Torsdag 9. oktober kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen Fredag 10. oktober kl. 19.00 Malmö Konserthus Brahms & Sjostakovitj DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mikhail Tatarnikov Solist: Renaud Capuçon, violin Pro
Torsdagskoncert Brahms & Sjostakovitj Introduktion Program DR Koncerthuset Koncerthuset 2014/15 2008/09 2 Torsdag 9. okt. kl. 19.30 DR Koncerthuset, Koncertsalen Fredag 10. oktober kl. 19.00 Malmô Konserthus DR SymfoniOrkestret Dirigent: Mikhail Tatarnikov Solist: Renaud Capuçon, violin Koncertmester: Christina Åstrand Torsdagskoncerten sendes direkte i P2 Koncerten og genudsendes søndag 12. oktober kl. 12.15 Igor Stravinskij (1882-1971) Divertimento fra Feens kys (1928) I. Sinfonia II. Danses Suisses III. Scherzo (Au Moulin) IV. Pas de deux Varighed: ca. 22 Johannes Brahms (1833-1897) Violinkoncert, D-dur, op. 77 (1878) I. Allegro non troppo II. Adagio III. Allegro giocoso, ma non troppo vivace Varighed: ca. 38 Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl. 18.30-18.55 i koncertsalen med P2-værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil der være cd-salg i foyeren, hvor publikum har mulighed for at købe orkestrets seneste cdudgivelser Pause 20. 40 Dmitrij Sjostakovitj (1906-75) Symfoni nr. 1, f-mol, op. 10 (1924-25) I. Allegretto-Allegro non troppo II. Allegro-Meno mosso-allegro-meno mosso III. Lento-Largo-Lento (attacca) IV. Allegro molto Lento Allegro molto Meno mosso Allegro molto Molto meno mosso Adagio Varighed: ca. 28 Ensemble- og orkesterchef: Kim Bohr Producent: Gordon Alsing Lydproducer: Bernhard Güttler Musikteknik: Jan Oldrup Regissør: Susanne Gundal Kristensen Redaktion: Nicolai Michelsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Trykportalen Cph
Værker DR Koncerthuset 2014/15 3 Stravinskij hylder to store genier i sin ballet "Feens kys". Det ene er H.C. Andersen, hvis eventyr "Isjomfruen" handlingen bygger på. Det andet er Tjajkovskij, som Stravinskij forgudede. Igor Stravinskij: Feens kys Af Jens Cornelius Balletten blev uropført i 1928. Stravinskij dirigerede den ofte, og han indspillede den også på plade. Stravinskij mødte aldrig Tjajkovskij. Den nærmeste kontakt skete, da Stravinskij som dreng fik et glimt af mesteren ved en koncert. Og få uger senere døde Tjajkovskij. Stravinskijs far, der var en kendt operasanger, var med til at bære kisten, og et signeret Tjajkovskij-portræt i hjemmet blev om muligt endnu vigtigere for Stravinskij, end det havde været før. Som voksen havde Stravinskij så grundigt kendskab til Tjajkovskijs musik, at han kunne imitere stilen. Det var naturligvis ikke det, han ønskede, men gennem at skrive et stort værk over Tjajkovskij-citater kunne han forbinde sig med sit idol. Som handling valgte han H.C. Andersens eventyr Isjomfruen (ikke at forveksle med Snedronningen). Stravinskij så det som en lignelse om Tjajkovskij, hvis nådegave endte som en personlig forbandelse. Eventyret har Andersen henlagt til Schweiz. En ung mor med sin lille søn falder i en gletsjerspalte. Moderen dør, mens barnet overlever efter dette "kys af isjomfruen". Isjomfruen er gletsjerens dronning, der tager drengens liv i pant. Da drengen 20 år senere står foran sit bryllup, vender feen tilbage, og med endnu et kys trækker hun ham for altid ind i sin verden. Man lytter forgæves efter berømte Tjajkovskij-melodier i Feens kys. Stravinskij brugte kun temaer fra temmelig ukendte sange og klaverstykker. Ingen fodnoter fortæller, hvad der er Tjajkovskij, og hvad der er Stravinskij, og Stravinskij pralede med, at han til sidst ikke kunne skelne de to dele fra hinanden. Musikforskere har fundet uddrag fra i alt 14 Tjajkovskijkompositioner. De får ikke med grovfilen faktisk lader Stravinskij ofte både melodier og akkorder stå, mens han i stedet ændrer instrumentationen, rytmerne eller tempoet. Feens kys spilles som oftest i den forkortede udgave, som også opføres i aften. Den indeholder ca. det halve af balletmusikken, men med undertitlen Divertimento tager Stravinskij handlingen væk og lader satserne stå som 'ren' musik.
Værker DR Koncerthuset 2014/15 4 Johannes Brahms: Violinkoncert Brahms skrev også to klaverkoncerter samt en dobbeltkoncert med en violin og en cello som solister. Et afbrudt venskab blev helet, da Brahms skrev sin violinkoncert. Musikken var en udstrakt hånd til hans gamle ven violinisten Joseph Joachim. De var gledet fra hinanden, men kunne ikke undvære hinanden som kammerater og musikalske sparringspartnere. Samarbejdet blev noget af en prøvelse for de to stærke personligheder. Joachim var opsat på, at violinkoncerten også skulle være hans, mens Brahms som altid var frygtelig stædig. Solokadencen i slutningen af 1. sats fik Joachim dog frie hænder til at lave. Det var ikke kun Joseph Joachim, der satte sit præg på det nye værk. Det gjorde også Beethoven som fra sin sky fulgte med, når Brahms komponerede. Det var ofte en belastning, men denne gang gjorde Brahms ikke noget for at skjule hvilken arv, han byggede på. Brahms og Beethovens violinkoncerter er i samme toneart, har samme enorme størrelse (ca. 45 minutter) og samme ramme: En massiv førstesats, en sfærisk andensats og en rustik finale. Formatet i Brahms' koncert slås an allerede i førstesatsens gevaldige orkesterindledning. Da solisten omsider sætter ind, er det kontrastfulde drama mellem ømhed og patos allerede nået langt. 2. sats har igen en lang indledning, hvor violinisten slet ikke spiller. I stedet hører man en guddommelig smuk obo-solo. Ironisk nok et af violinkoncertens højdepunkter! Satsen var årsag til, at den store virtuos Pablo de Sarasate nægtede at tage værket på sit repertoire. "Skulle jeg måske stå der og vente med violinen i hånden, mens oboen spiller den eneste melodi i hele stykket?" lød hans misforståede dom. Til sidst en livskraftig finale præget af ungarsk folkemusik, der var højeste mode i Wien. Brahms havde allerede haft stor succes med sine Ungarske danse. Men finalesatsen i violinkoncerten er også en hilsen til Joseph Joachim, som var født i Ungarn og i 1861 havde komponeret en glimrende violinkoncert i ungarsk stil. Beethoven, Joachim, Brahms. En fornem trio! Og Joseph Joachim understregede slægtskabet ved at spille Beethovens Violinkoncert umiddelbart inden Brahms. Dén pointe
Værker DR Koncerthuset 2014/15 5 fangede Wiens publikum godt, og violinkoncerten blev en af Brahms største triumfer. Dmitrij Sjostakovitj: Symfoni nr. 1 Sjostakovitjs 1. Symfoni er et af de mest overlegne debutværker fra det 20. århundrede. Skrevet af en genialt begavet teenager i de brølende 1920 ere. Stedet var Sovjetunionen, hvor der på dette tidspunkt kunstnerisk var meget højt til loftet. "Han bevarede en drenget charme og var meget nysgerrig efter alt i tilværelsen. Han havde en overdådig humoristisk sans og bemærkede ofte det latterlige og absurde, som ingen andre så." Sådan blev Sjostakovitjs husket af sin ungdomsven pianisten Mikhail Druskin. Den første opførelse af symfonien i Vesten fandt sted i København, hvor Nicolai Malko såmænd dirigerede DR SymfoniOrkestret. Men han tilføjede: "Der var også en helt anden side af Sjostakovitj. Han mistede i en tidlig alder sin far, han havde dårligt helbred, var forarmet og måtte tage dårlige jobs for at understøtte sin familie. De pinsler bliver afspejlet i de voldsomme sammenstød i Symfoni nr. 1." Sjostakovitj begyndte på symfonien i 1923 og skrev den færdig som sit afgangsværk fra konservatoriet to år efter. Da var han 19. Hans lærer i direktion, Nicolai Malko, der skulle lede uropførelsen, hævdede, at finalesatsen var uspillelig. Men Sjostakovitj svarede igen ved at afholde nogle orkesterprøver for at bevise, at han sagtens kunne gøre det. Man kan høre symfonien som en syleskarp og sort komedie. Replikkerne leveres i en vittig pingpong mellem de enkelte instrumenter. Rollerne er karikeret som i en gøglerforestilling, og tosset valsemusik og marcher dukker op med grotesk effekt. Det hele styret med præcision af Sjostakovitj, hvis timing er virtuos. Alligevel er det ingen vits. Musikken holder sig hele tiden inden for en symfonis klassiske love og er fuld af raffinementer. Og humoren bliver endog meget sort undervejs. I den langsomme 3. sats når man ligefrem til tragedien, og 4. sats indledes med en trommehvirvel og dystre blæsere, som var det et sørgeoptog. Og skæbnen melder sin kraftige ankomst, ganske kort inden symfonien slutter i hektisk, nervøs triumf.
Dirigent DR Koncerthuset 2014/15 6 Dirigent Mikhail Tatarnikov Dirigenten Mikhail Tatarnikov er et af de nye talenter i det russiske musikliv. Siden 2012 har han haft posten som chefdirigent i et af Ruslands store operahuse, Mikhailovskij Teatret i Skt. Petersborg. Russisk dirigent, født 1978 i Skt. Petersborg Chefdirigent for Mikhailovskij Teatret i Skt. Petersborg Specialist i russisk orkestermusik og opera Mikhail Tatarnikov er 36 år og uddannet i Skt. Petersborg som violinist og dirigent. Han kommer fra en musikerfamilie, og hans bedstefar var også dirigent. I 2006 debuterede han på både Mikhailovskij Teatret og det nok endnu finere Mariinskij Teater. Her regerer dirigent-zaren Valerij Gergjev, og hans anbefaling er en af de kraftigste, man kan få. Så siden Tatarnikov fik det blå stempel af Gergjev, har mange europæiske orkestre fået øjnene og ørerne op for ham. Han har de seneste år dirigeret meget i Vesteuropa, bl.a. hos Det franske Radiosymfoniorkester, Oslo Filharmonikerne, Birmingham Symfoniorkester og Rotterdam Filharmonikerne. Og ikke mindst har han dirigeret opera, bl.a. på Scala Operaen og på Den bayerske Statsopera i München. Til næste år skal han dirigere flere forskellige forestillinger på La Monnaie Operaen i Bruxelles. I år har Mikhail Tatarnikov for første gang optrådt i Storbritannien, hvor han dirigerede Det skotske Nationalorkester, og i aften optræder han så for første gang her i DR Koncerthuset. Forude venter hans debut i USA med Seattle Symfoniorkester, og så skal han til Asien og dirigere, både i Tokyo og i Seoul. Mikhail Tatarnikov har et stort opera- og balletrepertoire, og han dyrker især den russiske musik. Han kommer netop fra Wien, hvor han har stået for en opsætning af Tjajkovskijs sjældent hørte opera Troldkvinden. Men han tør godt sige, at det måske er Rakhmaninov, der er hans største favorit overhovedet.
Solist DR Koncerthuset 2014/15 7 Violinist Renaud Capuçon Violinisten Renaud Capuçon er en af Frankrigs førende klassiske musikere. Han er 38 år, født i Savoyen i det østlige Frankrig. Han optrådte første gang, da han var fire år(!), og som 14-årig kom han på konservatoriet i Paris. Han er ikke mindst blevet kendt for sit samspil med lillebroren Gautier Capuçon, der er cellist. De optræder sammen som duo og i kammerensembler. De seneste år har de dog meget fornuftigt dyrket deres individuelle karrierer, og Renaud Capuçon spiller i dag flere solokoncerter end tidligere. Fransk violinist, født 1976 i Chambéry Optræder over hele verden som solist og kammermusiker Storebror til cellisten Gautier Capuçon Har udgivet over 20 cd er Renaud Capuçon er en del af den mest talentfulde generation, fransk musikliv har set meget længe, og han blev meget tidligt en del af den europæiske kammermusikelite. Han er fast mand ved den eksklusive Verbier Festival i Schweiz, og sidste år startede han selv en festival, der skal finde sted hver påske i Aix-en-Provence. Her vil han også arbejde mere intensivt med ny musik, og hvert år bestiller han et nyt værk, som han selv uropfører. Der kommer regelmæssigt nye indspilninger med Renaud Capuçon, og mange af dem høres tit på P2 af den simple grund, at de er nogle af tidens mest velklingende. Blandt hans seneste er violinkoncerterne af Brahms og Alban Berg, indspillet med Wiener Filharmonikerne, og Poulencs børneværk Babars eventyr, hvor fortælleren er Capuçons kone, en kendt fransk tv-vært. Renaud Capuçon spiller på en Guarneri-violin fra 1737, der har tilhørt den amerikanske violinlegende Isaac Stern. Faktisk fik Capuçon som ung lektioner hos Isaac Stern, og senere sendte Stern ham en anbefaling, der kunne bruges i jagten på et godt instrument. Efter Sterns død endte det med, at Capuçon ved hjælp af en fond fik mulighed for at erhverve netop hans violin.
Adresse: Ørestads Boulevard 13 2300 Kbh S Tlf.: 35 20 62 62 e-mail: drkoncerthuset@dr.dk HVAD, HVOR OG HVORDAN I DR KONCERTHUSET Restauranten: Supplér din koncertoplevelse med en hyggelig og lækker middag i DR Koncerthusets Restaurant. På dr.dk/koncerthuset kan du læse mere om restauranten og månedens menu. Det er nødvendigt at reservere bord i forvejen, og det kan gøres på adressen book1bord@dr.dk eller telefonisk på 35206360 (hverdage 12-16). Garderoben er bemandet, gratis og befinder sig ved indgangen samt i foyeren. Af sikkerhedshensyn er det ikke tilladt at medbringe overtøj og store tasker i koncertsalen. Pausedrinken kan bestilles og forudbetales i baren inden koncerten så står den klar til dig i pausen. ZERVED: På koncertdagen kan du også købe din pausedrink ved hjælp af en smartphone: 1. Download gratis Zerved (via app-store eller Google Play) 2. Bestil og betal 3. Hent din drink i vores Zerved-bar Parkeringen: For at minimere ventetiden i forbindelse med udkørsel efter koncerten kan du betale din parkeringsbillet ved siden af DR Koncerthusets Kundecenter (ved indgangen) inden koncerten eller i pausen. Rundvisninger: DR har en række rundvisningstilbud og tilpasser gerne rundvisninger efter dine behov. Besøg drkoncerthuset.dk. Udlejning/konferencer: DR Koncerthuset danner en unik og professionel ramme om ethvert arrangement. Læs mere på DR Koncerthusets hjemmeside eller kontakt os direkte på lejkoncerthuset@dr.dk. Gruppearrangementer: DR Koncerthuset kan altid skræddersy et gruppearrangement til dig, fx en middag med rundvisning og efterfølgende koncert. Du kan kontakte os på 35206100 eller på adressen gruppesalg@ dr.dk og få et uforpligtende tilbud. FÅ NYHEDER OM DR KONCERTHUSET Nyhedsbrevet: Få alle nyheder om kommende koncerter, konkurrencer og specialtilbud direkte i din indbakke. Tilmeld dig på drkoncerthuset.dk. Facebook: Koncerthuset Klassisk er også på Facebook. Her kan du få krydderier til din koncertoplevelse, kommentere, stille spørgsmål og få svar med det samme. Følg os på www.facebook.com/koncerthusetklassisk. DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller Fonden DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: Augustinus Fonden Beckett-Fonden A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Bikubenfonden Augustinus Fonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Beckett-Fonden Det obelske Familiefond Bikubenfonden FrederiksbergFonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Nordeafonden Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden www.drkoncerthuset.dk www.dr.dk/drso