Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion

Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion Udarbejdet af: PlanEnergi S/I Djursland Landboforening Svend Brandstrup Consult LandboCenter Randers-Viborg Dansk Landbrugsrådgivning, Landscenteret Med støtte fra: Direktoratet for FødevareErhverv Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd

Indhold Indledning................... 5 Mange muligheder................. 6 Bedriftsanalyser.............. 7 Bedrift A: malkekøer med opdræt 9 Driftsøkonomi og dækningsbidrag...... 10 Arbejdskraftforbrug og -profil......... 11 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation.................. 11 Næringsstofudnyttelse og -balance..... 12 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 12 Energibalance..................... 12 Andre forhold..................... 13 Konklusion....................... 3 Bedrift B: søer med smågrise.... 14 Driftsøkonomi og dækningsbidrag...... 14 Arbejdskraftforbrug og -profil......... 15 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation.................. 15 Næringsstofudnyttelse og -balance..... 15 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 16 Energibalance..................... 16 Andre forhold..................... 16 Konklusion....................... 16 Bedrift D: opdræt af slagtesvin. 21 Driftsøkonomi og dækningsbidrag...... 21 Arbejdskraftforbrug og -profil......... 22 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation.................... 22 Næringsstofudnyttelse og -balance..... 22 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 23 Energibalance..................... 23 Andre forhold..................... 23 Konklusion....................... 23 Samlede resultater............ 24 Konklusion................... 26 Bilag 2...................... 36 Analyse af tilførsel af energiafgrøder på Thorsø biogasanlæg............ 36 Bilag 3...................... 38 Biogasproduktion og biogasanlægget hos Brd. Thorsen................. 38 Bilag 4....................... 40 Monitering af afgrødeudbytter i demonstrationsparceller............ 40 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin.. 17 Driftsøkonomi og dækningsbidrag...... 18 Arbejdskraftforbrug og -profil......... 19 Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation.................. 19 Næringsstofudnyttelse og -balance..... 19 Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger 20 Energibalance..................... 20 Konklusion....................... 20

Indledning I Kronjylland og på Djursland planlægges etableret 3 store biogasanlæg til produktion af CO 2 -neutral energi. I alt ca. 160 landbrug er pt. medlemmer af de 2 biogasselskaber. Den væsentligste biomasse, der skal anvendes, udgøres af husdyrgødning, men da det er vanskeligt at opnå en rimelig økonomi i biogasanlæg alene på basis af gødning, er det hensigten desuden at supplere med forholdsvis store mængder energiafgrøder. Interessen for at komme med i et biogasprojekt er for tiden meget stor i landbruget. Det gælder også uden for Kronjylland og Djursland. Det er ikke vanskeligt at få leverandører af husdyrgødning til projekterne. Derimod er der forståeligt nok en vis tilbageholdenhed med hensyn til at binde sig for leverance af energiafgrøder. Men inden anlæggene står færdige er det klart, at man nødvendigvis må have sikkerhed for, at man også kan skaffe de biomasser, der skal anvendes. Produktionstiden for afgrøderne er jo ca. 1 år, og det kan man naturligvis ikke vente på, når anlægget først er sat i produktion. Foto 1. Det projekterede anlæg ved Fornæs. Etablerede anlæg anvender i dag i stor udstrækning organisk industriaffald. Men ressourcen anvendes stort set fuldt ud, og det har derfor været nødvendigt at finde andre brugbare ressourcer. En mulighed er energiafgrøder, der kan være alt fra græs afslået på brakmark til egentligt dyrkede afgrøder som f.eks. majs. Der er flere årsager til at energiafgrøder kan være interessante. For det første er biogaspotentialet forholdsvis stort. For det andet kan de dyrkes miljøvenligt, og for det tredje kan de udgøre en ny produktionsmulighed for landbruget. Med energiafgrøder kan dyrkningsrisikoen spredes. Det samme kan i et vist omfang arbejdskraftbehovet til planteavlen. Der kan desuden indføres afgrøder, som kan forbedre sædskiftet. Med energiafgrøder kan landmændene, som er de kommende ejere af anlæggene, selv få fuldstændig kontrol over de ressourcer, der skal anvendes til biogasproduktionen. Figur: Xergi Formålet med denne rapport er derfor, at forsøge at rydde nogen af betænkelighederne blandt landmændene med hensyn til produktion af energiafgrøder af vejen. Rapporten er et af resultaterne af projektet: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion, som har været støttet af Direktoratet for FødevareErhverv og Grønt Netværk, Djurslands- og Kronjyllands Udviklingsråd. I rapporten bliver 4 landbrug gennemregnet ved inddragelse af 10 % energiafgrøder mht. effekten på: driftsøkonomi og dækningsbidrag behov for arbejdskraft og profil over året udnyttelse af egen maskinpark og udgifter til maskinstation næringsstofudnyttelse og balance på bedriften pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger energibalance Til beregningerne er i vid udstrækning anvendt standard beregningsprogrammer, men beregningerne er foretaget på eksisterende bedrifter for at gøre resultaterne så konkrete og anvendelige for andre som muligt. Indledning 5

De økonomiske beregninger er foretaget uden hensyntagen til evt. omkostningsreduceringer ved en organiseret høst og logistik fælles for alle bedrifter, som leverer energiafgrøder. Det kunne f.eks. overlades til biogasanlægget at foretage de arbejdsgange, som vil kræve specialudstyr, f.eks. høst med finsnitning. Dermed vil man sandsynligvis kunne reducere de samlede omkostninger. Ud over disse beregninger har projektet omfattet markvandringer/åbent hus arrangementer, forsøgsproduktioner af bl.a. flerårigt slætgræs (3 slæt), energimajs, vinterraps/vårsæd/efterafgrøde (3 slæt), helsæd (triticale), analyse af biogasudbytter af forskellige energiafgrøder samt et seminar om resultaterne for alle medlemmer af biogasselskaberne og andre interesserede landmænd. Mange muligheder De valgte energiafgrøder skal betragtes som eksempler, og det vil fremgå, at ikke alle valg tilsyneladende er lige velvalgte. Andre afgrøder og kombinationer er naturligvis mulige, og muligvis endnu mere interessante. Det traditionelle sædskifte på mange landbrug består fortrinsvis af korn og rapsafgrøder, men med energiafgrøder vil der blive mulighed for at arbejde med et delvis anderledes sædskifte. De fordele der vil være ved at lægge 10-15 % af arealet ud med energiafgrøder afhænger helt af jordtype, maskinforhold på ejendommen, og arbejdskraftforhold. Det kan evt. være en fordel, ikke at skulle dyrke almindelige korn- eller rapsafgrøder på arealer, hvor jordbehandling er vanskelig. Det kan f.eks. være lavbundsarealer på 8 10 ha, hvor en varig græsafgrøde kan høstes af maskinstation to gange om året og leveres til biogasanlægget. Andre vil måske kunne se en fordel i at dyrke majs, hvor maskinstationen udføre alle dyrkningsopgaver, og landmanden kan koncentrere sig om at passe husdyrbesætningen. Nogle vil kunne se en fordel i at dyrke helsædsafgrøder som triticale, eller en forårssået grøntafgrøde med byg, havre, vikke og ært, der høstes først i juli. Dette giver mulighed for etablering af en vinterrapsafgrøde, eller der kan tages slæt i efteråret af græsudlæg, hvorefter marken kan ligge grøn hele vinteren og opsamle kvælstof. Kvægbrugeren, som i forvejen har gode erfaringer med at dyrke foderafgrøder, kan lægge yderligere 10 % ud med majs og sælge overskuddet til biogasanlægget (det dårligste foder), og planteavleren vil sikkert kunne se en fordel i at afpudse frøgræsmarken i efteråret, måske gødet op med afgasset gylle efter høst, så udbyttet bliver værd at gå efter. Energiafgrøderne må gerne indeholde ukrudt, når bare de høstes inden ukrudtsfrøene kastes og generer fremtidige afgrøder. Dette betyder, at der er mulighed for at nedsætte brugen af sprøjtemidler. I majs kan det dog være vanskeligt at nedsætte sprøjtemiddelbehovet, da denne er følsom overfor fremspiret ukrudt først på vækstsæsonen. Perspektiver ved energiafgrøder fra samfundets synsvinkel med energiafgrøder øges biogasproduktionen fra landets biogasanlæg. Det samme gælder anlæggenes rentabilitet. biogasproduktion er den billigste metode til CO 2 -fortrængning. Ud over fortrængning af CO 2 pga. produktion af vedvarende energi (el og varme) mindskes også emissionen af drivhusgasserne lattergas og metan med energiafgrøder (specielt flerårige) kan man få både energi og miljø for pengene forbedret energiforsyningssikkerhed. Med en større indenlandsk energiproduktion mindskes afhængigheden af Mellemøstens oliereserver øgede gener ved biogasproduktion kan være lidt mere tung transport, som dog til dels erstatter langsomtkørende traktortransport. Desuden frygter bybefolkningen øgede lugtgener fra anlæggene. Disse kan dog kontrolleres med den rette udformning af ventilations- og lugtrensningssystem 6 Indledning

Bedriftsanalyser Der er udvalgt i alt fire landbrugsbedrifter på Djursland og Kronjylland i samarbejde med planteavlskonsulenter fra henholdsvis Djursland Landboforening og LandboCenter Randers-Viborg. De fire landbrug er udvalgt, så analysen omfatter både kvægbrug og svinebrug. For alle energiafgrøde-scenarier er ca. 10% af landbrugsarealet omlagt til energiproduktion. Ved indplacering af energiafgrøderne er der lagt vægt på, at ejendommenes foderproduktion og harmonikrav skal prioriteres først. Ved de økonomiske beregninger er der taget udgangspunkt i reelle ejendomsdata for 2004 fra Bedriftsløsningen og Regnskabsdatabasen, mens data for udbytter mm. i energiscenarierne er baseret dels på standardudbytter, dels på ekspertvurdering. Den driftsøkonomiske analyse foretages på bedriftsniveau, hvor der afregnes med 45 øre pr. kg tørstof, der leveres på biogasanlægget. Det er den pris, der p.t. er indregnet i projekterne på Djursland og i Kronjylland. I analysen antages, at såvel energiafgrøden, som den afgrøde der erstattes (inkl. halm) transporteres i en radius af 10 km, samt at energiafgrøderne modtager energitilskud på 335 kr. pr. ha. Husdyrgødning ansættes til en værdi af 0 kr. pr. ton. I realiteten forbedres gødningsværdien ved afgasningen med skønsmæssigt 7 15 kr. pr. tons, afhængig af gødningstype. Til gengæld indregnes i begge biogasprojekter en behandlingsomkostning på 5 kr. pr tons. Disse forhold indgår med andre ord ikke i analysen. Omkostninger til energiscenarierne er fastsat efter en maskinanalyse baseret på en større mængde landmændsdriftsdata og afspejler maskinomkostningerne for den tredjedel landbrug, der har de laveste omkostninger. De øvrige data er baseret på reelle tal fra regnskabsdatabasen. Driftsanalyserne omfatter ikke de såkaldte ejerlønomkostninger, men lønomkostninger er inkluderet som del af maskinomkostningerne. Dette betyder, at evt. sparet tidsforbrug i energiscenarierne i for- hold til nu-scenariet er værdisat i analysen. En følsomhedsanalyse viser, at afregningspris på de eksisterende afgrøder er en væsentlig faktor, når evt. over/underskud i forbindelse med skift til 10% energiafgrøder beregnes. Kun nøgleposter angives i de følgende tabeller over driftsgrensanalyserne. Bruttoudbytte angiver det økonomiske resultat ved salg af afgrøderne samt energitilskud i energiscenarierne. Den afkoblede enkeltbetalingsstøtte indgår ikke i beregningerne. Stykomkostninger omfatter udsæd, gødskning, planteværn, samt evt. udgifter til markrådgivning. Kapacitetsomkostninger er typisk udgifter til brændstof, maskinstation, transport, ejendomsskat, vedligehold og forsikringer. Til arbejdsprofilbeskrivelsen er mængden af arbejdstimer pr. måned beregnet for hver af de fire bedrifter. Formålet med beregningerne er at vise, om spidsbelastninger øges eller lettes ved at dyrke energiafgrøder på dele af bedriften i stedet for de nuværende afgrøder. Beregningen er derfor gennemført både for nu-scenariet og for scenariet med 10 pct. energiafgrøder. I beregningerne er medtaget tid til markarbejdet inkl. hjemtransport af afgrøder. I arbejdstiden er inkluderet tid til påmontering af maskiner, klargøring, vejtransport mv. Tid til staldarbejde, planlægning, handel mv. er derimod ikke inkluderet. I alle scenarier er det forudsat, at der foretages dyrkning med pløjning. Beregningen er kun foretaget for landmandens egne timer i marken, og er altså eksklusiv timer til det arbejde, som maskinstationen udfører. Resultaterne er selvsagt afhængige af, hvilke operationer, som udføres af maskinstation, og hvad der udføres af landmanden selv. Som standard er beregningerne udført med den fordeling mellem landmand og maskinstation, som er vist i tabel 1. Landmandens arbejde lettes ved at flytte en arbejdsfunktion fra ham selv til maskinstationen (f.eks. høst af korn til snitning af majs). En sådan lettelse medfører en direkte omkostning for landmanden til øget betaling af maskinstationen. Bedriftsanalyser 7

Pløjning Harvning Såning af korn og frø Enkornssåning af majs Tromling Sprøjtning Handelsgødning Gylleudbringning Mejetærskning af korn og frø Hjemtransport af korn og frø Skårlægning af vinterraps og græs Finsnitning af helsæd, majs og græs Hjemtransport af snittede afgrøde Gummiged til sammenkøring Landmand Landmand Landmand Maskinstation Landmand Landmand Landmand Maskinstation Landmand Landmand Maskinstation Maskinstation Maskinstation Maskinstation Tabel 1. Fordeling af arbejde mellem landmand og maskinstation. Landmandens arbejde er markeret med fed skrift. Tidsforbruget er også afhængigt af maskinstørrelsen. I beregningerne er forudsat en kapacitet for store maskiner. F.eks. er der forudsat anvendelse af en 6 furet vendeplov, en 4 meter såmaskine, en 24 meter marksprøjte og en 25 fods mejetærsker. Kvælstofudvaskning beregnes for alle scenarier med den såkaldte Simmelsgård IIIb-model, som angiver hvor mange kg kvælstof, der udvaskes pr. ha i henholdsvis nu-situationen og med dyrkning af 10% energiafgrøder. For at beregne hvilken effekt introduktion af energiafgrøderne vil have på N-udvaskningen for bedriften, holdes de øvrige faktorer så konstante som muligt. Dette betyder, at der regnes med at landmanden har den samme mængde gylle til rådighed og i øvrigt supplere op med handelsgødning. Havde beregningen for energiafgrøderne inddraget brug af afgasset gylle, ville virkningen af den ændrede afgrødesammensætning ikke kunne adskilles fra virkningen af den ændrede gødningstype. konventionelle afgrøde, og det ekstra energiinput, som omlægning til energiscenariet medfører. Beregningen er ikke en egentlig energibalance, da kun forskellene i energiinput og output indgår i analysen. Ydermere tages der ikke højde for forskelle i nyttevirkning i biogasanlægget, når gassen omsættes til strøm og varme. Til brug for beregningerne er anvendt nøgletal fra analyser af energiberegninger fra andre sammenhænge. Den øgede gødningstildeling antages i analysen at koste den energimængde, der svarer til produktion af handelsgødning (det er vanskeligt, at vurdere energiforbrug til 'fremstilling' af gylle). Energiberegningen er baseret på en analyse af, hvor energiinput og energioutput er forskellige i nu-scenariet og 10%-energiscenariet. Dette betyder, at den beregnede faktor angiver forholdet mellem det øgede energioutput i brutto-gasudbytte, når der dyrkes energiafgrøder i stedet for den Foto 2. Udbringning af afgasset gylle. Foto: Torkild S. Birkmose 8 Bedriftsanalyser

Bedrift A: malkekøer med opdræt Bedriften er på 302,9 ha på fortrinsvist fin, lerblandet sandjord (JB 4). Besætningen er en malkekvægbesætning med 176 malkekøer og 284 opdræt. Planteavlen omfatter dyrkning af grovfoder og korn. Til energiscenariet ændres 32 ha vårbyg til energimajs i det ene scenarium, se tabel 2. Efterafgrøder på 8,9 ha vårbyg flyttes til vinterhvede for at opretholde arealet med efterafgrøde. Energimajsen dyrkes som en almindelig silomajs og høstes sidst i september. Tørstofudbyttet i energimajs antages at ligge på 12 t ts/ha. Foto 4. Kløvergræs. Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier Foto 3. Fantastic en ny majstype til energiformål. I kløvergræsscenariet tages 3 slæt med et samlet udbytte på 9 t ts pr. ha. De samme marker som ved energimajsscenariet tænkes anvendt til kløvergræsscenariet. Foto: Djursland Landboforening Arealanvendelse Nuværende sædskifte 2004 Jordtype JB 4 Energiscenariet 10% energimajs i sædskiftet Hovedafgrøde ha ha Silomajs 46,1 46,1 Energimajs / kløvergræs 0,0 32,0 Vårbyg m. kløverudlæg 9,8 9,8 Græs <50% kl. slæt 25,6 25,6 Vårbyg 58,3 26,3 Vinterhvede 73,6 73,6 Brak m. græs 17,7 17,7 Vinterraps 26,1 26,1 Vårbyg m. græsudlæg 14,7 14,7 Græs, rent græs, slæt 12,5 12,5 Græs, udegrise 9,0 9,0 Vinterbyg 23,0 23 Græs, rens græs afgr. 1,1 1,1 Permanent græs, 1,8 1,8 319,3 319,3 Udlæg/efterafgrøder: Udlæg, kl.gr. Slæt e. korn 9,8 9,8 Udlæg, kl. gr. Afgr., e.korn 9,8 9,8 Udlæg, gr. Afgr., e.korn 2,0 2,0 Udlæg, gr. Slæt, e. korn 23,0 23,0 Efterafgrøde (10%) 24,9 24,9 69,5 69,5 Tabel 2. Afgrødesammensætning i 2004 sammenholdt med scenariet med 10% energimajs eller kløvergræs i sædskiftet. Bedrift A: malkekøer med opdræt 9

Tabel 3. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift A ved 10% energimajs eller 10% kløvergræs sammenholdt med eget resultat for 2004. Kvægbedrift 32 ha vårbyg erstattes af energimajs med udbytteniveau på 12 t ts pr. ha 10% energimajs kr. pr. ha 10% kløvergræs kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha Bruttoudbytte Stykomkostninger 3.605-1.777 3.466-1.728 3.478-1.643 Dækningsbidrag mark 1.828 1.738 1.835 Kapacitetsomkostninger Afskrivning og forrentning -2.695-945 -2.840-945 -2.554-945 Resultat efter finansiering af maskiner -1.812-2.047-1.664 (-1.934 til -1.673) 1 (-2.000) 2 1 Virkning af ændret udbytte fra 9,4-15 t ts pr. ha i parentes 2 Virkning af ændret udbytte til 10 t ts pr. ha i parentes Driftsøkonomi og dækningsbidrag Bedriften havde i 2004 et negativt resultat af markdriften. Dette skyldes bl.a. høje kapacitetsomkostninger. Erfaringer med energimajs er meget sparsomme i Danmark, derfor indgår et udbytteinterval i analysen. Her ses, at inden for et realistisk udbytteniveau, som svinger fra 9,4 til 15 t tørstof pr. ha vil bedriftens markresultat på markbruget ligge mellem 8 og 270 kr. lavere pr. ha ved en afregningspris på 45 øre pr. kg. tørstof leveret på biogasanlægget end i nu-situation, hvor der dyrkes vårbyg (tabel 3). I kløvergræs er driftsresultatet på marken over 300 kr. lavere end nu-scenariet. Dette skyldes hovedsageligt de øgede høstomkostninger i forbindelse med tre slæt. Foto 5. Høst af energimajs i Tyskland. Foto: Carsten Wolff Hansen 10 Bedrift A: malkekøer med opdræt

350 Malkekvægsbedrift (vårbyg -> energimajs eller kl. græs) 300 Timer pr. måned 250 200 150 100 50 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder, majs Energiafgrøder, kl. græs Figur 1. Arbejdsprofil for eget arbejde på Bedrift A i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder af enten majs eller kløvergræs. Arbejdskraftforbrug og -profil I scenariet med energimajs udskiftes såning og høst af vårbyg med maskinstationens såning og høst af majs. Det er den primære årsag til, at det samlede arbejdsforbrug for landmanden falder fra 960 timer til 896 timer (ca. 6-7 %). Imidlertid øges forbruget af maskinstation fra 436 timer til 536 timer (ca. 20-25%). For landmanden reduceres spidsbelastningerne i april og august-september. I scenariet med kløvergræs reduceres arbejdsbelastningen yderligere i april, idet etableringen af græsset er sket som udlæg året forud. Derimod øges maskinstationsarbejdet yderligere, idet der skal tages 3 slæt af græsset. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Såning og høst af majs kræver dertil egnet udstyr. Ejendommen råder ikke over udstyr til majssåning og majshøst og snitning. Det betyder, at udgiften til maskinstation øges. Hvis ejendommen ikke råder over en finsnitter, vil det være nødvendigt at få maskinstationen til at udføre denne arbejdsproces til høst af kløvergræs. Hvis ejendommen derimod allerede råder over en finsnitter til høst af kløvergræs, vil denne kunne udnyttes bedre, da de tre slæt tidsmæssigt falder på andre tidspunkter end for den eksisterende omdriftsgræsmark til slæt, som høstes i alt 4 gange. Bedrift A: malkekøer med opdræt 11

Foto: Djursland Landboforening Foto 6. Såning af majsforsøg. Næringsstofudnyttelse og -balance Ved at skifte til energimajs øges udvaskningen i gennemsnit med 1 kg pr. ha (tabel 10). Stigningen kan bl.a. tilskrives en lille stigning i mængden af handelsgødning. Hvis energiafgrøden i stedet er kløvergræs (mindre end 50 pct. kløver), falder udvaskningen en anelse på trods af, at der tilføres væsentlig mere handelsgødning til kløvergræs end til majs. Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger Vårbyg behandles normalt en gang mod ukrudt, hvor majs, som er en forholdsvis langsomt voksende afgrøde er mere krævende og typisk kræver to sprøjtninger. I majs ligger behandlingshyppigheden med ukrudtsmidler derfor på 1-1,7. Til gengæld er der sjældent behov for bekæmpelse af svampesygdomme og skadedyr i majs, hvorimod vårbyg typisk behandles en gang mod svampe. Kløvergræs har sjældent behov for planteværn. Dvs. pesticidforbruget i denne afgrøde er væsentligt mindre end i vårbyg og majs. Energibalance Den ekstra indsats der skal til af energi for at dyrke energimajs til biogasanlæg kommer 8,6 gange retur i form at øget udbytte i forhold til det tørstof en vårbygmark kan producere (tabel 11). Energimajsscenariet har således den højeste faktor, når der beregnes øget output af energi i forhold til den ekstra energi, der anvendes i energimajsdyrkningen. I kløvergræs er energioverskuddet forholdsvist lavt i forhold til majs, dels pga. den øgede kvælstoftildeling, dels pga. de 2 ekstra høst. Den beregnede faktor for øget output i forhold til øget input er 2,4. 12 Bedrift A: malkekøer med opdræt

Foto 7. Ensilagestak af majs til biogasanlæg. Foto: Carsten Wolff Hansen Andre forhold Majs kan med fordel indgå i kornsædskiftet, dels fordi den grundet den lange vækstsæson udnytter kvælstof fra den udbragte husdyrgødning meget effektivt, og dels pga. sygdomssanerende egenskaber og god forfrugtsvirkning. Et alternativ til ren majs kunne være majs med hestebønne. Herved kan opsamles mere kvælstof til sædskiftet. En anden interessant mulighed for planteavlere og svinebrug med indkøb af færdigfoder tæt på biogasanlægget: Hele arealet omlægges til energimajs. Konklusion Økonomien ved dyrkning af energimajs eller kløvergræs er næsten lige så god som i det nuværende sædskifte. Lidt arbejdskraftbehov fjernes fra spidsbelastningsperioderne. Udnyttelsen af egen maskinpark kan evt. forbedres. Miljøet kan evt. tilgodeses med en mindre sprøjtehyppighed og evt. en lidt mindre udvaskning (kløvergræs). Endelig er energibalancen særdeles god for majs. Der kan evt. være mulighed for reduktion af maskinomkostningerne specielt ved majsdyrkning ved fælles organisering af såning, høst og indkørsel til anlægget. I forbindelse med harmonikrav bør pointeres, at kløvergræs har en høj kvælstofnorm, og at det derfor er muligt at anvende væsentlige mængder af husdyrgødning på denne afgrøde. Bedrift A: malkekøer med opdræt 13

Bedrift B: søer med smågrise Bedrift B omfatter 115 ha hovedsageligt grovsandet jord (JB 1). Der er på ejendommen en svinebesætning med 680 søer, 380 slagtesvin og 7700 smågrise. Der dyrkes korn, heriblandt vintertriticale, og vinterraps. Til energiscenariet overgår fire marker med vintertriticale til modenhed, svarende til i alt 10,9 ha, til vintertriticale med olieræddike som efterafgrøde i energiscenariet. Triticale markbehandles som den hidtil dyrkede triticale, men høstes som helsæd og snittes 10. juli. Olieræddike høstes og snittes midt i november. Vintertriticale til helsæd er anslået til et udbytte på 8 t ts/ha, mens olieræddike forventes at kunne producere ca. 4 t ts pr. ha. Tabel 4. Afgrødesammensætning på svinebrug i 2004 sammenholdt med energiscenariet hvor der på 10% af arealet dyrkes triticalehelsæd høstet 10. juli med olieræddikke som efterafgrøde høstet 15. nov. Arealanvendelse Nuværende sædskifte 2004 Jordtype JB 1 Energiscenariet 10% energimajs i sædskiftet. Hovedafgrøde ha ha Vinterbyg 48,21 48,21 Vinterraps 9,60 9,60 Havre 11,55 11,55 Brak m. græs 6,90 6,90 Vinterhvede 12,85 12,85 Vårbyg m. græsudlæg 3,98 3,98 Vintertriticale 18,70 7,80 Vintertriticale m. olieræddike 0,00 10,90 Permanent græs 2,90 2,90 Udlæg/efterafgrøder: 114,69 114,69 Efterafgrøde 3,98 3,98 Olieræddike 10,90 3,98 14,88 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Tabel 5. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift B ved 10% triticalehelsæd med olieræddike som efterafgrøde sammenholdt med eget resultat for 2004. Svinebrug med søer og opdræt. 10,9 ha vintertriticale til modenhed erstattes af vintertriticale helsæd til helsæd med olieræddike som efterafgrøde med udbytteniveau på hhv 8 og 4 t ts pr. ha Bruttoudbytte Stykomkostninger 10% vintertriticale med olieræddike kr. pr. ha 3.540-1.760 Eget resultat 2004 kr. pr. ha 3.355-1.722 Dækningsbidrag mark 1.780 1.633 Kapacitetsomkostninger Afskrivning og forrentning Resultat efter finansiering af maskiner 1Virkning af ændret udbytte til 14 t ts pr. ha i parentes -3.536-718 -3.308-718 -2.474 (-2.386) 1-2.393 14 Bedrift B: søer med smågrise

Svinebedrift (triticale -> triticalehelsæd m. olieræddike) 250 200 Timer pr. måned 150 100 50 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder Figur 2. Arbejdsprofil for eget arbejde på bedrift B i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. Bedriften havde i 2004 et negativt resultat på markdriften. Dette skyldes moderate høstudbytter på den grovsandede jord samt høje kapacitetsomkostninger. Et skift fra vintertriticale til modenhed til vintertriticale til helsæd med olieræddike som efterafgrøde, der også anvendes i biogasanlægget, medfører et lidt lavere økonomisk resultat på bedriftens markbrug på 6-82 kr. pr. ha ved en afregningspris på 45 øre pr. kg. tørstof leveret på biogasanlægget, se tabel 5. Arbejdskraftforbrug og -profil Spidsbelastningerne i august og september reduceres en anelse som følge af sparet høst af triticale til modenhed. Maskinstationens arbejde øges fra 64 til 108 timer som følge af snitning af triticalehelsæd og olieræddike. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Såvel helsædshøst, som høst af olieræddike antages at ville kræve høst med en finsnitter. Denne forefindes ikke pt. på ejendommen og vil kræve assistance fra maskinstation. Næringsstofudnyttelse og -balance På bedriften foretages kun mindre ændringer af sædskiftet, idet en del af arealet med triticale til modenhed i det nuværende sædskifte erstattes af triticalehelsæd med efterafgrøde af olieræddike. (tabel 10) Efterafgrøden reducerer udvaskningen betydeligt, og i gennemsnit på bedriften reduceres udvaskningen med 4 kg N pr. ha. Bedrift B: søer med smågrise 15

Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger Planteværnsindsatsen er den samme i energiscenariet som ved dyrkning af vintertriticale til modenhed. Energibalance Det øgede tørstofudbytte pr. ha i energiscenariet er 4,6 gange større end det ekstra input, der primært skyldes ekstra kvælstof og transport, som dyrkning af helsæd med efterafgrøde til energiformål vil kræve (tabel 11). Andre forhold Triticalen kan evt. med fordel for såvel biogasanlæg som landmand høstes som grønkorn. På lettere jorde er triticale et godt alternativ til andenårshvede, og dyrkning til grønkorn eller helsæd er mindre vejrafhængig end dyrkning til modenhed. Konklusion Økonomien med energiafgrøder er økonomisk stort set på linie med den nuværende produktion. Spidsbelastningsperioden i høst reduceres en smule. Udvaskningen mindsket væsentligt og energibalancen er god. Pløjning efter høst kan evt. erstattes af stubharvning forud for såning af vinterræddike for at spare omkostninger. Foto: Djursland Landboforening Foto 8. Høst af triticalehelsæd (foto: Djursland Landboforening) 16 Bedrift B: søer med smågrise

Bedrift C: Opdræt af slagtesvin Bedrift C er på 265 ha på fin, lerblandet sandjord (JB 4). Ejendommen har en svinebesætning på 8.050 slagtesvin og 15 ammekøer samt 10 kalve og ungdyr. Planteavlen omfatter græs til grovfoder, korn og vinterraps. Til energiscenariet erstattes 26,2 ha vinterraps til frø med et vinterrapsvårbyg-rajgræs til helsædafgrødefølge i samme dyrkningsår. Vinterrapsen etableres i august, høstes og finsnittes ca. 10. maj, hvorefter vårbyg til helsæd med udlæg af rajgræs sås efter forudgående jordbehandling. Vårbyg-helsæd høstes og snittes 1. august, mens slæt af rajgræs tages 20. oktober og snittes. Der bekæmpes ukrudt i vinterraps og byg. Udbyttet af raps antages at være 5 t ts/ha, vårbyg 6 t ts/ha og rajgræs 2 t ts/ha. Arealanvendelse Nuværende sædskifte Jordtype JB 4 Energiscenariet 10% raps/byg/ efterafgrøde Hovedafgrøde ha ha Brak m. græs 29,76 29,76 Vinterbyg 24,10 24,10 Vinterhvede 112,55 112,55 Rajgræs, alm. Sildig 9,59 9,59 Vårbyg 34,32 34,32 Vårbyg m. græsudlæg 15,20 15,20 Græs, slæt, 2,70 2,70 Vedv. Græs 8,46 8,46 Vinterraps 28,08 1,90 Vinterraps-vårbyg-rajgræs 0,00 26,18 264,76 264,76 Udlæg/efterafgrøder: Frøgræsudlæg 0N 15,20 15,20 Udlæg gr. Slæt e. korn 9,59 9,59 Efterafgrøde 11,19 37,37 35,98 62,16 Tabel 6. Afgrødesammensætning på svinebrug med opdræt af slagtesvin i 2004 sammenholdt med energiscenariet hvor vinterraps til modenhed erstattes af vinterraps til helsæd høstet 10. maj, vårbyg til helsæd høstet 1. august og rajgræs som efterafgrøde høstet 20. oktober. Foto: Torkild S. Birkmose Foto 9. Vinterrapsmark i blomst Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 17

Tabel 7. Driftgrensanalyse for markbruget på bedriften ved 10% af arealet dyrket med vinterraps, vårbyg, græs afgrøder i samme dyrkningsår, sammenholdt med eget resultat for 2004. Svinebrug med opdræt af slagtesvin. 26,2 ha vinterraps til modenhed erstattes af vinterraps, vårbyg og græs afgrødefølge med udbytteniveau på hhv 5, 6 og 4 t ts pr. ha 10% vinterraps-vårbyg-græs kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha Bruttoudbytte 4.411 4.391 Stykomkostninger -1.645-1.523 Dækningsbidrag mark 2.766 2.868 Kapacitetsomkostninger -1.315-1.148 Afskrivning og forrentning -451-451 Resultat efter finansiering af maskiner 1.000 1.270 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Der er et positivt økonomisk resultat på ejendommens markdrift. Hvis vinterraps til modenhed erstattes af tre energiafgrøder til helsæd på 10% af arealet, så forringes bedriftens markresultat med 270 kr. ved disse udbytteniveauer. Dette skyldes primært de ekstra omkostninger i forbindelse med afgrødeetablering og høst. Foto: Torkild S. Birkmose Foto 10. Vårbygmark 18 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin

Svinebrug med opdræt (vinterraps -> vinterraps, vårbyghelsæd, efterafgrøde) 450 400 Timer pr. måned 350 300 250 200 150 100 50 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder Figur 3. Arbejdsprofil for eget arbejde på bedrift C i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. Arbejdskraftforbrug og -profil Arbejdsbelastningen øges med 63 timer i energiscenariet i forhold til nu-scenariet på trods af, at vinterrapsen ikke skal høstes med mejetærsker. Årsagen er bl.a., at der i maj skal etableres en ny afgrøde (vårbyghelsæd med græsudlæg). I august reduceres spidsbelastningen på grund af sparet høst af vinterraps. Den største spidsbelastning i september er imidlertid af uændret størrelse. Maskinstationens arbejde øges fra 155 timer til 335 timer som følge af snitning af raps, vårbyghelsæd og græsefterslæt. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Ejendommens såbedsharve og såmaskine vil kunne udnyttes mere effektivt ved den ekstra afgrødeetablering i maj. Til gengæld vil høst af de tre energiafgrøder kræve brug af finsnitter, som ikke forefindes på ejendommen og dermed kræver assistance fra maskinstation. Næringsstofudnyttelse og -balance På trods af en væsentlig større gødningstilførsel til tripel-afgrøden, end til vinterraps falder udvaskningen fra energiafgrødearealet på grund af efterafgrøden. Imidlertid øges udvaskningen tilsvarende fra de øvrige arealer, fordi der kommer mere kvælstof ind i sædskiftet. Derfor er den samlede udvaskning fra bedriften næsten uændret (tabel 10). Bedrift C: Opdræt af slagtesvin 19

Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger I vinterraps bekæmpes ukrudt som i nu-scenariet, mens det for den efterfølgende vårbyg antages at den behandles med en meget lav dosis for at undgå, at rajgræsudlægget trykkes af tokimbladet ukrudt. Til gengæld undlades insektbekæmpelse i energiscenariet, da frøudbyttet er af mindre betydning. Energibalance De mange afgrødeetableringer og høstgange medfører, at i forhold til de øvrige scenarier giver dette energiafgrødescenarium et lavt merudbytte i energi i forhold til det ekstra energiinput, som energiafgrøderne kræver og faktoren mellem det øgede output og det øgede input er på 2,9, se tabel 11. Konklusion Økonomien i energiscenariet er væsentligt ringere end i nu-scenariet. Det skyldes især flere markprocesser og høst. Modellen giver et lidt højere arbejdsbehov, men udjævner dog spidsbelastningen en smule. Udvaskningen reduceres på energiarealet, men det opvejes af øget kvælstoftilførsel på øvrige arealer. Energibalancen er positiv men forholdsvis beskeden pga. af de mange markarbejder. Skal denne model derfor bringes til at være rentabel, skal der spares på nogle af markprocesserne. Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier Foto 11. Høst af byghelsæd. 20 Bedrift C: Opdræt af slagtesvin

Bedrift D: opdræt af slagtesvin Bedriften omfatter 73 ha primært med fin, lerblandet sandjord (JB-nr. 4). Der er en slagtesvinproduktion på 4.632 svin årligt. Ejendommens planteproduktion omfatter vintersæd, vinterraps, pyntegrønt og miljøgræs (MVJ-ordning). Som energiscenarium antages, at MVJ-ordninger med reduceret kvælstoftilførsel udløber, og de vedvarende græsarealer på i alt 6,2 ha gødskes og der tages to slæt til energiformål. Ved analysen antages et samlet udbytte på i alt 5 t ts/ha svarende til 3.000 FE pr. ha, da det antages, at foderværdien er forholdsvis lav. Der er forudsat et udbytte i vedvarende græs svarende til en kvælstofnorm på 141 kg N pr. ha. Tabel 8. Afgrødesammensætning på svinebrug med opdræt af slagtesvin i 2004 sammenholdt med energiscenariet, hvor en vedvarende græsmark med miljøvenlig drift (lav kvælstofniveau) i energiscenariet gødskes, og der tages to slæt til biogasanlægget. Arealanvendelse Nuværende sædskifte Jordtype JB 4 Energiscenariet 10% vedvarende græs i sædskiftet Hovedafgrøde ha ha Vinterhvede 45,52 45,52 Vinterbyg 10,00 10,00 nonfood vinterraps 9,00 9,00 Miljøgræs, MVJ-ordning, 0N Vedvarende energigræs, slæt 6,23 0,00 0,00 6,23 Pyntegrønt 2,00 2,00 Udlæg/efterafgrøder: 72,75 72,75 Pl.e.afg. Græs udl. Forår 12,00 12,00 12,00 12,00 Driftsøkonomi og dækningsbidrag Svinebrug med opdræt af slagtesvin 6,2 ha MVJ-græs erstattes af vedvarende græs med 2 slæt med et samlet udbytte på 5 t ts pr. ha 10% vedvarende græs til slæt kr. pr. ha Eget resultat 2004 kr. pr. ha 1 Bruttoudbytte 5.831 5.565 Stykomkostninger -1.822-1.744 Dækningsbidrag mark 4.009 3.822 Kapacitetsomkostninger -1.358-1.156 Afskrivning og forrentning -2.223-2.223 Resultat efter finansiering af maskiner 428 443 1 ekskl. MVJ-tilskud Tabel 9. Driftgrensanalyse for markbruget på bedrift D når vedvarende græs med MVJ-ordning erstattes af vedvarende græs til slæt på 10% af arealet, sammenholdt med eget resultat for 2004. Bedrift D: opdræt af slagtesvin 21

Hvis MVJ-tilskudet ikke indgår i beregningerne af eget resultat 2004, er det økonomiske resultat af markdriften stort set uændret ved at tage to slæt af den vedvarende græsmark til energiafgrøde. I store træk, opvejes indtægterne i form af energitilskud og afregning for biomasse af den øgede udgift til høst og transport. Den økonomiske forskel mellem energiscenariet og nu-scenariet er derfor ca. på størrelse med MVJ-tilskuddet, som i 2005 lå mellem 600-1.870 kr. pr. ha. Arbejdskraftforbrug og -profil For bedrift D øges arbejdsbelastningen ganske marginalt, idet der skal tilføres handelsgødning til arealer, som hidtil ikke har modtaget gødning, idet de har været MVJ-arealer. Udnyttelse af maskinpark og udgifter til maskinstation Bedriften råder ikke over en finsnitter, det vil derfor være nødvendigt at få maskinstationen til at udføre denne arbejdsgang til de to slæt græs. Næringsstofudnyttelse og -balance En aftale om reduceret kvælstoftilførsel efter MVJ-ordningen erstattes af vedvarende græs til energiformål. Dette giver mulighed for bedre udnyttelse af egen husdyrgødning, idet der nu er 6,23 ha vedvarende græs, som kan aftage den producerede gylle fra svineproduktionen, landbruget var i forvejen nødt til at afsætte ca. 600 t gylle til en anden bedrift for at opfylde harmonibetingelserne, dvs. at energiscenariet giver mulighed at reducere den mængde gylle, der skal afsættes til andre bedrifter for at opfylde harmonikravene. Der er i udvaskningsberegningen Bedrift med slagtesvin (MVJ-græs -> vedvarende græs til slæt) 180 160 Timer pr. måned 140 120 100 80 60 40 20 0 Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Nu-scenarium Energiafgrøder Figur 4. Arbejdsprofil for eget arbejde på Bedrift D i henholdsvis nu-scenariet og i scenariet med 10 pct. energiafgrøder. 22 Bedrift D: opdræt af slagtesvin

forudsat et udbytte i vedvarende græs svarende til 3.000 FE pr. ha og en kvælstofnorm på 141 kg N pr. ha. Resultatet er en lidt større tilførsel af kvælstof i handelsgødning på bedriften, og udvaskningen øges marginalt, svarende til under 1 kg N pr. ha i gennemsnit på bedriften (tabel 10). Pesticidforbrug og andre miljøpåvirkninger Analysen antager, at der ikke er behov for ukrudtsbekæmpelse eller bekæmpelse af andre skadegørere. To slæt vil dog give mulighed for at undgå frøsætning på evt. markukrudt og dermed en bedre kontrol af f.eks. tidsler og bynker. Energibalance Andre forhold Organisk materiale, og dermed næringsstoffer, fjernes fra arealet. Desuden fjernes ukrudtsfrø, f.eks. fra tidsel. Konklusion Det samlede driftsresultat er stort set på samme niveau for energiscenariet som for det reelle resultat i 2004, når MVJ-tilskuddet ikke indgår i beregningen. Energiscenariet giver mulighed for at udnytte mere gylle på egen bedrift. Det samlede N-udvaskning øges marginalt, hvilket ikke overrasker, da arealet hidtil ikke har været gødet. Til gengæld øges energioutputtet væsentligt fra arealet. Da marken går fra stort set intet udbytte i en MVJ-græs til at give 5 t ts i energiscenariet, er der et pænt øget output af energi i forhold til den energi, der skal tilføres ekstra i form af gødning og ekstra høst, og faktoren ligger for dette scenarium på 5,6 (tabel 11). Foto: Torkild S, Birkmose Foto 12. Finsnitning af græs. Bedrift D: opdræt af slagtesvin 23

Samlede resultater Tabel 10. Resultat af beregning af udvaskning ved hjælp af Simmelsgård IIIb Udvaskning kg N pr. ha Nitratkonc. mg pr. liter Nu-situation 69 104 Bedift A Energiafgrøder, majs 70 106 Energiafgrøder, kl. græs 68 104 Bedrift B Bedrift C Nu-situation 62 90 Energiafgrøder 58 86 Nu-situation 50 66 Energiafgrøder 50 66 Bedrift D Nu-situation 61 72 Energiafgrøder 61 73 Tabel 11. Forskelle i energiforbrug ved energiscenarierne vs. nu-scenarierne. Tørstofudbyttet er omsat til MJ efter omregningsfaktoren: 1 kg ts= 11,34 MJ svarende til energien i bruttogasudbyttet. Energiafgrøde t ts/ha Nuscenario t ts/ha Øget Energiinput GJ pr. ha Øget Energioutput GJ pr. ha Øget output/ øget input Bedrift A majs 12 6,88 6,7 58,1 8,6 Bedrift A kløvergræs 9 6,88 9,8 24,1 2,4 Bedrift B 12 8,9 7,5 34,8 4,6 Bedrift C 13 8,5 15,6 50,5 2,9 Bedrift D 5 0 10,1 56,7 5,6 Perspektiver ved energiafgrøder fra biogasanlæggets synsvinkel uden energiafgrøder bliver der næppe nogen biogasanlæg på Djursland og i Kronjylland energiafgrøder kan erstatte og mindske afhængigheden af organisk industriaffald. Langt størsteparten af det organiske industriaffald i Danmark behandles allerede på biogasanlæg, og kommende anlæg vil derfor i højere grad være henvist til at anvende energiafgrøder, hvor pris og kvalitet til gengæld er kendt kvælstofbelastningen af reaktorerne kan justeres med energiafgrøder. Den værste hæmmer for biogasprocessen er ammoniak (NH 3 ). Med de rette energiafgrøder kan den samlede belastning sænkes rådnetankkapaciteten kan udnyttes bedre. Eksisterende anlæg kan behandle/pumpe biomasser med et tørstofindhold på 8-10 %, men må dog ofte klare sig med mindre. Med energiafgrøder kan belastningen øges. Dermed kan gasproduktionen pr. m 3 reaktorvolumen også øges og anlæggets rentabilitet forbedres energiafgrøder kan evt. gemmes til vinterbrug. Energiafgrøder ensileres ofte før brug og kan derfor i et vist omfang gemmes til vinterbrug, hvor varmebehovet er større. 24 Bedrift D: opdræt af slagtesvin

Foto: Carsten Wolff Hansen Foto 13. Majsensilage på vej ind i biogasanlægget. Som det ses af ovenstående tabel 11, kommer der mere energi ud af det øgede tørstofudbytte i energiafgrødescenariet i forhold til det ekstra energiinput, som kræves for at dyrke energiafgrøden. Der er dog store forskelle mellem scenarierne. Perspektiver ved energiafgrøder fra landmandens synsvinkel det er muligt, at producere energiafgrøder til biogas uden økonomisk tab af betydning, med en afregningspris på 45 øre pr. kg tørstof en ny afgrødetype kan inddrages i sædskiftet, og mange forskellige afgrøder er mulige til biogas. En af de mere interessante fra en miljømæssig synsvinkel er flerårig græs. F.eks. vil svinebrug fremover kunne få en indtægt fra en græsmark, og inddragelse af græsmarker og efterafgrøder kan evt. anvendes som argumentation i forhold til udvidelse af svineproduktionen markdriften kan forenkles betydeligt med kløvergræs kan sædskiftet tilføres ekstra kvælstof. Fra 3-årig kløvergræs kan regnes med et bidrag på ca. 85 kg effektivt N pr. ha pr. år risiko ved planteavlen spredes og spidsbelastninger i arbejdsbehovet kan spredes. Ved indarbejdning af f.eks. 3-årig græs i et korn/raps sædskifte indføres en ny afgrøde med andre krav og en anden profil i forhold til arbejdsbehov jordens frugtbarhed bevares og en god forfrugtsvirkning kan opnås. Flerårige afgrøder efterlader en stor rodmængde, der giver en stor biologisk aktivitet og en stor vandbindingskapacitet udvidelse af husdyrproduktionen kan evt. lettere tillades. Udvaskning af kvælstof fra en vedvarende græsmark er meget begrænset, og græs i sædskiftet vil derfor medføre et mindre tab med biogasfællesanlæg kan opnås en billig og hensigtsmæssig etablering og lokalisering af gylleopbevaringskapacitet Bedrift D: opdræt af slagtesvin 25

Konklusion I de foregående analyser er et antal bedrifter blevet gennemgået mht. driftsøkonomi og en række andre forhold ved udskiftning af 10 % af arealet med forskellige mulige energiafgrøder. Som det er fremgået, ser nogle af modellerne forholdsvis lovende ud, mens andre er mindre lovende. Det er dog i denne sammenhæng vigtigt, at understrege, at de valgte eksempler kun er et beskedent udpluk af mange muligheder. Mulighederne for at dyrke energiafgrøder er mange, fordi den eneste begrænsning stort set kun er, at biomassen skal være forholdsvis let omsættelig. Det fremgår også, at det faktisk er muligt, at producere energiafgrøder til biogas uden økonomisk tab af betydning, med en afregningspris på 45 øre pr. kg tørstof, men også, at dette kun kan lade sig gøre med særlige afgrøder som f.eks. energimajs og triticale. Imidlertid står det også klart, at det næppe er muligt at overtale landmændene til at dyrke energiafgrøder til denne pris, hvis det alene er økonomien, der tæller. Men samtidig kan energiafgrøder være en væsentlig risikospreder og dermed fungere som et værn mod eventuelle prisfald. Skal der økonomi i dyrkningen, under de valgte økonomiske betingelser, er det vigtigt, at markarbejdet begrænses mest muligt. Der er ikke plads til mange behandlinger eller flere høstprocesser. Desuden er transportafstanden af stor betydning for økonomien. Med en lidt højere afregningspris, f.eks. 55 øre pr. kg tørstof, ser det ud til at flere typer energiafgrøder bliver konkurrencedygtige med traditionelle afgrøder. Desværre er de nuværende rammebetingelser for biogasproduktion ikke til, at man kan betale en sådan pris, hvis også anlægget skal have en rimelig økonomi. Heldigvis spiller også andre forhold ind. Flere af energiafgrøderne medfører en (mindre) udjævning af arbejdsprofilen, dvs. arbejdet i marken spredes lidt bedre over månederne. I nogle tilfælde er der desuden en mindre miljømæssig gevinst, såsom mindre udvaskning og færre pesticidbehandlinger, og mht. energibalancen giver dyrkningen af energiafgrøder i de fleste eksempler et pænt energioverskud. Man kan på den baggrund sige, at landmænd, der ønsker at indgå i et biogasanlæg for at få behandlet husdyrgødningen også vil kunne indgå i produktionen af energiafgrøder til anlægget uden at forringe ejendommens dækningsbidrag. For sådanne landmænd er det med andre ord andre forhold der tæller: bedre kvælstofudnyttelse af gyllen, mindre lugtgener fra gyllespredning, omfordeling af næringsstoffer, mulighed for separation etc. For landmænd, der ikke er med i biogasprojektet som gødningsleverandører er fordelene derimod ikke så lette at få øje på under de givne økonomiske betingelser. Godt nok kan dækningsbidraget holdes på samme niveau som før, men hvorfor ændre en kendt produktion til en ukendt uden muligheden for lidt overskud? Desværre ser det ud til, at afgrøder, som kunne være interessante at inddrage i afgrødefølgen af miljømæssige eller sædskiftemæssige grunde f.eks. flerårig græs ikke helt kan følge med de bedste afgrøder. Dette kan dog være en vigtig pointe for myndighederne: Ønsker man maksimal miljømæssig effekt, skal der satses på flerårige afgrøder, og her f.eks. græs eller evt. kløvergræs, hvorfra udvaskningen af kvælstof er meget begrænset. Forskellen til majs, som tilsyneladende er den økonomisk bedste energiafgrøde, er ca. 300-400 kr. pr. ha, svarende til 3-4 øre pr. kg tørstof. Ønsker man en energiafgrødeproduktion til f.eks. biogas er der næppe tvivl om, at en sådan produktion må støttes enten indirekte via elafregningen etc. eller direkte som med EU s støtte til produktion af energiafgrøder. Men i så fald kunne man forestille sig en varieret støtte afhængig af miljøeffekten, f.eks. målt som N-udvaskning og/eller behandlingshyppighed. Der er næppe tvivl om at man i så fald vil få mest miljø for pengene. 26 Konklusion

Også afpudsning af græs fra enge og vedvarende brakmarker kræver tilsyneladende et mindre, ekstra tilskud, hvis man af miljømæssige årsager ønsker næringsstoffer fjernet herfra. I det hele taget viser rapporten, at der bør arbejdes videre med afregningsmodeller for energiafgrøder i forhold til afreningspriser for salgsafgrøder og måske i forhold til behandlingspriser for husdyrgødning i biogasanlæg. Evt. kan der blive tale om at forpligtige sig til produktion af energiafgrøder, hvis man ønsker at blive inddraget i et biogasfællesanlæg, for realiteten er, at uden energiafgrøder ingen biogasanlæg på Djursland og i Kronjylland. Perspektiver ved energiafgrøder fra miljøets synsvinkel flerårige energiafgrøder giver forbedrede levevilkår for planter og dyr, og kræver mindre eller ingen sprøjtning, giver bedre skjul og bedre fourageringsmuligheder især om vinteren med især flerårige energiafgrøder kan kvælstofudvaskning reduceres. Erstattes f.eks. en kornafgrøde med græs mindskes kvælstofudvaskningen fra det pågældende areal betydeligt muligheden for slæt og salg af en efterafgrøde kan evt. øge interessen for denne produktion. Efterafgrøder er særdeles effektive til at opsamle overskydende kvælstof i efteråret vind- og vanderosion reduceres fra flerårige afgrøder. Erosion især om foråret fra en nytilsået mark er velkendt. Det samme sker ikke fra et græsareal jordens indhold af organisk stof øges og giver forhøjet biologisk aktivitet. Især flerårige afgrøder efterlader et stort rodnet/en stor mængde organisk stof. Det giver et rigt liv i jorden af alt fra bakterier til regnorme pesticidforbruget reduceres med øget anvendelse af flerårige afgrøder og ved produktion af helsædsafgrøder i forhold til afgrøder til modenhed. Energiafgrøder, og specielt flerårig græs, behøver ikke så intensiv plantebeskyttelse som traditionelle afgrøder Konklusion 27

Landbocentret Allingåbro Landbocentret Følle Landbocentret Grenaa Markedsplads 6, 8961 Allingåbro Føllevej 5, 8410 Rønde Grønland 24, 8500 Grenaa Planteavl www.landboforening.dk Dyrk majs til biogasproduktion Majs kan dyrkes til energiproduktion Djurs Bioenergi ønsker at skrive kontrakt på dyrkning af majs til anvendelse i biogasproduktion. Praktiske forhold Majs har en meget stor produktion af tørstof, men er dog også forholdsvis dyr at etablere og passe. Arealer med majs skal placeres på lune lokaliteter. 1.-års majs giver ofte mindre udbytter end 2.- og flerårsmajs. Sorts-/artsvalg Der bør vælges sort efter totalt tørstofudbytte og ikke efter kolbetørstof. Der er endnu ikke egentlige energisorter på markedet, men det forventes snart at ske. Disse ny sorter vil have et væsentligt større udbyttepotentiale en de kendte fodersorter. Disse sorter vil sandsynligvis kunne yde 15-16 tons tørstof mod de 13 tons, der regnes med i DB-kalkulen. Tilskudsmuligheder Der er mulighed for at opnå energiafgrødetilskud på ca. 335 kr. Derudover er afgrøden selvfølgelig støtteberettiget under enkeltbetalingsordningen. Pris for afgrøden Djurs Bioenergi tilbyder to forskellige afregningsmodeller 45 øre pr. kg tørstof leveret på biogasanlæg 25 øre pr. kg tørstof afhentet på roden inden for 5 km fra anlæg Ved marker inden for 5 km afstand fra anlægget vil udgiften til snitning af majsen og transport til anlæg erfaringsmæssigt ikke overstige 1100 kr. pr. ha. Djurs Bioenergi vil hjemtage samlet tilbud på høstarbejdet fra tilmeldte arealer. 11.000 FE * 1,2 kg/fe * 0,45 kr. = 5940 kr. Energiafgrødetilskud = 335 kr. Stykomkostninger = -2330 kr. Maskinstation, såning + snitning = -1625 kr. DB efter maskinstation = 2321 kr. Herfra skal trækkes egne maskinomkostninger til klargøring af såbed og ukrudtssprøjtninger. På bagsiden modstående kan side der ses en mere udførlig kalkule. Andre fordele eller ulemper Majs giver en spredning i arbejdskraftbehovet henover året. Sædskiftebetragtninger Majs kan med fordel indgå i et kornsædskifte, da den har fodsygesanerende egenskaber og en god forfrugtsvirkning. Et sædskifte kunne være majs-vårbyg-vinterhvede, hvor problemer med 1.-årsmajs ikke skulle give problemer, når der ikke er mere end 3 år mellem majsen. Majs kan også dyrkes i monokultur, men så kan de sanerende egenskaber m.m. selvfølgelig ikke udnyttes i kornafgrøderne. DB-kalkule Da den snittede vare leveres direkte til anlægget er der ingen ensileringsstab eller andet spild. 28 Bilag