi skal stilles. Undersøgelsen kan fortælle noget om, hvilken slags epilepsi der er tale om, og hvorfra i hjernen epilepsien udgår. Før undersøgelsen anbringes ca. 20 små elektroder i hovedbunden. De kan enten fastklæbes, sættes på samlet i en hætte eller anbringes med små fine nåle under huden. Undersøgelsen varer ca. 1 time. Nogle gange kan der være behov for, at undersøgelsen foretages under søvn.
I visse tilfælde fortages der også hjernescanninger som MRskanning, hvor man bruger radiobølger og et kraftigt magnetfelt i stedet for røntgenstråler. Billederne kan gengive detaljerede strukturer i hjernen. Behandling af epilepsi Medicinsk behandling af epilepsi Behandlingens formål er at forebygge anfald. Man fjerner ikke årsagen til epilepsien, men man kan forhindre anfaldene helt eller delvist. Omkring 65% af alle med epilepsi bliver anfaldsfri med medicin. Alle medikamenter, der virker mod epilepsi, kan have bivirkninger. De vigtigste bivirkninger ved medicinen er træthed, motorisk usikkerhed og udslæt. Medicinen gives oftest om morgenen og om aftenen. Hvis personen har været anfaldsfri i omkring 2 år eller mere, vil man måske prøve at trappe patienten ud af medicinen, men det er afhænger af hvilken epilepsiform, der er tale om. Den ketogene diæt Ketogen diæt benyttes næsten kun til børn med svært behandlelig epilepsi, hvor det ikke har været muligt at få anfaldene under kontrol med medicin eller operation. Diæten består af en kost med et højt fedtindhold og et lavt kulhydrat og proteinindhold. Dens positive virkning opstår, fordi hjernen "tvinges" til at bruge fedt i stedet for sukker, som sin vigtigste energikilde. Denne proces skaber et højt indhold af ketoner heraf navnet den ketogene diæt. Det høje indhold af ketoner, som kan måles i urinen og blodet, sætter kroppen i en ketose-tilstand. Man ved ikke hvorfor, men denne ketose er med til at begrænse anfaldene. Kirurgisk behandling
Et mindretal af de patienter, der ikke kan gøres anfaldsfri med medicin, kan indstilles til kirurgisk behandling en epilepsioperation i hjernen. Der er naturligvis grænser for hvilket og hvor meget hjernevæv, man kan tillade sig at fjerne. Derfor skal følgende betingelser være opfyldt: Epilepsien må kun udgå fra ét sted i hjernen. Og epilepsiens udgangspunkt skal sidde i et område af hjernen, der kan undværes. Før lægerne kan tage stilling til, om en evt. operation er mulig, må der foretages en række forskellige undersøgelser. Selve undersøgelsesprogrammet er stort og strækker sig over mange måneder. Nervus Vagus Stimulation Nervus Vagus stimulation bruges hos et mindretal af de patienter, der ikke kan gøres anfaldsfri på medicin. Nervus Vagus stimulatoren kaldes nogle gange for hjernens pacemaker. Den er ca. 5 cm i diameter og 7 mm tyk. Ved et lille indgreb implanteres den under huden under venstre kraveben eller nær venstre armhule. Elektroder vikles så om vagus nerven, som med bestemte intervaller stimuleres med korte serier af svage strømimpulser. Det har vist sig, at man hos patienter med svær epilepsi kan halvere hyppigheden af anfald hos 30-50 % af patienterne ved hjælp af Nervus Vagus stimulatoren. Der kræves ikke, som ved epilepsioperationer, en omfattende udredning, til gengæld er behandlingen ikke nær så effektiv, idet meget få bliver anfaldsfri. De hyppigste bivirkninger er ændringer af stemmen, ubehag i halsen, en følelse af kortåndethed og hoste. Disse bivirkninger optræder kun, imens stimulationen er aktiveret.
Alternativ behandling Der findes ingen alternativ behandling, der med sikkerhed forebygger epileptiske anfald. Hvis man alligevel har lyst til at prøve, bør behandlingen ikke erstatte den behandling, man ved virker, men gerne supplere den. Og det bør ske i samråd med epilepsilægen, da nogle former for alternativ behandling kan ændre den rigtige epilepsimedicins virkning.