INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING PROBLEMSTILLING METODE 2 2 2 1. DEL: LEDEREN 4 AVISENS STEMME 4 PRÆSENTATION AF DE FIRE LEDERE HENNYS HALVE TALE EN TYND KOP TE KLART BUDSKAB 8 10 11 13 1. DEL OPSAMLING 14 2. DEL: AVISER MED IDEOLOGIER 16 BLÅ, GRØNNE, ROSA OG VIOLETTE MENNESKER 17 ANDERS FOGH RASMUSSEN OG LARS LØKKE RASMUSSEN SOM FORBILLEDER INGEN GYLDNE LØFTER 19 20 2. DEL OPSAMLING 21 KONKLUSION LITTERATURLISTE 22 23 ANTAL ANSLAG: 34216 SKREVET AF: JULIE MIA LERCHE MØLLER STUD. NR: 20093212 1
Indledning Problemstilling Den 1. Januar 2012 tonede landets statsminister, traditionen tro, frem på tv- skærmene rundt omkring i de danske hjem. Helle Thorning- Schmidt holdte sin første nytårstale som statsminister, efter knap 100 turbulente dage på posten. Danmarks første kvindelige statsminister var den efterfølgende dag, hovedpersonen i mange af dagens aviser. Fire ledere i fire forskellige aviser, tog d. 2 januar udgangspunkt i talen, og disse er denne opgaves omdrejningspunkt. Aviserne som er repræsenteret er Børsen, Jyllands- Posten, Politiken og B.T. Første del af opgaven vil fokusere på den journalistiske genre Argumenterende journalistik, hvor lederen er kategoriseret under. Hvilke argumenterende metoder benytter de forskellige aviser sig af? Og i hvor høj grad vinkles den samme tale, forskelligt i de fire aviser? Anden del af opgaven beskæftiger sig med politiske ideologier, og hvorledes avisernes holdninger stemmer overens med bestemte livsstilssegmenter. Jeg vil derfor, i denne opgave, undersøge i hvor høj grad lederne gør brug af argumentatoriske værktøjer, for at overbevise modtageren om deres synspunkter. Jeg vil samtidige undersøge, hvorvidt avisernes politiske holdninger skinner igennem og hvorledes disse stemmer overens med specifikke livsstilssegmenter. Metode Opgaven tager udgangspunkt i fire ledere fra fire forskellige aviser, alle bragt d. 2. Januar 2012. Lederne handler som nævnt om Helle Thorning- Schmidts nytårstale. For at besvare overstående problemstilling, vil jeg tage udgangspunkt i faget Journalistisk Formidlings pensumliste, hvori Torben Vestergaard og John. Chr. Jørgensen indgår i. Deres teoretiske synspunkter og termer skal danne belæg for opgavens første del omhandlende argumenterende journalistik. 2
Anden del af opgaven vil beskæftige sig med politiske synspunkter, og hvorledes disse er repræsenteret i lederne. Endvidere vil jeg også undersøge, om disse synspunkter stemmer overens med de fire livsstilssegmenter, som sociologen Henrik Dahl også placerer aviserne i. Henrik Dahls bog Hvis din nabo var en bil skal danne den teoretiske baggrund for denne del af opgaven. Jeg har valgt at undlade at kommentere lederen fra B.T. i anden del af opgaven. Årsagen til dette er, at jeg finder lederen mere underholdende og personpræget, frem for politisk orienteret. 3
1. del: Lederen Dette afsnit vil redegør for den teoretiske vinkel i forhold til begrebet ledere. Med baggrund i Torben Vestergaards tekst Lederen, vil der blive beskrevet, hvorledes denne type avisstof adskiller sig fra avisens øvrige artikler. Trods tekstens oprindelse fra 1998, er Vestergaards udlægning af genren yderst relevant i et nutidigt perspektiv. I forlængelse af beskrivelsen af genren, vil begrebet argumenterende journalistik blive belyst, med afsæt i John Chr. Jørgensens tanker og termer, baseret på tidligere filosofiske og retoriske perspektiver. Afsnittet vil danne grundlag for den videre analyse af de fire ledere, som er denne opgaves omdrejningspunkt. Avisens stemme Torben Vestergaard beskriver lederens mest markante forskel fra avisens andre type artikler, som værende det faktum, at den beskæftiger sig med holdninger og fremsætter specifikke synspunkter. Lederen kan sagtens og gør det oftest, behandle topaktuelle emner, ligesom nyhedsartikler f.eks. gør det. Men hvor nyhedsartiklen fremlægger nyheder objektivt og eventuelle vurderinger tillægges eksterne kilder, så er lederen baseret på subjektive meninger. 1 Trods denne subjektivitet, så er det ifølge Vestergaard også vigtigt, at der bliver argumenteret for de fremlagte synspunkter i lederen. Eftersom sandheden af holdninger og synspunkter er svære at definere, så kan den underbygges af argumentation. 2 Ligesom lederne fra de fire repræsenterede aviser i denne opgave, omhandler et diskutabelt emne, nemlig Helle Thorning- Schmidts nytårstale, så beskæftiger genren sig generelt med emner, som kan dele vandene mellem læserne, og dermed er argumentation en vigtig faktor. De synspunkter som bliver fremstillet i lederen er ikke blot et udtryk for den enkelte chefredaktørs mening. 3 I og med at vedkommende er repræsentant for avisen, så 1 Vestergaard (1998), s. 39 2 Ibid., s. 39-40 3 Ibid., s. 37 4
skal meninger og synspunkter, som er fremlagt i lederen, ses som et billede af den samlede avis holdninger. På samme måde som Vestergaard tillægger argumentation en primær rolle i forhold til genren, så gør John Chr. Jørgensen det også. I bogen Journalistik med stil fra klassiske nyheder til fortælling redegør John Chr. Jørgensen bl.a. for begrebet argumenterende journalistik. Ligesom Vestergaard slår Jørgensen fast, at den helt grundlæggende forskel på denne genre og fortællende journalistik er, at der fremsættes synspunkter og holdninger, hvorimod fortællende journalistik, som navnet antyder, beskæftiger sig med at fortælle og berette. Argumenterende journalistik er ikke blot ledere, men også anmeldelser og læserbreve kan kategoriseres under dette begreb. 4 For at redegør for argumenterende journalistik bevæger Jørgensen sig tilbage i tiden, og henter termer fra tidligere filosofiske og retoriske perspektiver, og indsætter dem i en nutidig kontekst. Et argument er, forklarer Jørgensen, baseret på to påstande. Disse påstande er kædet sammen, sådan at den ene fungerer som begrundelse for den anden, De to påstande er endvidere kædet sammen af en såkaldt argumentmarkør, hvor Jørgensen som eksempel peger på ord såsom derfor eller fordi. 5 Følgende sætning er et eksempel på en argumenterende sætning: Danmark får ikke guld ved EM i herrehåndbold, eftersom Bo Spellerberg ikke er en af de udtaget spillere. Denne sætning består af to påstande. Første påstand lyder at Danmark ikke får guld ved EM i herrehåndbold. Anden påstand, hvori begrundelsen indgår i er, at dette er en konsekvens af at Bo Spellerberg ikke er udtaget til holdet. De to påstande er kædet sammen af argumentmarkøren eftersom. Jørgensen redegør yderligere for begrebet argumentation, ved hjælp af den engelske filosof Stephen Toulmin. Jørgensen beskriver, hvorledes Toulmins definition af et argument består af en påstand med et belæg. Belægget er 4 Jørgensen (2007), s. 93 5 Ibid., s. 94-95 5
bestående af en form for fakta. Til sidst består et argument af en retfærdiggørelse af påstanden, som kaldes hjemmel. Jørgensen beskriver Tolumins terminologi således: Selv om hjemmelen ofte er underforstået, hører den med til argumentets obligatoriske elementer. Uden en påstand, et belæg og et logisk bindeled i form af en hjemmel intet argument. 6 Som citatet illustrerer er det altså hjemmelen der binder påstand og belæg sammen. Som nævnt tidligere i dette afsnit, kan der anvendes argumentmarkører, når to påstande skal kædes sammen. På samme måde gør Toulmin, ifølge Jørgensen, brug af såkaldte styrkemarkører. Styrkemarkører adskiller sig dog fra argumentmarkører, eftersom de understreger ( ) den grad af styrke, hvormed belægget understøtter påstanden. 7 Et eksempel på en styrkemarkør kan f.eks. være ordet nødvendigvis. 8 Følgende sætning er et eksempel på en argumenterende sætning, set i forhold til Toulmins begreber: Helle Thorning-Schmidt vil ikke blive genvalgt ved næste valg, da hun har klaret de første 100 dage som statsminister dårligt. Sætningen består af påstanden, som siger at Helle Thorning- Schmidt ikke vil blive genvalgt til næste valg. Mit belæg for at påstå overstående er, fordi hun klarede de første 100 dage dårligt. Den form for fakta der implicit ligger i belægget er ikke videre uddybende og derfor kan der argumenteres for, at mit belæg er vagt. Endvidere kan det også diskuteres, hvor stærkt hjemmelen er i sætningen. Den smule fakta som hersker i sætningen er som sagt implicit, og på samme måde fungerer hjemmelen i denne sætning. Sammenhængen mellem påstand og belæg, dvs. hjemmelen, er i sætningen ikke særlig saglig. Hvis jeg ønskede et mere solidt belæg og hjemmel, kunne jeg omformulere sætningen, sådan at den hed: 6 Jørgensen (2007), s. 95 7 Ibid., s. 95 8 Ibid., s. 95 6
Helle Thorning-Schmidt vil højst sandsynligt ikke blive genvalgt ved næste valg, da de første 100 dage som statsminister har været præget af det ene løftebrud efter det andet. I denne sætning forsøges belægget at blive uddybet og derudover er udtrykket højst sandsynligt en såkaldt styrkemarkør. I og med at belægget uddybes, bliver sammenhængen mellem påstand og belæg også forstærket, hvilket også styrker hjemmelen. Udover at Jørgensen beskæftiger sig med Toulmins argumentationstermer, så går han også længere tilbage i tiden, og finder inspiration i den græske retoriske argumentationsteori. Han påpeger at mange argumentationsteorier, har til formål at overbevise modtageren alene ved logik. 9 I denne henseende appelleres der, ifølge Jørgensen, til modtagerens logos. Derudover kan afsenderen også gøre brug af patos, hvori der tales til modtagerens lidenskabelige følelser. I forbindelse med logos og patos, præsenterer Jørgensen til sidst begrebet etos. Etosappel vindes ved at afsenderen igennem tale eller skrift opbygger troværdighed. 10 Trods denne opgaves udgangspunkt, som er ledere i aviser, så kan logos, patos og etos også findes mange andre steder. I det politiske liv gør politikerne i høj grad brug af de disse retoriske virkemidler. I lederen fra B.T. beskrives der, hvorledes Helle Thorning- Schmidt i sin nytårstale, fortalte om personlige oplevelser, i form af mormorens generation af kvinder, som oplevede at få stemmeret, og endvidere hvordan hun mindes sin egen opvækst, hvor mulighederne var mange. I og med at statsministeren fortæller om personlige scenarier, så taler hun både til modtagerens følelser, og forsøger at opbygge troværdighed, eftersom hun netop selv har oplevet Danmarks udvikling. Opsamling Indenfor genren argumenterende journalistik befinder lederen sig. Kendetegnet ved denne type journalistik er, at den har at gøre med meninger og synspunkter. 9 Jørgensen (2007), s. 98 10 Ibid., s. 98-99 7
Argumenterende journalistik er baseret på påstande. Disse påstande forsøges argumenteret ved forskellige begrundelser og belæg. En sætning skal altså bestå af påstand og belæg, for at kunne benævnes som værende argumenterende. Det der binder disse sammen er en hjemmel, som ifølge Jørgensen både kan være i sætningen eksplicit og implicit. Endvidere kan afsenderen forsøge at overbevise læseren om bestemte holdninger, ved at gøre brug af logos, patos og etos. Præsentation af de fire ledere Den 2. Januar 2012 valgte Jyllands- Posten, Politiken, Børsen og B.T. at centrere deres ledere omkring statsminister Helle Thorning- Schmidts nytårstale. Dette afsnit vil kort skitsere de fire lederes synspunkter og meninger i forhold til talen. I forlængelse af præsentationen vil Vestergaard og Jørgensens teoretiske vinkler, belyse ledernes argumentatoriske evner. Helles halve tale Som modtager er man ikke i tvivl om, hvem afsenderen bag lederen er. Ikke mindst pga. at lederen indledes med B.T. MENER: ( ), men også den typografiske opstilling afslører at læseren er i gang med avisens leder. Teksten er flankeret at et stort billede, som illustrerer den ledende redaktionschef Henny Christensen, som med alvorlig mine og korslagte arme, giver sin uforbeholdne mening om nytårstalen. Ifølge Henny Christensen var denne tale ingen succes. Manglende svar og usikkerhed overfor fremtiden, var hvad redaktionschefen fik ud af talen. I lederen redegør hun yderligere for at talen, ifølge hende, led under manglende konkrete løsningsforslag på den situation, som Danmark på nuværende tidspunkt er i. Spildt chance Lederens titel Spildt chance afspejler Jyllands- Postens klare holdning til Helle Thorning- Schmidts optræden og tale d. 1. Januar. Indledningsvis henviser 8
lederen, som i øvrigt ikke er underskrevet af nogle konkret journalist, til sociologen Henrik Dahl. Det er endvidere selvsamme Dahl, som danner rammen for opgavens efterfølgende afsnit. Hans kritik af landets statsminister som værende indholds- og visionsløs bakker Jyllands- Posten op om. Chancen for at lukke munden på kritikere og slå fast, at et regeringsskifte var sundt for det danske land, greb hun, ifølge Jyllands- Posten, slet ikke. Avisen peger på tidligere liberale ledere, som formåede at holde taler med konkret indhold, hvorimod Helle Thorning- Schmidts optræden var en ualmindelige tynd kop te, som lod modtagerne tilbage med et spørgsmål; Hvad vil hun? Helles historie Politikens leder fra den 2. Januar er underskrevet bl. Denne diskrete underskrift henviser til avisens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard. 11 Indledningsvis roses talen af Bo Lidegaard. Han påpeger hvorledes talens socialdemokratiske hovedbudskab er klart; Vi kan, hvis vi vil. Den udvikling som Danmark har gennemgået igennem de sidste 100 år er nu, ifølge Lidegaard, med til at sikre den enkelte borgers frihed. Og Lidegaard fortsætter den positive stemning, ved at konkludere, at dermed bliver nyliberales tankegang omkring danskernes tvang under en offentlig sektor og et skattetryk, som skal reduceres for at alting bliver godt igen, gjort til skamme. Lidegaard uddyber i lederen, hvorledes det klædte statsministeren ikke at udstede gyldne løfter eller garantier for danskerne, men blot understrege at den danske befolkning går nogle hårde år i møde. Dog følte Lidegaard at talen undladte visse emner, da eventuelle udtalelser kunne være en hindring ved de kommende tiders politiske forhandlinger. Afslutningsvis rundes lederen af med at konkludere, at der i spænding ventes på fortsættelsen af talen. Dermed får Lidegaard mellem linjerne sagt, at talen manglede vigtige aspekter, som fremtiden forhåbentligt råder bod på. 11 http://politiken.dk/om_politiken/ece690395/politikens- chefredaktion/ 9
Thornings sortsyn Lederen fra Børsen er skrevet af Anders Krab- Johansen, som er ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør for avisen. 12 Han starter med at fastslå, at denne tale kunne danskere godt have været foruden. Ifølge Anders Krab- Johansen så er talen et resultat af, at den nuværende regering ikke er klar over, at de har magten til at kunne gøre en forskel og rent faktisk ændre den kritiske situation som Danmark pt. er i. Chefredaktøren mener at Helle Thorning- Schmidt såmænd bringer en række fornuftige og velvalgte emner på banen i sin tale, men efterlyser konkret indhold. Dette ser Anders Krab- Johansen som et udtryk for den splittelse som regeringen befinder sig i. For når regeringen selv sejler, så er det ifølge Krab- Johansen svært at agere som forbillede for borgerne, og endvidere stille krav til danskerne. Til slut i lederen kommer Anders Krab- Johansen med sit eget bud på konkrete tiltag som, ifølge ham, kan få Danmark på rette kurs. Og slutter til sidst af med en opfordring til statsministeren: Kom med en plan, der virker. Samlede dom De fire lederes domme er ikke til at tage fejl af. Trods en smule opbakning fra Politiken, så var den samlede karakter; ikke bestået. Den hårdeste udmelding kom fra Anders Krab- Johansen, som lige så vel kunne have undværet talen. Det efterfølgende afsnit vil uddybe ledernes synspunkter og undersøge hvorledes der er blevet argumenteret for disse. Hennys halve leder Udover at lederen som sagt er nævneværdig anderledes end andre typer artikler, ved at beskæftige sig med subjektive holdninger, så er lederens typografiske opstilling, ifølge Vestergaard, typisk forskellig fra avisens øvrige stof. 13 Politiken, 12 http://borsen.dk/footer/kontakt_os.html 13 Vestergaard (1998), s. 37 10
Børsen og Jyllands- Postens ledere er alle tre stilmæssigt ens med et meget stilistisk udseende. B.T. adskiller sig markant fra denne opstilling ved at bruge mange forskellige skriftstørrelse og supplerer teksten med billeder. Både af statsministeren, men også kvinden bag lederen, Henny Christensen. Lederen er præget af en redegørende diskurs, 14 frem for analyserende. Talens indledning, hvor Helle Thorning- Schmidt selv gør brug af patos og etos, roses. Og Henny Christensen stiller også selv et retorisk spørgsmål, som emmer af følelser: Hvad skal gøre dine døtre stolte, Helle?. Ironisk nok vælger B.T. overskriften Helles halve tale, hvilket i høj grad kunne overformuleres til Hennys halve leder. B.T. har højst sandsynligt læst avisundersøgelser 15, hvori det fremgår at hovedparten af læserne scanner avisens sider, frem for reelt at læse dem. Hvilket kan være grunden til, at lederen er præget at billeder og store skrifttyper, i stedet for saglig analyse af nytårstalen. Lederen danner et godt overblik i forhold til talens indhold, men tager som sådan ikke et standpunkt. Derfor er den argumenterende journalistisk heller ikke specielt repræsenteret i denne leder, som snarere er underholdende end saglig informerende. En tynd kop te Som læser er man ikke i tvivl om, hvilke holdninger Børsen og Jyllands- Posten har, i forhold til Helle Thorning- Schmidts nytårstale. En tynd kop te, intet nyt i nytårstalen og renset for fremadrettede ideer er nogle af de påstande, som de to avisers ledere frembringer. Disse påstande om manglende konkret indhold, er også Jyllands- Postens begrundelse for, at fokuseringen i lederen er meget centreret omkring statsministerens personlighed, frem for hendes reelle politiske holdninger. Denne vinkling argumenteres der for i følgende sætning: 14 Begrebet diskurs referer i denne opgave til den måde hvorpå emner bliver omtalt og diskuteret, og dermed danner mening for de implicitte parter. Denne opfattelse af begrebet stammer fra teksten Avislæsning i den digitale tidsalders nyhedslandskab af Kim Schrøder. 15 Undersøgelser viser at den typiske avislæser går under betegnelsen scanneren, hvilket betyder at det kun er en fjerdedel af læserne, som reelt læser artiklerne. De resterende, såkaldte scannere, lader øjnene løbe ned over avissiderne og stopper op ved fotos og lignende. (Ingemann, 1998) 11
Hun havde muligheden for at lancerer et politiske produkt ( ). Den chance greb hun på ingen måde. Derfor må en ledende artikel om hendes første nytårstale i sagens natur også komme til at handle mere om hende end om indholdet. 16 I denne sætning retfærdiggøres vinklingen i lederen overfor læseren. Jyllands- Postens påstand er, at mulighederne for at lukke munden på kritikere og afholde en visionsrig tale var der. Følgende sætning påstår, at denne mulighed lod hun passere. Og dette er implicit belægget for, at lederen er vinklet så personpræget frem for politisk. En anden måde hvorpå lederen Spildt chance argumenterer for sine synspunkter, er ved at finde belæg i Henrik Dahls udtalelser: ( ) at selv om vi også på denne plads har slået til lyd for, at det efter 10 år med VK-regeringen såmænd var sundt nok med et magtskifte i Danmark, forekommer Henrik Dahls beskrivelse af Helle Thorning- Schmidt stedse mere profetisk. 17 Referencen til Henrik Dahl kan ses som hjemmelen, som binder påstand og belæg sammen. Og endvidere kan referencen også beskrives som værende rygdækning, hvilket Jørgensen forklarer er en opbakning af en hjemmel 18, og dermed retfærdiggøres Jyllands- Postens opfattelse af nytårstalen, og endvidere vinklingen af lederen. Børsen er, som nævnt tidligere, heller ikke videre begejstret for nytårstalen. Lederens to første sætninger understreger Jørgensens teorier i forhold til argumenterende journalistik, som der er redegjort for i det foregående afsnit. Anders Krab- Johansen skriver i sin leder: Nytårstalen fra statsminister Helle Thorning-Schmidt kunne vi godt have undværet. Hun malede alting sort og leverede kun vage 16 Ledende avisartikel: Spildt chance, Jyllands- Posten 17 Ibid. 18 Jørgensen (2007), s. 95 12
formuleringer om, hvordan regeringen vil få tilliden, optimismen og væksten tilbage. 19 De to påstande er dog ikke bundet sammen af en argumentmarkør, men den ene påstand fungerer alligevel som belæg for den anden. Hvor Jyllands- Posten vægtede en personlig vinkling af statsministeren i lederen, er Børsens leder præget af mere reelle politiske forslag, som har til hensigt at overbevise læseren om, at Helle Thorning- Schmidt reelt kunne have været langt mere konkret i sin tale, og dermed at Børsens synspunktet er saglige og rigtige. Et andet eksempel som understreger den mere politiske diskurs som er herskende i Børsens leder, end i de andre avisers ledere, er det næste citat: Overskrifterne er kendte og fornuftige. Men det afgørende er indholdet, og her var der desværre intet nyt i nytårstalen.( ) Hvornår kommer skattereformen? Skal skatten ned på arbejde? Skal boligejere betale mere i skat? Her påpeger Anders Krab- Johansen det manglende konkrete indhold. For at understøtte denne påstand, stiller han flere retoriske spørgsmål, som belyser emner, der kunne være blevet omtalt i talen. Klart budskab I Politikens leder argumenteres der for, at talens budskab var klart og fyldestgørende. Faktisk er den første tredjedel af lederen overvejende positivt stemt, mens der til slut konkluderes at der dog er visse områder, som godt kunne have være konkretiseret. Bo Lidegaard fortsætter så at sige, hvor Helle Thorning- Schmidt slap, rent retorisk. Han taler til læserens følelser og bringer dermed begrebet patos i spil: Vi kan, hvis vi vil. Det forudsætter afsavn, flid og solidaritet. Men for enden af trængslerne venter ikke trældom under ubærlige skatter og 19 Ledende avisartikel: Thornings sortsyn, Børsen 13
snærende regulering, men tværtimod mulighed for udfoldelse, fremgang og virksomhed. 20 Udover at forsøge at påvirke læserens følelser er der, ligesom i Børsens leder, samtidig en politisk diskurs, som det følgende citat understreger: Det lykkedes Helle Thorning-Schmidt at få den pointe igennem, at velfærdsudviklingen har givet danskerne enestående stor frihed til at vælge. Og ikke som nyliberale hævder trælbundet dem under en offentlig sektor og et skattetryk, der for enhver pris må reduceres, før det kan blive godt igen. Den generelle skeptisk mod socialistiskdemokratisk politik fra nyliberal side, forsøger Lidegaard at mane til jorden. På baggrund af deres skeptisk, som ifølge Bo Lidegaard er uden substans, opbygger han etos, både i forhold til egne synspunkter, men også set i forhold til den socialdemokratiske statsminister. 1. del opsamling Dette første afsnit tydeliggør, at uanset hvilken avis man som læser giver sig i kast med, så vil lederen være præget af synspunkter og holdninger. Synspunkter der via. argumenterende journalistik, modtages af læseren. Teoretisk består denne genre af påstande, som bliver begrundet af fakta eller rent logiske årsager. Eftersom holdninger ikke har ét bestemt resultat, så er logiske årsager ikke altid bærende nok, i forhold til at overbevise læseren. Der kan der i stedet for tales til modtagerens lidenskabelige følelser ved at bringe holdninger, der f.eks. skaber harme. Derudover kan afsenderen også forsøge at opbygge troværdighed, ved at trække på egne oplevelser og erfaringer. Børsen og Politiken repræsenterer bl.a. to forskellige argumentationsformer. Hvor Børsen argumenterer ved at bibeholde en politisk diskurs, er Politiken meget mere fokuseret på de bløde værdier og argumenterer for at talen var god, i den henseende at den have et 20 Ledende avisartikel: Helles historie, Politiken 14
godt budskab. Første del af opgaven understreger altså, at alt efter hvilken leder der læses, så er diskursen tilpasset dertil, sådan at den giver mening for læseren. 15
2. del: Aviser med ideologier I den vestlige verden er den største del af dagpressen i dag partipolitisk uafhængig, i det mindste officielt. Men herhjemme kan bladene med få undtagelser opdeles efter deres tilslutning til et bestemt politisk parti ( ) 21 Det overstående citat stammer fra teksten Fra Partipresse til Omnibuspresse til Segmentpresse, som omhandler den udvikling som den danske avisverden har gennemgået over de sidste mange år. Trods en markant forskel fra den type aviser, som prægede det danske land i midten af 1800- tallet, hvor politisk tilhørsforhold og ideologi var tydeligt og klart, så er aviser, den dag i dag, stadigvæk en del af det politiske system. Hermed adskiller avisen sig fra mange andre medier, som netop er upolitiske og neutrale i deres fremtræden. 22 Dette analyseafsnit vil beskæftige sig med politiske standpunkter og hvorledes disse kommer til udtryk i de enkelte ledere. De politiske holdninger vil endvidere blive sat i forbindelse med Henrik Dahls udlægning af livsstilssegmenter, og hvorvidt aviserne Jyllands- Posten, Børsen og Politikens synspunkter stemmer overens med deres respektive segmenter, som Dahl tillægger dem. Henrik Dahl påstår at holdninger og i særdeleshed politiske holdninger, er refleksive. Refleksive holdninger skal forstås sådan, at de ikke er isolerede egenskaber ved det enkelte menneske, men snarere er påtaget. Dahl redegør således for denne type holdninger: At vide, at man har en holdning, der kan klassificeres på den ene eller den anden måde, har vigtige personligt og socialt integrative funktioner. Jeg kalder denne form for holdninger for refleksive holdninger og sigter hermed til holdninger, som man ved tilhører en bestemt klasse af holdninger. 23 21 Schultz (2007), s. 7 22 Dahl (2005), s. 167 23 Ibid., s. 159 16
I forlængelse af denne påstand, forklarer Henrik Dahl ligeledes hvordan vi mennesker, foretrækker at læse en avis, som vi er enige med rent politisk. 24 Det er dermed en bestemt segmentgruppe med en vis type af holdninger der holder Børsen, mens det er en anden gruppe med andre holdninger, som læser Politiken. Afsnittet vil som nævnt omhandle, hvorvidt ledernes holdninger er i tråd med læsernes. Blå, grønne, rosa og violette mennesker Henrik Dahl arbejder bl.a. med livsstilsformer og hvorfor vi mennesker opfører os, som vi nu en gang gør. Med inspiration fra den franske sociolog Pierre Bourdieu, har Dahl udviklet Minerva-modellen 25, hvor han inddeler samfundet i fire segmenter: Individualisterne, enklavisterne, isolationisterne og hierarkisterne. Disse grupper er inddelt efter en lang række faktorer, bl.a. politiske holdninger, interesser og erhverv, og hver gruppe er repræsenteret med en farve. På baggrund af Dahls udlægning af de fire grupper vil der kort skitseres, hvilke politiske ståsteder de fire grupper har, og endvidere hvilke aviser der henvender sig til hvilken gruppe. Individualisterne det blå segment: Ifølge Dahl er denne gruppe karakteriseret ved at være imod regelstyring og tilhænger af privatisering. Samtidig er de af den overbevisning at ulighed er en gevinst for samfundet. 26 Individualisternes fortrukne avis er en landsdækkende morgenavis, såsom Berlingske Tidende eller Jyllands- Posten. 27 Enklavisterne det grønne segment: Hvis man befinder sig indenfor denne gruppe er man miljøbevidst og endvidere positivt stemt overfor økologi. Overfor enkeltsagsbevægelser såsom Røde Kors og Greenpeace er enklavisterne for, og 24 Dahl (2005)., s. 167 25 Minerva- modellen opererer med forskellige livsstilssegmenter, og inddeler befolkningen i forskellige grupper. Vha. analyser og spørgeskemaer bliver den komplekse virkelighed inddelt, og eftersom modellen illustrerer idealtyper, så kan man godt befinde sig i flere segmenter. (http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=254&itemid= 350) 26 Dahl (2005), s. 160 27 Ibid., s. 169 17
synes også godt om internationale forbindelser. 28 På sofabordet hos denne gruppe, vil man højst sandsynligt støde på Politiken. 29 Isolationisterne det violette segment : Denne gruppe skal, ifølge Henrik Dahl, ses som en lillebror i forhold til individualisterne. Denne gruppe har f.eks. ikke lige så mange økonomiske midler at gøre godt med. Isolationisterne er også tilhænger af privatisering og liberalisering, men er skeptiske overfor EU. 30 De fortrukne aviser hos denne gruppe er tabloidaviser, såsom Ekstra Bladet og B.T. Men hvor individualisterne har tendens til at tage denne type aviser mindre seriøst, så bliver den taget alvorligt af isolationisterne. 31 Hierarkisterne det rosa segment: Langt hen ad vejen deler denne gruppe de samme politiske holdninger som enklavisterne. De er også for internationalt samarbejde og går ind for enkeltsagsbevægelser. De interesserer sig for miljøet og mener at man selv skal gå foran med det gode eksempel i miljøsager. 32 Hos denne gruppe foretrækkes lokal og regionalaviser, dog kan denne gruppe også finde tilfredsstillelse ved at læse tabloidaviser. 33 Figur 1: Minerva-modellen 28 Dahl (2005)., s. 160-161 29 Ibid., s. 169 30 Ibid., s. 161 31 Ibid., s. 170 32 Ibid., s. 161 33 Ibid., s. 170 18
Anders Fogh Rasmussen og Lars Løkke Rasmussen som forbilleder Ifølge Dahls teori vil lederen i Jyllands- Posten altså være præget af et vist liberalistisk synspunkt, hvor den enkelte borgers rettigheder er i fokus og forbruget er i top. Dette er også langt hen af vejen det indtryk, som lederen efterlader hos læseren. Kritikken af den socialdemokratiske statsminister er tydelig flere steder i lederen, og endvidere understreges Jyllands- Postens politiske ideologi i følgende citat: Havde det været hendes fjerde nytårstale, kunne man have trukket på skuldrene, men når man tænker på, hvad nytårstaler tidligere er blevet brugt til fra Anders Fogh Rasmussens opgør med smagsdommerne til Lars Løkke Rasmussens opgør med efterlønnen var Helle Thorning- Schmidts eneoptræden på den store scene en ualmindelig tynd kop te ( ). 34 Helle Thorning- Schmidt kunne, ifølge Jyllands- Posten, have valgt at konkretisere sin tale, som tidligere statsministre, begge fra partiet Venstre, valgte det. Afslutningsvis formår lederen, imellem linjerne, både at fremstille statsministeren som klynkende og endvidere talen som indholdsløs, og dermed understreges Jyllands- Posten politiske overbevisning klart: Man kan forstå på statsministeren, at det er hårdt, at det ikke bliver mindre hårdt i det nye år, og at det hele er VK regeringens skyld. Men hvad hun som statsminister og regeringsleder har tænkt sig at gøre ved det blafrer efter hendes første nytårstale stadig i vinden. 35 Rent politisk er Børsen enig med Jylland- Posten og er om end, endnu mere i det blå segment. Vækst og synlige resultater er to grundlæggende værdier hos individualisterne. 36 Og disse værdier afspejler også mange af de synspunkter som lederen repræsenterer og som Anders Krab- Johansen efterlyser i Helle 34 Ledende avisartikel: Spildt chance, Jyllands- Posten 35 Ibid. 36http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=article&id=254&Itemid= 350 19
Thorning- Schmidts tale. Individualisterne er varme fortalere for privatisering og denne holdning er også at finde i Børsens leder: Helle Thorning-Schmidt efterlyser i sin tale konkurrencedygtige virksomheder og taler varmt om familieeje. Hvorfor så skade det private erhvervsliv med nye afgifter og strammere regler for generationsskifte? 37 Børsen og Jyllands- Postens ledere understreger altså, at de fremlagte synspunkter og holdninger, stemmer overens med mange markante værdier i det blå segment. Ingen gyldne løfter Ifølge Minerva- modellen og Dahls teori vil Politiken være mest udbredt blandt enklavisterne, dvs. i det grønne segment. Et af kendetegnene ved dette segment er bl.a. en positiv indstilling overfor globaliseringen og derudover er enklavisterne fællesskabsorienteret. Ifølge Dahl er enklavister generelt venstre- orienteriet, 38 så derfor er det heller ikke så mærkværdigt, at Politikens leder, som den eneste af de fire repræsenterede, roser nytårstalen. Hvor Børsen beskylder Helle Thorning- Schmidt for at være sortseer i forhold til fremtiden, vinkler Politiken den anderledes, og mener blot at hun er realistisk i denne debat. Dog påpeger Bo Lidegaard at talen undveg vigtige emner, som er betydningsfulde værdier i det grønne segment. Hvordan skal der satset inden for grøn energi? Og hvilken betydning har de fremtidige reformer for kontanthjælp og førtidspensionen? Lederens socialdemokratiske ideologi skinner igennem, også de steder hvor Politikens chefredaktør erkender talens mangler. 37 Ledende avisartikel: Thornings sortsyn, Børsen 38 Dahl (2005), s. 165 20
2. del opsamling Anden del af denne opgave har belyst hvor tydelige de politiske overbevisninger skinner igennem avisernes leder. Med blot en smule politisk viden, er det ikke svært at gennemskue, hvorvidt aviserne er højre eller venstreorienteret på den politiske linje. De holdninger, som aviserne fremstiller, stemmer endvidere overens med den type læsere, som de respektive aviser, ifølge Dahls Minerva- model, har. Hver segment i Minerva- modellen har noget markante værdier, som kendetegner dem. Og disse værdier vægtes højt i ledernes vinkling af nytårstalen. 21
Konklusion Politiken gør det. Børsen gør det. Jyllands Posten gør det. Ja sågar B.T. gør det. Opgavens omdrejningspunkt, de fire ledere, understøtter alle teorien om, at lederen er præget af synspunkter og holdninger. De fire ledere gav d. 2. Januar 2012 deres dom over Helle Thorning- Schmidts nytårstale, nogle mere saglige end andre. Børsen fokuserede på faktuelle påstande, hvorimod B.T derimod havde en mere underholdende og redegørende tone, hvilket er et resultat af den diskursive forskel som hersker mellem de to aviser. Politikens vægtning af ord som solidaritet og afsavn, understreger at argumentationen i denne leder, var mere følelsespræget, end hos Jyllands- Posten og Børsen. Ligesom statsministeren brugte patos, så gjorde chefredaktør for Politiken Bo Lidegaard det også, i forsøget på at overbevise læseren om, at talens budskab var klart, men dog haltede i forhold til nogle konkrete forslag. Endvidere er det også tydeligt, at aviserne henvender sig til specifikke segmenter. Den politiske ideologi, som lederne hver især hører ind under, er klare og tydelige, både hos Politiken, Børsen og Jyllands- Posten. Og selvom Jyllands- Posten erklærer positivitet overfor det regeringsskifte, som valget i september sidste år resulterede i, så skinner deres liberalistiske synspunkter klart igennem i lederen. Vi læser aviser som deler de samme synspunkter som os selv og som, ifølge Dahl, bekræfter os i vores refleksive holdninger. Lederen er avisens stemme og er dermed et udtryk for den samlede avis synspunkter. Trods en markant udvikling siden 1800- tallet, hvor avisernes ideologiske overbevisning var endnu tydeligere, så er den danske avis, den dag i dag, stadigvæk en brik i det politiske spil. 22
Litteraturliste Bøger/tekster Dahl, Henrik. (2005). Hvis din nabo var en bil: En bog om livsstil (2. udg.). København: Akademisk Forlag. Ingemann, Bruno. (1998). Det tavse sprog. MedieKultur, 28, 50-59. Se: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1114 /1019 Jørgensen, John Christensen. (2007). Journalistik med stil: fra klassiske nyheder til fortælling. Århus: Ajour. Schrøder, Kim. (2007). Avislæsning i den digitale tidsalders nyhedslandskab. Journalistica 5. S. 54-74. Se: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/journalistica/article/viewarticle /1809 Schultz, Ida (2007). Fra Partipresse over Omnibuspresse til Segmentpresse. Journalistica 5. S. 5-26. Se: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/journalistica/article/view/1807 /1629 Vestergaard, Torben (1998). Lederen. Mediekultur 28. S. 37-49. Se: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/mediekultur/article/view/1113 /1018 Avisartikler Ledende avisartikel: Helles halve tale, B.T., d. 2. Januar 2012 Ledende avisartikel: Helles historie, Politiken, d. 2. Januar 2012 Ledende avisartikel: Spildt chance, Jyllands Posten, d. 2. Januar 2012 Ledende avisartikel: Thornings sortsyn, d. 2. Januar 2012 Websites Børsen: http://borsen.dk/footer/kontakt_os.html Hentet d. 15. Januar 2012 Minerva- modellen: 23
http://www.samfundsfag.com/index.php?option=com_content&view=art icle&id=254&itemid=350 Hentet d. 13. Januar 2012 Politiken: http://politiken.dk/om_politiken/ece690395/politikens- chefredaktion/ Hentet d. 15. Januar 2012 Figur Figur 1: Minerva- modellen http://ibog.kommunikationitc.systime.dk/index.php?id=101 Hentet d. 14. Januar 2012 24